Interview
Læsetid: 4 min.

Vi taler ikke om den, men EU’s milliardtunge landbrugspolitik er stadig mere sort end grøn

Med sin hektarstøtte og fejlslagne ’forgrønnelse’ smider EU milliarder af euro ud ad vinduet hvert år. Men i valgkampen diskuterer vi knap nok de igangværende landbrugsreformer, og hvad der skaber mere økologi, dyrevelfærd og klimabeskyttelse, beklager europaøkonomisk ekspert. Han ser helst hektarstøtten død og borte
Friedrich Heinemann taler for, at landbrugsstøtten omtænkes, så den kommer til at udgøre »en stærk støtte til offentlige goder som beskyttelse af miljø, klima og dyrevelfærd – ydelser, som landmændene ikke belønnes tilstrækkeligt for på markedet«.

Friedrich Heinemann taler for, at landbrugsstøtten omtænkes, så den kommer til at udgøre »en stærk støtte til offentlige goder som beskyttelse af miljø, klima og dyrevelfærd – ydelser, som landmændene ikke belønnes tilstrækkeligt for på markedet«.

Jesper Nørgaard Sørensen

Udland
24. maj 2019

Knap 265 milliarder euro eller 1.990.000.000.000 danske kroner. Så meget formodes EU at bruge på landbrugsstøtte i perioden 2021 til 2027.

Dermed udgør EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) en tredjedel af EU’s samlede budget. Af denne enorme bid udgør de direkte udbetalinger i form af hektarstøtte mere end to tredjedele.

»Det er EU’s største post, så det burde være det første emne, vi skændes om i en europæisk valgkamp,« mener Friedrich Heinemann, økonomiprofessor og europaøkonomisk ekspert ved Centrum for europæisk økonomisk forskning i Mannheim.

»Det er jo europæiske skattemidler, så landbruget står i konkurrence med f.eks. hjælpen i de europæiske nærområder, med energiomstillingen eller sikringen af EU’s ydergrænser.«

Grønt figenblad

Historisk har landbrugs- og hektarstøtten givet mening som en kompensation i de store reformer i starten af 1990’erne, hvor garantien for europæiske mindstepriser blev droppet i kølvandet på 1980’ernes smørbjerge og mælkesøer. Men i Friedrich Heinemanns øjne retfærdiggøres milliarderne ikke længere af de klassiske argumenter.

For det første at landbrugspolitikken er struktur- og socialpolitik for Europas landområder.

»Det er åbenlyst forkert, for 80 procent af udbetalingen går til 20 procent af de største landbrug – også til landmænd med enorme indkomster og formuer og uden hensyn til indkomstforskellene i EU-landene,« siger han til Information.

Lidt frækt sagt svarer det til, at vi skulle begynde at betale bilindustrien for, at de overholder miljøstandarderne. Det er helt ude i hampen

»For det andet lyder det ofte, at vi kun kan opretholde et selvstændigt europæisk landbrug i kraft af støttemidlerne. Det er en skrøne. I forhold til teknik og forsyningskæder er vores landbrug for længst globaliseret. Og vi kunne med de frugtbare europæiske jorde sagtens have et blomstrende og langt mere økologisk landbrug uden de nuværende støttestrukturer i søjle 1,« siger Heinemann med hentydning til den direkte arealstøtte.

Dermed lander han ved det tredje og mest omstridte argument, nemlig at landbrugsstøtten skal skabe »offentlige goder« i forhold til klima, miljø og dyrevelfærd – et løfte, som indførelsen af den såkaldte ’greening’ eller ’forgrønnelse’ i den sidste reform af den fælles landbrugspolitik fra 2012 i udgangspunktet lagde stor vægt på.

Her blev ca. 30 procent af den direkte landbrugsstøtte i søjle 1 bundet til miljøstandarder ud over det lovmæssige minimum, f.eks. i form af skiftende afgrøder eller indførelsen af ’miljøfokusområder’ i landbrugsarealerne.

»Kommissionens oprindelige hensigt var fin, men den blev udvandet i forhandlingerne med Parlamentet og især Rådet, bl.a. pga. nationale særinteresser. Så i praksis har den ikke virket. ’Greening’ er blevet et grønt figenblad uden grøn substans bag, for det forpligter stort set ikke landmændene til noget nyt,« mener Friedrich Heinemann.

»Lidt frækt sagt svarer det til, at vi skulle begynde at betale bilindustrien for, at de overholder miljøstandarderne. Det er helt ude i hampen.«

I en Greenpeace-rapport fra 2018 om »hvordan landbrugsstøtten producerer forurening« påvises det således, hvordan EU fortsat bevilger fuld greening-støtte til stærkt forurenende landbrug, herunder ammoniakforurenende danske svinefarme, fordi de hurtigt lærer at overholde de grundlæggende grønne krav til støtten.

Større fleksibilitet

I de igangværende forhandlinger for perioden 2021-27 vil EU-Kommissionen i sit udspil fra 2018 skære en smule på budgettet. Begrebet ’greening’ ryger ud, og der indføres øvre grænser for støtten, så helt store landbrug vil få lidt mindre end hidtil.

Til gengæld indføres der såkaldte ’eco-schemes’ og en større fleksibilitet for medlemslandene, så de i højere grad kan vælge egne miljømål for støtten og få indflydelse på fordelingen af landbrugsmidlerne mellem de to søjler, altså mellem den direkte arealstøtte og landdistriktsstøtten.

Men i en tid, hvor det samlede CAP-budget står til et let fald, frygter Heinemann, at medlemslandene hver for sig vil sikre så meget direkte støtte som muligt – altså i søjle 1. Dermed kan reduktionen ende med især at ramme søjle 2, hvor alle midler er bundet til indsatser for miljø og klima.

Det afspejler et romantisk syn på det industrialiserede landbrug. Tværtimod står små landbrug under større økonomiske pres og har ofte sværere ved at finansiere den teknologi, der kan skåne miljøet og sikre dyrevelfærden

»Selv ’eco-schemes’ ligner desværre en yderligere opblødning af kravene fra ’greening’,« siger han.

»Når landmændene bliver spurgt, om de helst vil skabe beviselige modydelser for miljøet eller bare have midlerne, så synes de sjovt nok, at de bare skal have midlerne. Det kan få konkurrenceforvridende effekter i EU og negative miljøkonsekvenser i de medlemslande, der vælger at skære i miljøstøtten.«

At favorisere familiebrug og mindre landbrug økonomisk giver Friedrich Heinemann heller ikke meget for.

»Det afspejler et romantisk syn på det industrialiserede landbrug. Tværtimod står små landbrug under større økonomiske pres og har ofte sværere ved at finansiere den teknologi, der kan skåne miljøet og sikre dyrevelfærden.«

Liberalisme med økologi på

Et argument for status quo er, at mange landmænd med de skyhøje jordpriser ville gå fallit, hvis arealstøtten reduceres. Men dermed ville priserne på forpagtet jord også falde, indvender den tyske økonom.

»Jordpriserne er jo eksploderet på grund af støtten. Men det er jordejerne, der tjener på støtten, og ikke de aktive landmænd. Det er helt skævt.«

I skarp modsætning til det nuværende system med arealstøtte kunne Heinemann i yderste konsekvens forestille sig en såkaldt »zero-based budgeting«. Her får landmanden nul og niks i udgangspunktet, og først med beviselige standarder og indsatser for miljø og klima begynder støttemidlerne at tikke opad.

»Her skal hver euro legitimeres og give merværdi,« siger han.

»Altså en stærk støtte til offentlige goder som beskyttelse af miljø, klima og dyrevelfærd – ydelser, som landmændene ikke belønnes tilstrækkeligt for på markedet.«

Bagsiden af medaljen ville være et fortsat bureaukratisk dokumentationsarbejde. Men i praksis ser Friedrich Heinemann det som et liberalt argument for »mere marked med økologi på«.

»Vi bør overlade produktionen mere til markedet – stærkt støttet af økologiske bonusser – og samtidig straffe miljøødelæggelse hårdere. Men fortsat bare at hælde arealstøtte ud over landbruget, det fører ikke til nogen omstilling.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

For fanden da !!

Torben Skov, Alvin Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Undskyld sprogbrug, men ikke SKOVBRUG.

Eva. Kunne du uddybe lidt af hensyn til os tungnemme?

Eva Schwanenflügel

Peter, nej det orker jeg ikke.

Alvin Jensen, Carsten Munk og Niels østergård anbefalede denne kommentar

Brug landbrugsstøtten til at reformere landbrugene i EU, så de bliver klimasikre og fri for forurening.

Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Carsten Mortensen, Anders Reinholdt, René Arestrup, Alvin Jensen, Carsten Munk og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Tina Frederiksen

Tak for information

Morten Bøttzauw

Ja det lyder som et enormt beløb.
Men som jeg har hørt skyldes den store støtte at Frankrig vil holde liv i deres mange små landmænd, der producerer skønne delikate oste og andre gode gourmet fødevarer. Det kan nok ikke laves totalt effektivt og derfor har vi måske ikke en fødevare produktion som USA, med masser af industrialiserede og "processed" junkfood fødevarer. At systemet så misbruges af bl.a. dansk landbrug til at få støtte til kopiproduktion gør jo nok at det kan forbedres.
Men jeg sætter nu stor pris på fransk Rockefort ost. Den vil jeg nødigt undvære.
Hilsen Morten B.

Hilbert Larsen

De borgerlige danske politikere har adskillige gange stemt imod forslag til miljøforbedringer i EU, så de har absolut også en stor del af ansvaret for en uansvarlig (bl.a.) landbrugspolitik i EU.
Forhåbentlig kan vi efter valget få rettet op på nogle af disse uhensigtsmæssigheder.

Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg betaler gerne tyve procent mere for rokkeforten, hvis det er prisen for at hjælpe landmændene fra kontanthjælp over til selvforsørgelse. Og for min skyld kan den gerne være produceret i dk, hvis det er bedre for miljøet - og måske også nogle andre ting? Det er jo ikke fordi vi mangler penge, de fleste af os, vi mangler bare at bruge dem lidt mere fornuftigt.

Jeppe Lindholm

1.990.000.000.000 kr.. Bare halvdelen af dette beløb kan skabe små mirakler for klima og bæredygtighed. Og rul så de mange milliarder af kroner tilbage, som forsvaret i Danmark og resten af EU er blevet skræmt til at bruge pga. en opskruet og ubegrundet stemning over for et fornyet fjendebillede af Rusland. Så kan meget gøres.