Læsetid: 5 min.

Professor og demokratiforkæmper: »Hongkong har brug for så meget international hjælp som muligt«

Folk i Hongkong er chokerede og vrede over, hvor hurtigt deres rettigheder bliver taget fra dem, siger en veteran fra byens demokratibevægelse. Men Kinas kommunistiske styre insisterer på, at de hundredtusindvis af demonstranter i Hongkongs gader blot er opildnet af fjendtlige vestlige kræfter
En ny lov vil gøre det muligt at udlevere personer fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina. Den beslutning demonstrerer hndredetusinder mod i disse dage.

En ny lov vil gøre det muligt at udlevere personer fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina. Den beslutning demonstrerer hndredetusinder mod i disse dage.

Ritzau Scanpix

12. juni 2019

»Folk er chokerede over, hvor hurtigt deres rettigheder bliver taget fra dem. Og nu er de vrede.«

Konstateringen fra Joseph Cheng Yu-shek varsler om, at den politiske tumult i Hongkong langt fra er overstået.

I weekenden var hundredtusinder af demonstranter på gaden for at protestere over en ny lov, der vil gøre det muligt at udlevere personer fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

Frygten er, at det blandt andre kan ramme dissidenter og demokratiaktivister, der ellers hidtil har været beskyttet i den tidligere britiske kronkoloni. Og loven ses som endnu et forsøg fra kinesisk side på at erodere Hongkongs autonomi og indbyggernes frihedsrettigheder.

»Folk i Hongkong kan se, at de er blevet nægtet de demokratiske valg, de var blevet lovet. Og samtidig undermineres deres menneskerettigheder og byens politiske værdier til stadighed, i takt med at Kinas kommunistparti strammer grebet,« siger 70-årige Joseph Cheng, der er professor i samfundsvidenskab ved City University of Hong Kong og en veteran i byens demokratibevægelse.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bindesbøll

Tak til Information for at bibringe fokus her. Fokus på alle de mange stadigt modige "dissidenter", der bruger al den ytringsfrihed de har, på at adressere virkeligheden.

I HongKong er der heldigvis stadigt langt bedre forhold for kritiske ytringer end i "Hovedland Kina".
Men det går baglæns. Følgelig ser vi de massive og flotte protester i HongKong seneste par dage.

DR P1 er som vanligt at anbefale. De havde i tirsdagens eftermiddagsudgave af "Orientering" et fint interview med Pia Elers, der også kunne fortælle om situationen, inklusive pludselige "indraggelser af visum" til kritiske journalister.
(Ca. 1.00 time inde i udsendelsen)
https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2019-06-11

Arne Albatros Olsen

Deres argument for demonstrationerne er vist kun møntet på det hjemlige publikum.
Alle andre ved jo ,at det er en løgn.