Volodymyr Zelenskij opløser Ukraines parlament efter få minutter som præsident

KIJEV – Volodymyr Zelenskij blev mandag indsat som Ukraines nye præsident, men kampen om magten er langtfra slut.

I tiden op til indsættelsen har den afgående præsident og store dele af parlamentet søgt at begrænse den nye præsidents politiske manøvrerum, men allerede i sin indsættelsestale skar Zelenskij igennem og opløste parlamentet. Folket ønsker forandringer, sagde han.

»Da jeg vandt valget, hørte min seksårige søn på tv, at den nye præsident hedder Zelenskij. Han spurgte mig: ’Betyder det, at jeg også er præsident’. Da gik det op for mig, at han har ret. Vi er alle præsidenter,« sagde Volodymyr Zelenskij i sin tale.

Han blev kendt for sin hovedrolle som præsident i tv-serien Folkets Tjener, og hans nye parti bærer nu samme navn som tv-serien.

Men selvom Volodymyr Zelenskij ved præsidentvalget i april fik 73 procent af stemmerne, har han lige nu ingen partifæller i parlamentet. Derfor var det ventet og logisk, at han straks brugte sin ret til at opløse parlamentet, siger Pavlo Kutuev, centerleder på Igor Sikorsky Kyiv Polytechnic Institute.

»Ellers ville han komme til at se svag ud. Nu siger han til alle de etablerede politikere, at han er chefen. Han viser, at han ikke vil arbejde med den politiske elite, hvor han bad flere fremstående politikere om at gå af,« siger Pavlo Kutuev.

Kan han det?

Den ukrainske forfatning giver præsidenten mulighed for at opløse parlamentet indtil seks måneder før det planlagte parlamentsvalg 27. oktober i år, så fristen for Volodymyr Zelenskij udløber først 27. maj. Dele af parlamentet har dog på forhånd søgt at stikke en kæp i hjulet, og det kan nu give retslige efterspil.

Partiet Folkets Front – ej at forveksle med Zelenskijs Folkets Tjener – forlod fredag den mindretalsregering, som de sad i sammen med Solidaritet, den afgående præsident Petro Porosjenkos parti.

Det giver ifølge forfatningen parlamentet 30 dage til at finde en ny regering, og i den periode skulle præsidenten ikke kunne opløse parlamentet. På den måde ville Zelenskijs mulighed for at opløse parlamentet være forpasset.

»Men det ser nu ud til, at partierne i parlamentet accepterer Zelenskijs beslutning. Der er heller ikke meget, de kan gøre. Hvis de bliver ved med at sætte sig imod Zelenskij, som er meget populær i befolkningen, så er det politisk selvmord. De politikere vil få svært ved at blive genvalgt,« siger Pavlo Kutuev, der dog påpeger, at intet er afgjort endnu.

Parlamentarikerne kan forsøge at blokere Volodymyr Zelenskijs beslutning, men det virker ifølge Pavlo Kutuev usandsynligt. De har opbakning fra blot ni procent af vælgerne.

Volodymyr Zelenskijs popularitet gør det svært at modsætte sig, siger Aleksei Jakubin, seniorlektor på Kyiv Polytechnic Institute.

»Men vi skal huske på, at selv om han vandt med 73 pct. af stemmerne, så var mange af de stemmer i højere grad anti-Porosjenko, end de var pro-Zelenskij. Ved parlamentsvalget står han til 30 pct. af stemmerne,« siger Aleksei Jakubin, der mener, at det nye valg kan blive afholdt i august.

Egne folk på plads

I forvejen har den afgående præsident Petro Porosjenko tøvet med at aflevere nøglerne til Volodymyr Zelenskij. Særligt datoen for indsættelsen har været genstand for strid.

Det har blandt andet handlet om at vinde tid til at indføre love og udnævne folk til vigtige poster, siger professor Pavlo Kutuev.

»Det har været i Porosjenkos interesse at udpege så mange af sine støtter som muligt og på samme tid beskytte sine folk. Nogle har han fjernet fra vigtige positioner, så de har fået mulighed for at gemme sig, hvis en ny administration kunne finde på at se dem efter i sømmene,« siger Pavlo Kutuev, der nærmest kalder det en ukrainsk tradition, at afgående parlamentarikere og præsidenter agerer sådan.

Blandt andet har Petro Porosjenko indsat en ny leder af det magtfulde statslige radio-tv-råd, udnævnt 75 nye højesteretsdommere, hvoraf 15 er blevet beskyldt af den juridiske vagthund det Offentlige Integritetsråd for ikke at leve op til de etiske og faglige standarder, skriver avisen Kyiv Post.

Den afgående præsident har også underskrevet en ny sproglov, som gør ukrainsk til det eneste sprog, der må benyttes i store dele af den offentlige sektor.

Loven rammer ifølge Pavlo Kutuev de relativt store minoriteter i landet, som indtil nu har haft rettighed til at få deres uddannelse på et andet sprog end ukrainsk.

Det sprog kunne for eksempel være russisk, som 15 procent af befolkningen ifølge Kyiv International Institute of Sociology anser som deres modersmål.

Loven får dog ikke noget langt liv, hvis det står til den nye præsident, der selv har russisk som førstesprog. Volodymyr Zelenskij har nemlig lovet at undersøge, om loven er forfatningsstridig.

Den låste præsident

Zelenskij er tidligere blevet beskyldt for at være en luftballon uden politisk indhold, men ifølge Aleksei Jakubin er han begyndt at bekende kulør.

Modstanden mod Petro Porosjenkos sproglov er ét eksempel, men han har også langet ud efter Rusland, som i slutningen af april gjorde det lettere for borgere i de besatte områder i det østlige Ukraine at få russisk pas.

Volodymyr Zelenskij kaldte i den ombæring Rusland for et lukket land, hvor et russisk statsborgerskab betyder retten til at blive arresteret under fredelige demonstrationer, retten til ikke at deltage i frie valg og retten til at glemme alt om menneskerettigheder.

Samtidig fastholder han dog, at Ukraine bør forhandle med Rusland, og tre fjerdedele af den ukrainske befolkning bakker op, viser en måling fra analysefirmaet Rating Group Ukraine.

»Generelt har Volodymyr Zelenskij stadig ikke nogen detaljeret plan for mange af sine løfter. Hans rådgivere virker til at fokusere på opløsningen af parlamentet,« siger Aleksei Jakubin, der forklarer, at præsidenten i Ukraine har begrænsede beføjelser.

»Alt hvad Zelenskij vil gøre, som ikke direkte handler om militæret, skal godkendes af parlamentet, hvor hans nye parti Folkets Tjener ikke har nogen sæder, da det er et nyt parti. Selv en potentiel fredsaftale med Rusland skal godkendes af parlamentet. Hvis der ikke bliver gjort noget ved det nuværende parlament, så kommer han bare til at sidde som præsident uden beføjelser,« siger Aleksei Jakubin.

Oligarken er kommet hjem

I præsidentvalgkampen blev Volodymyr Zelenskij beskyldt af sine politiske modstandere for at være en marionet for oligarken Ihor Kolomojski, der ejer tv-kanalen 1+1, hvor Folkets Tjener-serien bliver vist.

Derfor har det vakt en del opmærksomhed, at Ihor Kolomojsk i sidste uge vendte hjem til Ukraine efter flere år at have levet i selvvalgt eksil på grund af en konflikt med den afgående præsident om milliardsvindel i Kolomojsks bank, Privat Bank, i 2016.

Banken blev som konsekvens af svindelsagen nationaliseret, og Ihor Kolomojski har tidligere udtalt, at han var bange for at tage tilbage til Ukraine, da han frygtede, at de ukrainske myndigheder vil »opfinde« anklager imod ham.

Nu har Ihor Kolomojskis tilbagekomst pustet liv i bekymringer om, om han kommer til Ukraine for at få hjælp af den nye præsident til at genvinde kontrollen med Privat Bank.

Volodymyr Zelenskij har siden februar 2017 fløjet 13 gange til Tel Aviv og Geneve, hvor Ihor Kolomojski har levet i eksil, skriver Kyiv Post.

»Vi har set undersøgende journalister forbinde Zelenskij og Kolomojski, men det betyder ikke, at der er en politisk forbindelse. Vi ved, at de laver forretninger sammen, men alt andet er spekulationer,« siger professor Pavlo Kutuev.

Ifølge Aleksei Jakubin bliver det spændende at se, hvad der kommer til at ske med Ihor Kolomojski, da det kan komme til at tegne Volodymyr Zelenskijs præsidentperiode.

Begge har forbindelser til advokaten Andriy Bohdan, som ifølge Aleksei Jakubin kan få en rolle i Volodymyr Zelenskijs indercirkel.

»Men Zelenskij har også andre rådgivere, og Andriy Bohdan er også kendt for at agere egenrådigt,« siger Aleksei Jakubin, der ikke tør spå om oligarkens potentielle indflydelse på den nye præsident.