Læsetid: 10 min.

Ulovlig støtte, hvidvask, falske bifarme og mord: Her er EU’s »mareridtssager« siden sidste valg

Information giver dig et overblik over nogle af den forgangne valgperiodes sager om misbrug af EU-midler
I 2015 kom det frem, at Dansk Folkeparti havde brugt Europa-Nævnets penge på en sejltur med skonnerten ’Halmø’ under kommunalvalget i 2013. På den ti-dage lange sejltur brugte DF 976.678 kroner. Det er én af flere EU-svindelsager, europæiske partier er blevet grebet i, siden det seneste Europa-Parlamentsvalg.

I 2015 kom det frem, at Dansk Folkeparti havde brugt Europa-Nævnets penge på en sejltur med skonnerten ’Halmø’ under kommunalvalget i 2013. På den ti-dage lange sejltur brugte DF 976.678 kroner. Det er én af flere EU-svindelsager, europæiske partier er blevet grebet i, siden det seneste Europa-Parlamentsvalg.

Jens Dresling

20. maj 2019

Skandalerne har plaget de europæiske politikere i denne valgperiode. Både Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, den tjekkiske premierminister, lederen af det rumænske Socialdemokrati og den polske justitsminister. Her er et overblik over alle er sager, der kan påvirke de kommende budgetforhandlinger i EU, lyder det fra en ekspert.

Danmark: MELD og FELD

I den danske EU-debat har Morten Messerschmidts skandalesag om det nu nedlagte MELD og FELD fyldt meget – ikke mindst fordi Morten Messerschmidt er en udtalt kritiker af EU, fordi han selv har stemt imod en lov om større antisvindelindsats, og fordi han, som Berlingske skrev i en leder, er »den første til at kritisere EU, når det gælder overforbrug og sløseri eller direkte svindel med penge«.

Sagen går helt tilbage til 2012, hvor en gruppe af EU-skeptiske partier, herunder Dansk Folkeparti, gik sammen om at danne den europæiske alliance MELD og den tilknyttede politiske fond FELD.

Efter europaparlamentsvalget i maj 2014 havde MELD pludselig ingen formel leder, da partiets præsident ikke blev genvalgt til EU-Parlamentet, og først i begyndelsen af 2015 blev Morten Messerschmidt formelt set præsident i MELD.

Ifølge en ikke-offentlig rapport fra revisionsfirmaet Ernst and Young foretaget på vegne af EU-Parlamentet, som DR fik adgang til i 2016, har Morten Messerschmidt både da der var et ledelsesmæssigt tomrum, og da han selv blev præsident, misbrugt EU-midler til at profilere Dansk Folkeparti, haft rod i regnskaberne og tilbageholdt ’fuldamental information’.

I december 2015 lukkede både MELD og FELD med et underskud på over 700.000 kroner, og få måneder senere afgjorde den politiske ledelse i EU-Parlamentet, at MELD og FELD havde misbrugt EU-midler, og at DF derfor skulle tilbagebetale 2,9 millioner kroner.

De indvilligede kun i at tilbagebetale dele af beløbet.

I 2015 afslørede Politiken via en aktindsigt i Europa-Nævnet, at Dansk Folkeparti også havde brugt nævnets penge på en sejltur med skonnerten ’Halmø’ under kommunalvalget i 2013. I alt havde DF på den ti-dage lange sejltur brugt 976.678 kroner af EU-midler.

I august 2016 trak Morten Messerschmidt sig som formand for DF’s gruppe i EU-Parlamentet, og i stedet blev Anders Vistesen ny formand. Senere samme år gik EU’s anti-svindelenhed, OLAF, ind i MELD og FELD-sagen.

Efterforskningen af MELD og FELD pågår stadig, og det er uvist, hvornår den afsluttes.

DF på kant med loven

Sagen er blevet taget meget alvorligt i EU, fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen, der er ph.d. i europæisk demokrati.

»Det er jo ikke en enkeltstående sag, men et eksempel på en type sag, man har set før, og de her problemer har stor bevågenhed i EU-systemet,« siger hun.

»Det er en mareridtssag for EU.«

Hvorvidt sagen vil skade DF i den igangværende valgkamp, er dog svært at konkludere.

»Morten Messerschmidt stiller jo ikke op til det kommende EP-valg. DF står til at få et dårligere valg, end de gjorde sidste gang, men spørgsmålet er, hvad årsagen er. Det er nok en blanding af, at de havde en meget stærk og vellidt kandidat, der ikke genopstiller, og at der har været nogle uheldige sager,« siger Ditte Maria Brasso Sørensen.

Den nye formand for DF’s gruppe i EU-Parlamentet, Anders Vistisen, der tiltrådte posten i september 2016, har dog allerede bevæget sig ud i, hvad en ekspert til Berlingske kalder en »gråzone,« hvor der »helt sikkert er grund til bekymring«.

Det gjorde han tilbage i marts i år, da han skrev og husstandsomdelte sin bog »Det store EU-bedrag – mediernes fortielser og fortjenester« til 240.000 danskere – betalt med EU-midler.

Midlerne kom fra det såkaldte »informationsbudget«, der er beregnet til at informere borgerne om EU. Men i og med at husstandsomdelingen af bogen lå så tæt på den nuværende EP-valgkamp, kan man argumentere for, at pengene har været brugt på at føre valgkampagne, udtalte EU-ekspert Wouter Wolfs tilbage i marts til Berlingske.

Polen: Slør over sager

MELD- og FELD-sagen trækker også tråde til Polen, hvor den nuværende polske justitsminister Zbigniew Ziobro som en del af MELD-sagen har modtaget EU-midler til sit eget parti på et falsk grundlag.

En sag, som nu bliver undersøgt af EU’s anti-svindelenhed, OLAF, sideløbende med undersøgelsen af Messerschmidt, fortæller Jens Mørch, der er chefredaktør på det danske medie polennu.dk.

»Den polske justitsminister har lavet nogle af de samme konstruktioner som Messerschmidt og fået EU-midler ud via MELD til arrangementer, som ikke blev gennemført, og til PR-ting, der aldrig blev købt,« siger han.

I Polen fyldte sagen lidt i de frie medier lige, da den kom frem, men sidenhen er opmærksomheden ebbet ud, fordi man frygter justitsministerens reaktion.

»I Polen er der lagt et slør ud over sagen, da man er bange for den polske justitsminister, fordi han har magt til at anklage folk og indlede undersøgelser mod dem – en magt, han rask væk gør brug af,« fortæller Jens Mørch.

Blandt den polske befolkning er der også stor forskel på, hvem der er bekendt med sagen, forklarer Mørch.

Befolkningen i byerne og dem med almindelige job kender sagen, hvorimod de lavestlønnede, som kun får deres informationer fra det statskontrollerede tv, ikke kender til den.

»Der har sagen overhovedet ikke været nævnt. Der er den holdt ude, som var det Nordkorea,« siger han.

Jens Mørch forklarer dog, at det er en sag, der fylder meget på de politiske gange både i Polen og blandt de polske kandidater, der stiller op til EP-valget. Men det er ikke noget, der bliver taget op som et offentligt emne.

»Der er ikke nogen, der har lyst til at komme på mellemhånd. Hvis OLAF frikender justitsministeren, så er det skidt at have peget fingre.«

Slovakiet: Mord på journalist

Polen er langt fra det eneste land, hvor journalister ikke kan afdække misbrug af EU-midler frit.

I 2017 blev den slovakiske journalist Jan Kuciak og hans kæreste Martina Kusnirova myrdet efter at have afdækket en sammenhæng mellem fordelingen af EU’s landbrugsstøtte og den italienske mafia.

Sagen gik verden rundt, og det kom efterfølgende frem, at den også trak tråde til den slovakiske regering.

Det fik den slovakiske kulturminister til at trække sig, og efter flere massedemonstrationer tilbød regeringslederen Robert Fico ifølge DR også at trække sig.

Han er dog fortsat på posten.

Umiddelbart efter drabet udtalte efterforskningslederen på drabssagen, at det »højst sandsynligt« er relateret til Jan Kuciaks journalistiske arbejde.

Og for blot få måneder siden kunne man læse i flere internationale medier, at en højtprofileret slovakisk forretningsmand nu er anklaget for at have hyret en lejemorder til at slå Jan Kuciak ihjel. Angiveligt fordi han selv var involveret i den svindelsag, Kuciak afdækkede.

»I Slovakiet kalder politikerne det for deres 11. september,« fortæller østeuropa-ekspert og lektor emeritus i statskundskab ved Syddansk Universitet, Søren Riishøj.

