Læsetid: 9 min.

En besynderlig flok på 160.000, der elsker fortiden, skal afgøre Storbritanniens fremtid

Boris Johnson og Jeremy Hunt skal duellere om, hvem der skal være premierminister. Afgørelsen leverer de cirka 160.000 konservative partimedlemmer. De to politikeres opgave bliver at vise, at de kan levere Brexit og vise, at de er briter med stort B
De elsker fortiden, men snart skal de afgøre fremtiden, skriver Jakob Illeborg om de 160.000 konservative partimedlemmer, der skal afgøre, om Boris Johnson eller Jeremy Hunt skal være leder af Det Konservative Parti.

De elsker fortiden, men snart skal de afgøre fremtiden, skriver Jakob Illeborg om de 160.000 konservative partimedlemmer, der skal afgøre, om Boris Johnson eller Jeremy Hunt skal være leder af Det Konservative Parti.

Stefan Rousseau

22. juni 2019

LONDON – De cirka 160.000 medlemmer af Det Konservative Parti, der nu skal afgøre, hvem der bliver den næste konservative leder, er en besynderlig flok. Jeg har haft fornøjelsen af at møde nogle af dem ved konservative landsmøder gennem årene.

I en voldsomt karikeret udgave kan de beskrives som ældre damer i blomstrede kjoler med blåt hår og mænd i tweedjakker, der ikke kan lukkes om de runde maver. De er hvide og typisk fra landet. De længes efter en tid, hvor Storbritannien var større, og hvor der var lov og orden. Hvor briterne levede deres liv efter en moral udstukket af den anglikanske kirke og ikke regler dikteret fra Bruxelles. Det er blevet sagt om dem, at de hører hjemme i en verden, hvor landsbyen i weekenden samles om en cricketkamp med pimms i glasset og agurkesandwiches uden skorpe – en verden der ikke længere findes.

De har altid været dér i de konservative kredse, trofast siddende på de billige rækker ved landsmøderne, men de blev overhørt af ledere som David Cameron.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Kim Folke Knudsen
  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Torben Lindegaard
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Jesper Eskelund, Kim Folke Knudsen, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Torben Lindegaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Der er også et lidt længere indslag om mødet og demonstrationen på YouTube.
Man ser her, at det lykkes de veltrænede Greenpeace demonstranter at vrikke sig ud af enhver henstilling om at forlade mødet fra tjenere og andet godtfolk - hvis de prominente gæster havde medbragt livvagter, så greb de ikke ind.

Men skal 40 Greenpeace demonstranter have lov til at forstyrre et møde med flere hundrede deltagere, der bare skal sidde og vente på, at demonstranterne bestemmer sig for at gå igen ??

Tja .... åbenbart.

Mark Field bliver i hvert fald fordømt fra alle sider, og har selv undskyldt sin handling.
Han undskylder sin handling med frygten for, at demonstranten, der havde kurs direkte hen imod den britiske finansminister, Philip Hammond, var bevæbnet.

Men hvorfor egentlig denne fordømmelse -??
Har mødedeltagerne ikke lov til at smide uindbudte demonstranter ud af et møde ??
Bliver Mark Field fordømt, fordi det var en kvindelig demonstranten, han smed ud ??

Hvordan havde man selv uden træning i at foretage arrestationer reageret i situationen ??

Jeg selv var sandsynligvis bare blevet siddende og håbet på, at milkshaken - eller hvad det nu måtte være - ville blive smidt den anden vej.
Men jeg ser ingen grund til at fordømme Mark Field.

Hvem skulle dog have troet af den moderne tids dårligste leder, Teresa May, skulle blive overgået allerede dagen efter sit exit. Johnson er en demagog, ikke spalteplads værdig.

Storbritannien er til grin allerede inden de får Boris som premier. Det er et land i forfald og opløsning. Skotterne må stemme sig ud af den fortabte "union".

Torben Lindegaard

@Tom Finkel

Det gør skotterne måske også, når tiden kommer til igen at stemme om medlemsskabet af UK.

Et stærkt argument ved sidste afstemning for at blive i UK var, at det samtidig var den bedste måde at sikre fremtidigt EU medlemsskab - og se nu bare hvad det hele endte med: KUL & Koks & Kage.
Men det er selvfølgelig stadigvæk et åbent spørgsmål, om Westminster vil tillade en ny afstemning.

Engelsk politik har nået et punkt der får mig til at tænke på historien om tosserne der skal måle flagstangens højde, og hvor den ene er på vej at klatre op i flagstangen med et målebånd.

Så kommer der en forbi og siger; "hvorfor trækker I ikke splitten ud for neden og lægger flagstangen ned og måler den, det er meget nemmere"?

Hertil svare en af tosserne; " det er længden og ikke bredden vi vil måle"!

Kim Folke Knudsen

Det bliver i sandhed spændende at se hvorledes GB vil klare sig, når de er dumpet ud af EU uden en aftale med Boris Johnson The Conservative i spidsen.

og med Nigel Farage på bagsmækken som underholdningsklovn med påstande om at der vil være mia af pund til rådighed, når de først har sluppet EU af syne.

Skal vi gå med hatten til Donald Trump og håbe på de særlige relationer mellem UK og USA ?

Skal vi være venner med de russiske oligarker, som er massivt repræsenteret på det engelske lukrative boligmarked i London og andre storbyer ?.

Vil GB´s tidligere kolonier være GB ekstra venligt stemt med lukrative handelsaftaler, nu da GB er ude af EU.

Kina kan de stemmes for at åbne det kinesiske marked for engelske varer på bedre vilkår end de vilkår, som EU har forhandlet.

En femtedel af den engelske befolkning lever allerede nu under fattigdomsgrænsen. Rigdom og velstand er reserveret rigmandskvarterne i London og alle de arabiske og russiske investorer, som har anbragt formuer i det engelske finansvæsen og i det engelske boligmarked.

Det er en tragedie for den engelske befolkning, at The Conservative Party er ved at føre landet udi i en usikker og utryg fremtid.