Læsetid: 8 min.

»I italiensk politik er det efterhånden ekstremistisk at støtte EU«

I Italien er der ingen stemmer i at være EU-begejstret og udvise støtte til migranter. Den politiske venstrefløjslegende Emma Bonino fik vælgertæsk ved det nylige europaparlamentsvalg, hvor hun så frygten, vreden og det yderste højre vinde. Og, siger hun, de danske socialdemokrater har ikke fundet en universel løsning med deres højredrejning, for det har allerede været prøvet af venstrefløjen i Italien – og var en fiasko
Emma Bonino fremstår for tiden som dronningen af upopulære synspunkter. Ikke blot er hun varm fortaler for EU, men hun mener også, at landet – og Europa – skal tage imod migranter, og ikke afvise dem.

Emma Bonino fremstår for tiden som dronningen af upopulære synspunkter. Ikke blot er hun varm fortaler for EU, men hun mener også, at landet – og Europa – skal tage imod migranter, og ikke afvise dem.

Ritzau Scanpix

17. juni 2019

»Jeg bliver virkelig forbløffet og chokeret, når jeg taler med unge italienere.«

Når politikere taler om samfundets unge, er det ofte for at rose dem for deres passion, engagement og idérigdom.

Men Emma Bonino nævner dem mest af alt for at udtrykke sin skuffelse.

»Disse unge mennesker tager alting for givet, som om de friheder, de nyder, altid har eksisteret, og at man ikke længere behøver at kæmpe for dem,« siger den 71-årige Bonino, der efter mere end fire årtier på den politiske scene er en af Italiens mest kendte politikere – og fortsat en af de mest markante.

Den tidligere italienske udenrigsminister og EU-kommissær har været spydspids i borgerrettighedskampen i sit land. Hun har været med til at sikre retten til fri abort og retten til skilsmisse, og hun har gennemført flere sultestrejker og været arresteret for sin aktivisme.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
  • Pietro Cini
  • Olaf Tehrani
  • Maj-Britt Kent Hansen
David Zennaro, Steffen Gliese, Pietro Cini, Olaf Tehrani og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

Glad for at høre at italienerne er så fornuftige at de trods alt har nogle grænser for hvilke ektremister de vil støtte. Hun italesætter sig selv og sit projekt som at hun "støtter EU" og er "for Europa", men kan ikke indse, ikke forstå eller sætte sig ind i, at hendes føderalistiske projekt intet med Europa har at gøre. Hun er som nationalisterne, der tror at de kan overtage og erobre hvad det vil sige at være dansk, at være tysk eller italiensk. "Man er kun en ægte italiener hvis man drikker et glas rødvin om dagen, elsker pizza, går rundt i folkedragts-toga og går ind for islam-forbud!". "Man er kun en ægte europæer hvis man støtter op om et føderalt, Europas Forenede Stater!".

Jeg ville ønske at italienerne også kunne sige nej tak til nationalisme, men det varmer mit europæiske hjerte, at de i det mindste forkaster den endnu farligere pan-nationalisme og farlige føderalistiske drømme om et europæisk, "geopolitisk nødvendigt imperium". Nationalisme skal bekæmpes ved at forkaste idealisering og romantisering af nationerne, ved at holde op med at sætte vores kulturer op på en pedestal. Og krige i Europa skal bekæmpes ved at fremelske tolerancen for vores forskelle, snarere end at problematisere dem og italesætte netop dét at vi er forskellige, som om det skulle være årsagen til konflikt og løsningen at vi bliver til én superstat, med én fælles identitet, med ét værdisæt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Nielsen, Susanne Kaspersen, Touhami Bennour og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bjørn Pedersen, nu er der jo i sig selv en del idealisme og romantik i dit eget indlæg.
De italienere, jeg har talt med, også på højrefløjen (havde jeg indtryk af, de var) længes man efter velfærdsstat og almen tillid, som man kan se det i Nordeuropa.
De er trætte af at betale en hel del skat - så stor forskel er der jo heller ikke landene imellem mere - fordi de ikke får det samme tilbage, som de kan se, at andre får. Men det er det, de gerne vil have.
Kultur kan også overdrives - og den er først og fremmest et spørgsmål om de rammer, hvorunder man lever.

Jesper Pedersen

I Danmark er man ekstremist, hvis man siger nej til mere EU - Op til afstemningen, den 3. dec. 2015, om at retsforbeholdet skulle erstattes af en tilvalgsordning:

Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere
Radikal Ungdom

Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel. Stem ja
Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk. Stem ja
Socialdemokratiet

Partiet slog også på, at en parallelaftale ikke var en sikker mulighed efter et nej.
- Stemmer vi nej, så ryger vi ud af Europol, og så kan det godt være, at vi kan finde en løsning, men der er bare ikke nogen af modstanderne her i aften, der kan garantere danskerne, at den løsning bliver ligeså god, som hvis vi fortsætter med Europol, sagde partiets formand, Mette Frederiksen.

Ligesom de andre ja-partier mente statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke, at det var givet, at Danmark kunne få en parallelaftale.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fakta-det-sagde-partierne-om-europol

Jesper Pedersen

PS.: Vi fik en fin aftale med Europol.
Dansk politi bruger Europol mere end nogensinde før
Vi fik den særaftale, som politidirektør i Rigspolitiet, John Vestergaard, i dag kalder for "rigtig god".

- Vi har indgået en rigtig god aftale med Europol. Den betyder i realiteten, at vi i store træk kan opretholde den brug af Europols database, som vi havde førhen, siger han.
https://www.jv.dk/indland/Dansk-politi-bruger-Europol-mere-end-nogensind...

Et rudimentært system hvor du skal tjene så mange penge som over hovedet muligt, Danmark Italien Tyskland etc. Vælg selv, og pøj pøj med det.

Bjørn Pedersen

@Steffen Gliese
Jeg kan måske medgive at jeg er idealist, i den forstand at jeg synes det er vigtigt at have idealer at arbejde udfra og forholde sig kritisk til samfundet udfra, men jeg kan ikke se hvordan og hvad jeg skulle romantisere? At "kultur overdrives" (jeg tolker det som om du siger at betydningen af kultur overdrives), er dét jeg mener med romantisering og sætten på pedestal.

Jeg betragter ikke velfærdsstaten, herunder den danske model, som kulturelt unik, eller som noget kun vi kan have eller skabe. Det er dog åbenlyst at kulturhistorie danner rammen om dét samfund man lever i. Med eftertryk på ramme, ikke en plan for eller lineær opfattelse af, det der går igen blandt mange former for idealister, heriblandt såvel nationalromantikere som ideen om historisk materialisme. Kultur er levende, og for at italienere skal få et bedre velfærdssamfund kræver det at de skræddersyr en løsning og en fremgangsmåde der passer ind i, og til, lige præcis deres samfund, deres kultur, deres institutioner og deres værdier.

Danny Hedegaard

Glimrende indlæg:
Steffen Gliese
17. juni, 2019 - 09:55

Det er lige præcis det som er problemet, i lande som Italien og Grækenland.

Det bliver i tale sat som et problem, at deres borgere i stort omfang ikke betaler den skat, som de skal, og at de ikke vil betale.

Men problemet er jo at borgerne, ikke som vi oplever at få det igen for skatten, som de og vi betaler skat for.

Måske disse lande burde acceptere udsendte nordiske, hollandske og tyske embedsmænd, som kunne tage over nogle år, og stå som garanter for en effektiv forvaltning af skatteindtægter, uden spild og notorisk korruption?

Hvis disse landes skatteydere, oplever at få noget igen for deres skat, vil de forhåbentlig også udvikle en vilje til at betale skat.

De har jo en kæmpe undergrundsøkonomi, som de overlever på, som der derfor også består et uopfyldt beskatnings-grundlag for.

I modsætning til de gennemkorrupte lande Rumænien og Bulgarien, der er ludfattige, samtidig med at korruptionen æder økonomien op indefra.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Tak til Information for det fine interview med den glødende europæist Emma Bonino.
Allerførst vil jeg gerne udtrykke min dybeste respekt for hendes politiske engagement, som - NB! - rækker langt ud over den italienske scene. Orientering herom kan fås via fx tysk eller engelsk Wikipedia.
Jeg har imidlertid et par bemærkninger til Emma Boninos signalement af de italienske vælgeres negative forhold til EU. I interviewet siger hun blandt andet: " Inden for de sidste par år har der været en daglig og meget, meget stærk og vedholdende politisk kampagne for at gøre EU til syndebuk for alt...Det er blevet så slemt, at det i italiensk politik efterhånden er ekstremistisk at støtte EU. Det er en udvikling, der er en farlig trussel mod vcres liberale værdier, for de bliver truet både indefra og udefra, samtidig med at vi underminerer det fællesskab, der kan modstå presset".
Det sidste er jeg helt enig i. Men jeg synes, at Emma Bonino skøjter let hen over én vigtig detalje: ved det foregående EU-valg (2014) scorede socialdemokraten Matteo Renzi 40(fyrre!) procent af de italienske stemmer på en stærkt EU-venlig agenda.Det rejser ét spørgsmål: Hvad skyldes mange vælgeres pludselige stemningsskifte til fordel for den EU-fjendtlige Salvini?
Jeg ser to årsager: For det første migrantkrisen i 2015 - en krise, hvor Italien med en vis ret følte sig sviget af EU. For det andet og vigtigste: Trump.
Med Salvinis læremester Trump bliver det atter legitimt (stuerent havde jeg nær sagt) at benytte fascismens sprog.
Og det giver bonus i Italien, hvor man aldrig har gjort op med den fascistiske fortid - samt med alt det, der gjorde fascismen mulig. Det er denne undladelsessynd, som Italiens pludselige EU-fjendtlighed hviler på.