Baggrund
Læsetid: 9 min.

Sidste år brændte 85.000 km² russisk skov. Det er to gange Danmark

Selv om Rusland oplever høje temperaturstigninger, flere oversvømmelser og større skovbrande, ser mange russere klimaforandringer som noget, der sker i andre lande. I de verdensomspændende klimastrejker i maj deltog kun 200 russiske skoleelever fra ni byer
En russisk kobberfabrik i Norilsk 8. november 2017. Russerne har stadig en meget begrænset forståelse af klimaforandringernes alvor, men forståelsen er stigende – særligt blandt de unge.

En russisk kobberfabrik i Norilsk 8. november 2017. Russerne har stadig en meget begrænset forståelse af klimaforandringernes alvor, men forståelsen er stigende – særligt blandt de unge.

Sergey Ponomarev/Ritzau Scanpix

Udland
25. juni 2019

Det er efterhånden to et halvt år siden, at Danmark ratificerede Parisaftalen. Det samme gælder Nordkorea, og selv Syrien har gjort det. Men Rusland har som det suverænt største af 11 tilbageværende underskriverlande i verden endnu ikke ratificeret Parisaftalen.

Rusland er verdens fjerdestørste udleder af CO₂ efter Kina, USA og Indien, og opvarmningen i Rusland foregår hurtigere end i verden som helhed, fremgår det af den årlige statusrapport fra det russiske miljøministerium fra december, hvor klimaforandringer for første gang havde fået en betydningsfuld plads.

Mens verden i snit er blevet 0,18 grader varmere hvert tiende år siden 1976, så er Rusland blevet 0,45 grad varmere hvert tiende år i samme periode. Allerede nu ser man mere nedbør i form af både regn og sne, flere oversvømmelser og voldsommere storme.

I det sydlige Rusland, herunder det sydlige Sibirien, kan forventes stærkt reducerede mængder af vand i floderne, og der advares i rapporten mod fremtidig mangel på drikkevand til befolkningen og vand til kunstvanding. Alligevel betragter mange russere klimaforandringer som noget, der har med andre lande at gøre, ikke Rusland, siger Vera Barinova, der er leder af den russiske afdeling af FN’s Sustainable Development Solutions Network og forsker ved Det Russiske Akademi for Samfundsøkonomi og Offentlig Administration under Ruslands præsident.

»Der er ikke noget større pres fra befolkningen om, at myndighederne skal gøre noget ved klimaforandringerne,« siger Vera Barinova. Og forklaringen er ligetil, mener hun:

»Folk har alt for mange problemer her og nu. De overskygger helt de problemer, der handler om, hvor vi er om ti, 20, 30 år.«

Det er påfaldende, ikke mindst for en dansker, så lidt klimaforandringer – og for den sags skyld også FN’s verdensmål, bæredygtighed og cirkulær økonomi – fylder i Rusland. På tv, på store konferencer om Ruslands fremtidige udvikling og i køkkener, når snakken falder på, hvad fremtiden har at byde på.

Ordet »klima« optræder slet ikke i majdekretet, som Putin udstedte i maj sidste år, kort efter sit genvalg som præsident, og som angiver de vigtigste mål for Ruslands udvikling i perioden frem til og med 2024.

Klima er heller ikke at finde i topti i den seneste større undersøgelse, af hvad russerne selv betragter som deres største problemer, foretaget sidste år af VTSiOM, et af Ruslands førende analyseinstitutter. I toptre er i stedet sundhed (28 pct.), uddannelse (23 pct.) og økonomiens generelle tilstand (21 pct.).

Men måske bliver 2019 året, hvor også russerne får deres klimavækkelse, vurderer flere, som Information har talt og skrevet med. Ikke mindst hvis Rusland, som meget tyder på, faktisk ratificerer Parisaftalen til efteråret.

Russiske skolebørn for fremtiden

På verdenskortet over skolestrejker hos Fridays For Future er Rusland nærmest lige så hvidt som Grønland og Kina.

Kun nogle få russiske byer har hidtil haft skolestrejker. Fredag den 24. maj var der aktioner i ni byer, skriver 17-årige Aleksej Pavlisjin, der går i 11. klasse i Moskva og repræsenterer Fridays For Future i Rusland over for udenlandske medier: Kaliningrad, Skt. Petersborg, Jaroslavl, Nizjnij Novgorod, Saratov, Kirov, Irkutsk, Blagovesjtjensk og Jakutsk. I Moskva holdt de i stedet et seminar, fordi myndighederne nægtede at give tilladelse til udendørsaktioner.

»Ifølge vores opgørelser deltog ca. 200 i aktionerne,« oplyser Aleksej Pavlisjin.

Ikke ligefrem nogen massebevægelse. Også selv om der var tale om en fordobling i forhold til den store globale skolestrejke i marts.

»I flere af byerne har der været tale om, at nogle få stykker gik sammen om en aktion,« fortæller Aleksej Pavlisjin om begge klimastrejker i Rusland.

Unge russiske stemmer

I de sidste måneder har Information skrevet med unge russere, der er aktive i Fridays For Future, Rusland. Her er et lille uddrag.

  • »Jeg har læst, at Rusland vil reducere CO₂-emissionerne med 70-75 pct. i forhold til 1990-niveauet, hvis vi ratificerer Parisaftalen. Hvis det sker, vil det være mit lands første seriøse skridt i retning af en løsning af problemet med den globale opvarmning, og det vil gøre mig rigtig glad. Men jeg mener også, det er utilstrækkeligt, for vi skal gradvist gøre os helt uafhængige af fossile brændsler, sådan som andre lande i Europa gør, heriblandt Danmark, Tyskland og Finland.«

Aleksander Karasjenko, Gatchina, lidt syd for Skt. Petersborg, 18 år

  • »Da jeg så Greta Thunberg stå der på COP 24 i Polen og tale til verdens ledere, forstod jeg, at jeg kan gøre akkurat det samme, bare her i Jaroslavl. Jeg kan fortælle om klimaforandringerne og deres konsekvenser«.

    »Den første aktion, jeg organiserede, var aktionen 15. marts. Den havde ikke myndighedernes tilladelse. Derfor regnede jeg ikke med, at den ville være andet end en énmandsdemonstration, for den slags demonstrationer behøver ikke myndighedernes tilladelse. Men en af mine venner gik sammen med mig på eget ansvar. Vi gik rundt på de centrale gader i Jaroslavl med en plakat.«

    »Den anden aktion 24. maj var helt lovlig. Vi var 17, ikke kun to! Flere kom hen til os og spurgte, hvad vi havde gang i. Vi var glade for at fortælle dem, at det ikke kun handler om Parisaftalen, men også om de små skridt, vi kan tage i retning af en mere bæredygtig livsstil. En lokal journalist skrev endda en artikel om vores aktion.«

Alyona Uvarova, Jaroslavl, 18 år

  • »I Kreml har de endnu ikke ratificeret Parisaftalen. Det er jo surrealistisk. Måske tror de, at folk er passive og ikke forstår, hvad der foregår. Men jeg håber, vi har unge, der forstår, vi skal tage klimaforandringerne alvorligt og vil slutte sig til os.«

Sonya Jepifantseva, Novosibirsk, 17 år

De fleste aktioner fandt sted efter skoletid og talte ikke mange. Nogle stod med skilte foran deres skoler, andre gik op og ned ad byens hovedstrøg med plakater, der gjorde opmærksom på klimaforandringerne og slog til lyd for en ratificering af Parisaftalen.

På det russiske sociale medie VKontakte er der lagt fotos op fra aktionerne.

»Der er ingen planet B«, »Nu eller aldrig!«, »Naturen skabte dig, men hvad har du gjort ved den?«, »Vi skal passe på vores planet, for der er ikke nogen anden som vores« og »I Rusland smelter permafrosten, og udledningerne af CO₂ og metan stiger«, stod der på nogle. Alle håndskrevne og -malede, ikke massefremstillede. Mange handlede i øvrigt om affaldshåndtering eller mangel på samme i Rusland, ikke mindst plastik.

»Folk er bange,« lyder forklaringen fra Aleksej Pavlisjin på, at så få deltager.

Mange skoleelever er angiveligt bange for at deltage i aktioner, som ikke tæller så mange, også selv om de er godkendt af myndighederne. Mens aktionerne i marts foregik uden myndighedernes tilladelse, så var aktionerne i maj fuldt lovlige.

»Folk er mere optagede af sociale og økonomiske problemer,« lyder hans forklaring på, at mange russere både i år og sidste år har demonstreret mod en udskældt pensionsreform.

Putins nye klimarådgiver

Flere af de russiske skoleelever, som Information har været i kontakt med, nævner manglende mediedækning som en selvstændig grund til, at flere ikke har deltaget i klimastrejkerne.

»Klimaproblemerne er ikke i fokus i de russiske nyheder. Det er grunden til, at befolkningen er så inaktiv. Folk forstår ikke, hvorfor de skal handle. De har ikke indset, hvor store problemerne er,« siger Alyona Uvarova, der er fra Jaroslavl og 18 år.

»Dagen efter klimastrejken i marts fortalte de i nyhederne, at 100.000 skoleelever over hele verden havde strejket for klimaet. Og at aktionerne fandt sted i mere end 100 lande. Men ikke et ord om os, om de aktioner, der var i Rusland,« fortæller Aleksander Karasjenko, der er fra Gatchina, lidt syd for Skt. Petersborg, og også 18 år.

Ikke desto mindre peger flere begivenheder i det sidste års tid på, at klimaet er godt på vej op på den politiske dagsorden i Rusland, både på føderalt niveau og på regionalt og lokalt niveau.

Et stort antal store skovbrande sidste år har gjort indtryk på mange, mener Vera Barinova, leder af FN-programmet. Der var lidt over 11.000 skovbrande i Rusland i 2018, viser tal fra Ruslands Revisionskammer, nogenlunde det samme antal som i 2017 og 2016. Men omfanget var langt større. 8,5 mio. hektar gik op i røg, hvilket nogenlunde svarer til et areal dobbelt så stort som Danmarks. I 2017 var det 4,5 mio. hektar og 2,7 mio. i 2016. De økonomiske tab har hvert år lydt på omkring 2-2,5 mia. kroner.

Mange regionale og lokale myndigheder synes at have større forståelse for klimaforandringernes betydning end de føderale myndigheder. Hvilket blandt andet kommer til udtryk i de bæredygtighedsstrategier for perioden frem til 2030, som flere regioner har vedtaget.

Men også på landsplan er der sket noget med udnævnelsen af Ruslan Edelgeriev som ny klimarådgiver for Putin i juli 2018, mener Vera Barinova.

»Meget tyder på, at han har skubbet på klimadagsordenen på føderalt niveau,« siger hun.

Kort efter sin udnævnelse lod Ruslan Edelgeriev forstå, han er tilhænger af en ratificering af Parisaftalen, og i januar nedsatte han en tværministeriel arbejdsgruppe for at se på fordele og ulemper for Rusland ved en ratificering. Rapporten er afleveret til præsident Putin, men dens indhold er endnu ukendt.

Parisaftalen vil betyde, at Rusland skal reducere sine udslip af drivhusgasser til 70-75 pct. af 1990-niveauet i 2030. Hvordan det præcist skal forstås, er genstand for diskussion. Er LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) inkluderet? Hvordan skal der regnes på skovenes absorbering af CO₂ og de store udslip af metan fra naturgassektoren? Det er to af de spørgsmål, der ifølge Informations oplysninger diskuteres i den russiske regering.

Et yderligere spørgsmål, der også diskuteres, er indførelsen af diverse grønne skatter og afgifter til påvirkning af adfærden hos virksomheder, forsyningsselskaber og borgere – heriblandt CO₂-afgifter.

Selv den russiske industrisammenslutning, der tidligere har modsat sig en ratificering, bakker nu aktivt op om Parisaftalen:

»Russiske producenter er interesserede i en ratificering,« eftersom »fraværet af nationale forpligtelser og statslig regulering af klimaindsatsen kan tjene som påskud for at pålægge russiske virksomheder økonomiske restriktioner,« lød det ifølge avisen Kommersant i et åbent brev i januar fra industriformand Aleksandr Sjokhin til Miljøministeriet.

Ratificerer de Parisaftalen i år?

På et plenarmøde i april til dette års Arktisk Forum lod præsident Putin da også forstå, at Rusland planlægger at ratificere Parisaftalen.

»Det vil vi naturligvis gøre efter en grundig analyse af konsekvenserne af en sådan beslutning. Men ikke desto mindre bevæger vi os i den retning.«

Men det er ikke ensbetydende med, at det rent faktisk sker i år, siger Aleksej Kokorin, der har været leder af Verdensnaturfondens klimaprogram i Rusland siden 2000.

»Helt ærligt, jeg ved det ikke,« siger han over Skype. »Dumaen er skeptisk, meget skeptisk. Den vil kun ratificere aftalen, hvis Putin offentligt – og helt klart – siger, at han støtter en ratificering.«

»Der er helt klart en bevægelse i retning af større støtte til en ratificering,« fortsætter han. »Det har vi set det sidste halve år. Alle ministerier har givet udtryk for, at de ikke er modstandere af en ratificering. Der er en langt bedre forståelse af klimaforandringerne end tidligere i kredsen omkring Putin, selv om der også stadig er mange, der ikke forstår, hvor alvorlig situationen er.«

Til en vis grad handler det om handelspolitik, eksporten til EU og de stadig mere mærkbare sanktioner, »Mange mener, at en ratificering vil forbedre synet på russiske varer, herunder gas,« siger Aleksej Kokorin:

»Tag som eksempel Nord Stream 2: Det er ikke utænkeligt, at Tyskland vil gøre sin endelige støtte til Nord Stream 2 afhængig af, at Gazprom beregner CO₂-emissionerne ved udvinding og transport af gassen og betaler til en pris, der følger EU’s CO₂-kvotesystem. En russisk ratificering af Parisaftalen vil gøre det lettere at finde en sådan løsning.«

Serie

Slut med den tålmodige russer

Rusland er under forandring. Igen. Putin er i gang med sin sidste præsidentperiode. Økonomien viser alvorlige svaghedstegn. Og russerne er ikke længere helt så tålmodige som før. I denne artikelserie går vi bag om tallene i russisk økonomi og undersøger de dybereliggende årsager til, hvorfor magten i Rusland er stresset.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Putin lider af samme kompartmentaliserede forståelse af verden som så mange andre politikere: Økonomi for sig og klima for sig.

Thomas Tanghus, Trond Meiring, Søren Fosberg og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Ifølge DR Horizont i går aftes om masse turisme transporteres der årligt ca. 4.500.000.000 passagere åtligt med fly. Det er over 12.300.000 pr. dag. Det er dermed ca. 60% af verdens befolkning, som flyver afsted hvert evigt eneste år. Og kun med udsigt til en kraftig stigning de kommende årtier med bugnende ordrebøger hos verdens flyproducenter og med den ene mega lufthavn efter den anden som åbner for både 100.000.000 og 200.000.000 passagere årligt.

Undtagen BER i Berlin, Tyskland. Den kan de bare ikke få til at fungere nu på snart 10. år som det gode eksempel. Ha ha ha

Trond Meiring, Torben Bruhn Andersen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Sådan en lille sjat skov, for noget siden så jeg en reportage om en fangelejr, hvor det blev sagt, den lå i en skov på størrelse med Tyskland.

Søren Fosberg

Hvis EU indfører et grænsetoldsystem for CO2 forurening vil EU kunne pålægge russiske produkter en afgift svarende til den CO2 afgift de ville blive pålagt hvis produceret i EU (EU ETS eller regulær CO2 afgift som man stadig sysler med).

I stedet for at EU scorer afgiften vil det gavne Rusland hvis de selv scorer den. Så et grænsetoldsystem vil stimulere indførelse af CO2 afgifter i Rusland og andre lande der tillader gratis forurening af naturen.

Derfor: lad os få CO2 afgifter kombineret med at grænsetoldsystem. Det vil være en værdig opgave for vor nye progressive regering - hvis vi får sådan en.

Søren Fosberg

PS: et grænsetoldsystem kan ikke indføres af enkeltlande (i EU) men kun hele EU. Så.Mette og vennerne skal og presse EU i denne retning.