Nyhed
Læsetid: 2 min.

Et symbol på syrernes revolution er faldet i kamp

Den syriske fodboldspiller Abdul Baset al-Sarout, der blev et af symbolerne på revolutionen mod præsident Bashar al-Assad, er blevet dræbt i kamp i Idlib-provinsen
Udland
15. juni 2019

Den syriske fodboldspiller Abdul Baset al-Sarout, der blev et af symbolerne på revolutionen mod præsident Bashar al-Assad, er blevet dræbt i kamp ved Idlib provinsen.

Al-Sarout, 27 år, var en af Syriens største fodboldtalenter og repræsenterede Syriens U-17- og U-20-landshold som målmand inden oprøret. Med sine slagsange mod regimet under protesterne i 2011 blev han hurtigt kendt som »revolutionens vogter« grundet sin position som målmand på banen.

Men under belejringen af Homs (2011-14), Al-Sarouts hjemby, greb fodboldspilleren til våben. Han blev en kendt oprørsleder, og i løbet af belejringen fik han en lille enhed af krigere under sin kommando.

Inden Homs’ faldt i hænderne på Assad, forhandlede han en aftale med regimet og blev forflyttet til Idlib-provinsen sammen med hundredvis af andre krigere.

»Al-Sarout var ikke en magtfuld kommandant eller nogen særlig dygtig krigstaktiker. Han var en ung mand, der fik rollen som maskot både under protesterne og senere under krigen«, siger Mohamed Wael fra Idlib over telefonen.

Abdul Baset al-Sarouts historie – som også er portrætteret i en dokumentar – adskiller sig ikke meget fra andre syriske unge i hans alder. I begyndelsen af oprøret var hans slagord nationalistiske i deres natur, men som krigen skred frem, fik hans slagord sekteriske og religiøse undertoner.

Abdul Baset al-Sarouts død ændrer ikke meget ved krigens gang. Assad-regimet har haft overhånden siden Aleppo blev indtaget i 2016, og siden sommeren har regimet belejret Idlib-provinsen – den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien.

»Der er blandede følelser i Idlib efter Al-Sarouts død. Nogle tænker, at hans blod skal hævnes, men langt de fleste føler resignation«, siger Mohamed Wael fra Idlib over telefonen.

Moskva, Damaskus og Teheran trætte af Ankara

Siden sommeren 2018 har Assad-regimet med russisk luftstøtte sporadisk forsøgt at indtage dele af provinsen, men indtil videre har en total militæroffensiv ikke været mulig.

Dels fordi der bor tre millioner civile i den tætbefolkede provins, dels fordi tyrkerne har bedt Moskva holde igen af frygt for en massiv flygtningestrøm over de tyrkiske grænser.

Som modydelse har trekløveret Moskva, Damaskus og Teheran forventet, at tyrkerne presser oprørerne i Idlib til at nedlægge våben, men Ankara har endnu ikke leveret. Tålmodigheden lader til at være sluppet op i Moskva, som over de seneste måneder har genoptaget luftbombardementerne.

I stedet for at igangsætte en storstilet militæroperation, der potentielt tiltrækker det internationale samfunds fordømmelse og sende en flygtningebølge over grænsen til Tyrkiet, har regimet med russisk støtte med jævne mellemrum udført operationer, der målrettet er gået efter specifikke mål.

Andre eksperter som Maxim Suchkhov mener, at de seneste bomber blot skal ses som et russisk pressionsmiddel mod Tyrkiet.

»Rusland forventer en løsning via aftaler med Tyrkiet«, skriver Suchkhov i sin seneste analyse i al-Monitor.

Ifølge Suchkhov vil præsident Erdogan enten bruge Idlib til at forhandle en aftale med russerne om det kurdiske spørgsmål i Syrien, eller også vil den tyrkiske præsident forhandle en aftale hvori tyrkerne kan fastholde en form for indflydelse om Idlib – muligvis ved at integrere de tyrkisk-støttede grupper i en fremtidig lokalregering.

»Under alle omstændigheder vil det tage tid, da en eskalering i Idlib er det mest sandsynlige lige nu«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her