Facebooks nye kryptovaluta libra vil udbygge selskabets globale herredømme

Hver dag ser jeg snesevis af mennesker myldre ind i min lokale Sunshine-nærbutik i Charlottesville, Virginia for at sende penge til slægtninge i andre lande ved hjælp af MoneyGram, der ligesom USA’s anden store kontantoverførselstjeneste, Western Union, tager mellem ti og 50 dollar for at formidle transaktion og veksling til andre valutaer.

Typisk adviserer de, som sender penge, dernæst deres modtagere via smartphoneappen WhatsApp – den krypterede beskedtjeneste, som ejes af Facebook og benyttes af 1,5 milliarder mennesker kloden over.

Facebook har længe luret på, om disse to parallelpraksisser på en eller anden måde kunne sammenkobles og står nu klar til at gøre forsøget med en dristig plan, der skal muliggøre overførsel af såkaldte remitter via det sociale medies kommunikationskanaler.

Med 2,4 milliarder brugere på verdensplan, en enorm pengetank – Facebooks årsindtægt løber op i 55,8 milliarder dollar – foruden hære af advokater, lobbyister og talenfulde softwareudviklere kan selskabet dermed være på vej til at etablere et nyt og globalt elektronisk valutasystem, som kan blive meget omfattende.

Libra, som den nye kryptovaluta kommer til at hedde, skal administreres af en uafhængig fond via en krypteret blockchain-database. Men libra-konceptet har tilsyneladende ikke ambitioner om at erstatte staters eller statslige valutaers rolle i vores liv. Konceptet vil være fuldkommen indlejret i det globale finansielle og juridiske status quo.

Indhug i dollar

Lykkes det at realisere planen, vil libra ikke desto mindre kunne gøre et vist indhug på den amerikanske dollars status af global reservevaluta. Selv et indhug på bare fem procent i dollarens globale udbredelse vil kunne få dybtgående indvirkning på den amerikanske økonomis status og magt.

Kun et selskab så globalt, velstående og politisk magtfuldt som Facebook kan realistisk gøre sig håb om at overtage det globale remit-marked ved at reducere transaktionsgebyrerne til et minimum.

Formår Facebook at etablere en sådan tjeneste, vil det ikke kun komme migranter og deres familier til stor nytte, men alle konkurrerende betalingsformidlere, herunder lokale banker og uformelle finansielle netværk, vil desuden kunne blive fejet af banen.

Der er næppe fare for, at libra også kommer til at true storbanker som Bank of America eller HSBC. Målet for valutaen er at servicere mennesker uden bankforbindelse, det vil sige mennesker med for beskeden velstand til at være interessante for kommercielle banker.

De, som især bør frygte libra, er dagens store betalingsformidlere som Western Union og MoneyGram, men libra må også vække bekymring hos antitrust-tilsyn og konkurrenceregulerende myndigheder verden over.

Ikke tillidsvækkende

Resten af os bør også bekymre os over udsigten til, at Facebook tilvender sig endnu større magtkoncentration. I lyset af flere af selskabets tidligere dispositioner er dette ikke akkurat tillidsvækkende.

At Facebook ønsker, at en uafhængig fond skal administrere libra-transaktioner, tyder dog på, at selskabet har forstået, hvor blakket et ry det har fået.

Trods skandaler og pinagtige afsløringer har intet dog kunnet bremse Facebook og WhatsApps globale sejrsgang. Verden kan skumle over selskabets ledelse, men vi er alle i stigende grad afhængige af deres netværkstjenester.

Milliarder af Facebook- og WhatsApp-brugere er selvsagt ikke tåber. De bruger disse tjenester i så stor stil, fordi de har store fordele af det. For millioner i diasporasamfund eller med familier på flere kontinenter er Facebook og WhatsApp blevet uundværlige værktøjer til at opretholde relationer og formidle vigtige infomationer.

For flygtninge verden over er WhatsApp blevet en sand livline. Kombinationen af disse faktorer resulterer i noget af et dilemma for kritikere, lovgivere og kontrolorganer, for hvordan kan man få bugt med selskabes excesser og samtidig bevare de fordele, de giver os?

Libra giver løfte om langt lavere transaktionsomkostninger, så valutaen vil indlysende blive et fremskridt for migranter og deres familier, der slipper for at skulle samle og bære rundt på store kontantsummer. De mulige skyggesider af den nye valuta er sværere at forudsige og umulige at sætte tal på.

Uden bankkonti

På verdensplan løb remitter i 2016 – den faglige term for den praksis, hvor migrantarbejdere sender penge til familie – op i ikke færre end 426 milliarder dollar eller tre gange mere end verdens totale ulandshjælp i det samme år. Alene i USA blev der sendt remitter til Mexico for 27 milliarder dollar i 2016, mens Indien samme år modtog remitter for 62,7 milliarder dollar og Kina for 61 milliarder dollar.

Disse overførsler kan være essentielle for modtagerlandene, men er dyre for de arbejdere, som sender penge og lukrativer for de firmaer, der formidler transaktionerne. Ifølge Verdensbanken løber remitter i visse lande op i et beløb, der svarer til helt op til 20 og endog 30 procent af landets bruttonationalprodukt, mens Unesco angiver, at gennemsnitsgebyret for disse overførsler ligger på lidt over syv procent.

Milliarder af mennesker verden over overlever – i nogle tilfælde aldeles udmærket – uden bankkonti. Det klarer de i kraft af en kombination af kontanter, debitkort og pengenetværk foruden formelle tjenester som MoneyGram og Western Union og uformelle globale netværk kaldet hawala eller hudis.

Fordi netværk for pengestrømme må kunne granskes af statslige tilsyn, vil ’krypto’-aspektet af Facebooks påtænkte libra-system ikke fungere som bitcoin, der vides at blive brugt til transaktioner, der går uden om retsmyndighedernes indsigtsmuligheder.

Og i modsætning til de krypterede meddelelser, som folk sender via WhatsApp, vil libra-transaktioner ikke være hemmelige. For at leve op til tilsynsstandarder vil de både være synlige og verificerbart knyttede til identificerbare individer.

Ethvert selskab, som håber på at tjene penge på at formidle transaktioner for milliarder af mennesker, må leve op til et virvar af nationalstatslige, delstatslige og overnationale kontrolorganer såsom EU.

Ingen panik

Libra giver os derfor næppe nogen grund til akut moralsk panik. Formentlig vil det også tage flere år, før netværket er i fuld drift. Ikke desto mindre bør den yderligere koncentration af selskabsmagt bekymre os.

Mest kritisk er det for de mange små og store virksomheder, der i årtier har stået for betalingsformidlingen: De fleste af disse vil formentlig blive udslettet i konkurrencen med en mastodont som Facebook.

Lanceringen af libra har været længe undervejs, og for Facebook er der tale om en langsigtet strategi. Der findes i veden kun ét andet selskab, der kunne true Facebooks globale dominans. WeChat – et socialt netværk, der primært bruges i Kina – har i årevis tilbudt et populært betalingssystem, ja, i Kina er man nødsaget til at bruge WeChat til mange transkaktioner.

Skulle WeChat vælge at gå ud over det kinesiske og ind på det globale marked, må Facebook have rustet sig til at tilbyde et lignende eller bedre overførselssystem. At bygge videre på det allerede store marked for remitter er den oplagte vej at gå.

I en ikke for fjern fremtid vil vi kunne se et globalt og finansielt økokommunikationssystem domineret af to eller tre selskaber. De fulde implikationer af en så stærk koncentration må vi lige nu nøjes med at gisne om.

Siva Vaidhyanathan er professor ved University of Virginia og forfatter til bogen ’Antisocial Media: How Facebook Disconnects Us and Undermines Democracy (Oxford University Press, 2018)

Copyright The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen