Læsetid: 4 min.

Macron har vundet midten for sig selv: De røde er splittede, de blå er kollapset

Det kan godt være, at Macrons parti ikke vandt det franske EU-valg, men præsidenten er alligevel den helt store sejrherre. Venstrefløjen er splittet, og højrefløjen er kollapset så voldsomt, at Macron pludselig står tilbage som enerådig leder af den politiske midte. Kun Marine Le Pen kan nu true ham
Macrons popularitet er tilbage på niveauet fra før De Gule Veste, gadedemonstrationerne er ved at dø ud, og arbejdsløsheden er på det laveste niveau i ti år.

Macrons popularitet er tilbage på niveauet fra før De Gule Veste, gadedemonstrationerne er ved at dø ud, og arbejdsløsheden er på det laveste niveau i ti år.

Kenzo Tribouillard

24. juni 2019

Det så ellers lovende ud for de franske konservative under EU-valgkampen.

Partiets spidskandidat, den katolske filosofiprofessor fra Versailles, François-Xavier Bellamy, udbredte sig vidt og bredt om Frankrigs »kristne arv«, om det farlige ved for meget union og om det moralsk angribelige ved abort, homoægteskab og kunstig befrugtning. Og det så ud til at virke.

Meningsmålinger blinkede op på 15 pct., Le Figaro proklamerede på forsiden, at »Højrefløjen er tilbage«, og det så alt sammen ud til at blive partiets endelige skridt ud af nederlagets skygge fra præsidentvalget 2017, hvor partiets kandidat, François Fillon, end ikke kom med i anden runde.

Men ak. Da stemmerne var talt op den 26. maj, så det værre ud, end nogen have forestillet sig: Sølle 8,5 pct. af franskmændene stemte på republikanerne. Det dårligste resultat nogensinde.

Kun hver tredje af de vælgere, som stemte på Fillon i 2017, stemte på partiet til EU-valget, mens 27 pct. gik over til Macrons parti, viser vælgervandringsanalyser.

Og for at gøre nederlaget totalt mistede republikanerne selv med den nye kristne linje opbakning fra Frankrigs katolske højrefløj, som ifølge sociologen Céline Béraud udgør godt fem procent af befolkningen. De stemte også på Macron.

Det kan godt være, at Emmanuel Macrons parti, En Marche, ikke blev størst ved EU-valget – det gjorde Marine Le Pens Rassemblement National, der trods en lille tilbagegang fik 23 pct. af stemmerne – men Macron står alligevel tilbage som den store vinder. Han er pludselig blevet leder af det politiske centrum-højre, og hans chancer for at genvinde magten i 2022 er voldsomt forøget.

Macron mistede godt nok en del skuffede socialistvælgere til De Grønne, men han tiltrak cirka lige så mange nye vælgere fra republikanerne. Dynamikken ligner den, vi så ved det danske folketingsvalg: Hele det politiske landskab i Frankrig har taget et trin til venstre, de gamle Macron-vælgere gled mod venstre, og de gamle republikanere gled mod midten.

Macrons parti gik stort set i nul i forhold til 2017-valget, men vælgerbasen ændrede sig, så den typiske Macron-vælger nu er lidt ældre og lidt rigere.

De unge franskmænd stemte på De Grønne – 25 pct. af de 18-24-årige stemte grønt – mens de ældre vælgere stemte på Macron – 33 pct. af vælgerne over 70 år stemte på En Marche.

Venstrefløjens sejr er også et nederlag

For venstrefløjen blev valget på én gang en sejr og en bekymrende svækkelse.

En sejr, fordi venstrepartierne tilsammen fik stemmer fra mere end hver tredje franskmand og udgør en solid blok, som ser ud til at være relativt stabil.

Men en svækkelse, fordi de røde stemmer blev spredt mellem et væld af småpartier: De Grønne (13,5 pct.), Jean-Luc Melenchons La France Insoumise, (6,3 pct.), resterne af det gamle socialistparti (6 pct.), en ny bevægelse ved navn Generation (3,3 pct.), kommunistpartiet (2,5 pct.), et nyt ’dyreparti’ (2,5 pct.) og en grøn liste ved navn Økologisk nødråb (1,8 pct.).

Og så længe det franske valgsystem er et winner-takes-all-system, kan man ikke få magt og indflydelse, hvis man er splittet.

Reelt står kun Marine Le Pen tilbage som et seriøst alternativ til Macron. Hun fastholdt sin vælgerbase og førte en solid kampagne, men kan hun også slå Macron i direkte duel? Det tvivler mange på, og den seneste måling viser, at Macron står til at få 57 pct. og Le Pen 43 pct., hvis de to igen skulle stå over for hinanden i præsidentvalgets anden runde. I 2017 endte det som bekendt 66 pct. mod 34 pct.

Alt sammen godt for Macron

Der gik ganske få dage fra nederlaget den 26. maj, til republikanernes partileder, Laurent Wauquiez, tog sit gode tøj og gik af. Flere andre fulgte efter, blandt andet to prominente regionsformænd, og nu henligger det stolte republikanske parti som et skimlet dødsbo, ingen tør gøre op. Frygten er, at partiet vil lide samme skæbne som Frankrigs andet store magtparti, Socialisterne, der blev destrueret ved valget i 2017, og som stadig ikke viser tegn på at kunne genoplives.

Den republikanske trone er endnu ikke genbesat, og det vrimler heller ikke med kandidater. Faktisk står det så skidt til, at den tidligere præsident Nicolas Sarkozy længe var favorit, og det er aldrig et godt tegn, når man på den måde forsøger at give gamle krikker en tur mere i manegen. Sarkozy har da også afvist at blive formand.

Et andet forslag kom fra den sydfranske aftapning af familien Le Pen, Marion Maréchal-Le Pen. Hun har foreslået, at republikanerne danner en alliance med Marine Le Pens parti, så de tilsammen danner fælles front mod Macron. Men det går næppe an, vurderer flere politologer. Le Pens vælgere er nemlig mere venstresnoede og mere EU-kritiske end de traditionelle republikanske vælgere; de to grupper kan ikke uden videre forenes.

Ingen aner, hvad der sker, og lige nu er der en reel risiko for, at den franske højrefløj falder sammen eller går i tusind stykker. Og det er godt nyt for Macron.

Bevares, de seneste år har lært os, at alt kan ske i moderne politik – der kan komme en person eller bevægelser ind fra højre, som på få uger får vendt alt på hovedet – men lige nu har præsidenten vinden i ryggen.

Hans popularitet er tilbage på niveauet fra før De Gule Veste, gadedemonstrationerne er ved at dø ud, og arbejdsløsheden er på det laveste niveau i ti år. Venstrefløjen er splittet, højrefløjen er smadret, og kun Le Pen kan for alvor udfordre Macron. Og hende kan han slå.

Det kan godt være, at Macrons parti ikke vandt det franske EU-valg, men han står alligevel tilbage som den helt store sejrherre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu