Nyhed
Læsetid: 4 min.

2.000 hidtil ukendte fotos viser den sandhed, som Kinas kommunistparti vil skjule

I tre årtier har Jian Liu af frygt gemt sine 2.000 fotos fra demokratidemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads ad vejen. Men på 30-årsdagen for massakren offentliggør han dem for første gang. De dokumenterer både kinesernes håb og styrets blodige brutalitet – og for en tidligere studenterleder minder de om, at kommunistpartiet aldrig er blevet stillet til regnskab
2.000 fotos fra demokratidemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads er her på 30-årsdagen for massakren blevet offentliggjort af Jian Liu. 

2.000 fotos fra demokratidemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads er her på 30-årsdagen for massakren blevet offentliggjort af Jian Liu. 

Jian Liu

Udland
4. juni 2019

En tåre på en ældre dames kind og feststemte unge mennesker. Rockmusik og sultestrejke. Enorme menneskemasser med bannere, flag og megafoner samlet foran formand Maos kæmpeportræt. Brændende militærkøretøjer, blod og skuddræbte lig.

Den 20-årige studerende Jian Liu tog billeder af det hele. I syv uger tog han hver dag med sit kamera ind og dokumenterede demokratiprotesterne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing – lige indtil den skæbnesvangre nat mellem den 3. og den 4. juni 1989, hvor militæret gik blodigt til angreb.

2.000 fotografier tog han. Og så gemte han dem ad vejen. Først nu – præcis 30 år efter massakren – deler han dem med omverdenen.

»Kommunistpartiet forsøger stadig i dag at undertrykke mindet om brutaliteten. Men mine fotografier viser den sandhed, som kommunistpartiet vil skjule,« siger Jian Liu, der har delt alle sine fotografier med Information.

»Fotografierne minder mig både om håb og stanken af lig,« siger han.

Jian Liu

Demokratiprotesterne er fortsat det største politiske tabu i Kina. Gennem massiv censur, kontrol og straf har kommunistpartiet forsøgt at slette nationens kollektive hukommelse om begivenheden. De få kinesere, der endnu tør mindes massakren og dens ofre, bliver fortsat forfulgt og fængslet.

Den i dag 50-årige Jian Liu indså, at fotografierne i hans besiddelse gav ham et særligt ansvar, da det gik op for ham, at hans datter i gymnasiealderen ikke anede, hvad der var sket på fredspladsen i 1989. Han havde ikke selv talt med hende om det, og det bliver ikke nævnt i de kinesiske skoler.

»Jeg håber, at mine fotografier kan holde sandheden og mindet om de dræbte i live og kan forstærke kravet om, at kommunistpartiet stilles til ansvar,« siger han.

Allerede i dagene umiddelbart efter massakren begyndte det kinesiske styre at slette alle spor, og utallige borgere fik deres fotografier konfiskeret. Af frygt for at blive straffet gemte Jian Liu sine negativer, og først efter han for nylig flyttede til USA, turde han overveje at offentliggøre dem, og i dag giver de et unikt perspektiv på ugerne i 1989, hvor Kinas fremtidige kurs blev afgjort på blodigste vis.

Det var de universitetsstuderende, som førte an i demonstrationerne, men hurtigt begyndte borgere fra alle samfundslag at deltage. Mange af dagene var hundredtusinder samlet og krævede demokratisering, ytrings- og pressefrihed og et opgør med korruption.

»Vi fremstod ustoppelige,« siger Jian Liu.

Jian Liu

Men kommunistpartiet satte en blodig streg i sandet, da det sendte svært bevæbnede soldater ind i hovedstaden, som mejede civile ned på indfaldsvejene til Den Himmelske Freds Plads. Flere, der ikke nåede at flygte, blev mast under kampvogne. Antallet af dræbte er fortsat ukendt, men vurderes til at ligge på mellem flere hundreder og et par tusinde.

Efter massakren så Jian Liu dusinvis af dræbte på et hospital. Han tog et par hurtige fotos og flygtede derfra. Han kunne ikke udholde synet og lugten af blod.

Et anderledes Kina

Blandt fotografierne taget i starten af protesterne kan man også se studenterlederen Zhou Fengsuo. Når han i dag ser billederne vækkes minderne fra dengang:

»I ugerne inden militæret begynder at skyde ser vi alle så håbefulde ud. Der var en løssluppen, håbefuld og fri atmosfære, som kinesere ikke tidligere havde oplevet – og heller ikke siden,« siger Zhou i et telefoninterview.

»I 1989 viste kineserne, at vi ønskede frihed, og at vi var klar til at kæmpe for det. Hvis vi havde vundet, ville Kina have været meget anderledes i dag, og det er et vigtigt budskab til de unge kinesere i dag: at der er et alternativ til det kommunistiske styre.«

Jian Liu

Kort efter massakren begyndte myndighederne at jage Zhou. Hans ansigt blev vist på stats-tv, og han blev udpeget som den femtemest eftersøgte i landet. Han blev smidt i fængsel, men blev i 1995 udvist af Kina og har siden levet i eksil i USA.

»Fotografierne er et vigtigt vidnesbyrd, der både viser håbet og brutaliteten.« siger han. »De minder om, at det regime, der har dræbt så mange, fortsat får lov til at eksistere, og det er en skam for Kina og for hele verden. at ingen er blevet stillet til regnskab.«

Zhou Fengsuo står i dag i spidsen for ngo’en China Humanitarian, som bl.a. støtter kinesiske dissidenter.

Den nuværende præsident Xi Jinping beskrives som den stærkeste leder Kina har haft siden Mao Zedong, og står ifølge kritikere for den hårdeste strammerkurs siden 1989. Han har gevaldigt strammet kontrollen med medier, internettet og civilsamfundet, kritikere fængsles og torteres, og med hans lederskab fører Kina sig stadig mere selvsikkert og aggressivt frem på den internationale scene.

»Lige nu er håbet om et bedre Kina meget lille. Det kinesiske regime er som dengang fortsat baseret på løgne og brutalitet, og under Xi Jinping er det gået stærkt tilbage for menneskerettighederne,« siger Zhou. »Det, der har ændret sig siden 1989, er, at regimet nu er blevet så stærkt, at det er en trussel mod hele verden, da det globalt udfordrer de universelle rettigheder og eksporterer sine autoritære idealer, undertrykkelse og censur.«

Se flere af Jian Lius billeder her

Jian Liu

Jian Liu

Jian Liu

Jian Liu
Jian Liu
Jian Liu
Jian Liu
Jian Liu
Jian Liu
Jian Liu
Jian Liu
Jian Liu

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Så trist, så trist og så handler vi med dem, for ussel mammon skyld! Ytringsfrihed, menneskerettigheder og frihed har svære kår, også i Kina!

Karsten Lundsby, Niels Bønding og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uanset ideologi er der to grundlæggende positioner: diktaturet og demokratiet. Sådan har det altid været - og selvom man kalder sig kommunist, er diktaturet stadig en højrefløjsposition, mens demokratiet, når det er liberalt, er et venstrefløjsprojekt. Det handler om penge eller mennesker.

Bent Gregersen, ingemaje lange, Rolf Andersen, Torben Skov og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Albert Frederiksen

@Gliese
Underlig kommentar, de værste diktatorer for eget folk har altid været venstreorienterede. Lenin, Stalin, Mao, Kim. Skabte kontrolsamfund og myrdede folk i milliontal. Og Hitlers parti var jo også socialistisk, og ikke traditionelt fascistisk. Castro myrdede flere folk end Pinochet, og uden de økonomiske resultater som blev opnået i Chile, og uden en angiverstat. Eller sammenlign Ceaucescu og Franco. Og det danske parti der er mest diktatorvenligt er Enhedslisten, som støttede Chavez alle årene.

Albert Frederiksen

Mente selvf. at det var Castro, der havde angiverstat. Og glemte helt DDR, hvor Ole Sohn kyssede lederen. Var han ikke også fra et venstrefløjsparti.

Der findes kun økonomisk diktatur (fascistisk) og politisk diktatur (nazistisk). Find selv ud af hvad demokrati hører under...

Daniel Joelsen

@Jens Kofoed
Venligst uddyb.

Daniel Joelsen

@Albert Frederiksen
Du har på behændig vis udeladt alle de myrderier kirken, og nu demokratiet også udøver. Selvfølgelig er det på sin plads at omtale Den Himmelske Fredsplads. Det mangler bare. Men der er godt nok også røget mange, mange hoveder i Afghanistan, Irak, Syrien, Yemen og Libyen. Og nu dem der drukner på vej til Europa over middelhavet under EUs mandat.

Altid for at beskytte sig selv er argumentet fra politikerne.

René Arestrup

@Jens Kofoed
Fascisme har meget lidt at gøre med økonomisk teori eller økonomi i det hele taget.
I bedste fald kan man tale om en eller anden form for diffus kooperativ dynamik - som under alle omstændigheder er underlagt en autoritær, national dogmatik.
Ikke ulig den rendyrkede socialisme.
Nazismen tilføjer blot en race-dimension.

Allan Madsen

@ René Årestrup

"Fascisme har meget lidt at gøre med økonomisk teori eller økonomi i det hele taget.
I bedste fald kan man tale om en eller anden form for diffus kooperativ dynamik - som under alle omstændigheder er underlagt en autoritær, national dogmatik."

Det beskriver vel næsten på en prik Trumps Amerika.

Morten Balling

Lidt god gammeldags Whataboutism fra begge fronter? Hvad med bare at erkende at når et statsapparat er nødt til at skyde med skarpt efter sin befolkning for at bevare sin magt, så er det forkert?

Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Leif Jacobsen

For at sætte det lidt i perspektiv er her to gode links. Dels Brian Becker's "Tiananmen: The Massacre that Wasn’t"

https://www.liberationnews.org/tiananmen-the-massacre-that-wasnt/

og Tim Shorrock's "The Gwangju Uprising and American Hypocrisy"

https://www.greanvillepost.com/2019/06/04/the-gwangju-uprising-and-ameri...