HONGKONG – Hongkongs leder, chefminister Carrie Lam, har kun selv sig at takke for mobiliseringen af de største protestdemonstrationer i bystatens historie. Det hævder den netop frigivne studenteraktivist Joshua Wong i et interview med The Guardian.
22-årige Wong, som blev et revolutionært ikon under Hongkongs tidligere store demonstrationsbølge, den såkaldte paraplyrevolution i 2014, blev mandag løsladt fra fængslet efter at have afsonet to måneder for »foragt for retten«.
Til The Guardian siger han, at han ikke opfatter Lams »oprigtige og højtidelige« undskyldning ved en pressekonference som nogen seriøs imødekommelse af hendes kritikere. Og det er ifølge ham heller ikke hendes løfte om at suspendere vedtagelsen af det lovforslag om ny udleveringsaftale, der udløste denne måneds masseprotester.
»Over for to millioner demonstranter tror hun, hun kan slippe med en undskyldning. Sagen er, at hun har valgt at være ligeglad med den offentlige mening. Hun kunne heller ikke engang få sig selv til at love ikke at genfremsætte lovforslaget senere i sin periode.«
Det er uklart, hvilken skæbne Lams lovforslag nu går imøde. Vedtages det, vil Hongkongs myndigheder kunne udlevere Hongkong-borgere og udlændinge til det kinesiske retssystem, hvor så mange som 99 procent af de tiltalte kendes skyldige. Dermed truer usikre og vilkårlig retstilstande og øget fare for politiske forfølgelse, overgreb og tortur, advarer hendes kritikere.
Hun har desuden afvist at træde tilbage, før hendes periode udløber i 2022.
Lam blev valgt til Hongkongs første kvindelige chefminister i 2017 – dog ikke af Hongkongs borgere, men – som bystatens system foreskriver – af en valgkommission på 1.200 medlemmer, hvoraf en vis andel er udpeget af Beijing, mens andre er embedsmænd eller erhvervsfolk.
Politibrutalitet
I Hongkong, der er knyttet til Kina som en administrativ region med et vist selvstyre, står demonstranterne fast på kravet om, at lovforslaget skrottes definitivt. De kræver også en efterforskning af overdreven politibrutalitet under demonstrationerne og et retsopgør med de ansvarlige for volden, som blandt andet har omfattet beskydning med gummikugler. Endelig kræver de, at alle tilbageholdte demonstranter løslades, samt at chefministeren afstår fra at omtale sidste uges protester som »optøjer« og træder øjeblikkeligt tilbage.
Hongkongs myndigheder havde indtil i går kl. 17 lokal tid til at gå ind på disse krav. Det ville de imidlertid ikke, så i dag er der planlagt nye demonstrationer foran bystatens regeringsbygning.
»Lige før G20-topmødet går hun reelt ud og mobiliserer folk til at gå på gaden. Det kan blive ydmygende for Kinas præsident, Xi Jinping,« siger Wong.
G20-topmødet for 2019, der samler 19 af verden stærkeste økonomiske nationer foruden EU, skal finde sted i Japan 28. og 29. juni.
Wong anerkender dog, at det i den semiautonome bystat Hongkong – hvor der nok er civile friheder, men ikke reelt demokrati – godt kan kaldes en »symbolsk sejr« at tvinge styret til at suspendere en lov på ubestemt tid.
»Men det er ikke en fuldstændig sejr,« siger han.
De barske vilkår i Hongkongs fængsler – f.eks. kan indsatte kun skifte fangeuniform hver fjerde dag trods fravær af aircondition i de tropehede celler – ser ikke ud til at have slået skår i Wongs målbevidsthed. Wong, der er generalsekretær for partiet Demosisto, udtrykker dog sin ærgrelse over, at han ikke selv kunne være til stede i begyndelsen af de masseprotester, som har stået på i ti dage og har rystet Hongkong. Han glæder sig dog til at deltage i nye aktioner.
Trods sin unge alder er Joshua Wong en garvet aktivist. Allerede som 15-årig blev han frontfigur for en kampagne, der pressede myndighederne til at skrinlægge en plan om at indføre pensa fra det kinesiske hovedland i Hongkongs skoler. Og allerede inden han fyldte 18 år, var han med i de forreste række under paraplybevægelsens aktioner i 2014.
Organisk bevægelse
Adspurgt om han gerne vil være leder for nye protester, svarer Wong tøvende.
»Det er jo en organisk bevægelse. Protesterne mod udleveringsloven har været meget decentraliserede. Det afgørende er ikke, hvem der er anfører.«
Mange har hørt om protestene via beskedtjenester som WhatsApp og Telegram eller via sociale medieplatforme som Facebook og Twitter.
»En lederløs bevægelse kan lægge desto større pres på magthaverne om at afgive indrømmelser, eftersom de så ikke har udpegede ledere, de enten kunne forhandle med eller arrestere,« siger han.
Modstanden mod udleveringsloven kommer ikke kun fra Hongkongs prodemokartiske bevægelser, og de unge, men også fra erhvervslivet. Den enorme protestkampagne – anslået en million deltog den 9. juni og næsten 2 millionern 16. juni – var uden for nogen fantasi, siger Wong.
Krigszone
»Prisen for at gøre Hongkong til en krigszone, er, at de har måttet indse, hvor stærkt befolkningen kan reagere,« siger Wong.
Han tilføjer, at Hongkongs borgere er vant til at kæmpe for at bevare deres friheder. Det har de måttet siden de kom under kinesisk styre i 1997. De har kæmpet mod en sikkerhedslov mod ’undergravende virksomhed’ i 2003, som samlede i 500.000 i protestmarch, til de seneste demonstrationer. Hver gang blev kampånden kun stærkere hos de demonstrerende.
»Jeg vil sige, at de nu har radikaliseret en helt ny generation af unge,« sagde Wong.
Men selv under ’et land – to systemer’-politikken, som Kina har lovet at videreføre i 50 år efter Storbritanniens afgivelse af den tidligere kronkoloni – har Hongkong et af Kina begrænset politisk manøvrerum, ligesom det ultimative mål om indførelse af ægte repræsentativt og parlamentarisk demokrati virker fjernt.
Adspurgt, om han ikke frygter for at lide samme skæbne, som de kinesiske studerende, der gik i spidsen for frihedsdemonstration er Den Himmelske Freds Plads for 30 år siden, siger Wong: »Vi har ingen intentioner om at ende som dem – det er jo derfor, vi handler, som vi gør nu.«
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.
