Afrikas unge håb vakler – og to andre udvalgte historier fra verden

Her er tre vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• Afrikas store håb vakler

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, symbolet på den afrikanske ungdoms gennembrud, er i knibe.

For præcis et år siden trådte han storsmilende op på et podium i hovedstaden Addis Ababa for at tale om fremskridt, håb og bedre tider og blev hyldet som en rockstjerne, hver gang han ytrede en sætning.

I denne uge – præcis et år efter sin indvielsestale – trådte han igen op på et podium, denne gang som en alvorlig kakiklædt kommandant, der netop har afværget et militærkup i en etiopisk provins.

»Det momentum, Abiy Ahmed havde for noget tid siden med sine reformer og liberaliseringer, er forduftet. Unge etiopiere er utilfredse, og militærfolket er uenige i den måde, han leder landet på«, siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Den 42-årige Abiy Ahmed, som overtog magten i Addis Ababa i april 2018, har på kort tid forsøgt at vende op og ned på Afrikas næstfolkerigeste nation.

Han har skabt fred med Eritrea efter 20 års konflikt, startet en kamp mod korruption, indført pressefrihed, benådet politiske fanger og startet en dialog med oppositionen, som førhen var på terrorlisten.

Men det lader til, at Abiy Ahmeds reformer og liberaliseringer nu er begyndt at volde ham problemer. Dele af den etiopiske ungdom, som han selv mener at være repræsentant for, synes, at det går for langsomt, mens den gamle elite mener, at reformerne er for hastige.

»Han er fanget. Han kan ikke gøre noget rigtigt, uden at det virker som noget forkert«, forklarer Stig Jensen.

For mange paradokser

Selv om Abiy Ahmed over det forgange år har modtaget massiv ros for at åbne op for Etiopiens politiske og mediemæssige landskab, kritiseres han samtidig for at have åbnet Pandoras æske.

Indenrigspolitisk har Abiys største udfordringer hele tiden været etniske konflikter, fattigdom og stor arbejdsløshed blandt unge. Nu foregår konflikterne og utilfredsheden i det åbne, og det polariserer landet.

»Abiy åbnede op for pressefriheden, men pludselig er det blevet et problem for ham«, påpeger Stig Jensen.

At pressefrihed i dag gør Abiy sårbar, er langtfra det eneste paradoks i Etiopien. Ahmeds benådning af politiske fanger og forsoningen med oppositionelle kræfter, der er vendt hjem fra eksil, er også begyndt at give ham hovedpine.

Den kommandant, der stod bag kupforsøget i landets Amhara-region i sidste uge, var ikke bare en af de benådede hærofficerer, han var en af Abiys allertætteste allierede i Etiopien. Det siger en del om paradokserne i Etiopien.

»Det er ikke nemt at gøre op med det gamle system, for den gamle garde sidder stadig overalt i systemet, og de ønsker tingene på anden måde«, siger Stig Jensen.

Selv om den unge etiopiske premierminister i både handling og ord ser ud til at ville demokratisere Etiopien, kan han ikke komme uden om, at Etiopien – ligesom andre afrikanske lande – har været domineret af kakiklædte generaler, der i årtier har siddet på industrier, erhvervslivet og ledende stillinger i statsapparatet. Og det udgør et stadigt problem for Etiopien. Især når hærofficerer ikke kan enes om, hvordan landet skal forvaltes.

»Det er ofte dødsensfarligt, når militærfolk er uenige«, siger Stig Jensen.

Bekymrende tid i vente

For blot et halvt år siden fortryllede Abiy Ahmed Afrika med sin karisma, energi og visioner. Han blev sammenlignet med Nelson Mandela, Mikhail Gorbatjov, Justin Trudeau og Barack Obama. Han blev symbolet på Afrikas ungdom, som for første gang har taget magten.

»Og det er han sådan set stadigvæk. Mange ser ham som en helt og som repræsentant for ungdommen og det nye Etiopien,« siger Stig Jensen.

»Men arbejdsløsheden er så massiv. I år udeblev regnen, og det betyder utrolig meget i et land som Etiopien, hvor landbrugssektoren er så dysfunktionel. Og selv om vækstraterne generelt har været gode i Etiopien, kommer pengene kun en meget lille del af velstillede etiopiere til gode«, forklarer Stig Jensen.

Etiopien blev for blot et halvt år siden betragtet som Østafrikas succeshistorie. Som et enormt land, der er omringet af ustabile eller diktatoriske naboer som Somalia, Eritrea, Sudan, og Egypten håbede iagttagere, at Addis Ababa vil spille en forbilledlig rolle i regionen.

Men spørgsmålet er, om iagttagerne har været for håbefulde? En ting har i hvert fald ændret sig siden vinteren: Dengang kunne Abiy tage mange chancer, og han kunne gøre det, fordi han havde folkelig opbakning. Det er ikke helt det samme nu.

»Som sagt synes hans nærmeste i magteliten og militæret, at tingene går for hurtigt og er uenige i, hvordan han forvalter landet, mens de unge synes, det går langsomt. Abiy er stærkt udfordret, og situationen er stærk bekymrende. Både for Etiopien og de omkringliggende lande,« siger Stig Jensen.

• Rusland er tilbage i varmen i Europarådet

Rusland har fået sin stemmeret tilbage i Europarådet. Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, har I protest imod dette nu ladet Ukraines ambassadør ved Europarådet tilbagekalde på ubestemt tid.

SERGEI SUPINSKY

Vreden over et oplevet forræderi var ikke til at tage fejl af, da den ukrainske delegation i Europarådets Parlamentariske Forsamling tirsdag besluttede sig for at udvandre fra samlingen i Strasbourg.

Det skete som reaktion på, at forsamlingen med klar majoritet – 118 stemmer imod 62 – stemte for ophævelse af den fortabelse af stemmeret, som Europarådet indførte over for Rusland som en straffesanktion mod russiske militære indfald på ukrainsk territorium i 2014.

Rusland havde på sin side truet med helt at forlade Europarådet, medmindre det ved denne parlamentssamling fik sine fulde stemmerettigheder tilbage.

Skønt uafhængig som institution er den europæiske menneskerettighedsdomstol (ECHR) organisatorisk forankret i Europarådet.

Menneskeretsadvokater havde inden afstemningen advaret om, at almindelige russere ved russisk udtræden af rådet kunne miste deres ret til at appellere russiske domsafgørelser til ECHR og dermed miste en principiel ret til beskyttelse mod overgreb fra russisk politis og retsmyndigheders side.

ECHR giver hvert år medhold til russere, der har appelleret til domstolen, og tilkender dem kompensationer for millioner af euro.

Russisk aggression

De delegerede fra Ukraine kaldte Ruslands fulde genindlemmelse i rådet for et knæfald for Rusland, der slår sprækker i Europas erklærede forsæt om at inddæmme russisk aggression.

»Vores befolkning har udgydt blod for at beskytte jeres liv,« udtalte den ukrainske delegat, Olena Sotnyk, under debatten i rådet, rapporterede det ukrainske nyhedsbureau Hromadske ifølge The Guardian.

»Vi har stoppet en aggressor ved vores grænser.«

Oleksyi Hontjarenko, en anden ukrainsk delegat, sammenlignede ifølge The Guardian rådets beslutning med George Orwells 1984 og med 1930’erners vestallierede eftergivenhedspolitik over for Nazityskland.

»Som ved forræderiet i München i 1938 kan vi i dag i Strasbourg se et nyt forræderi.«

I kontrast hertil var der udtalt russisk tilfredshed over tirsdagens afgørelse.

»Afgørelsen er ikke en sejr for Moskva, men for den sunde fornuft,« hævdede ifølge The Guardian Dimitrij Peskov, pressesekretær for Vladimir Putin.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, udtrykker skuffelse over beslutningen. I protest imod denne har han nu ladet Ukraines ambassadør ved Europarådet tilbagekalde på ubestemt tid.

Af afstemningsprotokollen fremgår, at kun to ud af Danmarks fem delegater i Europarådet fandt sagen væsentlig nok til at stemme. Venstres Mikael Aastrup Jensen stemte imod, mens Alternativets Ulla Sandbæk stemte for.

• Hongkongs Carrie Lam er historisk upopulær

Længere tids boblende utilfredshed blev til folkelig vrede, da Hongkongs øverste politiske leder Carrie Lam fremlagde planerne om en ny lov, der under visse betingelser ville gøre det muligt for domstole på det kinesiske fastland at få udleveret personer i Hongkong til retsforfølgelse.

Tyrone Siu

Carrie Lam, Hongkongs øverste politiske leder, har ramt et historisk lavpunkt i meningsmålinger, der de sidste 27 år har taget pulsen på befolkningens opbakning til bystyret. Kun 23 procent støtter i dag deres regeringschef – eller chief executive, som Carrie Lams officielle titel er.

Forklaringen er ikke svær at få øje på. Frygten for kinesisk indblanding og tab af civile rettigheder har de seneste uger fyldt Hongkongs gader med hundredtusindvis af demonstranter.

Længere tids boblende utilfredshed blev til folkelig vrede, da Carrie Lam fremlagde planerne om en ny lov, der under visse betingelser ville gøre det muligt for domstole på det kinesiske fastland at få udleveret personer i Hongkong til retsforfølgelse.

Protester var nok ventet, men ikke i det omfang, der fulgte. For mange af byens borgere blev det set som et angreb på Hongkongs særlige status og identitet. Op mod to millioner gik på gaden i den største demonstration i Hongkongs historie.

Inden da havde politistyrker nedskudt demonstranter med gummikugler og tåregas. Carrie Lam måtte forrige uge parkere sit lovforslag på ubestemt tid og beklage håndteringen af hele forløbet.

Denne uge offentliggjorde en analyseenhed ved Hongkong-Universitetet resultaterne fra en rundspørge foretaget umiddelbart efter de største demonstrationer.

Ud over markant lavere folkelig opbakning til Carrie Lam viser svarene, at tilliden til Hongkongs regering også er styrtdykket, og at hele 72 procent er utilfredse med regeringsførelsen – en tilbagegang på 25 procent.

Nyt hadeobjekt

Både i forhold til den generelle regeringsførelse og til regeringschefen giver svarene udtryk for den laveste opbakning, siden målingerne først blev foretaget, hvilket går tilbage til, før Hongkong blev overdraget til Kina efter afslutningen på britisk kolonistyre i 1997.

Siden overdragelsen har byens godt syv millioner indbyggere levet i en såkaldt særlig administrativ region i Folkerepublikken Kina – med særlige friheder inden for rammerne af konceptet »et land, to systemer«.

Ingen af Carrie Lams forgængere på posten har været synderlig populære – tværtimod. Den første valgte at trække sig efter store folkelige protester.

Nummer to har længe haft korruptionsanklager hængende over sig, mens den tredje var et decideret hadeobjekt for demonstranterne, der startede Hongkongs demokratibevægelse kendt som paraplybevægelsen tilbage i 2014.

Dengang krævede demonstranterne retten til at vælge regeringschef ved frie valg, hvilket efter den oprindelige aftale mellem Kina og Storbritannien skulle finde sted for første gang i 2017.

Men så kom Kommunistpartiet på andre tanker. En afstemning var i orden, men kun hvis kandidaterne var godkendt af Beijing, lød betingelsen. I stedet blev Carrie Lam indsat.

I dag er hun det nye hadeobjekt for mange af byens unge. De kræver, at hun træder tilbage og har i sinde at fortsætte med at demonstrere, indtil det sker. Ifølge rundspørgen foretaget af Hongkong-Universitetet er den nye generation af borgere den mest kritiske befolkningsgruppe.

»En dybere analyse af svarene viser, at jo yngre og bedre uddannede respondenterne er, desto mere kritiske er de over for Carrie Lam som chief executive med hensyn til både støtte og bedømmelse,« forklarer Research Manager fra analyseenheden på universitetet Frank Lee til onlinepublikationen Hong Kong Free Press.