Læsetid: 4 min.

Primærvalg i USA: Konflikterne kom frem i demokratisk debat

Selv om klima er i toppen på demokratiske vælgeres liste over vigtige emner, fyldte emnet kun få minutter under de første fire timers debat i den demokratiske primærvalgkamp. Til gengæld blev der fyret op under føreren i feltet, Joe Biden, racismedebat og migration
Kamala Harris (th.) udfordrede med succes Joe Biden (tv.) og Bernie Sanders (i midten) ved den første demokratiske primærvalgsdebat torsdag i Miami.

Kamala Harris (th.) udfordrede med succes Joe Biden (tv.) og Bernie Sanders (i midten) ved den første demokratiske primærvalgsdebat torsdag i Miami.

Carl Juste/Miami Herald/Ritzau Foto

29. juni 2019

Klimakrisen har allerede fået mere opmærksomhed i de to første debatter i den demokratiske primærvalgkamp end i alle debatterne mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump i 2016.

Det vil sige tilsammen 15 minutter i de to gange to timers debatter, der løb af stablen natten til torsdag og natten til fredag.

Men de 15 minutter var en rodet affære, og der gik utrolig lang tid før tv-værterne stillede direkte klimarelaterede spørgsmål til kandidaterne, som i stedet selv måtte tage emnet op.

Det skal til gengæld nok hjælpe de demokratiske vælgere, som har klima på en toptre over vigtigste emner, samt de kandidater og klimaaktivister i bevægelser som the Sunrise Movement og Greenpeace, der presser på for, at der skal holdes en separat demokratisk debat om klimapolitik, noterer netmediet Vox.

Da værten under den første debat, Chuck Todd, bad kandidaterne om at nævne den største geopolitiske trussel, svarede fire ud af ti »klimaforandringer«. Det var senator Elizabeth Warren, Beto O’Rourke, Julián Castro og senator Cory Booker.

»Det er absurd at afholde en debat i Miami – en by hvor millioner af mennesker er i risiko for at miste deres hjem som følge af oversvømmelser og kun 20 mil fra Everglades, hvor massive brænde er ude af kontrol – og så brugte de kun få minutter på klimakrisen,« kommenterede Varshini Prakash, medstifter af den nye fremadstormende klimabevægelse Sunrise Movement.

Harris smadrede Biden

Konflikterne centrerede sig i stedet om Joe Biden, for når man som den tidligere vicepræsident ligger forrest i feltet, må man være klar til at tage tæv.

Men Biden, der i meningsmålinger fører kampen blandt hele 24 demokratiske kandidater om at blive partiets bud på at slå præsident Donald Trump i 2020, virkede slet ikke klar under den anden tv-debat natten til fredag.

Oven på den første debat natten til torsdag var debat nummer to langt mere intens.

Forskellene på demokratisk politik i dag og for 50 år siden kom blandt andet frem i lyset, da den 54-årige senator Kamala Harris fra Californien angreb 76-årige Joe Biden for sin modstand mod et tiltag til at modvirke segregering, hvor afroamerikanske elever blev kørt i busser til skoler med flere hvide børn i 1960’ernes USA.

»Der var en lille pige i Californien, som gik i 2. klasse og skulle integreres, og hun blev sat på en bus hver dag. Den lille pige var mig,« sagde en indigneret Harris henvendt til Biden, for hun havde haft store fordele af netop den form for lovgivning.

Og sådan har debatten om racisme flyttet sig i USA og helt ind i meningsudvekslingen mellem to demokratiske præsidentkandidater, bl.a. fordi Biden op til debatten har forsvaret sit samarbejde med to politikere, der dengang gik ind for raceopdeling.

De amerikanske medier har straks udråbt Harris, der har ligget lavt på omkring otte pct. i de gennemsnitlige målinger mod Bidens godt 30 pct., til de første debatters store vinder.

Joe Biden fremstod til gengæld vaklende, tilbageholdende og dårligt forberedt til at forsvare sig mod de angreb, der helt som ventet var rettet mod ham og hans førerposition under debatten.

I konfrontationen med Harris blev han tydeligt oprørt, men kunne ikke formulere sig i sammenhængende sætninger og sluttede sit forsvar, selv om han havde mere taletid tilbage.

Det er stadig meget tidligt i valgkampen, og uendelig meget kan ændre sig. Men hvis Biden skulle overbevise sine kritikere, lykkedes det ham ikke særlig godt.

Warren bedst af tre

En anden ældre herre på podiet, der ligger nummer to i feltet, var også i centrum. Eller rettere det var mest Bernie Sanders politiske ideer om gratis uddannelse og universel sygeforsikring, der ligesom en radikal omlægning af USA’s fossilafhængige økonomi og infrastruktur i form af en New Green Deal, der blev debatteret.

Sanders blev dog også udfordret, da han først forsøgte at tale udenom, men senere måtte indrømme, at hans velfærdsplaner ville hæve skatterne for almindelige middelklasseamerikanere.

Hvis man sammenligner førerfeltets tre topkandidater, er det nummer tre, senator Elizabeth Warren, der står bedst efter de første to debatter.

Hun dominerede den første godt halve time af onsdagens debat, og fik god tid til at slå sit budskab fast, om at hun er kvinden »med en plan« for stort set alt, når det gælder om at skabe et mere retfærdigt USA og udfordre den økonomiske og politiske elite.

Død på grænsen

Til gengæld var migration et af de politiske emner, der dominerede både onsdagens og torsdagens debat. Og det var tidligere boligminister under præsident Obama, Julián Castro, der satte den i gang, med et angreb på Beto O’Rourke, det tidligere medlem af Repræsentanternes Hus fra grænsebyen El Paso.

Castro kritiserede Beto, som mange ellers har haft store forhåbninger til, for ikke at ville gå hele vejen i kampen mod præsident Donald Trumps kriminalisering og adskillelse af migranter, der søger asyl i USA uden gyldige dokumenter, fra deres børn.

Det er adskillelsen af børn og forældre, Castro vil have stoppet, i kølvandet på den ophedede debat om de amerikanske grænsemyndigheders behandling af migrantfamilierne.

Flere kandidater havde inden debatten besøgt interneringscentre for at forholde sig til den migrationskrise, som netop var blevet illustreret af et viralt foto af en salvadoransk far og hans toårige datter, der er druknet i et forsøg på at nå Rio Grande River i det sydlige Texas.

Derudover var emner som uddannelse, sundhed og økonomi blandt de mest debatterede. Mens den mand, demokratiske vælgere er mest optagede af, når de skal vælge deres kandidat, Donald Trump, ikke blev nævnt særlig meget.

Ifølge målinger svarer demokratiske vælgere, at de foretrækker en kandidat, der kan vælte Trump af pinden i højere grad end den, der bedst afspejler deres egne holdninger.

De næste debatter i den demokratiske primærvalgkamp bliver afholdt den 30. og 31. juli i Detroit i staten Michigan – en afgørende arbejderstat i det såkaldte rustbælte, hvor Trump vandt snævert i 2016.

Demokratiske vælgere er så besatte af at finde den kandidat, som kan slå Donald Trump, at de er klar til at opgive deres foretrukne kandidater til fordel for en, der har større sandsynlighed for at blive valgt. Det kan være en fordel for Barack Obamas vicepræsident gennem otte år, Joe Biden.
Læs også
Det er den 13-årige klimaaktivist Alexandria Villasenor, der her står med megafonen, det startede skolestrejkerne for klimaet i USA – strejker, som mange forventer nu vil brede sig på den anden side af sommerferien.
Læs også
At pege fingre ad Trump under henvisning til, at ’den mand er ikke normal’, er ikke opskriften på at mobilisere vælgerne for politisk forandring, skriver amerikansk politisk kommentator Bhaskar Sunkara.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Biden har sammen problem som Hillary Clinton. Han starter med fantastiske meningsmålinger, men jo mere folk skal se og høre ham, jo mere taber han. Når man bare vil status que i et land hvor den 1 % styrer økonomien totalt, og politikken dermed højest for lov at berøre moralske spørgsmål, må man nøjes med at fyre floskler og banaliteter af, og det bliver hurtigt kedeligt, med mindre man er en Obama med et stort ordforråd. Biden som nærmest er i minus mht. ordforråd må derfor satse mere på sin "naturlige" attituder og de har for tiden taget for meget farve af "'sniffing to women's hair"...

Kamala Harris var efter Biden for hans mere eller mindre racistiske fortid. Og godt for hende! Hun var den eneste og hun smed ham virkelig under bussen.... Desværre har Harris et høre-problem. Således rakte hun hånden op, da journalisten spurgte alle kandidaterne om deres holdning til et offentligt sundhedssystem, og dermed ikke også et privat. Men hun blev wishy-washy i CNN efter debatten og løb så lang hun kunne fra sin oprindelige position. Hun havde hørt forkert, som hun sagde. Det må snart være 10. gang Harris melder noget ud som skal gøre hende populær hos vælgerne for så at trække i land pga. af hendes donorer.

Sanders klarede sig habilt, men det er vel efterhånden kapitalismehviskeren Warren som kan tage den progressive gule føretrøje på. Idet hun nærmest dagligt lægger progressive planer frem for samfundsøkonomien, mens Sanders fyrer sine efterhånden gamle travere af her på 30. år. Sanders virker en smule træt, men der er langt igen, og han har stadig de populære og rigtige idéer.