Læsetid: 7 min.

Afrikanske LGBT-aktivister lider overraskende nederlag i Kenya

27-årige Fahe Kerubo troede som mange andre, at der var lagt op til et vendepunkt for homoseksuelles rettigheder i Afrika. Men en længe ventet afgørelse fra Kenyas højesteret stadfæstede i stedet landets antihomolove fra den britiske kolonitid. Nu må hun leve videre med den daglige frygt for at blive overfaldet på gaden på grund af sin seksualitet
3. juni 2019

NAIROBI – I lyserøde shorts, en løs T-shirt og med kortklippet hår kan det være svært at se, om 27-årige Fahe Kerubo er kvinde eller mand. Hun føler sig hverken som det ene eller det andet, siger hun, men et sted derimellem. På gaden bliver hun ofte spurgt om det samme, men det lyder ikke som et udtryk for oprigtig interesse. Snarere som et tegn på, at hun skal se at komme væk. Derfor holder hun sig mest indendørs og sender en af de lokale drenge ned for at handle for hende.

»Der er nogle områder, hvor jeg ikke kan være, fordi alle kender mig. Jeg ved, at de vil overfalde mig, hvis jeg er der. Jeg er bange for, at de vil voldtage mig,« siger 27-årige Fahe Kerubo, mens hun viser mig en video af en nøgen mand, der bliver sparket og trampet på, mens mænd råber til ham: ’er du en mand?’.

Situationen er særlig anspændt i dag, fordi Kenyas højesteret netop har stadfæstet et forbud mod homoseksuelt sex. Fahe Kerubo var ellers optimistisk. Sidste år fjernede et andet tidligere kolonistyre, Indien, homoseksuel sex fra listen over kriminelle handlinger, i januar gjorde Angola det samme og i Botswana skal retten i juni tage stilling til, om det er tid til et opgør med lovene fra kolonitiden.

Den 27-årige Fahe Kerubo havde håbet, at Kenyas højesteret ville afkriminalisere homoseksuel sex. Men i sidste uge stadfæstede højesteret landets antihomolove, som stammer helt tilbage fra landets kolonitid: »Hvis højesteret havde afkriminaliseret homoseksualitet, ville vi have haft en fordel. Vi ville have beskyttelse. Nu har vi ingen til at beskytte os,« siger hun.

Anne Kidmose Jensen
I stedet har Fahe Kerubo nu forladt sit hjem i et af hovedstadens slumkvarterer af frygt for at blive overfaldet efter rettens afgørelse.

»Vi er blevet sat ti år tilbage på grund af dommen. Nu vil LGBT+-personer gemme sig, og vi vil se flere selvmord. Mange fortolker dommen, som at vores seksualitet er ulovlig, og at regeringen bakker dem op. Så du kan blive dræbt for at være, den du er,« siger hun, mens hun kryber sammen på sin kærestes sofa.

Højesteretsdommer Roselyn Aburili fremhævede i dommen fra den 24. maj, at en afkriminalisering af homoseksuel sex ville være i strid med den kenyanske forfatning, der definerer et ægteskab som værende mellem to af modsatte køn. Det ville »indirekte åbne døren til homoseksuelle forhold,« argumenterede hun. Desuden havde LGBT+-aktivister ikke fremvist tilstrækkeligt med beviser for, at lovene leder til diskrimination, mente dommerne.

»Hvis højesteret havde afkriminaliseret homoseksualitet, ville vi have haft en fordel. Vi ville have beskyttelse. Nu har vi ingen til at beskytte os,« siger Fahe Kerubo.

Chikane

Fahe Kerubo var 13 år, da skolens rektor stillede hende op foran samtlige elever og erklærede: ’Det her er skolens lesbiske pige’. Derefter troede elever og lærere, at hun var smitsom eller ude på at rekruttere dem til en lesbisk kult, så skolen bortviste hende i to uger.

Da hun havde kæmpet sig igennem gymnasiet og universitetet, mødte hun næste form for modstand hos Nairobis arbejdsgivere: »Hvis du vil have jobbet, må du præsentere dig som en dame,« fik hun at vide. Men hun nægtede at tage nederdel på og takkede nej.

»Jeg vil have lov til at træffe frie valg,« siger hun.

I Kenya kalder 90 procent af befolkningen homoseksualitet for uacceptabelt, viser en undersøgelse fra Pew Research Center fra 2013, og det østafrikanske land er langtfra alene om modstanden mod seksuelle mindretal. I alt 33 ud af Afrikas 54 lande har love, der forbyder homoseksualitet.

Bestemmelserne 162 og 165 i den kenyanske straffelov straffer »samleje mod naturens orden« med op til 14 års fængsel og »uanstændig praksis mellem mænd« med op til fem år, men de nævner ikke noget om, at det er forbudt at være homoseksuel. Alligevel er lovene med til at legitimere diskrimination af LGBT+-personer, fremhæver Andrew Novak, der er adjunkt på George Mason University i Virginia og forsker i afrikansk lov.

»Antisodomilove legitimerer politiets chikane og gør det mindre sandsynligt, at folk går til politiet. Disse love fører til forfølgelse og diskrimination, så jeg synes, det er vigtigere at fokusere på at fjerne dem end på retten til at gifte sig,« siger han.

Fra 2014 til 2017 behandlede organisationen National Gay and Lesbian Human Rights Commission mere end 1.500 sager om diskrimination eller vold mod LGBT+-personer i Kenya, og mange af overgrebene blev aldrig anmeldt til politiet.

Et vendepunkt

Andrew Novak har fulgt udviklingen i både Kenya og Botswana, og det er ikke tilfældigt, at sodomilovene er til revision på tværs af kontinentet netop nu. Sidan 2016 har internationale organisationer som The Commonwealth Equality Network og Human Dignity Trust, der koordinerer kampen for LGBT+-rettigheder på tværs af lande, arbejdet ud fra en fælles strategi mod anti-sodomilove i tidligere britiske kolonier. Samtidig har lokale organisationer i Kenya skabt grobund for en debat i de store medier. Derfor var det en overraskelse, da aktivisterne blev afvist.

»Jeg troede, at det ville føre til noget i Kenya, og måske vil det. Men jeg forventer et andet resultat i Botswana i juni. Den offentlige holdning er anderledes tolerant der, og måske vil man læne sig op ad Sydafrika,« siger han.

Sydafrika er det eneste afrikanske land, hvor to af samme køn kan gifte sig. Selv om en sådan tilladelse nok ligger langt ud i fremtiden for de fleste lande på kontinentet, kan en bølge af tilladelser af homoseksuel sex være på vej, mener Andrew Novak. Han sammenligner udviklingen med den afrikanske brug af dødsstraffen. Dødsstraffen, der også stammer fra de britiske kolonitidslove, har næsten ikke været i brug i Afrika syd for Sahara det seneste årti, og flere lande har allerede afskaffet den.

»Synet på dødsstraf blandt den politiske elite ændrede sig meget hurtigt. Vi kunne se noget i samme stil med homoseksualitet, at det rammer et vendepunkt og bliver mindre kontroversielt,« siger Andrew Novak.

Han mener ikke, at rettens argument om, at tilladelse af homoseksualitet vil føre til homoseksuelle ægteskaber holder vand. Selv om homoseksuel sex er blevet tilladt mange steder uden for Vesten, har det ikke nødvendigvis ført til lovlige ægteskaber mellem to af samme køn. Beslutningen er nærmere formet ud fra et politisk hensyn, mener han.

»Beslutningen er mere politisk, end den er juridisk. Det lader til, at dommerne allerede havde en beslutning i tankerne og så ledte efter argumenter, der kunne støtte den beslutning,« siger han.

Forandringen vil komme

På en bar i Nairobis velstillede Westlands-kvarter sidder 38-årige Steve Ooro og betragter klientellet af storbymennesker, der får en tidlig fyraftensdrink. Klokken er kun lidt i fem, og modsat gæsterne er Steve stadig på arbejde. Han er hyret som selvstændig konsulent på denne pebrede bar og natklub, og i sin fritid driver han en organisation, som hjælper unge LGBT+-personer, der er blevet udstødt af deres familier.

Det havde været en sejr, hvis retten havde anerkendt LGBT+-personers rettigheder, mener han, men den virkelige forandring vil komme et andet sted fra.

»Vores love forbyder ikke homoseksualitet, men en aktivitet. Jeg tror, at forandringen vil komme ved at gå gennem kirkerne, for Kenya er et kristent samfund, og kirkerne har stor indflydelse,« siger han og tilføjer:

»Hvis vi kan forandre samfundets opfattelse af os, vil vi komme langt. Nu ved folk ikke, hvad det vil sige at være homoseksuel. De tror kun, at det handler om sex,« siger Steve Ooro.

Selv holder han sin seksualitet hemmelig og er kun sprunget ud over for sine nære venner. Hvis han fortæller sine kunder i underholdningsindustrien, at han er homoseksuel, vil han miste 75 procent af dem, hvisker han til mig, mens hans øjne flakker rundt i baren.

Han venter på, at folkestemningen vender, før han vil være ærlig om sin seksualitet.

»Det går langsomt, men vi gør fremskridt. Præsidenten er heldigvis ret tolerant, men det er en konflikt, fordi regeringen er bange for folkestemningen,« siger Steve Ooro.

Guds lov

Kenyas præsident Uhuru Kenyatta udtalte i et CNN-interview sidste år, at rettigheder for LGBT+-personer ikke er vigtige i Kenya, og under et besøg af præsident Barack Obama i 2015 brugte han en lignende formulering, da han kaldte homoseksuelles rettigheder for et »ikkeemne« i Kenya.

Men LGBT+-rettigheder er blevet et gentagende emne i Kenya. I 2015 besluttede højesteretten, at Den Nationale Menneskerettighedskommission for Bøsser og Lesbiske kunne registrere sig som en organisation, og sidste år forbød højesterets appeldomstol myndighederne at undersøge mænd analt, hvis de var mistænkt for homoseksuel sex.

En af dem, der kæmper imod LGBT+-rettigheder er præsten Harrison Randa.

»Folk har tilladelse til at være, dem de er, men det der foregår nu, er en fordrejning af den menneskelige natur. Det er ligesom, hvis nogen siger: ’jeg har lyst til at gå nøgen rundt i dag’. Det er imod Guds love,« siger Harrison Randa, der er begejstret for højesterets afgørelse.

Som præst i en evangelisk kirke i Nairobi er Biblen hans rettesnor, og den giver ikke plads til forskellige seksualiteter, mener han.

»Jeg mener, at det er deres valg at være anderledes. Det er ikke sådan, de blev født, så de kan forandre sig,« siger Harrison Randa.

Selv om han understreger, at han ikke opfordrer til vold mod LGBT+-personer, kan hans prædiken inspirere andre til vold. Hvordan kan han undgå det?

»Angreb på dem er ugudeligt. Jeg rækker ud og deler Guds kærlighed og siger, at de ikke skal angribes. Men det kan også være, at de overdriver argumentet om vold for at bruge det i deres kampagne,« siger han.

Konsulenten Steve Ooro håber, at en prominent forretningsmand, en kendt musiker eller politiker vil springe ud offentligt og dermed være med til at ændre flertallets opfattelse af homoseksuelle. Indtil da vil han arbejde for, at unge LGBT+-personer får et sted at bo og en uddannelse, men helst arbejder han i det skjulte.

»Så længe vi bliver ved med at presse på og insistere på, at vi eksisterer, vil lovene helt sikkert blive fjernet. Folk vil sige: ’du er ikke anderledes, du er et menneske’. Hvis vi mødes igen om fem år, vil den her samtale være helt anderledes,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, David Zennaro, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Som præst i en evangelisk kirke i Nairobi er Biblen hans rettesnor, og den giver ikke plads til forskellige seksualiteter, mener han."

Det er netop de evangelistiske missionærer fra især USA, der har ført had- og frygtkampagner mod homoseksuelle i de Afrikanske lande, både i Kenya, men også i bl a. Nigeria og Uganda.
Her har de fortalt at homoseksuelle er pædofile, at de smitter dem de omgås, og voldtager alle dem, de kan komme i nærheden af.
Her kan man tale om utidig indblanding og om kristen fundamentalisme der overtager lovgivningen i andre lande.

Nike Forsander Lorentsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. De kristne missionærer har også altid prædiket imod prævention og abort

Nike Forsander Lorentsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

...Fordi amerikanske missionærer har mere ansvar for hvad der sker i Kenyas højesteret end Kenyas højesteret. Selvfølgelig.