Læsetid: 9 min.

Nicaraguas opposition stiller ultimatum: Frigiv alle politiske fanger nu

Sidste års månedlange protester i Nicaragua, de største i landets historie, blev slået ned under omfattende blodsudgydelser. Nu prøver præsident Daniel Ortegas regering og oppositionen at blive enige om en politisk løsning, men for nicaraguanerne har prisen for de politiske spændinger været høj
Nicaragua har befundet sig i en politisk og økonomisk krise siden protesterne mod præsident Daniel Ortega i 2018. Her en kvinde, der deltager i en demonstration for frigivelse af alle politiske fanger. Fristen udløber tirsdag.

Nicaragua har befundet sig i en politisk og økonomisk krise siden protesterne mod præsident Daniel Ortega i 2018. Her en kvinde, der deltager i en demonstration for frigivelse af alle politiske fanger. Fristen udløber tirsdag.

Oswaldo Rivas

18. juni 2019

I april 2018 begyndte de månedlange regeringskritiske protester i Nicaragua, som senere på året kulminerede i nedkæmpelse af demonstrationerne med hundredvis af dødsofre til følge.

Nu er der atter kommet ro i gaderne, men landet ligger i ruiner – politisk, økonomisk og socialt. Oppositionen har sat tirsdag som deadline for løsladelse af samtlige politiske fanger, hvis den skal forhandle med regeringen om en politisk løsning på landets krise.

27-årige Ángel Cuarezma er en af dem, Nicaraguas opposition betragter som politiske fanger.

»Noget, jeg aldrig glemmer, er den konstante lyd af dryppen. De havde sat mig i en isolationscelle og efterladt en vandhane åben, så den dryppede hele tiden. Til sidst blev jeg så desperat over lyden, at jeg kastede mig imod døren,« fortæller han.

Ángel Cuarezma er en af i alt 809 personer, som ifølge tal fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder blev arresteret i kølvandet på de regeringskritiske protester sidste år. Tre et halvt års fængsel lød straffen for de påståede lovovertrædelser, som bl.a. omfattede »ulovlig våbenbesiddelse«. Han fastholdt sin uskyld, men blev kendt skyldig.

Men Ángel Cuarezma tilhører den første gruppe af fanger, som blev sat på fri fod efter en politisk overenskomst mellem regering og opposition tidligere i år.

»Klokken var to om natten cirka. Der kom tre minibusser, og vi forstod ingenting. Alle indsatte forberedte sig på det værste – vi troede, de ville tage os med for at gøre det af med os eller sådan noget. Så kom en af vagterne med en liste, og mit navn var på den«.

Fejlslagen dialog

Forsøg på dialog mellem Nicaraguas regering og oppositionen er mislykkedes flere gange. Nu har oppositionen, med Organisationen af Amerikanske Stater og Vatikanet som mæglere, stillet et ultimatum med frist den 18. juni.

Frigiver regeringen ikke alle politiske fanger inden fristens udløb, vil oppositionen ikke sætte sig til forhandlingsbordet. Og sker det ikke, er det sandsynligt, at Nicaragua udelukkes fra OAS, og at EU og USA indfører sanktioner mod landet. Det vil i så fald accelerere den negative økonomiske spiral, landet befinder sig i, og forværre den i forvejen spændte politiske situation, hvilket risikerer at destabilisere hele regionen.

Som reaktion på oppositionens ultimatum vedtog regeringen 8. juni en kontroversiel amnestilov, som frifinder alle, som blev dømt eller mistænkt for forbrydelser i forbindelse med protesterne sidste år. Tre dage senere blev 56 indsatte sat på fri fod, men der sidder fortsat over 80 personer i fængsel. Oppositionen insisterer på, at de er politiske fanger, men det afviser regeringen.

»Amnestiloven havde kun til formål at frikende regeringen selv,« hævder Ángel Cuarezma.

De landsomspændende demonstrationer begyndte 18. april 2018 i protest imod en pensionsreform. Restauranter og butikker måtte lukke ned, da demonstranter byggede barrikader mod politi og regeringstro militser.

I turistbyen Granada, en time sydøst for hovedstaden, viser hoteldirektør René Sandigo fotos fra tumulterne.

»Det her er lastbilen, som den så ud dagen efter. Der var nogen, som stak ild til den under protesterne lige udenfor. Mine ansatte hjalp med at slukke ilden med vores brandslukker. Det var i maj sidste år.«

Få gader væk fra hotellet ligger den famøse kommunalbygning, som brændte næsten halvt ned den 5. juni 2018. René Sandigo fortsætter med at scrolle ned blandt sine mobilfotografier, mens han fortsætter:

»Den 5. juni var mine ansatte lukket inde her i 11 timer. De måtte ligge på gulvet for at beskytte sig imod skudsalverne udenfor. Siden lukkede vi hotellet ned i fem dage. Til forskel fra mange virksomheder i byen var det kun i de dage, vi måtte holde lukket.«

Største protester

De regeringskritiske protester var de største i landets historie. Og de efterlod landet i en økonomisk krise, som Nicaragua ikke har oplevet værre siden borgerkrigen fra 1979-90.

Ifølge Funides (Fundación Nicaragüense para el Desarrollo Económico y Social), en nicaraguansk tænketank, mistede 417.000 personer deres job i løbet af de fem måneder, protesterne stod på. Investeringer udeblev, og byggeprojekter gik i stå. I landets banker blev opsparingskonti tømt i rasende fart. Samtlige af Nicaraguas industrier blev hårdt ramt, men værst gik det ud over den vigtige turistindustri.

René Sandigos hotel, Real la Merced, har været et landmærke for Granada, siden hotellet blev etableret for fem år siden. I dag står det næsten helt tomt med sine hvidpudsede neoklassiske søjler og sin over hundrede år gamle marmortrappe.

Kun seks af de førhen 25 fuldtidsansatte arbejder her stadig. Hotelrestauranten er lukket, og dens forpagtere er udvandret til USA. Ifølge René Sandigo er hotellets indtægter faldet med 70 procent.

»Vi lejer stadig værelser ud, men vi får ikke en gang halvt så mange bookinger som før krisen. Førhen kom der reservationer tre-fire måneder i forvejen. Nu venter folk til sidste øjeblik for at være sikre på, at situationen ikke udarter sig. Så nu er det selvfølgelig svært at lægge planer for fremtiden«, siger han.

Urolighederne sidste år efterlod ifølge Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder mindst 325 dræbte og over 2.000 sårede.

Kampberedt politi

Siden oprøret hørte op sidste år, er alle nye tilløb til protester hurtigt blevet slået end. Rundt om i hovedstaden Managua står rækker af sortklædt politi parat med skjolde.

»Alle, vi møder her, klager over regeringen«, siger turisten Amy fra Illinois uden for René Sandigos hotel.

Hun er en af de få, som har trodset den amerikanske ambassadørs råd om at undgå indrejse i Nicaragua. Men hun har svært ved at genkende det Granada, hun så mange gange i årenes løb er vendt tilbage til.

»Det er lige så anspændt som at være på ferie med en kusine, man ikke kan udstå. Man går og venter på, at det hele skal eksplodere«, siger hun.

De fatale måneder i 2018 var ellers udset til at skulle blive de bedste nogensinde for Nicaraguas turistindustri. I januar indtog landet en prominent placering på Daily Telegraphs opgørelse over de steder, der var værd at se. Og få uger før det havde det prestigefulde amerikanske livsstilsmagasin Condé Nast Traveller udnævnt Nicaragua til en af sine anbefalede destinationer.

Landet havde regionens højeste vækst efter Panama og ry for at høre til Centralamerikas tryggeste lande. Det var dog også et af kontinentets fattigste, og ved præsidentvalget i 2016 blev Daniel Ortega anklaget for at have snydt sig til sin tredje valgsejr og tredje embedsperiode i træk.

Vold mod pensionister

Da politiet greb til vold imod de pensionister, som havde taget initiativ til at protestere imod pensionsreformen i april, eksploderede den udbredte folkelige vrede som en overophedet trykkoger. Reformforslaget blev ganske vist trukket tilbage, men demonstrationerne fortsatte – nu rettet imod korruption og tiltagende magtarrogance og med krav om at fremskynde afholdelsen af næste præsidentvalg.

Lucy Valenti er direktør for Nicaraguas turismeforbund, som hører under erhvervsorganisationen Cosep. Hun siger:

»Det var et hårdt slag mod billedet af Nicaragua som trygt og turistvenligt. Så længe der ikke opnås en politisk overenskomst, vil turisterhvervet lide skade. Man frygter, at volden når som helst kan blusse op på ny«.

Frem til sidste år traf Ortegas venstreorienterede regering sine beslutninger i konsensus med Coseps virksomhedsledere. Samarbejdet var unikt for Centralamerika og anses for at have været kernen i Nicaraguas relativt stabile økonomiske og politiske situation.

Men i 2017 begyndte de private virksomheder at vende sig imod regeringen for under protesterne at bryde samarbejdet helt. Repræsentanter for erhvervslivet sluttede sig til demonstranterne og bakkede op om deres krav om nyvalg. Og i dag indgår Cosep som en del af oppositionskoalitionen Alianza Cívica.

»Før 18. april sidste år havde vi ikke oplevet så massive menneskerettighedskrænkelser. Hvordan skal vi kunne samarbejde med en regering, som ikke respekterer landets konstitution, dræber over 300 personer og vægrer sig imod at efterforske disse forbrydelser«, spørger Lucy Valenti.

Siden konflikten i 2018 har Alianza Cívica forhandlet med regeringen for at løse den politiske krise. Blandt oppositionens krav er foruden nyvalg bl.a. krav om at efterforske de mange tilfælde af drab på demonstranter.

Intet retsopgør

Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, som har efterforsket volden under protesterne frem til sidst i maj 2018, har udpeget politi og regeringstro væbnede grupper som ansvarlige for den største del af volden.

Flere nationale støttegrupper for kriminalitetsofre og menneskerettigheds-ngo’er er af samme opfattelse. Men hidtil har kun to af dødsfaldene ført til retlig tiltale, og i begge tilfælde er denne blevet rettet imod andre unge, som deltog i protesterne.

Daniel Ortega har heller ikke været villig til at udskrive nyvalg – næste ordinære valg skal finde sted i 2021 – og forhandlingerne med oppositionen er nu gået i stå. Samtidig nedtoner regeringen den økonomiske krise og anslår, at økonomien kommer til at vokse med mindst 1,01 procent i 2019.

Analysegruppen Funides anslår derimod, at så længe der ikke er indgået en politisk aftale, står Nicaraguas økonomi til at krympe med mellem 7,3 og ti procent i 2019, hvilket vil være uden sidestykke i Latinamerika, ser man bort fra Venezuela.

Bremses udviklingen ikke, risikerer halvdelen af Nicaraguas befolkning at havne under fattigdomsgrænsen inden årets udgang. I 2017 var 20 procent af nicaraguanerne at betragte som fattige. Det siger Juan Sebastián Chamorro, direktør for Fundies og en af erhvervslivets repræsentanter i Alianza Cívica.

Flere under fattigdomsgrænse

Han sidder på sit kontor i en af Managuas mest velstående kvarterer og skitserer en dramatisk kurve.

»Det her viser os en tragedie«, mener han.

»Nicaragua har en stor befolkning tæt på fattigdomsgrænsen, og flere kan hurtigt falde ned under den, hvis de mister deres job. Her findes ingen understøttelse for arbejdsløse, og lige nu er det meget vanskeligt at finde et nyt arbejde i Nicaragua. Derfor ser mange ikke anden udvej end at udvandre, især til Costa Rica,« siger Chamorro.

Alligevel hilser han velkomment, at kongressen i USA sidste år vedtog sanktionsloven Nica Act. Loven pålægger USA’s repræsentanter i internationale organer som Verdensbanken og IMF at stemme imod bevillinger af nye lån til Nicaragua.

Loven indebærer også yderligere sanktioner imod personer omkring præsident Ortega. Ortegas kone og hans søn hører til blandt dem, som er forment adgang til USA, og som ikke kan benytte sig af amerikanske bankforbindelser.

»Tanken er, at det ikke skal gå ud over befolkningen, for Nica Act må ikke forhindre lån til sygehussektoren, til uddannelse eller til andre humanitære behov. Sanktionerne retter sig imod regeringen og imod konkrete individer, som har begået menneskerettighedsbrud og valgfusk, så de er helt berettigede,« siger Juan Sebastián Chamorro.

Den 20. juni skal de amerikanske kongresmedlemmer på ny vurdere, om regeringen Ortega har truffet de fornødne skridt til fremme af demokratisk udvikling, herunder sikring af ytringsfrihed og efterforskning af korruption. Afhængig af kongresmedlemmernes vurdering kan Nica Act enten forlænges eller ophæves.

Som datoen rykker nærmere, har Nicaraguas regering, som kalder sanktionerne for illegale og vilkårlige, øget sit pres på oppositionen for at få den til at opfordre til ophævelse af Nica Act.

»Jeg tror, vi gør det. I maj var vi tæt på at skrive under på en aftale om frigivelse af politiske fanger. Regeringen overbeviste os om, at vi bør opfordre det internationale samfund til at hæve sanktionerne. Men så blev en af fangerne dræbt af en fængselsvagt – han var endda amerikansk statsborger,« siger Chamorro.

Drabet fik oppositionen til at skærpe sit krav om at få frigivet alle, som blev fængslet i forbindelse med sidste års protester.

Nye sanktioner truer

Nicaraguas regering har gode grunde til at gå ind på frigivelseskravet. Foruden sanktionsloven Nica Acts tilstundende deadline forventes den amerikanske samarbejdsorganisation OAS at behandle situationen i Nicaragua på sin næste generalforsamling den 26.–28. juni.

I sidste måned vedtog OAS en resolution, som bl.a. kræver, at Nicaraguas resterende samvittighedsfanger frigives. Sker det ikke, kan landet blive udelukket fra samarbejdsorganisationen. Det spanske europaparlamentsmedlem Ramon Jauregui har desuden udtalt, at EU formentlig også indfører sanktioner, hvis deadlinen i dag ikke overholdes.

For Ángel Cuarezma er intet mere, som det plejer. I lighed med mange andre studerende, som deltog i protesterne, er han blevet udelukket fra sit universitet, hvor han læste engelsk. Han siger, at han føler sig forfulgt af regeringsvenlige væbnede grupper.

»Alle tror, at man danser af glæde over at blive lukket ud af fængslet. Sådan er det ikke helt. Tænk dig at leve sammen med 300 politiske fanger, personer fra hele Nicaragua, som tænker som en selv. Derinde findes en del af mit liv,« siger han.

Linnea Fehrm er svensk freelancejournalist

© Linnea Fehrm og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Omfattende i forhold til hvad? Omfattende blodsudgydelser skete i 80’erne godt hjulpet på vej af USA’s indblanding, våbenleverancer og træning. Nutidens politiske uro er af en helt anden og meget mindre kaliber. Dermed ikke sagt at mindre blodudgydelser er acceptable.