Ny lovpakke gør det officielt efter 30 års debat: Tyskland er et indvandringsland – og har brug for endnu mere indvandring

»Wir schaffen das.«

Angela Merkels offensive reaktion under flygtningekrisen i 2015 præger stadig den europæiske opfattelse af den tyske migrationspolitik. Men allerede siden 1990’erne har der i Tyskland været en løbende debat om, hvorvidt Tyskland overhovedet er et indvandringsland eller ej.

Den debat er for længst overhalet af virkeligheden: I dag lever næsten 11 millioner ud af de 83 millioner mennesker i Tyskland uden et tysk pas. Siden 2016 år har Tyskland oplevet en årlig nettotilvandring på mellem 400.000 og 500.000 mennesker. Heraf var der i 2018 omkring 185.000 asylansøgere – et tal, som her i 2019 fortsat er i fald efter det historiske toppunkt i kølvandet på flygtningekrisen i 2015.

Alt, alt for lidt

Midt i de tyske socialdemokraters eksistentielle krise er der i disse dage livlig debat om, hvorvidt SPD bør efterligne de danske socialdemokraters succesfulde stramning af kursen i forhold til indvandring. Midt i denne debat og trods krisen i den tyske regering vedtog SPD sammen med CDU/CSU fredag en omfattende »migrationspakke« med syv temmelig tekniske love.

»Efter 30 års debat får vi endelig en moderne indvandringslov,« hævdede arbejdsminister Hubertus Heil fra SPD fredag.

Indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU betonede samstemmende, at der er tale om »en cæsur i tysk migrationspolitik«, der »forener humanitet og orden« ved at »dæmme op for illegal indvandring med legale veje for indvandring af den arbejdskraft, som vi har brug for i Tyskland«.

Målet med pakken er med andre ord at reducere antallet af asylansøgere og øge optaget af kvalificeret arbejdskraft. Ud over en ’lov om indvandring af arbejdskraft’ er ’loven om ordnet tilbageførelse’ et centralt værktøj i lovpakken.

I dag er der ca. 240.000 mennesker i Tyskland, der principielt står til udvisning, men heraf lever ca. 184.000 afviste asylansøgere fortsat i Tyskland på tålt ophold. Seehofer kritiserede her, at der i 2018 kun blev udvist 23.600 afviste asylansøgere, hvilket er »alt, alt for lidt«, når man tager de 31.000 mislykkede forsøg i betragtning.

Rettigheder »lemlæstes«

De hyppigste grunde til mislykkede udvisninger er, at asylansøgeren er gået under jorden eller mangler rejsedokumenter.

Ifølge loven kan en asylansøger, der ikke skaffer de nødvendige identitetspapirer, miste retten til integrationsydelse eller ligefrem pålægges bøde. Fra en række flygtningeforbund kritiseres det stærkt, fordi manglende papirer ikke kun skyldes den enkelte asylansøger, men ofte også at oprindelseslandets ambassade ikke er samarbejdsvillig.

Loven udvider også muligheden for at udvise indvandrere, der er dømt for socialt bedrageri eller narkoforbrydelser, og den udvider politiets ret til at gennemsøge lejligheder, hvor udrejsepligtige asylansøgere måske opholder sig. Desuden gøres det lovligt midlertidigt at anbringe udrejsepligtige i almindelige fængsler.

Både De Grønne og internt i SPD har disse tiltag skabt kritik for at være på kant med den tyske grundlov, mens venstrefløjspartiet Die Linke fredag talte om, at »asylansøgeres grundlæggende rettigheder lemlæstes«.

Med en »moderne og klog indvandringspolitik« skal lovpakken samtidig »sikre velstanden og socialsystemerne i Tyskland«, som Seehofer formulerede det i Forbundsdagen.

Det behov skyldes den stærke aldring af den tyske befolkning.

Ifølge et aktuelt studie fra Bertelmann Stiftung vil Tyskland de næste 40 år fortsat få brug for en årlig nettotilvandring på mindst 260.000 mennesker, hvis landet fortsat skal dække efterspørgslen på arbejdskraft inden for afgørende sektorer som it og ingeniørvidenskab og især service-, bygge- og plejesektoren.

I den internationale kappestrid om de bedst kvalificerede skal lovpakken derfor også gøre det nemmere for kvalificerede indvandrere fra ikke-EU-lande at tage til Tyskland for at arbejde. Det gælder ikke kun i brancher med akut mangel på arbejdskraft som hidtil.

Arbejdsgiverne har heller ikke længere pligt til at påvise, at ledige stillinger ikke kan besættes af en EU-borger. Desuden kan kvalificerede arbejdssøgende komme til Tyskland og søge arbejde i et halvt år, hvis de taler »tilstrækkeligt godt tysk« – om end uden krav på sociale ydelser.

Menneskets ydeevne

Et yderligere lovtiltag gør det muligt for afviste asylansøgere at få et såkaldt »tålt ophold for folk i beskæftigelse«, hvis de taler tilstrækkeligt godt tysk og har arbejdet mindst 35 timer om ugen i mere end halvandet år.

Men de mange tekniske reguleringer er langtfra tilstrækkelige, lyder det bl.a. fra Konstantin Kuhle fra det liberale FDP. Over for magasinet Cicero beklager han, at CDU/CSU stadig er så bange for at give indtryk af ukontrolleret indvandring, at lovpakken er mundet ud i en »minimal konsensus, der truer velstanden i Tyskland«, fordi det stadig er »ufatteligt svært og bureaukratisk« at få anerkendt udenlandske erhvervsuddannelser og at få arbejdsvisum til Tyskland.

»De liberales kritik er rigtig,« mener avisen DIE ZEIT.

»Det er stadig for svært for den bosniske taglægger eller den senegalesiske bagerlærling at ankomme til Tyskland. For de pågældende virksomheder er det stadig for bureaukratisk en proces at ansætte dem. Og i samfundet er det hele præget af den grundlæggende mistillid, som især CDU/CSU har over for hele emnet indvandring.«

Desuden sættes der fra flere sider spørgsmålstegn ved, om lovpakken på nogen måder vil reducere fremtidige migrationsstrømme mod Europa og Tyskland. Økonomiprofessor Gabriel Felbermayr, der leder Institut for Verdensøkonomi i Kiel, talte fredag ifølge en pressemeddelelse om »urealistisk store hurdler for anerkendelsen af mulige fagkræfter«.

»Problemet forbliver dermed det samme: især for afrikanere uden universitetsuddannelse eller formelle kvalifikationer er det så godt som umuligt på lovlig vis at blive indvandrer til Tyskland. Men lovlige veje til Tyskland er en vigtig forudsætning for, at vi i fællesskab med oprindelses- og transitlandene kan reducere den ulovlige migration.«

Set fra venstrefløjens side er problemet i lovpakkens blanding af modvind for asylansøgere og medvind for kvalificerede indvandrere endnu mere basalt.

»Menneskelig værdi måles fra nu af kun på menneskets økonomiske ydeevne,« lød det fredag i Forbundsdagen fra Die Linkes Susanne Ferschl. I stedet for målrettet indvandring krævede hun derfor: godt og rimeligt betalt arbejde til alle.