Læsetid: 6 min.

USA og Kinas digitale jerntæppe lægger nyt pres på Europa

Trumps forbud mod kinesiske Huawei er sandsynligvis blot første skridt i et større teknologisk opgør, der også handler om USA’s forsøg på at inddæmme Kinas voksende magt. Midt imellem de stridende parter står Europa, der forsøger at holde teknologi og politik adskilt. Men i sidste ende vil EU bevæge sig i samme retning som USA, vurderer asieneksperter
Trumps forbud mod kinesiske Huawei er sandsynligvis blot første skridt i et større teknologisk opgør, der også handler om USA’s forsøg på at inddæmme Kinas voksende magt. Midt imellem de stridende parter står Europa, der forsøger at holde teknologi og politik adskilt. Men i sidste ende vil EU bevæge sig i samme retning som USA, vurderer asieneksperter

Stephen Shaver

1. juni 2019

Mere end et år er gået, og handelskrigen mellem Kina og USA har udstillet en magtkamp, der stikker langt dybere end spørgsmålet om toldsatser og balancen mellem import og eksport.

Fremtidens teknologier, og hvem der skal forme og dominere dem, er et helt centralt element.

Det var allerede tydeligt, da USA’s præsident, Donald Trump, godkendte de første toldstigninger på kinesiske varer sidste forår. Men hvor langt, hans administration er villig til at gå, blev først for alvor blotlagt i denne måned.

Verdens største leverandør af teleudstyr og næststørste smartphoneproducent er nu truet på sin eksistens. Huawei, der sidste år omsatte for 698,8 mia. kr., kan ikke længere sælge udstyr til kunder i USA, mens amerikanske virksomheder er afskåret fra at levere teknologi til selskabet, medmindre de har fået en særtilladelse fra de amerikanske myndigheder.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
Toke Kåre Wagener, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Steffensen

"Kinas voksende magt"

Kinas voksende magt er stærkt overdreven i vestlige medier.

Det skyldes en blanding af merkantile interesse og sentimentale følelser overfor håbet om et kommunistisk alternativ til USA's succes.

Men det er som nævnt stærkt overdrevent, hvor meget magt Kina har eller kan få. Kina har den største befolkning for en enkelt nation, hvilket kunne være en slags grundlag for magt. Men det er også en nation, som i årtier, har valgt at stå uden for den udvikling, der har givet vesten succes i de sidste hundrede år og mere.

Med deres økonomiske zoner, har de i en periode flirtet med økonomisk udvikling og en kapitalistisk samfundsorden. Men det er et halvhjertet forsøg, hvis succes er begrænset og baseret på "lån af teknologi", snyd i forhold til handelsaftaler og en række illusioner. Og der er ikke noget politisk fundament for udvikling af kapitalistisk økonomi, endsige vestligt demokrati.

Kina er dybt afhængig af den globale handel, uden at de har indflydelse på denne globale handel. Kina fungerer ikke uden import af energi, fødevarer eller uden export af deres produktion. Men da Kina ikke råder over en flåde, der kan beskytte deres handelsinteresser, er landet afhængig af USA og Bretton Woods. Efter Trumps sejr i 2016 er det en pinagtigt svag position. Og ikke en position som landet kan komme ud af.

Johnny Christiansen

- Then we're stupid and we'll die. Pris i Blade Runner fra 1982 - to år inden 1984 :-)

Men, det er i virkeligheden alt for alvorligt til at spøge med.

At vælge mellem USA eller Kina er at tage et valg, der kun kan fører til krig, og bagtæppet er, at der bliver brugt billioner på at modernisere atomvåben for at gøre dem mere brugbare ...

Hvordan kan det være, at så mange kloge mennesker i Europa tilsyneladende ikke har fattet, at Europa er en af fronterne i 3. verdenskrig?

Hvor er stemmerne, som med fornuften i behold, taler for at styrke en retsbaseret verdensorden, i stedet for de formørkede sind der i de seneste årtier har domineret medierne med deres tale for at afvikle den?

Then we're stupid and we'll die - hmm måske er det i virkeligheden ikke en spøg :.(

Poul Erik Riis, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar