Læsetid: 6 min.

USA og Kinas digitale jerntæppe lægger nyt pres på Europa

Trumps forbud mod kinesiske Huawei er sandsynligvis blot første skridt i et større teknologisk opgør, der også handler om USA’s forsøg på at inddæmme Kinas voksende magt. Midt imellem de stridende parter står Europa, der forsøger at holde teknologi og politik adskilt. Men i sidste ende vil EU bevæge sig i samme retning som USA, vurderer asieneksperter
Trumps forbud mod kinesiske Huawei er sandsynligvis blot første skridt i et større teknologisk opgør, der også handler om USA’s forsøg på at inddæmme Kinas voksende magt. Midt imellem de stridende parter står Europa, der forsøger at holde teknologi og politik adskilt. Men i sidste ende vil EU bevæge sig i samme retning som USA, vurderer asieneksperter

Stephen Shaver

1. juni 2019

Mere end et år er gået, og handelskrigen mellem Kina og USA har udstillet en magtkamp, der stikker langt dybere end spørgsmålet om toldsatser og balancen mellem import og eksport.

Fremtidens teknologier, og hvem der skal forme og dominere dem, er et helt centralt element.

Det var allerede tydeligt, da USA’s præsident, Donald Trump, godkendte de første toldstigninger på kinesiske varer sidste forår. Men hvor langt, hans administration er villig til at gå, blev først for alvor blotlagt i denne måned.

Verdens største leverandør af teleudstyr og næststørste smartphoneproducent er nu truet på sin eksistens. Huawei, der sidste år omsatte for 698,8 mia. kr., kan ikke længere sælge udstyr til kunder i USA, mens amerikanske virksomheder er afskåret fra at levere teknologi til selskabet, medmindre de har fået en særtilladelse fra de amerikanske myndigheder.

Det er resultaterne af indgreb, Donald Trump godkendte tidligere på måneden med den begrundelse, at Huawei udgør en trussel mod USA’s nationale sikkerhed. For Huawei er det en katastrofe. Selskabet er afhængig af teknologi fremstillet i USA – både til sine mobiltelefoner og til de 5G-netværksforbindelser, hvor selskabet er førende på verdensplan.

Under Trump har USA udpeget Huaweis 5G-løsninger som et teknologisk indtog, der truer den globale kommunikationsinfrastruktur og åbner informationsstrømme for kinesisk hacking. Men det er kun en del af forklaringen, lyder det fra Tim Rühlig, forsker ved europa- og asienstudier på Sveriges Institut for Udenrigspolitik.

»Det er ikke bare et spørgsmål om teknologi, men om en bredere agenda og USA’s forsøg på at inddæmme Kinas voksende magt, hvilket også er sådan, kineserne ser det. Og vi kan tydeligt se fra den kinesiske reaktion, at Huawei ikke bare er et selskab, men at Kina ser det som en meget strategisk del af landets nye position. Så techkonfrontationen har ramt en nerve i Kina i endnu højere grad end handelskrigen. Den rammer virkelig ned i hjertet af den kinesiske strategi om at opnå mere magt og international økonomisk og politisk indflydelse,« siger han.

At fronterne er trukket hårdest op på 5G-området, skyldes Huaweis dominans i sektoren kombineret med, at mange lande står over for at skulle træffe beslutninger om lovgivning og valg af udbyder.

Teknologien, der gør det muligt at øge datakapaciteten i mobilnettet og sikre endnu hurtigere hastigheder, bliver først rigtig udbredt i løbet af næste år. Men sandsynligvis er 5G blot det første teknologiske opgør mellem USA og Kina, vurderer Tim Rühlig. Kunstig intelligens og fremstilling af mikrochips kan blive de næste.

En ny bipolær verdensorden

Drivkraften er en ny verdensorden, hvor USA og Kina er rykket så langt fra resten af verdens nationer, at vi er vendt tilbage til den bipolære tilstand, der herskede under Den Kolde Krig, siger Øystein Tunsjø, asienekspert og professor ved Institut for Forsvarsstudier i Oslo og forfatter til bogen The Return of Bipolarity in World Politics: China, the United States and Geostructural Realism.

»For fem eller ti år siden var amerikanerne ligeglade med konkurrencen fra Kina. Det gjorde ikke så meget dengang, om Kina startede teknologivirksomheder i USA eller stjal intellektuelle rettigheder, men det gør det nu, fordi Kina er blevet så magtfuld,« forklarer han og fortsætter:

»Vi lever i en ganske anden slags verden i forhold til situationen i det 20. århundrede. Inddæmning er ikke muligt i forhold til Kina, som man gjorde det med Sovjet, men der vil ske en adskillelse af vores økonomier, hvor vi søger at blive uafhængige af investeringer og handel med Kina og at finde alternative markeder og ressourcer, og det vil begynde at ændre den globale produktionskæde.«

Sidste år kom 28,4 procent af Huaweis samlede salg fra Europa.

Det gør regionen til selskabets største marked næstefter Kina, der udgjorde 51,6 procent af salget. Udviklingen i retning af et teknologisk jerntæppe med USA på den ene side og Kina på den anden sætter Europa i en svær situation.

»Det er lidt forsimplet, men egentlig meget korrekt at sige, at Europa får software fra USA og hardware fra Kina, og hvis begge de to lande forsøger at presse Europa til at vælge side, så står vi i en ubehagelig situation på et tidspunkt, hvor stadig flere lande i Europa nyder godt af handel med Kina, samtidig med at vi har brug for de militære sikkerhedsaftaler med USA,« siger Tim Rühlig fra Sveriges Institut for Udenrigspolitik.

Kan Europa finde en tredje vej?

Også i Europas hovedstæder bliver Kinas statsstøttede hacking og subsidierede opkøb af teknologi set som en voksende trussel. Men et decideret forbud mod Huawei udstukket af EU ser der ikke ud til at være politisk opbakning til. Derfor arbejder Bruxelles og EU’s medlemslande intenst på at finde en middelvej.

»Fra europæisk side er man meget interesseret i at finde en tredje vej. Det ser ud til, at EU’s strategi er at forsøge at reducere spørgsmålet til at handle om netværkssikkerhed og at prøve at finde måder at øge sikkerheden på. Det er positivt, at vi ser en udvikling i Europa, hvor vi startede med at stå ganske langt fra hinanden, men hvor vi ser en meget mere koordineret indsats nu. Og det er ikke noget, der bliver presset igennem fra Bruxelles. Det er et godt eksempel på et område, hvor alle godt kan se, at vi har brug for en fælles tilgang,« forklarer han.

EU indførte tidligere på året fælles screeningregler, som i sidste ende kan blokere for udenlandske opkøb og investeringer i Europa. På 5G-området er EU-Kommissionen og EU’s Agentur for Cybersikkerhed tovholdere på et forløb, hvor nationalstaterne i første omgang skal indberette deres trusselsvurderinger og forslag inden slutningen af juni måned.

Det skal efterfølgende omsættes til en fælles risikovurdering og sikre fælles EU-standarder. Med den tilgang forsøger EU at finde en teknologisk løsning, der stiller sikkerhedsmæssigt høje nok krav til at tilfredsstille USA uden direkte at forbyde kinesiske selskaber.

Men sandsynligvis vil USA fortsætte med at presse de enkelte lande til at afvise kinesiske løsninger.

»Hvad enten vi snakker om teknologi, handel, ideologi eller institutioner, så er udgangspunktet geopolitik, og drivkraften er supermagtsrivaliseringen mellem USA og Kina. Alt, hvad USA foretager sig nu og vil foretage sig i de kommende år, handler om den rivalisering. Det kan godt være, at Trump og Xi formår at blive enige om en ende på handelskrigen, men det ændrer ikke ved det store billede. Det sidste bipolære system varede 40 år, og det kan gå op og ned over tid, men trenden er flere konfrontationer imellem de to nye supermagter. Og den bipolære struktur vil gøre det sværere for europæiske lande at blive ved med at handle frit med Kina, fordi amerikanerne vil sige til dem, at ’enten er I med os, eller også er I imod os’,« siger Øystein Tunsjø fra Institut for Forsvarsstudier i Norge.

»USA gør det nu, at de ser på alt i deres forsyningskæde for at finde ud af, hvor de er afhængige af Kina, og hvad de kan gøre for at blive mindre afhængige. USA har taget initiativet, men selv om vi i Europa er mindre bekymrede for Kina, vil vi også bevæge os i den retning.«

– I Danmark har vi et såkaldt strategisk partnerskab med Kina som det eneste nordiske land. Tror du, at vi fra politisk side bliver nødt til at revurdere det partnerskab?

»Ja, det tror jeg, men jeg tror ikke nødvendigvis, det kommer til at ske hurtigt.«

En af TDC’s sendemaster i Helsingør. Netværket er baseret på Huaweis teknologi. Det er også Telia, 3 og Telenors netværk desuden også.
Læs også
I to anklageskrifter offentliggjort mandag af justitsministeriet og et efterfølgende pressemøde sætter Trump-regeringen en tyk sort streg under en kampagne, der har til formål at afsløre det kinesiske teleselskab Huawei som en alvorlig sikkerhedsrisiko og en gemen tyv af amerikansk teknologi
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
Toke Kåre Wagener, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Steffensen

"Kinas voksende magt"

Kinas voksende magt er stærkt overdreven i vestlige medier.

Det skyldes en blanding af merkantile interesse og sentimentale følelser overfor håbet om et kommunistisk alternativ til USA's succes.

Men det er som nævnt stærkt overdrevent, hvor meget magt Kina har eller kan få. Kina har den største befolkning for en enkelt nation, hvilket kunne være en slags grundlag for magt. Men det er også en nation, som i årtier, har valgt at stå uden for den udvikling, der har givet vesten succes i de sidste hundrede år og mere.

Med deres økonomiske zoner, har de i en periode flirtet med økonomisk udvikling og en kapitalistisk samfundsorden. Men det er et halvhjertet forsøg, hvis succes er begrænset og baseret på "lån af teknologi", snyd i forhold til handelsaftaler og en række illusioner. Og der er ikke noget politisk fundament for udvikling af kapitalistisk økonomi, endsige vestligt demokrati.

Kina er dybt afhængig af den globale handel, uden at de har indflydelse på denne globale handel. Kina fungerer ikke uden import af energi, fødevarer eller uden export af deres produktion. Men da Kina ikke råder over en flåde, der kan beskytte deres handelsinteresser, er landet afhængig af USA og Bretton Woods. Efter Trumps sejr i 2016 er det en pinagtigt svag position. Og ikke en position som landet kan komme ud af.

Johnny Christiansen

- Then we're stupid and we'll die. Pris i Blade Runner fra 1982 - to år inden 1984 :-)

Men, det er i virkeligheden alt for alvorligt til at spøge med.

At vælge mellem USA eller Kina er at tage et valg, der kun kan fører til krig, og bagtæppet er, at der bliver brugt billioner på at modernisere atomvåben for at gøre dem mere brugbare ...

Hvordan kan det være, at så mange kloge mennesker i Europa tilsyneladende ikke har fattet, at Europa er en af fronterne i 3. verdenskrig?

Hvor er stemmerne, som med fornuften i behold, taler for at styrke en retsbaseret verdensorden, i stedet for de formørkede sind der i de seneste årtier har domineret medierne med deres tale for at afvikle den?

Then we're stupid and we'll die - hmm måske er det i virkeligheden ikke en spøg :.(

Poul Erik Riis, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar