Baggrund
Læsetid: 9 min.

Russisk økonomi træder vande

Ruslands BNP steg overraskende sidste år, men hvis man kigger dybere ned i tallene, tegner der sig et mere mudret billede. Verdensbanken har netop nedjusteret sin vækstprognose for 2019. Den svage vækst gør det svært for Putin at holde sine løfter
Mange russiske økonomer advarer mod den førte økonomiske politik og manglen på et sammenhængende økonomisk reformprogram, blandt andet på grund af udsigten til social uro. En ny meningsmåling viser, at rundt regnet hver fjerde russer er parat til at gå på gaden i protest mod faldende levestandard.

Mange russiske økonomer advarer mod den førte økonomiske politik og manglen på et sammenhængende økonomisk reformprogram, blandt andet på grund af udsigten til social uro. En ny meningsmåling viser, at rundt regnet hver fjerde russer er parat til at gå på gaden i protest mod faldende levestandard.

Sergei Ilnitsky

Udland
17. juni 2019

Der er langt mellem de russiske økonomer, der i dag ser positivt på landets økonomiske udvikling. Meget langt.

Godt nok steg Ruslands BNP i 2018, hvis man skal tro Rosstat, Ruslands statistikmyndighed, men realindkomsten faldt for femte år i træk, og det samme gjorde befolkningstallet for første gang i ti år.

Indtil videre ser det ikke meget bedre ud for 2019.

I første kvartal steg BNP med 0,5 pct., mens realindkomsten faldt yderligere med hele 2,3 pct., til dels som følge af en momsstigning, der trådte i kraft ved årsskiftet, og den deraf følgende højere inflation.

På de sociale medier advarer mange økonomer mod den førte økonomiske politik og manglen på et sammenhængende økonomisk reformprogram. En af dem er Aleksej Kudrin, Ruslands mangeårige finansminister, der i dag er formand for den russiske rigsrevision:

»Hvis vi ikke når en vækst i BNP på niveau med verdensgennemsnittet, vil vi ikke kunne hæve borgernes indkomst og nå de nationale mål,« lød hans tørre konklusion på Twitter den 14. marts.

De nationale mål er en del af præsident Putins såkaldte maj-dekret fra 2018, der sætter kursen for Rusland frem til 2024, hvor Putins præsidentperiode udløber. Ét af dem handler om, at de gennemsnitlige årlige vækstrater for BNP i perioden skal være højere end verdensgennemsnittet, som er cirka tre procent vækst.

Med den økonomiske udvikling, vi ser i dag, bliver det svært for Putin at holde sine løfter.

Da Verdensbanken i starten af juni nedjusterede sin prognose for væksten i russisk BNP i 2019 fra 1,5 pct. til 1,2 pct., tweetede Kudrin igen:

»Og så siger de, at jeg kommer med negative prognoser,« skrev han ledsaget af en figur med faldende prognoser fra Verdensbanken, IMF og OECD over de seneste ni måneder, der står i kontrast til det russiske økonomiministeriums uændrede prognose på 1,3 pct.

Højeste vækst siden 2012

Faktisk kom det som en overraskelse for alle, da Rosstat i begyndelsen af februar kunne oplyse, at Ruslands BNP i 2018 voksede 2,3 pct. Det var den højeste vækst siden 2012.

Økonomiministeriet, Centralbanken og andre centrale institutioner i Rusland havde få måneder forinden estimeret væksten til mindre end to procent. Det samme havde internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og den europæiske udviklingsbank, EBRD.

Nok så påfaldende var, at flere russiske økonomer offentligt gav udtryk for, at de var i tvivl om rigtigheden af tallet på 2,3 pct.

Én af dem var cheføkonom Andrej Klepatj fra Vneshekonombank, en af Ruslands største banker, der til nyhedsbureauet TASS udtalte, at han var »tilbøjelig til ikke at tro på det«.

Mistanken blev ikke mindre af, at Rosstat sidst i 2018 fik ny direktør, og at han, hurtigt efter sin tiltræden, varslede ændringer i de anvendte metodikker til opgørelse af fattigdom, arbejdsproduktivitet og realindkomst.

Rosstat på sin side har forklaret, at den uventede høje vækst i BNP i 2018 først og fremmest skyldes en usædvanlig høj aktivitet i bygge- og anlægssektoren i fjerde kvartal i forbindelse med nogle store projekter i olie- og gasindustrien.

Herudover har Rosstat understreget, at der synes at være tale om éngangseffekter.

BNP steg i 2018, men ...

Årlig vækst i BNP, opgjort i faste priser

Kilde: Rosstat

Realindkomsten faldt

Værre så det ud for befolkningens realindkomst, der faldt med 0,3 pct. i 2018.

Det lyder ikke af meget, men det er femte år i træk, realindkomsten falder.

Siden 2013 er den faldet med i alt 11 pct. Hertil kommer, at faldet i 2018, om end lille, står i klar modsætning til Putins majdekret om, at realindkomsten skal i vejret.

Også befolkningstallet faldt i 2018 for første gang siden 2009. Det faldt med ca. 87.000 til 146,8 mio. Det er halvanden million mennesker færre, end da Rusland i 1991 blev selvstændigt, men det var helt nede på 142,7 mio. russere i 2009.

Faldet i 2018 skyldes ikke mindst et fald i fødselstallet.

I januar offentliggjorde Det Russiske Akademi for Samfundsøkonomi og Offentlig Administration under Ruslands Præsident, Rosstat og International Institute for Applied Systems Analysis et fælles studie vedrørende Ruslands demografiske udvikling.

Ifølge det vil Ruslands befolkningstal falde med yderligere 9,5 mio. til 137,4 mio. i perioden frem til 2050, og det er endda medregnet en forventet nettoindvandring på 6,1 mio. mennesker.

»Arbejdsressourcerne vil blive færre. Den nettoindvandring, vi har set i de senere år, vil ikke fortsætte,« bemærkede Kudrin i forbindelse med offentliggørelsen af studiet. Og fortsatte:

»Tilbage er så investeringerne og produktivitetsstigning« med henvisning til, hvad der så kan hive russisk økonomi i den rigtige retning.

Situationen er alarmerende af mange grunde.

Én grund er, at færre beskæftigede gør det ulige sværere at nå målet om årlige vækstrater for BNP på tre pct. eller mere. Falder beskæftigelsen, skal investeringerne og dermed produktiviteten øges så meget desto mere for at nå i mål.

... befolkningens realindkomst faldt for femte år i træk

Årlig vækst i befolkningens indkomster opgjort i faste priser

Kilde: Rosstat

Investeringer steget, men også kapitalflugt

Hvad investeringerne angår, tegner der sig et i sandhed mudret billede.

Investeringer kan man se som et udtryk for tillid til økonomien: I hvor høj grad er russere og udlændinge villige til at smide flere penge efter deres forretninger i landet og dermed påtage sig en risiko?

Svaret er ikke entydigt, om end meget peger i retning af et negativt svar.

På den ene side steg investeringerne i 2018 med 4,3 pct., en mindre stigning end i 2017, men dog en stigning.

På den anden side er investeringskvoten (de samlede investeringer i pct. af BNP) fortsat lav, den ligger på lidt over 20 pct., og udenlandske direkte investeringer falder drastisk, samtidig med at kapitalflugten måned for måned når nye højder.

De udenlandske direkte investeringer faldt i 2018 med næsten 70 pct. – fra 28,6 mia. dollar til 8,8 mia. dollar. I 2013, året før annekteringen af Krim, lå de udenlandske direkte investeringer på 69,2 mia. dollar. Det fremgår af en rapport fra den russiske centralbank, som blev offentliggjort i maj.

Pengene ud af Rusland, også kaldet ’kapitalflugten’ eller ’nettokapitaludstrømningen’, steg med 170 pct. i 2018 til 67,5 mia. dollar.

Det er det højeste niveau siden 2014, hvor kapitalflugten med ét gik i vejret. Der er ikke kun tale om udlændinge, der drosler ned i Rusland, sælger aktiver og flytter kapital til udlandet. Der er også tale om russere, viser tallene.

Sanktionerne kan mærkes

Rundt regnet ét procentpoint af Ruslands BNP har de vestlige sanktioner kostet. Sanktionerne blev indført i 2014, kort efter den russiske anneksion af Krim, og er gradvist blevet flere og flere (og også, om end i mindre grad, på grund af de russiske gengældelsessanktioner).

Det er vurderingen i en rapport fra januar fra Det Russiske Akademi for Samfundsøkonomi og Offentlig Administration under Ruslands Præsident. Den bærer overskriften ’Sanktionerne: Alvorlige og langvarige’.

De gør opmærksom på, at sanktionerne har direkte og indirekte effekter og fremhæver tre typer af effekter:

  • Fald i samhandelen med vestlige lande.
  • Fald i udenlandske direkte investeringer.
  • Kapitalflugt ud af Rusland.

Forfatterne tager ikke stilling til, hvad Putin og regeringen bør gøre.

Andre gør. Heriblandt Aleksej Kudrin, der i det sidste halve år har givet udtryk for, at effektiviteten af Ruslands udenrigspolitik skal måles på, i hvilken grad det lykkes at lempe sanktionerne. På en konference i marts sagde han ifølge nyhedsbureauet Interfaks:

»Vi har brug for en atmosfære af samarbejde i verden, vi har brug for at komme ind på alle udenlandske markeder.«

Han tilføjede, at Rusland bør gøre, hvad der står i dets magt, for at der indledes en konstruktiv dialog med Vesten om sanktionerne.

To store jokere

Det er nogle af årsagerne til, at forventningerne til russisk økonomi i 2019 er alt andet end høje.

Den helt store joker er – som ofte før – olieprisen. Kommer den til at ligge på et niveau over 60 dollar pr. tønde, vil værdien af eksporten og dermed BNP vokse yderligere, ligesom de offentlige budgetter vil nyde godt heraf.

Olie og gas tegner sig stadig for mere end halvdelen af de samlede eksportindtægter, viser tal fra finansministeriet for 2018 – og for næsten en fjerdedel af indtægterne på det konsoliderede statsbudget (føderale, regionale og kommunale budgetter lagt sammen).

Lige nu ligger olieprisen på lidt over 60 dollar.

En anden stor joker er, hvad der sker med de amerikanske og europæiske sanktioner. De rammer hårdere end tidligere – dels fordi tiden går, dels fordi de til stadighed udvides til nye områder.

Samtidig er der enighed om, at inflationen vil stige i 2019.

Dels på grund af momsstigningen fra 18 til 20 pct., der trådte i kraft ved årsskiftet.

Dels på grund af stigende priser på forskellige tidligere subsidierede ydelser og varer – lige fra kommunale ydelser som vand, varme og også affaldsindsamling til varer som sukker og benzin (benzinprisen er dog steget meget mindre end planlagt, måske under indtryk af De Gule Veste i Frankrig).

Tid til reformer

Der er stor enighed blandt ministre, guvernører og økonomer om, at der skal ske noget. Spørgsmålet er bare hvad.

Lige nu diskuterer man tre reformer, der skal få de økonomiske vækstrater afgørende i vejret: større indvandring, nationale projekter og regelforenkling.

Selv om der sker noget, er der langt fra tale om et sammenhængende økonomiske reformprogram, der for alvor kan sætte en stopper for kapitalflugten, øge investeringerne, både de offentlige og private, og gøre, at befolkningens realindkomst øges.

Og dét bemærkes, fremhæves og kommenteres i Rusland. Blandt andet på grund af udsigten til social uro. En nylig meningsmåling foretaget af Levada-centret og offentliggjort først i juni viser, at rundt regnet hver fjerde russer er parat til at gå på gaden i protest mod faldende levestandard.

Jesper Karup Pedersen, ph.d. og cand.polit., har beskæftiget sig med Rusland og russisk økonomi siden 1983. I de sidste mange år for COWI, hvor han er seniorøkonom

Tre reformer på tegnebrættet

Større indvandring

Den 6. marts nedsatte Putin en arbejdsgruppe bestående af 24 repræsentanter for forskellige ministerier. De skal komme med forslag til, hvordan indvandringen til Rusland kan øges, og reglerne for opnåelse af russisk statsborgerskab kan lempes.

Ambitionen er, at Rusland i perioden 2019-2025 får fem til ti mio. nye statsborgere fra navnlig Ukraine, Kazakhstan, Uzbekistan og Moldova, alle sammen lande, hvor der bor mange russere.

Nationale projekter

I forlængelse af Putins majdekret har regeringen udarbejdet udkast til i alt 12 nationale projekter på forskellige områder som sundhed og uddannelse. Ét forhold, der diskuteres heftigt, er prisen, og om finansieringen er på plads.

I sommer, kort efter majdekretet, lod regeringen forstå, at de nationale projekter beløb sig til i alt 28 billioner rubler (2.892 mia. kr.). I skrivende stund er der afsat lidt under seks billioner rubler til dem (for perioden 2019-2021; projekterne skal løbe frem til og med 2024).

Et andet forhold handler om overvågningen af de nationale projekter, herunder fastsættelsen af klare mål med tilhørende indikatorer.

Her er udfordringen, at der, som det ser ud nu, er 115 overordnede mål på føderalt niveau, yderligere 1.000 delmål, også på føderalt niveau, og i alt godt og vel 3.000 mål og delmål, når målene på det regionale niveau medtages. Et mildt sagt kompliceret system.

Regelforenkling

I januar slog Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, til lyd for, hvad han kaldte en »administrativ guillotine«.

Han lovede, at regeringen vil se kritisk på mere end 9.000 regler, instruktioner og bekendtgørelser i tiden frem til den 1. februar 2020 og komme med forslag til ændringer, så erhvervslivet, ikke mindst små og mellemstore virksomheder, oplever færre administrative byrder og barrierer.

Avisen Vedomosti bragte nyheden herom under overskriften »Erhvervslivet venter på guillotinen«. Baggrunden er, at Medvedev i oktober 2016 lovede stort det samme. Uden at der dengang skete noget.

Serie

Slut med den tålmodige russer

Rusland er under forandring. Igen. Putin er i gang med sin sidste præsidentperiode. Økonomien viser alvorlige svaghedstegn. Og russerne er ikke længere helt så tålmodige som før. I denne artikelserie går vi bag om tallene i russisk økonomi og undersøger de dybereliggende årsager til, hvorfor magten i Rusland er stresset.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Jesper Karup Pedersen

"Den helt store joker er – som ofte før – olieprisen"
citat fra artiklen

Olie- & gaspriserne er så helt og aldeles afgørende for den russiske økonomi -
plus selvfølgelig afsætningsmulighederne, jævnfør debatten om Nord Stream II.

Daniel Joelsen

Alle som vurderer rusland af den ene eller anden grund, bør huske på hvor sejlivede russere er. Tænk bare på belejringen af St. Petersborg.

Lars Løfgren, Per Torbensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

USA har ført over halvtreds runder af sanktioner mod Rusland. USA truer os europæere med sanktioner hvis vi handler gas fra Rusland som er 30% billigere end USA's eget som skal transporteres med skibe over atlanten.

Danmark tøver med at godkende Nordstream 2 uden reelle argumenter. "Miljøfare" lyder det sig, projektet bliver ikke stoppet uanset hvad, så miljøfare kan ikke være problemet. Nej problemet er Europa har været forsvundet fra det udenrigspolitiske landkort de sidste 20 år i og med vi har fulgt USA i tykt og tyndt.

Det gælder ikke kun Rusland. For en gangs skyld havde stormagterne forhandlet en fredelig aftale på plads: Atomaftalen med Iran. Nu har amerikanerne trukket sig OG truer Europa, Indien og Kina med sanktioner hvis der handles olie fra Iran. Befolkningen lider, ikke kun i Rusland men specielt i Iran. Europe er handlingslammet.

Snart starter krigen mod Iran og der er ikke udsigt til at mainstreammedierne vil fortælle folkene rundt omkring at USA opfører sig aggressivt. De skal bare skrive amerikanerne vil hjælpe iranerne på et diktatorisk styre så synger størstedelen halleluja når krigen går i gang.

Flemming Berger, Anders Graae, Lars Løfgren, Per Torbensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Gad vide, hvad det betyder for økonomien, at eliten sammen med de mafiøse netværk sender gigantiske beløb ud af landet til hvidvask i Vestlige banker...

Poul Kristensen

Ja, det er faktisk temmelig underligt at Putin tilsyneladende kun koncentrerer sig om våbenproduktion. Den militære industri udgør mere end 30 % af den samlede industri (https://www.globalsecurity.org/military/world/russia/industry-ua.htm). Til sammenligning er USA's nede på omkring 3% (https://www.forbes.com/sites/lorenthompson/2017/05/08/eisenhowers-milita...), men alligevel er Russiske teknikere virkelig dygtige. Man kan åbenbart bare ikke få det til at fungere for andet end våben. Ærgerligt nok. Jeg venter stadigvæk på den der russiske telefon med skærm på begge sider.

Jan Fritsbøger

Poul der er noget som siger mig at der er noget galt med de tal, de ligner statistik brugt til krigspropaganda,
ikke mindst når man ved at USA bruger massivt meget mere på militær end alle andre, hvis man ser top 10 over de lande der bruger mest, er usa #1 og helt uden for konkurrence, man bruger mere end de næste 6 på top 10 listen bruger TILSAMMEN,
men nu er både "Forbes" og "global-security" jo også velkendte kilder til fjendebilleder som the US
har brug for, de har nærmest krigspropaganda og våbenforherligelse som vigtigste dagsordner.

Poul Kristensen

Jamen, det er jo procenter af BNP, så i og med at den amerikanske økonomi er så meget større end resten af planetens, kan det vel godt passe. Men her er nogen andre tal, der siger 3.29 %: https://en.wikipedia.org/wiki/Military_budget_of_the_United_States#Milit...
Har du nogen kommentarer til Putin og de 30 %?