Læsetid: 5 min.

En lille sejr for Jeremy Corbyn i Peterborough er ingen forløsning

Labour klarede med lodder og trisser den første alvorlige udfordring fra Nigel Farages nye The Brexit Party ved torsdagens suppleringsvalg i Peterborough. Alligevel ser det ikke godt ud for Jeremy Corbyns tropper, og en meningsmåling ser værre ud for Labour-lederen selv
Ifølge Labour-leder Jeremy Corbyn viser sejren ved det lille suppleringsvalg i Peterborough, at befolkningen støtter partiets politik, og at partiet er klar til at vinde et kommende valg. Den udlægning får ikke meget støtte. Ikke engang fra partiets næstformand.

Ifølge Labour-leder Jeremy Corbyn viser sejren ved det lille suppleringsvalg i Peterborough, at befolkningen støtter partiets politik, og at partiet er klar til at vinde et kommende valg. Den udlægning får ikke meget støtte. Ikke engang fra partiets næstformand.

Brian Lawless

8. juni 2019

Det var en politisk skandale i Peterborough, der affødte Nigel Farages første mulighed for at spille med musklerne med sit nye The Brexit Party.

Labour-parlamentsmedlemmet Fiona Onasanya måtte en tur i brummen for at have løjet om at være føreren af en bil, der blev blitzet med for høj fart. Efterfølgende er hun blevet smidt ud af Labour, og der blev lokalt samlet underskrifter nok til at fremtvinge et suppleringsvalg for at finde en ny repræsentant.

Peterborough er med sin befolkning på 163.000 mennesker interessant, fordi byen i Cambridgeshire nord for London gennem årene både har haft konservative og Labour-parlamentarikere i Underhuset, og fordi valgresultaterne i byen ofte blæser i samme retning som på landsplan.

61 procent af vælgerne stemte leave ved Brexit-folkeafstemningen i 2016, klart over landsgennemsnittet. Og hele 38 procent stemte på The Brexit Party ved det nyligt overståede europaparlamentsvalg. Der var med andre ord udsigt til, at Nigel Farages tropper kunne uddele sin første landspolitiske ørefigen til de gamle partier ved at tage Peterborough og få første mand i parlamentet.

Men det skete ikke.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu