I Miami har den lokale afdeling af Det Demokratiske Parti sendt en appel til partiets nationale ledelse, Democratic National Committee (DNC), om at gennemføre en særlig temadebat om klimaet som led i de tv-debatter, der skal føre frem til demokraternes primærvalg næste år af den kandidat, der skal udfordre Donald Trump i kampen om de næste fire år i Det Hvide Hus.
Miami ligger med sine over 400.000 indbyggere på Floridas atlanterhavskyst og er en af verdens mest klimasårbare byer med hyppige oversvømmelser og udsigt til mere, når havene stiger. Miami er også stedet for de første to tv-debatter mellem demokraternes mange aspiranter til at blive partiets præsidentkandidat. Den første debat finder sted onsdag aften amerikansk tid med ti deltagere og den anden på torsdag med yderligere to kandidataspiranter.
Men debatten bliver ikke en klimadebat. Trods appellen fra den lokale partiafdeling, fra en række af kandidaterne, fra grønne organisationer, fra 64 procent af de adspurgte demokratiske vælgere i en aktuel meningsmåling og fra over 90.000 underskrivere af en onlineappel har partiets formand Tom Perez afvist at lade klimaet spille hovedrollen ved en af tv-debatterne. Onsdagens debat ventes at fokusere på emner som sundhed, erhvervsliv og teknologipolitik.
Perez’ argument er, at klimaet blot er et emne blandt mange.
»Gennemfører man først én debat fokuseret på et enkelt emne, så vil det føre til, at samtlige debatter bliver enkeltemne-debatter (…) Det er simpelthen ikke praktisk for os,« sagde demokraternes formand med henvisning til de i alt 12 planlagte kandidatdebatter frem til primærvalget.
I stedet opfordrer Perez de tv-stationer, der gennemfører debatterne, til at huske også at spørge kandidaterne om klimaet.
Kontroversen om klimaet vidner om den splittelse, der hersker i Det Demokratiske Parti, i synet på klimaudfordringen.
»Udfordringen er at løfte den kæmpe opgave at udskifte hele den maskine, som vi har konstrueret gennem de seneste 200 år og baserer vores økonomi på, med en ny maskine, så vi kan opretholde tilværelsen uden at ødelægge planeten,« siger Zack Exley.
Han er en af hjernerne bag det forslag til en Green New Deal, som i øjeblikket sætter dagsordenen og vinder opbakning i USA, men som også deler vandene blandt demokraterne. For nogle – som Tom Perez – er klimaet én blandt mange udfordringer for de amerikanske politikere, for andre – som Zack Exley – bør klimaet være det centrale afsæt og omdrejningspunkt for politikformulering på andre områder. Klimaudfordringen er, med forfatteren Naomi Kleins udtryk‚ tidens bagtæppe for alle andre politikområder.
Green New Deal
På invitation af KR Foundation har Zack Exley besøgt Danmark og Folkemødet på Bornholm sammen med Saikat Chakrabarti og Demond Drummer, to andre hovedkræfter bag Green New Deal-forslaget.
Zack Exley var kampagnerådgiver for senator Bernie Sanders frem til præsidentvalget i 2016, i dag er han rådgiver for det nye demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Alexandria Ocasio-Cortez, som i Kongressen står i spidsen for Green New Deal-kampagnen sammen med senator Ed Markey.
Saikat Chakrabarti er stabschef for Alexandria Ocasio-Cortez og var sammen med blandt andet Exley stifter i 2017 af Justice Democrats, en aktivistgruppe med det formål at finde nye progressive kandidater til Kongressen ved midtvejsvalget i 2018. Alexandria Ocasio-Cortez, kaldet AOC, var én af dem.
Demond Drummer var i sin tid tilknyttet Barack Obamas præsidentkampagne og er i dag direktør for tænketanken New Consensus, der har til opgave inden januar 2020 at videreudvikle dagens Green New Deal-forslag til en detaljeret politisk drejebog for omstillingen af USA’s økonomi – den ’maskine’ Zack Exley taler om, som i dag er kørt fast, fordi den både undergraver sit naturgrundlag og øger uligheden i den amerikanske befolkning.
»Vi har en eksistentiel og påtrængende klimakrise. På samme tid har vi en meget påtrængende økonomisk krise, som i sig selv skaber en politisk krise med et demokrati på tilbagetog og fascistiske strømninger, der vinder terræn,« siger Demond Drummer.
»Vi ønsker, at USA tackler denne problemstilling via en Green New Deal, der håndterer klimakrisen på en måde, der mindsker uligheden og skaber millioner af nye job. At løse de to problemer samtidig er ikke bare det smarteste – det er også den eneste politisk farbare vej,« mener han.
Saikat Chakrabarti fortæller, at han og Zack Exley ikke tog initiativ til Justice Democrats som et decideret klimaprojekt.
»Klimaændringerne var et af de emner, vi ønskede at håndtere, men vores egentlige afsæt var at se tilbage på tidspunkter i USA’s historie, hvor man drevet af visioner præsterede at stille økonomien grundlæggende om og etablere en ny livsform og mening med tilværelsen for millioner af mennesker. Den mentalitet ser vi ikke i dagens USA – i stedet ser vi et system i sammenbrud med stagnerende lønninger, stigende ulighed og fattigdom samt demokratisk forfald.«
USA’s historie fortæller, at det altid har været i skyggen af krise og krig, at nationen har præsteret ambitiøse omstillinger. Således Franklin D. Roosevelts store økonomiske genrejsningsprojekt New Deal efter depressionen i 1930’erne samt den hurtige økonomiske mobilisering og omstilling af amerikansk industri under Anden Verdenskrig fra civil til militær produktion.
»Vi spurgte os selv: Kan vi gøre noget tilsvarende, men denne gang for at realisere et andet mål, nemlig at bringe klimaændringerne under kontrol,« siger Saikat Chakrabarti.
Så forslaget til en grøn udgave af Roosevelts New Deal, en Green New Deal, lægger op til massive offentlige og private investeringer for at omstille amerikansk energiforsyning, infrastruktur og industri til vedvarende energi og klimavenlighed under skabelse af millioner af nye arbejdspladser. Den grønne plan skal samtidig fremme lighed og retfærdighed og beskytte sårbare befolkningsgrupper og lokalsamfund.
Grøn nytænkning
Zack Exley understreger, at Green New Deal fordrer en tænkning, som vil være ny for store dele af den traditionelle miljøbevægelse.
»Siden 1970’erne har det været et tema for mange i miljøbevægelsen at gøre mindre. Det har handlet om at slippe ud af den store fortravlede verden med dens industrier og store virksomheder for i stedet at vende sig mod det nære, mod at passe sin have og at plante nogle frø. Men for at håndtere det problem, vi har skabt, er vi nødt til at gøre meget mere,« siger han.
»Det er rigtigt, at der er meget, vi er nødt til at gøre mindre af. Afbrænde mindre fossil energi – det vil sige slet ingen fossil energi – og forbruge mindre af unødvendige ting, der bare smides væk. Men det, der for alvor kan bringe os ud af dagens krise, er opbygningen af en helt ny økonomi. Vi skal ombygge den store maskine, som i dag favner hele verden, og som snart otte milliarder menneskers tilværelse hviler på.«
Det kræver blandt andet enorme investeringer i hurtigt at skifte fossile kraftværker ud med sol og vind, benzinbiler med elbiler osv. Et gigantisk byggeprojekt, siger Zack Exley.
Det kan være en uvant måde at tænke på for mange miljøfolk, men ikke desto mindre vinder forslaget til Green New Deal hurtigt opbakning.
»Den afgørende grund til, at vi har opnået mærkbar grad af succes med projektet er, at vi søger meget aktivt samarbejde med sociale bevægelser, først og fremmest med Sunrise Movement,« siger Saikat Chakrabarti.
De unge solopgangsaktivister
Sunrise Movement er en ny, velorganiseret og fremadstormende bevægelse af unge mennesker, der opnåede stort opmærksomhed, da aktivisterne sidste år besatte kontoret for den kommende leder af Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, for at få hendes opbakning til Green New Deal. Aktionen fik særlig opmærksomhed, fordi nyvalgte Alexandria Ocasio-Cortez valgte at tilslutte sig aktivisterne og deltage i aktionen.
»Det rigtig smarte er, at Sunrise Movement har rettet sine aktioner mod demokraterne frem for republikanerne. Demokraterne er meget bedre, når det gælder miljøet, men Sunrise Movement har gjort det klart, at vi forventer meget mere af vore kommende ledere, end vi forventede af Barack Obama,« siger Zack Exley.
»Det interessante er, at alle de gamle grønne organisationer efterfølgende bakkede aktionen og forslaget om en Green New Deal op, ligesom mange medlemmer af Kongressen har gjort det – selv om de har været bange for at tage det første skridt.«
»Det ser vi over hele verden: Alle er nu villige til at handle, men ikke mange er modige nok til at tage det første skridt,« påpeger han.
På nuværende tidspunkt har 104 medlemmer af USA’s kongres giver deres opbakning til det resolutionsforslag om en Green New Deal, som AOC og Ed Markey har indleveret. En meningsmåling i februar viste, at over 80 procent af vælgerne støtter de centrale elementer i planen.
Modstanden
Men projektet møder også modstand. Primært af ideologisk karakter.
»Den eneste industri, der vil lide under Green New Deal, er den fossile energiindustri. Alle andre industrier vil kunne få del i de nye investeringer. Bilindustrien skal for eksempel bringes i stand til at levere alle ejere af dagens benzinbiler en ny elbil. Det er fantastisk for industrien. Så når vi taler med erhvervsledere, som forstår, hvad vi taler om, så kan de virkelig godt lide det,« siger Zack Exley.
»Men det er sandt, at blandt andet Fox News og højreorienterede medier meget konsekvent afviser Green New Deal som socialisme eller kommunisme. Det er vi oppe imod. Det er dog værd at nævne, at da Roosevelt gennemførte sin New Deal var han oppe imod noget meget værre. Han havde næsten alle amerikanske aviser imod sig. Til gengæld formåede han at vinde folket for sig.«
»Hvis en demokratisk præsidentkandidat formår at inspirere befolkningen med en vision om en Green New Deal, der kan gøre deres tilværelse bedre, så kan vedkommende blive valgt. Og hvis han eller hun faktisk får realiseret projektet, kan vi ovenikøbet være med til at redde planeten.«
Saikat Chakrabarti peger på De Gule Veste i Frankrig som en advarsel om, hvad der sker, hvis ikke man sikrer sig folkelig opbakning til klimapolitikken.
»I Frankrig har vi set, hvad der sker, hvis man ensidigt fokuserer på klimakrisen og går efter en miljøpolitik, der går ud over den arbejdende befolkning. Det gør projektet politisk urealiserbart og skaber masserevolte. Det samme vil ske i USA, hvis vi forsøger at indføre en benzinafgift. Det vil blive hørt som et signal fra eliten om, at ’vi vil gøre dit liv mere elendigt og lade dig betale for noget, som formentlig slet ikke vil virke’ – en benzinafgift er jo ikke nok til at løse klimakrisen,« siger Saikat Chakrabarti.
»Så De Gule Veste gjorde ret i at protestere, og vores tilgang er at gøre det stik modsatte af Macron: Hvert eneste element i Green New Deal skal udformes, så vi som del af omstillingen aktivt skaber øget velfærd for de marginaliserede og den arbejdende befolkning.«
Hvor langt går Demokraterne?
Afgørende for det ambitiøse projekt bliver, om Det Demokratiske Parti tager det til sig. I hvert fald otte ud af de 20 ledende kandidataspiranter har erklæret opbakning til en Green New Deal, og flere af dem har fremlagt egne klimaudspil, heriblandt Joseph Biden, Elizabeth Warren, Beto O’Rourke og Jay Inslee. Men ingen af dem går langt nok, siger Sunrise Movement.
»På nuværende tidspunkt har ikke én kandidat fremlagt et politisk grundlag, der er direkte på linje med det, videnskaben fordrer,« sagde forleden Varshini Prakash, direktør for Sunrise Movement, til miljømagasinet Grist.
Saikat Chakrabarti forventer ikke, at den demokratiske leder i Huset, Nancy Pelosi, vil vise lederskab i sagen.
»Hvis ikke Demokraterne er dristige nok, og hvis ikke der findes andre måder at gøre Green New Deal uomgængeligt for dem på, så tror jeg, andre vil vide at overtage det. Hvis republikanerne er smarte, kan de forsøge at løbe med noget af det,« siger han.
Foreløbig holder han og aktivisterne øje med de demokratiske kandidaters tv-debatter. Lokale Sunrise-aktivister har bebudet deres højlydte tilstedeværelse under onsdagens debat i Miami, og rundt om i USA vil lokale grupper samtidig oversvømme de sociale medier med krav til kandidaterne om de nødvendige klimaløsninger.
