Habermas fylder 90 år: »Han har jo ret, når han tager parti for fornuften«

Han har fulgt den tyske filosof Jürgen Habermas tæt og både anmeldt og undervist i hans kommunikations- og samfundsteori, siden han i 1987 færdiggjorde sit speciale om filosofferne Habermas, Adorno og Nietzsche.

Den danske lektor i uddannelsesvidenskab Steen Nepper Larsen er med andre ord åndeligt fortrolig med den tyske tænker, der i dag fylder 90 år. Og han er ikke i tvivl: Habermas har givet os et både »omtvistet og tankeinciterende bud på en kritisk og normativ samfundsteori, der er grundlagt på en meget omfattende kommunikations- og talehandlingsteori«, som han udtrykker det.

»På forbilledlig vis har Habermas i årtier drøftet teoriens status og svage punkter med sine kritikere,« siger Nepper Larsen.

»Dertil kommer hans forunderlige evne til år efter år at kvalificere den offentlige debat med principielle indlæg om den menneskelige naturs fremtid med emner som genmanipulation og designerbørn, om genforeningen af de to tysklande, om religionens status i det moderne samfund, om populisme og globalisering og om EU’s udfordringer og fremtid.«

Habermas’ advarsler

Hvad EU angår, lægger Nepper Larsen vægt på, at Habermas ser sig som ubøjelig internationalist, forfatningspatriot og retsstatstænker.

»Habermas har igennem flere årtier advaret imod et teknokratisk EU, men samtidig advokeret for et stærkere og langt mere demokratisk europæisk samarbejde. Han efterlyser et politisk lederskab, der formår at tale og virke for en udvidelse af den statsborgerlige solidaritet langt ud over nationalstaternes grænser,« siger danskeren om Habermas, der i 2018 satte spørgsmålstegn ved, om tyskerne, som i 2015 prøvede at hælde grækerne ud af eurozonen, fortsat er gode og solidariske europæere.

»Og så advarer han fortsat imod den amokløbne finanskapitalisme og den uregulerede markedsøkonomis skævvridninger.«

– Habermas er skeptisk over for postmodernismen, mens han indædt forsvarer det modernes mulighed. I 1990’erne og 00’erne havde det en noget antikveret klang. Hvor aktuelt er Habermas’ projekt i dag?

»Habermas har mindst siden 1980 opfattet det moderne som et ufuldendt projekt. Hvis vi følger hans indædte forsvar for det modernes mulighed og hans partitagen for fornuften, så ser det jo se ud som om, at han har ret – hjemfaldne som vi er til kapitalismens og bureaukratiets skyggesider, til populisme, Trump, Putin, kinesisk totalitarisme, miljøproblemer og fake news. Der er brug for en rigere form for fornuft og måske ligefrem for en ny oplysningstid – og ikke for mindre fornuft eller for snæversynede interessers tyranni,« siger Nepper Larsen, der samtidig langer ud efter Habermas’ manglende evne til at lytte til mere fornuftsskeptiske filosoffer.

»På den anden side har Habermas slet ikke formået at forstå, at genuine tænkere som eksempelvis Adorno, Foucault, Derrida, Deleuze, Lyotard eller Sloterdijk alle har skrevet og tænkt noget, der er værd at lytte til og gruble over.«

Også relevant om 90 år

– Habermas er svært tilgængelig. Alligevel har flere generationer på selv gymnasieniveau lært begreber som system og livsverden. Er disse begreber blevet udbredt i Habermas’ ånd?

»Ja. Det er ikke mange teoretikere forundt at have sat et uigenkaldeligt og levende præg på hverdagssproget eller at have bidraget til, at gymnasieelever og avislæsere har lært at bruge begreber som eksempelvis system, livsverden, herredømmefri diskurs og kolonisering af livsverdenen. Jeg er helt sikker på, at Habermas er stolt af og begejstret for, at hans tanker og tankernes efterdønninger ikke er forbeholdt den akademiske verden,« siger Nepper Larsen.

Selv har han haft fornøjelsen af at vise Jürgen Habermas og hans kone Ute rundt på Krogerup Højskole, fordi den tyske filosof var interesseret i, hvad en dansk højskole går ud på, og at den efter sigende er en stor succes, ikke mindst for eleverne.

– Tror du, at Habermas vil blive stående som en stor tænker, der stadig vil blive læst om eksempelvis 90 år?

»Habermas er både intellektuel samtidskommentator, en systembygger og en visionær og smittende samfundsteoretiker. Så jeg forestiller mig også, at han vil blive læst om 90 år. Men han kan ikke stå alene. Habermas’ tænkning har jo ikke overtrumfet eller overflødiggjort Hegels, Nietzsches, Marx’ eller Adornos tankeformer og teoretiske perspektiver.«