Læsetid: 6 min.

Iran er tvunget til at eskalere krisen i Golfen, og Trump er tvunget til at svare igen

Selv om Donald Trump i sidste øjeblik afblæste et luftangreb mod iranske militærfaciliteter, er truslen om en ny krig i Mellemøsten endnu ikke ovre. Iranerne er tvunget til at angribe for at undslippe den økonomiske og politiske belejring, mens amerikanerne ikke kan lade Irans angreb stå ubesvarede, siger Iran-ekspert Ali Alfoneh
Generalmajor Qassem Suleimani er leder af den iranske revolutionsgardes Jerusalem-styrke, der står for Irans udenrigsoperationer - og ifølge Iran-forskeren Ali Alfoneh, er Suleimanis strategiske fokus Israel: Hvis USA øger presset mod Iran, vil han forsøge at ramme Israel som en del af Ayatollah Khamenesis ønske om at genoprette terrorbalancen mellem Washington og Teheran.

Generalmajor Qassem Suleimani er leder af den iranske revolutionsgardes Jerusalem-styrke, der står for Irans udenrigsoperationer - og ifølge Iran-forskeren Ali Alfoneh, er Suleimanis strategiske fokus Israel: Hvis USA øger presset mod Iran, vil han forsøge at ramme Israel som en del af Ayatollah Khamenesis ønske om at genoprette terrorbalancen mellem Washington og Teheran.

Ritzau

26. juni 2019

Da en iransk hærofficer beordrede nedskydningen af en amerikansk drone over Hormuzstrædet i torsdags, fik nogle irakiske embedsmænd sig en forskrækkelse, da de ved et tilfælde befandt sig i nærheden af en rasende generalmajor Qassem Suleimani – en af Irans mest magtfulde mænd.

»Hans blod kogte over! Han gik amok. Han var blasfemisk. Han bandede og svovlede efter Gud, sendte rasende skældsord ud mod alle i nærheden og lignede en mand, der var ved at få et slagtilfælde,« siger en irakisk embedsmand, som ikke ønsker sit navn ud af hensyn til sin egen sikkerhed.

Generalmajor Qassem Suleimani er ayatollah Khameneis trofaste soldat, leder af den iranske revolutionsgardes Jerusalem-Styrke, der står for Irans udenrigsoperationer, og måske en af Mellemøstens mest berygtede mænd. Han var ifølge embedsmanden rasende over den drastiske eskalering af konflikten med USA, da den let kunne føre til åben krig.

Det kunne nemt være gået galt.

Kort efter nedskydningen af dronen godkendte præsident Donald Trump angiveligt et luftangreb mod tre militære mål i Iran, f0r så i sidste øjeblik at trække ordren tilbage.

Skal man tro rygterne i Washington var det hangen til at tækkes sine kernevælgere, og et råd fra Fox News-værten Tucker Carlson, der overbeviste præsidenten om, at en åben krig mod Iran ville spolere hans mulighed for at blive genvalgt.

I stedet godkendte Donald Trump først et cyberangreb mod Irans missilsystemer og siden hen endnu en omgang sanktioner mod Irans øverste ledelse. Herunder landets åndelige leder Ayatollah Ali Khamenei.

»Trump har ikke råd til at lade iranske handlinger stå ubesvaret. Derfor bebudede han nye sanktioner imod Iran«, siger den altid velinformerede Iran-forsker Ali Alfoneh.

Angreb er det bedste forsvar

Der har været drama i Mellemøsten over de seneste måneder.

Iranske sprængladninger, Houthi-raketter og shiamilits-granater har i længere tid ramt lufthavne i De Forenede Arabiske Emirater, olierørledninger i Saudi-Arabien, tankskibe i den persiske bugt, og olievirksomheder i Irak.

I begyndelsen var der tale om mystiske operationer. Det var svært at pege på gerningsmændene. Men nu er det blevet en åben hemmelighed, at Teheran står bag operationerne. Ligesom Irans revolutionsgarde i 00’erne finansierede shiamilitser i Irak med penge, våben og knowhow i forsøget på at undergrave koalitionsstyrkerne, har iranerne nu valgt at svare på amerikansk pres med sabotage i den olierige Golf.

»Den iranske ledelse har ikke andet valg end at optrappe krisen,« siger Ali Alfoneh.

Teheran ser optrapningen som den eneste vej ud af Trump-administrationens ’maksimalt pres’-kampagne. Sanktionerne skal angiveligt tvinge Iran til at opgive både landets atom- og missilprogrammer – men har også ført til kollaps i den iranske økonomi og truer på længere sigt regimets overlevelse. Iran kan på nuværende tidspunkt ikke sælge sin olie.

Efter alt at dømme har Teheran forstået, at angreb er det bedste forsvar. Hvis iranerne får ram på Den Persiske Golfs maritime industri, skaber man usikkerhed og holder på den måde USA i skak ved at skabe frygt.

Teherans kalkule er, at sabotage i Golf-regionen internationaliserer krisen. Alle de lande, som betyder noget i den globale økonomi, er på den ene eller den anden måde forbundet med den olie eller fragt, der strømmer ud af Golfen.

»Ayatollah Khamenei forsøger at genoprette terrorbalancen med USA ved at sabotere oliestrømmen fra den persiske havbugt til verdensmarkedet,« vurderer Alfoneh.

Generalmajor Suleimanis strategi

USA, Israel, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har i årevis beskyldt Iran for at destabilisere regionen med sine militser og udenlandske aktiviteter, og her er især Jerusalem-Styrkens generalmajor Qassem Suleimani blevet udpeget som hovedskurk. Som chefstrateg for ayatollah Ali Khamenei har han som led i Irans ekspansionistiske udenrigspolitisk støttet Assad i Syrien, Hizbollah i Libanon, shiamilitante i Irak, og houthi’erne i Yemen.

Og alt tyder på, at Suleimani – en mand, der både har kæmpet mod Saddam Husseins Republikanergarde i 1980’erne og Islamisk Stat indtil sidste år – ikke har tænkt sig at bukke under for hverken amerikansk, saudisk eller israelsk pres.

Nibras Kazimi, en tidligere irakisk rådgiver og nu Mellemøstforsker i Washington, der har nære forbindelser til Mellemøstens shiamuslimske eliter, siger, at generalmajor Suleimani i den kommende tid højst sandsynligt vil arbejde på to spor for at sikre, at Iran ikke mister det fodfæste og den magt, som landet har erhvervet sig i regionen over de senere år.

»På den ene side vil Suleimani have de politiske eliter i Bagdad, Najaf, Erbil, Damaskus og Beirut til at forstå, at de på ingen måde kan udskifte Iran med USA. De er hans klienter. Punktum!« siger Kazimi.

»Men på den anden side vil Suleimani muligvis opgive Yemen på et tidspunkt. Han vil heller ikke sætte ild til Bahrain,« siger Kazimi.

Ifølge Nibras Kazimi vil Suleimani altså både sikre, at Irans allierede ikke skifter side nu, hvor det brænder på, men også sørge for, at Iran ikke øger Golfens vrede yderligere.

Iran-forskeren Ali Alfoneh tilføjer endnu en detalje:

»Generalmajor Suleimanis strategiske fokus er Israel: I fald USA øger presset mod Iran, vil han forsøge at ramme Israel som del af Ayatollah Khameneis ønske om at genoprette terrorbalancen mellem Washington og Teheran,« siger Alfoneh.

Iran er begyndt at true Europa

Mens Trump buldrer derudaf med flere sanktioner, og iranerne forsøger at sabotere sig ud af krisen, er Europa stadig ikke i stand til at finde en måde, hvorpå man kan overtale Trump-administrationen til at lette ’maksimalt pres’-kampagnen mod Teheran.

I begyndelsen af maj gav præsident Hassan Rouhani de resterende medunderskrivere af atomaftalen i alt 60 dage til at redde atomaftalen ved at stå fast og beskytte Irans oliehandel og banksektor mod USA’s sanktioner. Men Europas manglende handlekraft betyder nu, at Iran er begyndt at true Europa til at handle hurtigere.

»Det gør iranerne blandt andet ved at accelerere udvisningen af afghanske fremmedarbejdere i Iran til Afghanistan, hvilket truer med yderligere at destabilisere Afghanistan,« siger Alfoneh.

Men de iranske myndigheder truer også med at dirigere den afghanske flygtningestrøm mod Tyrkiet og Balkan for derved at skabe en ny flygtningekrise i EU, forklarer Alfoneh.

Allerede nu er der mange afghanske flygtninge, der krydser grænsen til det østlige Tyrkiet. Mange tager en farefuld flugt gennem bjergene, bekræfter en nødhjælpsarbejder baseret i Tyrkiet.

En tredje skjult iransk trussel går ifølge Alfoneh på Europa og er formuleret af præsident Hassan Rouhani selv: Den iranske stat vil – under amerikansk pres – ikke være i stand til at kontrollere strømmen af narkotika mod Europa.

»Iran truer med andre ord med at oversvømme Afghanistan og EU med flygtninge og narko, hvis de ikke overtaler USA til at lette presset mod Teheran,« siger Alfoneh.

Dramaet i Washington fortsætter

Hen over weekenden er Donald Trump blevet hyldet for at slå koldt vand i blodet oven på Irans nedskydning af en amerikansk drone. Selv præsidentens kritikere har udtrykt begejstring.

Ligesom generalmajor Qassem Suleimani vil Trump af sine helt egne grunde ikke starte en væbnet konflikt mod iranerne. Præsidenten ved, at kun fem procent af amerikanerne går ind for en krig mod Iran.

Det fleste Washington-iagttagere er dog enige om, at både Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, og udenrigsminister Mike Pompeo ønsker krig.

»Trump-administrationen er ikke ulig Kejser Neros hof: Præsidenten ønsker at blive genvalgt på en isolationistisk dagsorden og har i særdeleshed efter det mislykkede militærkup i Venezuela samt de kuldsejlede forhandlinger med Nordkorea lagt John Bolton på is,« siger Ali Alfoneh.

I mellemtiden forsøger Mike Pompeo stadig at manipulere præsidentens tænkning i en mere militant retning, og spørgsmålet er, om Trump på et eller andet tidspunkt hopper i fælden. Til trods for Trumps ofte konfrontatoriske stil har han faktisk flere gange udtrykt ønske om at mødes med iranerne, men over længere tid har Pompeo modarbejdet præsidenten.

»Nu hvor Bolton er lagt på is, forsøger Pompeo effektivt at øge afstanden mellem Teheran og Washington med sin konstante strøm af symbolske sanktioner mod Iran,« siger Alfoneh.

Over de seneste måneder er revolutionsgarden smidt på listen over terrororganisationer, og senest har USA bebudet nye sanktioner mod Irans åndelige leder, Ali Khamenei, og Irans udenrigsminister, Javad Zarif. Alt dette tjener alene til at umuliggøre et topmøde mellem Trump og præsident Rouhani.

»Trumps forfængelighed kan meget vel friste ham til at mødes med Irans øverste ledelse, men takket være Pompeos sanktioner kan iranerne ikke takke ja til et topmøde,« siger Alfoneh.

Situationen er nu, at man vil se flere amerikanske sanktioner, som besvares af Iran med flere provokationer i Golf-regionen.

»Den iranske ledelse har som sagt ikke andet valg end at optrappe krisen. Ledelsen kan ikke skelne mellem økonomisk og militær krigsførelse, som begge på længere sigt kan føre til regimets kollaps,« siger Alfoneh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Olaf Tehrani
  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
Trond Meiring, Olaf Tehrani, Peter Beck-Lauritzen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Ja, men hvis man vælger at tro fordi man har det godt med det, eller vælger ikke at tro på noget der får en til at føle ubehag, så kommer man jo ikke nærmere sandheden. Så kan man lige så godt tage en sjus eller ryge en fed.

Randi Christiansen

Poul kristensen@ - "Det er ens religiøse hjerne der forsøger at skabe sammenhæng hvor der ikke er noget. Den religiøse hjerne er en del af hjernen, der hele tiden leder efter en større sammenhæng. En far der passer på os og elsker os lige meget hvad vi gør og som belønner os hvis vi gør noget forkert osv. osv."

Det er din tro, og fred være med det. Man kan trække en hest til vand, men ikke tvinge den til at drikke.

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Faktisk var det er forsøg på at komme dig i møde, jeg tror ikke særlig meget på det selv. Men jeg havde håbet at du havde bare et enkelt argument til fordel for din tro, specielt når du virker så overbevist. Nogen trossætninger. "Vi tror på ..." osv. Men det har du åbenbart ikke?
Det er faktisk overtro i klassisk forstand. En følelse af at noget hænger sammen uden at man på nogen måde kan argumentere for det. Ånder i træerne og den slags. Og det kan føres direkte tilbage til den måde vores hjerne fungerer på. Vi har brug for at humanisere, at kigge på fx. et træ og tildele det en ånd, et jeg, som føler noget og som vi kan kommunikere med. Og det er vel fint nok, hvis det kan gøre folk glade. Men der er altså er ikke noget bagved. Buske og træer føler ikke noget. Ja, der foregår sindssygt indviklede biokemiske processer, men det er ren kemi. Der er ingen der kigger ud, ingen man kan snakke med.

Randi Christiansen

Poul kristensen@ - jo, man kan måle, at vækster kommunikerer indbyrdes bl.a. vha svampesporer. Det blev også nævnt i programmet. Egentlig ville det være mærkeligt andet, naturen er jo en stor udveksling ikke kun ved fotosyntese men i alle sammenhænge. Det burde du kunne forstå, men du er nok et menneske, som er meget fastlåst i egne forestillinger om verdens sammenhæng.

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Næh, jeg opfatter slet ikke mig selv som specielt fastlåst i mit verdensbillede. Men jeg har undersøgt tingene så jeg har argumenterne klar og det kan sikkert godt give dig det indtryk. Tværtimod er jeg tilbøjelig til at mene at det er dig der er fastlåst, netop fordi du tilsyneladende har valgt holdninger efter om de giver dig en god mavefornemmelse - ikke efter om er sande eller ej.
Mht. om planter kommunikerer: De kommunikerer på samme måde som min Pc kommunikerer med internettet. Kommunikation betyder ikke at der ligger en intelligens bagved. Der udveksles data men ingen information. Ren automatik, ingen sjæl bagved, ingen til at besvare spørgsmål som "Er det okay at jeg beskærer dig?"
DIt link til noget med ChemTrail, er det til mig? Under alle omstændigheder så virker linket ikke.

Randi Christiansen

Poul kristensen@ - interessant, du har 'undersøgt tingene' og ved derfor alt om, hvad kommunikation er, og hvordan den foregår? Hvornår der er tale om 'ren automatik' og hvornår 'sjælen' er med? Som i øvrigt kunne være spændende at høre din definition af.

Må jeg anbefale, at du udvider din undersøgelse af 'tingene' og studerer begrebet bevidsthed, f.eks. undersøger kvantefysikken, som ifht gængse opfattelser udviser ganske særegne kommunikationsveje.

Og data er ikke information? Den må du vist længere ud på bøhlandet med.

Kan se, at linket er fjernet. Det burde virke, prøver igen

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=846217789096194&id=100011239...

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Selvfølgelig ved jeg ikke alt om kommunikation. Det er der vist forøvrigt ingen der gør.
Sjælen er også vanskeligt at definere. Men såvidt jeg kan se, indebærer det at man er selvbevidst. Altså kan erkende sin eksistens.
Automatik er når noget foregår uden plan. Altså som når f.eks. en plante udsender dufte i miljøet fordi den bliver angrebet af skadedyr. Se https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-doer-planter-ikke-af-kraeft og https://theconversation.com/how-trees-communicate-via-a-wood-wide-web-65368
Kommunikation er altså ikke det samme som bevidsthed. Hvorfor du mener at kvantemekanik skulle være tættere forbundet med bevidsthed forstår jeg ikke. Kvantemekanik beskriver nogen fysiske fænomener som umiddelbart strider imod vores logik og det giver den et skær af noget metafysisk. Du tænker sikkert på Einsteins "spukhafte Fernwirkung", altså det der med at to partikler altid har modsat spin lige meget hvor langt de er fra hinanden. Måske derfor? Men sådan var det jo også med Newtons fysik, den var også mystisk og underlig de første mange år. Kvantemekanikken er jo ikke mere end knap 100 år eller så.
Data er fx. 55.660028, 12.557023. Det bliver først information når man ved det er koordinater.
Den virker stadigvæk ikke. Måske skal man medlem af facebook? Det er jeg ikke.

Randi Christiansen

Poul@ - Automatik er netop ikke 'når noget foregår uden plan', men når noget foregår efter en plan, efter en fast fremgangsmåde eller vane (ref.ordnet).

At "f.eks. en plante udsender dufte i miljøet fordi den bliver angrebet af skadedyr" er et udtryk for naturens plan.

"Kommunikation er altså ikke det samme som bevidsthed." Har jeg aldrig påstået alene af den grund, at bevidsthed ikke er et afgrænset, fuldt defineret begreb.

"Hvorfor du mener at kvantemekanik skulle være tættere forbundet med bevidsthed forstår jeg ikke." Det er heller ikke, hvad jeg siger. Men kvantefysikken fortæller os noget om bevidsthedens interageren med materien, som går udover de gængse opfattelser nemlig dette, at et kvante påvirkes af omgivelserne. Så tanker er ikke toldfrie og handlinger i særdeleshed ikke. Heller ikke selvom kun du kender til dem.

Og hvorvidt data først bliver til information, når de modtages, kan jo så diskuteres.

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Hvilken plan? Naturen virker ved at den prøver en uhyrligt masse ting af, og dem der medfører at dyrene ikke dør, de bliver bevaret. Det kan se ud som om der er en plan bagved, men det er der ikke. Der er ikke andet end at hvis en ændring betyder at dyret overlever, så bliver den ændring bevaret.
Det er ikke en plan. Det er stadigvæk tilfældigheder.
Jeg forstår ikke hvad du mener med at kvantemekanikken fortæller noget om bevidsthedens interageren med materien. Er der nogen der ved hvad bevistheden er? Er der nogen der har bare en svag ide om det? Hvordan kan man så påstå at man kan sige noget som helst om bevidsthedens interageren med noget som helst?
Det der med at tanker ikke er toldfrie og handlinger specielt ikke, giver ikke nogen mening.
Og nej, det kan ikke diskuteres. Forskellen på data og informationer er netop at information kan forstås. Hvis du siger et digt i skoven og ingen hører dig, hvem har så forstået det?

Randi Christiansen

Poul@ - nu er vi nået dertil i samtalen, hvor jeg vil citere max planck 'the father of quantum theory' :

"all matter originates and exists only by virtue of a force .... we must assume behind this force the existence of a conscious and intelligent mind. This mind is the matrix of all matter."

Hvilket giver langt mere mening for mig end f.eks. dine forestillinger om, hvordan tingene ikke hænger sammen. Så inden du fortsætter her, vil jeg anbefale dig at studere kvantefysik og permakultur, og på den måde forhåbentlig erhverve en dybere indsigt i altings sammenhæng end din nuværende.

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Ja, Max Planck var religiøs. Mange videnskabsmænd er religiøse.
Men der er jo stadigvæk ikke noget som helst bevis for det han siger. Intet. Nada. Nix. Man kan ikke tage en religiøs persons metafysiske holdninger som udtryk for sandhed.
Man kan/bør heller ikke vælge hvad man vil tro på, lige meget hvordan det får en til at føle. Man bliver overbevist fordi man føler at det er overbevisende. Så er den ikke længere.
Hvorfor er det for øvrigt vigtigt at tingene hænger sammen? Er det også vigtigt at have et formål?

Randi Christiansen

Poul@ - som man siger, er fravær af bevis ikke bevis for fravær. Og i øvrigt : bevis? Kommer an på kontekst.

Mht planck og andre er det trods alt mennesker, som har studeret teoretisk fysik på et niveau, som ingen andre. Og hvis du vil have bevis, vil jeg anbefale dig at læse gregg bradens bog 'den guddommelige matrice', som fremlægger og sammenholder både viden og teorie på området. Bl.a. to russiske forskeres kvantefysiske forsøg som BEVISER, at der er en sammenhæng mellem bevidsthed og materie, som ignoreres af mainstream. Der findes MASSER af litteratur på området, som kan give dig en større viden at udtale dig på baggrund af.

Så kom igen, når du er mere vel informeret om det, du udtaler dig om.

Poul Kristensen

@Randi Christiansen:
Hvordan kan bevis komme an på kontekst? Og hvordan kan du vælge bare at ignorere manglen på bevis? Jeg synes du skal kigge på det her: https://www.venganza.org/
Du er nødt til at være mere kritisk. Hvis der virkeligt var nogen vægt bag disse beviser, hvorfor bliver de så ignoreret og underkendt? Ville alle videnskabsmænd ikke kaste sig over det? Jeg tænker her på hvordan der er folk der forfølger og undersøger og studerer fx. ufo'er - i årevis. Hele deres liv. De kan aldrig komme med nogen bare nogenlunde solide beviser, men de giver aldrig op. Tænk på alle de videnskabelige firmaer der hele tiden leder med lys og lygte efter noget nyt som de kan tjene penge på. Så hvorfor ignorerer den slags mennesker og firmaer det? Måske er beviserne ikke så stærke som du opfatter dem?
Du må undskylde, men det virker på mig som om du åbenbart ikke er tilfreds med verden. Du har åbenbart brug for mere? Som om du har vanskeligt ved at acceptere og åbne dig for det fantastiske i vores univers?
Prøv at se dette foredrag: https://www.youtube.com/watch?v=1APOxsp1VFw
Det burde interessere dig.

Randi Christiansen

Poul@ - det eneste, dawkins siger om kvantefysik, er, at det er mærkeligt. Ligesom de andre videnskabsmænd, der kun anerkender noget som 'bevist', hvis det opererer i deres egen begrænsede kontekst.

Hvad dawkins også siger, er, at vi lever i et univers, der - for os - er 'queerer than we can suppose'. Kommer så an på, hvem 'vi' er.

Hvorfor disse kvantefysiske beviser - på at materien (der, som dawkins også siger, ikke er fast, og mest består af tomrum) opereres af den bagvedliggende bevidsthed - ikke anerkendes af mainstream, kan jeg kun gætte på. Måske fordi magten > følg pengene - ikke er interesseret i at miste magten til det frisatte menneske, som er en følge af denne viden.

Men som sagt, når du ved mere om kvantefysik - f.eks. ved at læse gregg bradens bog - kan vi evt fortsætte samtalen på et for dit vedkommende mere kvalificeret niveau.

I øvrigt tjenes styrtende på kvantefysik

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Det han faktisk siger er at det føles mærkeligt fordi vores hjerner ikke er bygget til at forstå det. Vi har rendt rundt ude på stepperne og jagtet gazeller og den slags - ikke noget hvor det at forstå kvantum fysik betyder ret meget. Og nej, det kommer ikke an på hvem vi er, for vi er alle bygget efter samme opskrift.
Og grunden til at de ikke anerkendes, behøver jo ikke at være udtryk for en stor sammensværgelse. Det kan jo også være fordi det simpelthen ikke er særligt overbevisende.

Hvordan kan man for øvrigt skrive en bog om kvantefysik helt uden matematik? Der er ikke en eneste formel i hele bogen! Bare en masse snak om hvordan han føler og hvordan disse følelser "takke være kvantemekanikken" overføres til andre. Og en masse andet vås. Forfatteren må have været tekstforfatter i et dameblad, for han har et enestående godt ordforråd når det drejer sig om positivt ladede ord og vendinger. Som her "Hvis vi eksempelvis ønsker at skabe nye, sunde, livbekræftende relationer, åbne vores liv for en helbredende forelskelse eller tilvejebringe en fredelig løsning på problemerne i Mellemøsten". Det lyder som en reklame for shampoo.
Nej, den må du længere ud på landet med. Man må håbe han har tjent godt på den.
Jeg synes det er på tide at stoppe denne samtale. Tak for snakken og hav det godt.

Randi Christiansen

Poul@ - det lyder ikke som om, du har læst bogen men kun den negative omtale af den. For jeg ville ellers gerne høre, hvad du mener om de russiske forskeres forsøg, han beskriver?

Men klart, sålænge du kun formår at føre en samtale på damebladsniveau, fastholde banale synsvinkler og ikke kan svare på ovenstående spørgsmål, kommer vi ikke videre.

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Hvis man skal bruge tid på en diskussion, skal den føre til noget. Du derimod undgår at forholde til til alt hvad jeg siger. Du har bogstaveligt talt ikke besvaret nogen af mine kritik punkter. F.eks. er det - og det må du da indrømme - umuligt at skrive en bog om kvantemekanik uden matematik. Men det ser du bort fra og vil ALLIGEVEL tage bogen til indtægt for dine holdninger.
Du får ret og jeg får fred.

Randi Christiansen

Poul@ - hvis du har læst bogen, må du kunne påvise, hvorledes braden 1. undgår at anvende matematik, og 2. såfremt det er tilfældet, hvorfor det i denne sammnhæng er et problem.

Mht at svare på spørgsmål, kunne du jo selv begynde med at svare på mine, f.eks. hvad du mener om de russiske forskeres forsøg?

Poul Kristensen

@Randi Christiansen: Han undgår det ved ikke at tale om det. Det er et problem fordi kvantemekanik er fundet, bevist og arbejdes med alene ved matematik. Det undrer mig fantastisk at du ikke kan se det. På den måde kan man jo bruge ALT som bevis på hvad som helst, som jeg også forsøgte at demonstrere med mit link til "the Flying Spaghetti monster". Hvad med Flat Earthers? Eller dem der benægter månelandingen?
Det er tragisk, fordi folk bruger energi på den slags totale tidsspilde i stedet for kigge på sig selv, opdage hvad der er problemet i deres liv og bruge noget af al den energi på at løse det reelle problem. Jeg personligt tror, at folk der kaster sig over de her latterlige (undskyld) påstande, gør det fordi det er en refleks at beskæftige sig med en problemløsning af en art hvis man selv har problemer. Og hvis ens problemer samtidig er noget man ikke ønsker at se i øjnene, kan det jo føles rart at man beskæftiger sig med et helt andet problem. Det giver en følelse af at man gør noget, men i virkeligheden er det bare overspringshandlinger.

Randi Christiansen

Og hvorfor i al verden skulle han tale om matematik? Matematik er et sprog, som anvendes til udregninger, som du selv nævner, indenfor t.ex. kvantefysik, men det er ikke emnet her at eftervise den teoretiske fysiks underliggende matematik. Som i øvrigt ikke betvivles af nogen matematikere. Selv einstein måtte opgive sine indvendinger.

Sider