Frankrig: Hårdhudede vælgere

MELD og FELD sagen er ikke den eneste sag om misbrug af EU-midler. I Frankrig har den højrenationalistiske partileder Marine Le Pen haft en sag om lemfældig omgang med EU-midler.

Le Pen er dømt for på ulovlig vis at have brugt 2,2 millioner EU-kroner til at aflønne medarbejdere for arbejde udført for hendes nationale parti i Frankrig, der på daværende tidspunkt hed Front National.

Det er dog tilsyneladende ikke en sag, der har fået de »hårdhudede franskmænd« op i det røde felt, fortæller Henrik Prebensen, der er seniorforsker i fransk på Københavns Universitet.

»Sagen har ikke fyldt voldsomt meget, fordi franskmændene er ret vante til, at deres politikere omgås de offentlige midler på en temmelig lemfældig måde,« siger han.

Franskmændene gør sig ikke klart, om det er EU-lovgivning eller fransk lovgivning, der er overtrådt, forklarer Prebensen og understreger, at en sådan sag derfor ikke har indflydelse på opbakningen til det europæiske projekt.

»Opbakningen til EU er stor og voksende, og det er andre realiteter som økonomi, samarbejdet med Tyskland og Frankrigs mulighed for at spille en rolle i verden, der er afgørende for franskmændene,« siger han og tilføjer, at Le Pens position i partiet ikke er truet på grund af sagen.

»Mange franske vælgere har desuden den holdning til politikere, at det er ikke blot legitimt, men ligefrem prisværdigt at sætte lovlighed i anden række i forhold til de politiske partiers interesser. Målet helliger midlet.«

Rumænien: Smertens barn

En stor del af de skandaler, der har præget valgperioden, har deres udspring i Østeuropa, fortæller Søren Riishøj. »Og Rumænien er jo kendt for at være smertens barn, når det gælder misbrug af EU-midler.«

En af de ting, der kendetegner sagerne fra Rumænien er, at de bliver brugt strategisk.

»Det er et stort problem, at man bruger retssystemerne imod hinanden som led i det indenrigspolitiske spil. Dommerne er meget politiske og slet ikke uafhængige. Sådan er det desværre i flere lande i EU,« siger Søren Riishøj.

I Rumænien har denne valgperiode da også budt på flere forskellige sager om misbrug af EU-midler.

Formanden for Socialdemokratiet, Liviu Dragnea, blev i 2017 anklaget for at have svindlet for op mod 24 millioner euro.

Dragnea har angiveligt organiseret et kriminelt netværk i EU, der på ulovlig vis har tiltusket sig EU-midler til rumænsk infrastruktur, lavet skatteunddragelse og hvidvask.

Selv om han står til at skulle tilbagebetale 21 millioner euro, er sagen fortsat uafsluttet, fordi Dragnea i starten af 2019 besluttede at appellere sagen fra den rumænske myndighed til EU-domstolen. Han mente nemlig ikke, at Det Europæiske Råd for Bekæmpelse af Svig har ladet ham komme til orde i sagen.

Dragnea er ikke den eneste rumænske politiker, der har været involveret i ulovlig omgang med unionens penge.

I marts i år anklagede det rumænske direktorat for korruptionsbekæmpelse Laurentiu Rebega, der er medlem af EU-Parlamentet, for svindel med EU-midler. Rebega har angiveligt spillet en central rolle i hvidvask og dokumentfalsk for at få fat på EU-midler, der ellers skulle være gået til uddannelse og landbrug.

Sammen med seks andre har Rebega ifølge anklagen oprettet falske bifarme til en samlet værdi af 40 millioner euro, hvoraf 95 procent har været finansieret med EU-midler.

Tjekkiet: »Sådan er alle politikere«

En anden politisk skikkelse, der har været i vælten for svindel i den seneste valgperiode, er den tjekkiske premierminister Andrej Babiš.

Babiš er Tjekkiets næstrigeste person og står i spidsen for partiet ANO 2011, som han selv har grundlagt. I 2017 blev han anklaget for i sin tid som finansminister at have svindlet med EU-midler for 2 millioner euro – en anklage der ifølge Reuters har en strafferamme på op til ti års fængsel.

Anklagen går på, at Babiš skulle have hemmeligholdt det faktum, at han ejede et landbrug og et konferencecenter, så hans virksomhederne kunne modtage EU-midler beregnet til små virksomheder, selv om han er milliarder.

Selv mener Babiš, at der er tale om et politisk plot imod ham, og hans popularitet i meningsmålingerne op til EP-valget er stort set upåvirkede af sagen.

»Han ligger rimelig stabilt i meningsmålingerne,« siger Riishøj.

Riishøj kalder ikke desto mindre sagen »meget politisk betændt,« da Babiš er toppolitiker og en kontroversiel figur i EU. Men tjekkerne er så vant til korruption, at sagen ikke kommer til at ændre særlig meget.

»Han overlever jo, og de fleste tjekkere er godt nok tilfredse. De tænker, at ’alle politikere gør det samme’. Så han har ikke lidt skade af det. Det er en udbredt holdning, at ’sådan er politikere bare.’«

Sagen har dog fyldt meget i de tjekkiske medier og er stadig en tilbagevendende nyhedshistorie, da den ikke er afsluttet.

Konsekvenserne i de forskellige lande

Sagerne i Tjekkiet og Rumænien ser ikke ud til at skade de politikere, der har svindlet op til EP-valget.

»Alle de her sager skader snarere EU generelt og sænker valgdeltagelsen. Valgdeltagelsen i Tjekkiet var kun 18 procent sidste gang. Den er heller ikke højere i Rumænien,« siger Søren Riishøj.

»Skandalesagerne skaber lede over EU-systemet generelt. Det handler også om de høje lønninger i EU-Parlamentet,« fortæller han.

»Det oplever man som ren korruption i de her lande, fordi de selv har så lave lønninger, og så får MEP’erne millionlønninger. Det er jo lidt en provokation for almindelige mennesker.«

Ph.d. i europæisk demokrati Ditte Maria Brasso Sørensen tror dog ikke, at DF’s sag om misbrug af EU-midler vil skabe EU-lede i Danmark.

»Det er svært at konkludere noget om de dynamikker på baggrund af, hvad der sker i for eksempel Rumænien. Det er nogle meget forskellige kontekster,« siger hun.

»Umiddelbart har EU-opbakningen i Danmark det fint. Måske endda bedre end nogensinde. Vælgerne i Danmark kan godt skelne mellem en uheldig sag, som MELD og FELD, og så den generelle tiltro til EU som politisk system.«

Svindelsagerne har ikke desto mindre indflydelse på, hvordan EU prioriterer deres ressourcer. Det mærkes særligt i de østeuropæiske lande, der har været ramt af gentagne korruptionssager.

»EU afviser ofte projekter i de her lande, fordi de er dårligt gennemarbejdede, og fordi der er mistanke om korruption. Det ligger indbygget i systemet,« siger Søren Riishøj.

Han forudser også, at sagerne i Rumænien og Tjekkiet vil påvirke de kommende budgetforhandlinger. »Det er klart, at svindel med midler i denne her skala, det medvirker til at sætte spørgsmålstegn ved støtten,« siger han.

»Det er stærkt medvirkende til at skabe debat om det kommende langsigtede EU-budget, hvor nogle røster ønsker at beskære udgifterne til de central-østeuropæiske lande. Der bliver et kæmpe slagsmål i de kommende budgetter om, hvordan det skal beskæres.«

Ud over at have sagerne med i baghovedet, når der skal forhandles budgetter på plads, arbejder EU-Parlamentet præventivt for at standse misbruget af EU-midler, siger Ditte Maria Brasso Sørensen.

»Parlamentet er meget opmærksomme på det og arbejder aktivt for at lave regler omkring deres arbejdsgange, og hvad man må bruge penge på. Så det er blevet taget alvorligt i EU-systemet.«

Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martine Amalie Krogh & Mette Kyed

Det er godt nok trist, at de langfingrede DF'ere får Danmark med på en sådan korruptionsliste.

Men det er desværre et mønster - de tyvagtige DF'erne rager bare til sig, om det så gælder jernbane til Billund eller omfartsvej ved Mariager.

Brian Nocis Jensen, Gert Romme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Støtte åbenhed om budgetterne (hvormeget har de enkelte lande fået til hvilke projekter) og så med en efterfølgende fysisk kontrol! Hvor svært er det? Offentlige midlers brug, skal bare være transparente og det gælder også politikkernes skalten og valten med vederlag, diæt, skattefrie tillæg, pensionsordninger osv.!

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar