Læsetid: 7 min.

Vestager & de andre: Fem mulige kandidater til EU-tronen

Kampene om EU’s topposter er i fuld gang. Hvem skal overtage rollen som kommissionsformand efter Jean-Claude Juncker? Eller hvad med Donald Tusk, hvem skal erstatte ham på posten som formand for Det Europæiske Råd? Vi tegner her fem små portrætter af mulige kandidater til de magtfulde poster
Efter sin indsats mod monopolistiske techgiganter fra Silicon Valley er den 51-årige konkurrencekommissær Margrethe Vestager fra den liberale ALDE-gruppe det hotteste navn i europæisk presse til posten som kommissionsforkvinde.

Efter sin indsats mod monopolistiske techgiganter fra Silicon Valley er den 51-årige konkurrencekommissær Margrethe Vestager fra den liberale ALDE-gruppe det hotteste navn i europæisk presse til posten som kommissionsforkvinde.

Olivia Loftlund

31. maj 2019

Konservative Weber, liberale Vestager, røde Timmermans, ’eurokratiske’ Barnier eller ’grønne’ Keller.

Politisk ståsted og ikke nationalitet burde måske være afgørende, når den næste kommissionsformand skal findes – men sådan spiller klaveret ikke nødvendigvis i magtkampen om EU’s mest magtfulde post.

Vi tegner fem små portrætter af de mulige kandidater til EU’s topposter.

Margrethe Vestager

Efter sin indsats mod monopolistiske techgiganter fra Silicon Valley er den 51-årige konkurrencekommissær Margrethe Vestager fra den liberale ALDE-gruppe det hotteste navn i europæisk presse til posten som kommissionsforkvinde.

Alligevel er der lang vej for Vestager, inden hun kan kalde sig den første kvinde på posten nogensinde. For hendes job er godt nok at bryde monopoler, som hun frækt formulerede bruddet med de konservatives og socialdemokraternes flertal, der øger ALDE’s rolle betragteligt. Og lige efter valgstederne lukkede, »erklærede Vestager sig med tilbagevirkende kraft som de liberales spitzenkandidat«, som Deutschlandfunk skeptisk har formuleret det. Men her ligger hendes måske største hurdle. Op til valget havde ALDE og ikke mindst Macron gjort et stort nummer ud af at afvise proceduren med spitzenkandidater. I stedet opstillede ALDE et ’Team Europe’ med seks kandidater. Budgetkommissær Günther Oettinger stemplede derfor tirsdag Vestager som »fake-kandidat«.

Men det generer ikke Macron. Og det generer ikke den liberale hollandske ministerpræsident Mark Rutte, der kræver en kvindelig kommissionspræsident med tilstrækkelig regerings- og forhandlingserfaring til at optræde med autoritet over for eksempelvis Trump. Altså nærmere Vestager end Weber.

Men deraf kan man ikke slutte, at Macron entydigt går efter at sætte Vestager på tronen i Kommissionen. Som Financial Times formulerer det: »At hendes navn optræder i forhandlingsmikset på et så tidligt tidspunkt, kan være farligt.«

Francisco Seco

Michel Barnier

’Eurokraten over alle eurokrater’ var for nylig lige ved at kede Informations Bruxelles-korrespondent ihjel med en ellers relativt kort forelæsning. Men den 68-årige franskmand Michel Barnier, der især er kendt som EU’s usædvanligt udholdende og stærkt roste chefforhandler for Brexit, er fortsat et af de bedste bud på en kommende kommissionsformand. Også selv om han ikke formelt har ført kampagne for sit kandidatur.

At Barnier er yderst diplomatisk og erfaren, er hævet over enhver tvivl: Han har bl.a. været fransk udenrigs- og landbrugsminister og EU-kommissær to gange, før han blev Brexit-hovedforhandler.

De fem topposter

Man kan ikke besætte den ene post uden at få styr på de andre. I alt fem poster skal fordeles, og de vil nøje blive vægtet mod hinanden på forhold som geografi, landestørrelse, køn og politisk tilhørsforhold.

  • Formand for EU-Kommissionen, den fineste post. Afgående: Jean-Claude Juncker.
  • Formand for Det Europæiske Råd, hvor EU’s 28 statsledere mødes hvert kvartal. Afgående: Donald Tusk.
  • Formand for Europa-Parlamentet Afgående: Antonio Tajani.
  • EU’s udenrigschef, som repræsenterer EU udadtil, f.eks. i FN. Afgående: Federica Mogherini× Chef for Den Europæiske CentralbankAfgående: Mario Draghi.

Nogle mener, at posten som chef for Den Europæiske Centralbank ikke burde indgå i den politiske kabale, da ekspertise og erfaring burde have forrang. Men det gør kabalen i praksis. Blandt favoritterne er Jens Weidmann, 51, chef for Tysklands Centralbank; François Villeroy de Galhau, 60, chef for Frankrigs Centralbank; Olli Rehn, 57, chef for Finlands Centralbank; Erkki Liikanen, 68, tidl. chef for Finlands Centralbank; Klaas Knot, 52, chef for Hollands Centralbank.

Under et møde med lederne af de østeuropæiske Visegrad-lande tirsdag fremhævede Macron ifølge Financial Times, at Barnier kunne være den kandidat, som de østeuropæiske lande har nemmest ved at bakke op om.

Men igen er der især tysk-fransk taktik med i spillet, for hvis tyskeren Manfred Weber, der som Barnier er fra den kristendemokratiske EPP-gruppe, ryger helt ud af forhandlingspuljen, så ryger Barnier ifølge rygterne i Bruxelles med: Den tyske kansler, Angela Merkel, vil næppe kunne forsvare over for sit land og sit parti, hvis hun accepterer en franskmand fra EPP frem for Weber.

Hvis det kommer så vidt, er et muligt alternativ ifølge den franske avis Le Monde, at Barnier sætter sig på formandsposten i Det Europæiske Råd som afløser for Donald Tusk, der måske vender tilbage til polsk politik.

Klaus W. Schmidt/Ritzau Scanpix

Frans Timmermans

En »besjælet eurokrat«.

Den betegnelse er den hollandske spitzenkandidat fra den socialdemokratiske S&D-gruppe efter sigende fint tilfreds med.

Efter en karriere som bl.a. udenrigsminister i Holland er den 58-årige Timmermans nu afgående EU-kommissær for bl.a. retsstatsforhold samt vicepræsident i Europa-Kommissionen, hvor han har kæmpet for et mere socialt Europa med stærkere arbejdstagerrettigheder. For venstreorienterede proeuropæere burde Timmermans altså være en mere ønskværdig kommissionsformand end f.eks. Vestager fra den liberale familie.

Socialdemokraterne fik et strålende valg i Holland i kraft af Timmermans, men på europæisk plan blødte S&D-gruppen 34 mandater. Som spitzenkandidat overtrumfes han derfor af Weber i EPP-gruppen. Og hverken fra regeringschefer i Tyskland, Italien eller Polen lugter det af opbakning til en socialistisk kandidat.

I Nordeuropa kunne hollænderen være en kompromisfigur. Men kun Spaniens socialdemokratiske premierminister, Pedro Sánchez, har rost Timmermans som den bedst kvalificerede og mest erfarne kandidat. Mod øst har Timmermans taget kampene med de illiberale demokratier i Ungarn, Polen og Rumænien, hvilket næppe hjælper på opbakningen fra den front.

Et realistisk bud er derfor, at den tidligere udenrigsminister, der taler flydende engelsk og fem-seks andre sprog, ender som EU’s udenrigschef som efterfølger for Federica Mogherini.

Andreas Gebert/Ritzau Scanpix

Manfred Weber

En ukendt ingeniør fra Bayern med hørbar tysk accent.

I valgkampen svingede der mange fordomme med, når talen faldt på den konservative EPP-gruppes spitzenkandidat, den 46-årige Manfred Weber. Men Weber har fortsat gode chancer for at blive den første tyske kommissionspræsident siden 1967, også selv om hans tilstræbte alliance med de liberale, de grønne og socialdemokraterne halter. For blandt de europæiske stats- og regeringschefer er der otte fra partier i EPP-gruppen, der stadig er størst.

I månedsvis virkede Merkel tøvende i sin opbakning til CSU-politikeren. Men tirsdag slog hun fast, at hun »naturligvis støtter Weber«. Hun skal endda have forsvaret hans manglende erfaring uden for EU-apparatet med en henvisning til sin egen første tid som kansler.

Macron har derimod foretaget et frontalangreb på hele processen omkring spitzenkandidaten og er angiveligt villig til at gå langt for at undgå Weber, der ikke rimer hans progressive forestillinger om EU.

For Merkel er det lidt af en balancegang, hvor hovedspørgsmålet lyder: Hvor langt vil hun vove striden med Macron ved at holde hånden over Weber? En mulig udlægning er, at Merkel taktisk bruger Weber til at presse andre tyske poster ned i den store forhandlingspakke – f.eks. posten som ECB-chef til Forbundsbankens chef Jens Weidmann, som den konservative del af den tyske presse sværmer for. Men det er stadig spekulation.

Christoph Soeder/Ritzau Scanpix

Ska Keller

Da EU i 2014 besatte en række topposter, blev EU’s udenrigschef, italieneren Federica Mogherini, den eneste kvinde. Med den 37-årige tysker Ska Keller, der er spitzenkandidat for den grønne EFA-gruppe, er der nu atter en ung og yderst talentfuld kvinde i Bruxelles’ højere luftlag.

Men Keller har kun otte års politisk erfaring i Europa-Parlamentet bag sig, og hun har næppe en chance i kampen om posten som kommissionspræsident. Vittige sjæle vil nok stemple hende som for grøn i flere betydninger.

Alligevel kan hun blive en vigtig brik i spillet. For det første overraskede Ska Keller tirsdag ved – modsat op til valget – at anerkende Vestager som spitzenkandidat og bakke op om, at en kvinde endelig bliver kommissionspræsident. For det andet kan de grønne med deres stærke valg og 17 ekstra mandater blive tungen på vægtskålen i parlamentet. Derfor vil både EPP- og S&D-gruppen smede alliancer med den grønne gruppe.

Et optimistisk, men stadig realistisk bud er derfor, at Ska Keller kunne ende som Europa-Parlamentets tredje forkvinde efter franske Simone Veil i begyndelsen af 1980’erne og hendes landskvinde Nicole Fontaine omkring årtusindskiftet.

19 BOBLERE

Ud over de fem favoritter bliver disse navne flittigt nævnt til EU’s topposter:

  1. Mark Rutte, 52, Hollands premierminister siden 2009 (liberale ALDE).
  2. Angela Merkel, 64, tysk kansler (konservative EPP), har selv udelukket muligheden.
  3. Helle Thorning-Schmidt, 52, tidl. dansk statsminister, stopper til sommer som direktør for det internationale Red Barnet (socialdemokratiske S&D).
  4. Lars Løkke Rasmussen, 55, dansk statsminister (ALDE), har dog tirsdag signaleret støtte til Vestager som »den bedste kandidat«.
  5. Kristalina Georgieva, 65, Bulgarien, chef for Verdensbanken, tidl. EU-kommissær (EPP).
  6. Christine Lagarde, 63, Frankrig, direktør for den Internationale Valutafond IMF (EPP).
  7. Dalia Grybauskaite, 63, Litauens præsident siden 2009, tidl. EU- kommissær (EPP).
  8. Guy Verhofstadt, 66, tidl. belgisk premierminister, Brexit-forhandler for Europa-Parlamentet (ALDE).
  9. Josep Borrell, 72, Spaniens udenrigsminister, tidl. formand for Europa-Parlamentet (S&D).
  10. Alexander Stubb, 51, tidl. finsk premierminister, vicedirektør for European Investment Bank EIB (EPP).
  11. Charles Michel, 43, måske på vej ud som belgisk premierminister (ALDE).
  12. Valdis Dombrovskis, 47, tidl. lettisk premierminister, EU- kommissær (EPP).
  13. Andrej Plenkovic, 49, Kroatiens premierminister (EPP).
  14. Nadia Calvino, 50, spansk økonomiminister (S&D).
  15. Mairead McGuinness, 59, Irland, 1. vicepræsident for Europa- Parlamentet (EPP).
  16. Nathalie Loiseau, 54, Frankrig, EP-spidskandidat for Macrons LREM (ALDE).
  17. Antonio Tajani, 65, Italien, afgående formand for Europa- Parlamentet (EPP).
  18. Enda Kenny, 68, tidl. irsk statsleder (EPP).
  19. Matteo Renzi, 44, tidl. italiensk premierminister (S&D).
Hvem skal overtage EU’s mest magtfulde post som formand eller -kvinde for EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Hey Mathias ... svarer du den uvidende hob ??
I har en lidt forskellig politik blandt Informations journalister.

Spørgsmålet er, hvorfor du blander valget af formand for EuropaParlamentet ind i det puslespil, som Stats- og Regeringslederne skal lægge i Rådet ??

EuropaParlamentet vælger som bekendt selv sin formand .... eller hva' ??

Som konkurrencekommisær arbejdede jeg med...konkurrence ikke demokrati.

Hjemme i Danmark kan du få nøglerne til statsministeriet om du er lille og tyk eller stilet-høj og tynd sågar hvis du er en hulemands-krigsmaniac, men hvis du vil ha nøglerne til en postkasse i skattely-land, så skal der være rigtig konkurrence. Og det betyder at så skal du være rig. Det har jeg arbejdet meget for. Sådan er det jo.......
- M. Vestager