Læsetid: 5 min.

Indiens nye parlament slår rekord: 43 procent venter på at komme for retten

Denne uge mødtes medlemmerne af Indiens nye parlament for første gang. 43 procent af dem står anklaget for kriminelle handlinger ved en domstol. Det er en markant stigning og et udtryk for en svag stat og skruppelløse partier, lyder det fra demokratiforkæmperen Jagdeep S. Chhokar
Den indiske politiker K. Surendran indrykkede under valgkampen et annonceindstik, der punkt for punkt oplistede samtlige 240 lovovertrædelser, som K. Surendran står anklaget for. Den slags skal vælgerne oplyses om under et valg.

Den indiske politiker K. Surendran indrykkede under valgkampen et annonceindstik, der punkt for punkt oplistede samtlige 240 lovovertrædelser, som K. Surendran står anklaget for. Den slags skal vælgerne oplyses om under et valg.

21. juni 2019

Læsere af det indiske dagblad Janmabhumi i delstaten Kerala fik sig en overraskelse, da de åbnede avisen torsdag den 18. april.

Ud over de normale sektioner indeholdt den et annonceindstik indrykket af politikeren K. Surendran. Han var på daværende tidspunkt i fuld gang med sin valgkamp som kandidat til det indiske underhus. Men annoncen var ikke en politisk salgstale. Det var fire tætskrevne sider, der punkt for punkt beskrev samtlige 240 lovovertrædelser, som K. Surendran står anklaget for.

Den slags skal vælgerne oplyses om under et valg, har den indiske valgkomité besluttet. Anklagerne skal offentliggøres tre gange i aviser i kandidatens valgkreds.

Godt en måned senere blev K. Surendran valgt. Han kunne denne uge afgive sin troskabsed i parlamentet ved de folkevalgtes første samling efter valget. Hans situation er ikke unik. Ud af underhusets 543 medlemmer måtte 233 indrykke lignende annoncer.

I det nyvalgte parlament har hele 43 procent af parlamentarikerne således anklager om kriminalitet hængende over hovedet. Det er den højeste andel, siden valgkomiteen indførte de nuværende regler tilbage i 2004.

Dengang var andelen på 24 procent, hvilket steg til 33 og 34 procent i de efterfølgende valg i 2009 og 2014. Og ikke nok med det. Ifølge den Delhi-baserede ngo Association of Democratic Reform (ADR) er andelen af anklager om alvorlige lovovertrædelser fordoblet på et årti. Eksempelvis omfatter de 11 mordanklager og tre anklager om voldtægt.

Først og fremmest skyldes udviklingen de politiske partiers kynisme og vilje til at opstille alle slags kandidater, forklarer medstifter af ADR, Jagdeep S. Chhokar.

»Når de politiske partier udvælger deres kandidater, ser de kun på én ting, og det er kandidatens evne til at vinde. Der findes ikke en formel for vinderegenskaber, men folk med kriminelle anklager imod sig bliver ofte set som værende bedre i stand til at vinde, fordi en masse ulovlige og sorte penge er en del af valgkampen, og fordi intimidering også finder sted for at få vælgere til at stemme på bestemte partier og kandidater,« siger han og fortsætter:

»De politiske partier forklarer sig med, at man i Indien ikke er skyldig, før man er dømt, og at disse sager ikke er afsluttede ved domstolene. Men retssystemet i Indien er langsomt, så en afgørelse i en sag kan tage mange, mange år. I den periode kan man frit stille op.«

For en dommer

Et andet argument, der ofte bliver anvendt af såvel kandidater som partier, er, at anklagerne er falske og plantet af politiske modstandere.

Det er også muligt, men sandsynligvis kun i en lille procentdel af tilfældene. Anklagerne skal nemlig først offentliggøres, når sagen er blevet efterforsket af politiet og præsenteret for en dommer, der har fundet beviserne tilstrækkelige til at gå videre med den.

»Første stadie er, når en person indgiver en anmeldelse til politiet. Herefter påbegynder politiet en efterforskning, der bliver til en rapport, hvis man finder, at der er grundlag for anmeldelsen. Tredje stadie er en detaljeret politiefterforskning, der kan blive til et anklageskrift. Først derefter bliver anklageskriftet lagt frem for en dommer, der vurderer, om beviserne er tilstrækkelige til at føre en sag ved domstolen. Hvis sagerne ikke var seriøse, ville de ikke nå til det punkt,« vurderer Jagdeep S. Chhokar.

Det er svært at sige, hvornår politikere med kriminel baggrund begyndte at finde vej til indisk politik. Sandsynligvis har der altid været et overlap. Især på lokalt plan ved valg i delstaterne. Nationalt sad Kongrespartiet så solidt på magten i de første år efter republikkens oprettelse i 1947, at behovet for at søge opbakning og alliancer i den kriminelle underverden var lille.

Men siden er et væld af partier kommet til, og konkurrencen om pladserne er i dag enorm. Og i takt med at økonomien er vokset, er det blevet mere attraktivt at få adgang til offentlige udbud og kontrakter – og at søge politisk beskyttelse.

Set udefra kan det undre, at vælgerne bakker op om kandidater, der kan sættes i forbindelse med kriminelle handlinger. Det kan der være flere forklaringer på.

»Nogle gange har vælgerne dårligt nok et alternativ. Ved et indisk valg er der i de fleste valgkredse kun to eller tre kandidater, der har en realistisk chance for at blive valgt. Og der er valgkredse, hvor de alle er under anklager, og hvad skal vælgerne så gøre? Og der er dele af landet, hvor politiet og retssystemet som helhed ikke står stærkt. Hvis man som borger oplever, at domstolene bruger otte eller ti år på at behandle en sag, kan det være, at man i stedet går til egnens stærke mand, der får løst problemerne ved mægling eller magt. Og de her kriminelle har flere steder haft et ry som en slags Robin Hood, der afpresser de rige og giver nogle af pengene til de fattige. En anden forklaring kan være, at kandidaten stammer fra den samme kaste som vælgeren,« siger Jagdeep S. Chhokar.

På et mere strukturelt plan ser han problematikken som udtryk for en svag stat og et samfund gennemsyret af klientelisme. Politik bliver nemt til et spørgsmål om noget-for-noget, hvor kandidaten, der kan skaffe flest offentlige goder til vælgerne og deres nærområde, tiltrækker flest stemmer.

Her virker den stærke – og muligvis kriminelle – lokale politiske leder ofte mest overbevisende. Det underbygges af undersøgelser, der har vist, at kandidater med en kriminel historik har bedre odds for at blive valgt til det nationale parlament end kandidater med en ren straffeattest.

Men det er også et pengespørgsmål. Det er over årene blevet stadig dyrere at føre valgkamp, og denne gang var ingen undtagelse. Valget, der sluttede den 23. maj med en overbevisende sejr til det siddende regeringsparti, BJP, menes at have været det dyreste i verdenshistorien. Det skyldes blandt andet de store mængder kontanter og andre gaver, kandidaterne uddeler til vælgerne i deres valgkreds i håbet om at købe sig til stemmer. Ifølge valgloven er den slags ulovligt.

Der er et loft på, hvor meget en kandidat maksimalt må bruge på at føre valgkamp. Beløbet svinger fra delstat til delstat og ligger på mellem en halv million og 700.000 kr. De fleste kandidater bruger langt mere, men opgør det ikke. Penge er med andre ord en stor og voksende faktor i indisk politik. Mange kandidater bliver nomineret, blandt andet fordi de har dybe lommer nok til at finansiere deres egen kampagne.

Står det til Jagdeep S. Chhokar og ADR bør det være forbudt at stille op til parlamentsvalg, hvis man har en sag ved en domstol, der blev indberettet inden for det sidste år, hvor strafferammen for forbrydelsen er på to års fængsel eller derover.

»Vi har forsøgt at gå rettens vej, men højesteret har slået fast, at det ikke er et anliggende for domstolene, men op til politikerne og parlamentet at lovgive om,« siger han og konkluderer:

»Der er ikke mangel på mennesker i Indien, vi er hundredvis af millioner. Der er nok mennesker uden en kriminel baggrund til at fylde parlamentet.«

Serie

Indiens valg

Indien er under kolossal forandring. Økonomisk og magtpolitisk får landet stadig større vægt i verden, samtidig med at Indien de seneste fem år under Narendra Modi har bevæget sig i en mere illiberal retning, der udfordrer selve statens grundidé om at være inkluderende og sekulær. Under det indiske valg fra 11. april til 19. maj klæder vi dig på til at forstå verdens næste supermagt. Lær de vigtigste forfattere og filmskabere at kende, forstå den indiske forfatning, de politiske kampe, hvordan de aspirerer til videnskabelig storhed, og – naturligvis – hvad inderne selv vil med deres enorme samfund.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Det siges, at Torben Messerschmidt er godkendt. Her i landet undlader man som regel, at tiltale politikere, der begår straffelovsovertrædelser.
Den radikale borgmester i København, Allerslev, er heller ikke tiltalt for modtagelse af bestikkelse fra Øernes Murerfirma.