»Hvis vi ikke gør modstand nu, så vil vi måske aldrig få chancen igen«

De massive tåger af tåregas er lettet over Hongkong efter de hårdeste og mest voldelige sammenstød i byen i årtier, da politiet affyrede gummikugler og med hævede knipler gik til angreb på demonstranter.

Men mens der torsdag var relativt roligt igen, så er byens politiske problemer langtfra overstået – de seneste dages begivenheder viser, at der meget vel kan vente den tidligere britiske kronkoloni en overordentligt turbulent fremtid.

Situationen fremstår stadig mere tilspidset med titusinder af især unge hongkongere, der på den ene side tydeligvis er klar til at kæmpe for deres frihedsrettigheder, og bystyret i Hongkong, som på den anden side lader til at være mere end villig til at spille med på det kinesiske kommunistiske styres ønske om at underminere byens store grad af autonomi.

»Jeg ved ikke, om det vil gøre nogen forskel,« siger den 24-årige sygeplejerskestuderende Jas om protesterne til Hongkongavisen South China Morning Post.

»Jeg ved blot, at hvis vi ikke gør modstand nu, så vil vi måske aldrig få chancen igen«

Onsdag blev det centrale Hongkong omdannet til en kaotisk kampplads indhyllet i tåregas, da der udbrød voldelige sammenstød. Kampklædte betjente forsøgte at forhindre demonstranter i at storme byens parlament, og imens besatte titusinder af hongkongere centrale hovedveje i protest mod Kinas kommunistpartis voksende indflydelse i byen – og specifikt mod en ny lov, der vil gøre det muligt at udlevere hongkongere og udlændinge i byen til retsforfølgelse i Kina.

Mange frygter, at det vil gøre det muligt for det kommunistiske styre at få fingre i blandt andet systemkritikere, der hidtil har været relativt beskyttede i Hongkong.

Der er annonceret nye masseprotester mod loven på søndag.

Vi vender tilbage

Sammenstødene markerede en klar eskalering af konflikten, da politiet for første gang affyrede gummikugler mod demonstranterne. Næsten 80 – både demonstranter og betjente – blev indlagt med kvæstelser.

Hongkongmedier meldte torsdag, at der blot var få hundrede demonstranter tilbage på gaden. Men protesterne understregede endnu en gang, at det, som mange opfatter som et kinesisk angreb på deres rettigheder, har ført til en modreaktion og pustet liv i en voksende politisk bevidsthed.

Ved en kæmpedemonstration søndag var op mod en million hongkongere på gaden i protest mod udleveringsloven, som de ser som det seneste anslag mod deres bys semiautonome status inden for Kinas grænser med et uafhængigt retssystem og demokratiske rettigheder som ytrings- og pressefrihed.

Sidst Hongkong blev ramt af så omfattende protester var i 2014 med de såkaldte paraplydemonstrationer, hvor borgerne også kæmpede imod Kinas voksende indflydelse og for ægte demokrati. Det var de mest vedholdende protester på kinesisk jord i årtier, og da demonstranterne i sidste ende gav op efter at have besat dele af Hongkong i næsten tre måneder – og uden at have fået indrømmelser fra Beijing – efterlod de skilte med beskeden:

»Vi vender tilbage.«

Og det har de nu gjort. Ligesom i 2014 er det nu også specielt unge, der går forrest i kampen. Og for byens teenagere og unge i 20’erne er det, som de ser som en eksistentiel kamp for deres frihed og en kamp mellem diktatur og demokrati, blevet et grundvilkår i deres tilværelse.

Med sin totale afvisning af demonstranternes krav i 2014 – og med den hidtidige afvisning af at genoverveje udvisningsloven – har både Hongkongs bystyre og kommunistpartiet i Beijing blot formået at støde store dele af Hongkongs befolkning fra sig. Og det har ført til en radikalisering blandt de unge.

Deres kampgejst er vakt, og i frustration over manglende demokrati og frygt for at tabe frihedsrettigheder går stadig flere unge ind for uafhængighed fra Kina – et ønske, der tidligere slet ikke var på dagsordenen.

Denne optrapning af den antikinesiske stemme, borgernes politiske opvågnen og den stadig mere tilspidsede politiske situation i Hongkong er foruroligende for det kommunistiske styre i Beijing, der i andre egne af det kinesiske rige har slået hårdt og brutalt ned på både ønsker om større autonomi og flere demokratiske rettigheder.

Peberspray og gummikugler

Hongkongerne har stadig mindre tillid til, at det autoritære styre i Beijing respekterer ’et land, to systemer’-modellen, som ellers var indført for at sikre Hongkong en stor grad af autonomi, efter byen i 1997 gik fra at være en britisk kronkoloni til en del af Folkerepublikken.

Onsdag omringede demonstranter byens lovgivende forsamling i et forsøg på at bremse behandlingen af det kontroversielle lovforslag om at tillade udlevering til Kina. De dannede en mur af paraplyer som beskyttelse mod den peberspray, som politiet sprøjtede imod dem. Mens kampklædte betjente også begyndte at affyre tåregas og gummikugler, så kastede demonstranter også flasker og jernstænger i den modsatte retning, rapporterede blandt andet South China Morning Post.

Videoklip viser betjente, der sparkede og slog ubevæbnede og liggende demonstranter.

»Det er regeringen, der har tvunget os til at eskalere vores modstand, så det er uundgåeligt, at kampen bliver voldsom,« sagde den 21-årige demonstrant Lau Ka-chun til mediet Hong Kong Free Press.

Behandlingen af lovforslaget blev udsat på ubestemt tid, da protesterne gjorde det umuligt for parlamentsmedlemmerne at komme frem. Men Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, der er håndplukket af styret i Beijing, insisterede i et interview med den lokale tv-kanal TVB, at loven vil blive vedtaget.

Carrie Lam har sammenlignet demonstranterne med forkælede børn, og anklaget dem for, at de med deres »organiserede oprør« påfører skade på Hongkongs »fredsommelige samfund«.

Prodemokratiske politikere i byen er stærkt kritiske over for regeringschefens håndtering af sagen og for politiets brug af »unødigt hårde midler« mod demonstranterne.

»Regeringen og politiet er blevet sindssyge. Hvor meget blod ønsker Carrie Lam, før hun annullerer lovforslaget?« spurgte det pandemokratiske medlem af Hongkongs parlament, Helena Wong Pik-wan ifølge South China Morning Post.