Trump forbyder krydstogter til Cuba og to andre håndplukkede historier fra verden

Her er tre vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• Trump forbyder krydstogter til Cuba for at dræne landet for turismeindtægter

Siden det første amerikanske krydstogtskib lagde til kaj i maj 2016 ved Sierra Maestra Terminal i Havanas havn, har en nærliggende lagerbygning tjent som indkøbscenter for hundredtusinder af turister fra USA.

Hver gang gæster fra Carnival Cruise, Royal Carribean og Norwegian Cruise myldrer ud fra skibene, søger de ind på det private marked for at købe cubanske souvenirs – cigarer, stråhatte, smykker, tasker, chokolade, rom og et overflødighedshorn af hjemmelavede produkter.

Men siden torsdag i denne uge kan de flere hundrede private sælgere, som falbyder deres varer i hallen, regne med at blive ledige. Tirsdag indførte USA’s finansministerium nemlig en stramning af de efterhånden skærpede rejserestriktioner for amerikanske statsborgere.

Ingen skibe, herunder sejlbåde og motorbåde og yachtser må fra 5. juni lægge til havn på den caribiske ø. Amerikanske statsborgere, der ønsker at rejse til Cuba, skal kunne bevise, at de har deltaget i en grupperejse, som har til formål at besøge private butiksejere, kunstnere, akademikere etc. I modsat fald kan de blive tiltalt for en lovovertrædelse.

I dette års første fire måneder besøgte krydstogtsskibe med 142.000 turister om bord Cuba. I samme periode ankom 122.000 amerikanere – eksklusive cubansk-amerikanere – med passagerfly. Turisme er en af Cubas største indtægtskilder med op til fem millioner gæster om året.

»Forbuddet mod krydstogtsskibe vil have en ødelæggende effekt på den cubanske turismesektor og for den jævne cubaner,« siger Tom Popper, direktør for rejsebureauet Insight Cuba til The New York Times.

Indgrebet mod amerikansk turisme har været ventet, siden præsident Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton i en tale i Miami i april beskyldte Cuba for at »eksportere sit tyranni til Venezuela og andre latinamerikanske lande.«

I en pressemeddelelse fra USA’s udenrigsministerium lyder begrundelsen for sanktionerne, at Cubas turisterhverv er »tæt knyttet til sikkerhedsapparatet, militæret og efterretningstjenesten«, og at nogle af indtægterne bliver brugt »til at understøtte Nicolás Maduros styre i Venezuela«, hvortil USA hævder, at 20.000 cubanske soldater og efterretningsagenter er udsendt.

Trump-regeringens kampagne mod det cubanske styre startede i april. Her trådte en lov fra 1996, der lader cubansk-amerikanere, amerikanske statsborgere og selskaber lægge erstatningssag an mod indehavere af cubansk ejendom eksproprieret efter revolutionen i 1959, for første gang i kraft. Tidligere præsidenter havde givet dispensation.

Ud over erstatning sigter initiativet mod at skræmme og drive udenlandske investorer ud af Cuba.

• Orban er klar til at blokere for EU-sanktioner mod Myanmar

Det virker umiddelbart som en usædvanlig alliance. Men modtageren af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi fra Myanmar og den kontroversielle, autoritære ungarske premierminister Viktor Orbán har nu fundet sammen om deres fælles misnøje med muslimske mindretal.

Da de to mødtes onsdag i Budapest, pegede de begge på den »voksende muslimske befolkning« som et stadig større problem i deres respektive lande, og begge anser migration generelt som »en af de største udfordringer«, både Europa og Sydøstasien står over for, lyder det i en officiel meddelelse offentliggjort efter deres møde.

Aung San Suu Kyi fremstod tidligere som et af verdens mest fremtrædende frihedsikoner, da hun i 15 år blev holdt fanget af sit lands militærjunta for sin kamp for demokrati. Men siden hun blev Myanmars de facto-leder ved valget i 2015, er hun blevet stærkt kritiseret for at nægte at forsvare landets forfulgte muslimske rohingya-mindretal.

Hun vil ikke anerkende deres status som borgere i Myanmar, selv om de har opholdt sig i landet i adskillige generationer, og hun vil ikke kritisere militærets voldelige forfølgelse af mindretallet. Op mod en million rohingyaer er flygtet til nabolandet Bangladesh fra det, som FN har beskrevet som etnisk udrensning.

Suu Kyis møde med den stærkt indvandrerfjendske Orbán, der også anklages for at udhule sit lands demokratiske institutioner, vil formentlig blot intensivere kritikken af hende.

EU har truet med sanktioner mod Myanmar på grund af forfølgelsen af rohingyaerne. Men Orbán lader til at tilbyde Suu Kyi rygdækning. I forbindelse med hendes besøg lyder det fra den selverklærede illiberale leder, at han modsætter sig EU’s »forsøg på eksport af demokrati«, og han afviser Bruxelles’ forsøg på at »sammenblande økonomisk samarbejde og interne politiske spørgsmål«.

• Massedemonstrationer mod den tjekkiske Trump

Propfyldte gader og metrostationer, taktfaste »gå af«-råb og alskens EU-flag og kreative bannere rettet mod Tjekkiets multimilliardære premierminister Andrej Babis. I denne uge gik op mod 120.000 tjekkere på gaden i Prag i en af de største protester i landet siden Fløjlsrevolutionen i 1989.

Anklagerne mod Babis drejer sig ikke længere kun om magt- og embedsmisbrug i forbindelsen med den famøse sag om hotelkomplekset »Storkereden« syd for Prag, hvor Babis i flere år har stået under mistanke for at have brugt omkring 15 millioner EU-kroner i egen interesse.

I en foreløbig undersøgelse fra EU-kommissionen, som i sidste uge blev lækket til tjekkiske medier uden for Babis’ ejerskab, er der tale om ca. 127 mio. kr., som EU angiveligt vil kræve tilbage – støttemidler som i de seneste år blandt andet er gået til firmaer under Andrej Babis’ konglomerat Agrofert Holding.

Både som grundlægger af det bare otte år gamle parti ANO (»Forbundet af utilfredse borgere«) og i sin seneste valgkamp har Babis selv haft korruptionsbekæmpelse som en af sine mærkesager. Han afviser da også på det skarpeste konklusionen i EU-kommissionens rapport: at han fortsat skulle have kontrol over de firmaer, der har modtaget EU-støtte. Dermed står han efter eget udsagn ikke i en interessekonflikt mellem politik og business.

Alligevel har hans retorik ændret sig markant. Babis ser EU’s anklage som »et angreb på Tjekkiet«, som »EU-Kommissionen ønsker at destabilisere«.

Til flere tjekkiske mediers åbenlyse ærgrelse skal Babis endda have hevet filantropen George Soros op af hatten som en af den tjekkiske stats fjender, der muligvis har haft en finger med i spillet. Således mener finansavisen Hospodárské noviny, at »Babis er ved at begive sig ned på niveau med Orbán«, idet han svinger fra at være overbevist europæer til at være »anti-EU-populist«.

Der er østeuropæisk håb at finde i broderlandet Slovakiet, hvor borgerprotester mod korruption i marts banede vejen for valget af den liberale og proeuropæiske præsident Zuzana Caputová. Også i Rumænien har stærke folkelige protester bidraget til at stoppe regeringens omstridte justitsreformer, der bl.a. havde som mål at legalisere korruption blandt politikere.

Men internationale medier som Die Welt og Financial Times betoner, at det i Tjekkiet kan falde begge veje: Protesterne vidner om en kritisk offentlighed, der ikke vil affinde sig med hverken korruption eller populistisk EU-bashing.

Men især uden for Prag er Andrej Babis fortsat en af landets mest populære politikere. Og hans socialdemokratiske regeringspartner, der i modsætning til Babis’ ANO netop har haft et elendigt Europa-valg, har ingen interesse i at opløse regeringskoalitionen. Spillet går altså videre.