Læsetid: 9 min.

I Venezuela koster sikker sex mere end en månedsløn

Venezuela er blevet et moderne casestudie. Siden begyndelsen af landets økonomiske krise er adgangen til præventionsmidler faldet med 90 procent. Sikker sex koster flere måneders mindsteløn, og afbrydelse af en graviditet er ulovligt og farligt. Konsekvensen er flere teenagemødre, forladte spædbørn, ulovlige aborter og et akut problem med mødre, der dør
I årevis er kondomer og p-piller blevet uddelt gratis fra Venezuelas lægehuse, men udbuddet er skrumpet i takt med regeringens pengekasse. Etablerede kondommarkeder og alle typer af p-piller er i løbet af de sidste par år generelt forsvundet fra apotekerne.

I årevis er kondomer og p-piller blevet uddelt gratis fra Venezuelas lægehuse, men udbuddet er skrumpet i takt med regeringens pengekasse. Etablerede kondommarkeder og alle typer af p-piller er i løbet af de sidste par år generelt forsvundet fra apotekerne.

Fabiola Ferrero

24. juni 2019

CARACAS – 19-årige Verónica har kun fortalt om aborten til en god veninde, for de fleste, hun kender, ser abort og barnemord som identiske størrelser, siger hun.

»Jeg ved ikke, hvad jeg kan risikere, hvis min familie får at vide, hvad jeg gjort. Men det vil helt sikkert skabe problemer for mig. Når mine mostre ringer, formaner de altid: ’Vær nu forsigtig og sørg for, at du ikke bliver gravid – du ved, hvor svært det er at forsørge børn i Venezuela for tiden.’«

Verónica, som egentlig hedder noget andet, er klædt i en kort blomstret kjole. Hun låser sin cykel fast til en låge, og vi sætter os på en café. Bilhorn og busmotorer støjer omkring os. I baggrunden skimtes en skyline af himmelstræbende modernistiske bygninger som påmindelse om forgangne storhedsdage i olienationen og dens hovedstad. I dag er Venezuela mere kendt for sine tomme butikshylder.

Siden bunden for seks år siden gik ud af økonomien, er adgangen til præventionsmidler mindsket med mindst 90 procent. Ligesom andre apoteksprodukter er prævention i vid udstrækning blevet for dyrt at importere. Inflationen – som er verdens højeste –  har ført med sig, at det nu kan koste op til flere månedslønne at dyrke sikker sex.

At præventionsmidler er blevet til en luksusvare, har en høj pris. Sidste år kunne børnehjem melde om rekordmange hittebørn, mens Venezuela klatrede til tops på listen over sydamerikanske lande med flest teenagergraviditeter. Samtidig voksede mødredødeligheden fra 2015 til 2016 med hele 65 procent ifølge sundhedsstatistiske tal fra Venezuelas socialministerium.

Hittebørn

»Det sker, at jeg ser på veninder, som venter børn, og jeg tænker så, at jeg godt ved, hvordan det føles at være gravid. Men jeg kan ikke sige noget om det,« siger Verónica.

Verónica blev ufrivilligt gravid i slutningen af 2017, til trods for at hun siden 13-årsalderen har deltaget i frivilligt seksualoplysende arbejde for Plafam, en venezuelansk organisation for reproduktiv sundhed.

Takket være donationer fra udlandet kan Plafam distribuere præventionsmidler til godt halvdelen af den venezuelanske markedspris. Med den enorme efterspørgsel betyder det stadig længere køer uden for Plafams fire klinikker i Caracas. Gabriela Rojas, der er seksualrådgiver ved den største af disse, fortæller, at mennesker, som stiller sig op i køen, ofte medbringer madrasser for at kunne overnatte på fortovet.

»I 2018 og 2019 har vi været nødsaget til at holde krisemøder med de beboere, der bor omkring vores modtagelse, fordi køerne til Plafam skaber kaos i hele nabolaget. Efterspørgslen efter vores produkter er ... brutal,« siger hun.

Steriliseringer

Siden 2017 har p-stave erstattet p-piller som det mest efterspurgte præventionsmiddel hos Plafam. Steriliseringer er desuden blevet så populære, at Plafam afholder særlige sterilisationsdage landet over. »Det sker, fordi mange erkender, at de ikke hver måned vil kunne få fat på prævention,« siger Gabriela Rojas.

»Ude på markedet koster en æske p-piller, hvad der svarer til fem gange mindstelønnen eller endda mere. Selv Plafams sortiment bliver stadig dyrere. Leverancerne stoppes af toldere, som kræver bestikkelse, og på vores klinikker har vi problemer med ansatte, som stjæler produkterne.«

I årevis er kondomer og p-piller blevet uddelt gratis fra Venezuelas lægehuse, men udbuddet er skrumpet i takt med regeringens pengekasse. Etablerede kondommarkeder og alle typer af p-piller er i løbet af de sidste par år generelt forsvundet fra apotekerne.

Prævention sælges i stedet på køb- og salg-sider online via hashtags på Facebook og Instagram eller af navnløse smuglere. Det efterlader kun få garantier for produkternes kvalitet.

Verónica tror da også, at hun blev gravid på grund af et bristet kondom.

»Det føles så uretfærdigt, fordi jeg altid har været omhyggelig med at beskytte mig. Jeg er ikke færdig med mine studier, så jeg ville ikke kunne forsørge et barn. Og der er også så meget, som jeg gerne vil prøve, før jeg bliver forælder,« siger hun.

Uopdrivelig medicin

Da Verónica fik at vide, at hun var gravid, lod lægen hende samtidig vide, at graviditeten ikke var normal, og at hun ville blive nødt til at indtage medicin frem til fødslen. Hun begyndte at ligge søvnløs om natten. Krisen i Venezuela har betydet, at ni ud af ti medicinske præparater er uopdrivelige, samtidig med at hospitalsvæsenet er ved at bryde sammen. Tankerne meldte sig: Hvordan skulle hun få fat i disse lægemidler, og hvad ville der ske, hvis hun blev syg eller aborterede spontant?

»Så jeg begyndte at lede efter abortpiller på Facebooks køb- og salgsider. Men ingen steder var de til at få.«

Verónica sukker, ser sig omkring og sænker sin stemme. Ifølge venezuelansk lov er abort forbudt under alle omstændigheder, medmindre der kan være fare for kvindens liv. Svangerskabsafbrydelse straffes med fængsel på mellem et halvt og to år, og hjælp til dette kan give op til to et halvt års fængsel.

Alligevel findes der personer, som vil hjælpe. En af dem sidder på en isbar med defekt aircondition i udkanten af Caracas. Han har sort hår sat op i en hestehale, og han er klædt i en sort skjorte. Det var ham, som en dag mødtes med Verónica på et aftalt sted i et indkøbscenter, hvor han overrakte hende en kuvert med abortpiller og forsvandt uden et ord.

Hver gang han gør det, siger han, er han bange for, at nogen skal følge efter ham. Nogen, som vil skade ham eller anmelde ham.

Højrekristne

»Især er jeg bange for højrekristne organisationer. Men jeg fortsætter, for jeg tror på retten til at bestemme over sin egen krop. Det er skandaløst, at en fostercelle har flere rettigheder end en kvinde.«

Den unge mand tilhører en gruppe på 17 hemmelige aktivister, som for tre år siden begyndte at omdele prisnedsatte abortpiller gennem den internationale tjeneste Safe2Choose. Før opererede Safe2Choose kun i større lande som Brasilien og Nigeria, men snart skulle Venezuela blive tjenestens største marked. I spørgeskemaundersøgelser blev vanskeligheder ved at skaffe prævention anført som grund til langt de fleste uønskede graviditeter, siger Safe2Chooses kommunikationschef.

Frem til begyndelsen af 2019 blev distributionen delvist finansieret ved private donationer. Men så gik en af de største donorer konkurs, hvilket tvang Safe2Choose til at nedlægge sin virksomhed i 15 lande.

»Det er et spørgsmål om menneskerettigheder. Uden billige abortpiller vil stadig flere kvinder dø i hænderne på kvaksalvere i Venezuela,« siger den anonyme aktivist.

Til medicinsk abort har man brug for ét af to præparater. Det ene hedder Misoprostol og udstøder fostret. Det kan, fordi det også anvendes til behandling af mavesår, købes lovligt på nettet. Den anden pille, som hedder Mifepriston og bl.a. øger livmoderens sammentrækninger, er derimod forbudt i Venezuela.

En ufuldstændig behandling kan få fatale konsekvenser. Og det kom Verónica til at erfare.

Mødredødelighed

»Jeg havde ikke penge til at købe alle de otte tabletter fra Safe2Choose, som behandlingen krævede. Så jeg tog kun de fire, jeg havde råd til. Det var ikke nok til at fuldbyrde aborten. I stedet fik jeg underlivsbetændelse,« fortæller hun.

Da hun lå i gynækologen Enrique Abaches kolde modtageværelse, afklædt og med stærke mavekramper, var hun så bange, at hun ikke forstod, hvad personalet sagde.

Enrique Abache fortæller, at de fleste af hans patienter er teenagepiger, der præcis som Véronica har pådraget sig komplikationer efter et mislykket forsøg på at afbryde deres graviditet. Han er overbevist om, at en stor del af landets voksende mødredødelighed kan føres tilbage til farlige hjemmeaborter.

»Vi ser det især blandt fattige kvinder. Mange gange henvender de sig hos kvaksalvere uden medicinsk uddannelse, som ikke tager nok hensyn til hygiejne,« siger han.

Ifølge Enrique Abache har medicinske aborter i Venezuela i vidt omfang erstattet gammeldags forsøg på at fremprovokere aborter med eksempelvis opvaskesæbe eller persille.

Men manglen på lægemidler gør, at abortpiller sælges til skyhøje priser på useriøse hjemmesider.

Falske piller

»Jeg tror, at nogen forfalsker pillerne. Der kommer patienter til mig, som siger, at de har taget op til 12 piller, uden at der har været nogen effekt.«

Antallet af gravide teenagepiger i Venezuela er kraftigt voksende, og syv ud af ti af dem befinder sig uden for uddannelsessystemet, viser officielle statistikker. Venezuelansk lov giver mødre ret til at studere, men ikke til at tage deres barn med sig i skole.

»Mindst ti af mine studiekammerater har fået et barn. Og fire af mine barndomsveninder har flere end to børn«, siger Verónica.

Nogle af dem fik besked på ikke at komme til lektionerne, da de var gravide, fordi de ansås for at kunne øve en dårlig inflydelse på de andre. Nu har næsten ingen af dem job.

Når forældre får svært ved at forsørge deres børn, er det døtrene, som rammes hårdest. Det siger Leonardo Rodriguez, daglig leder i organisationen Casas Don Bosco, der tager sig af hjemløse børn. I første halvdel af 2018, hvor oliepriserne og Venezuelas økonomi faldt drastisk, voksede antallet af børn i Casas Don Boscos ti herberger med 60 procent. Især antallet af piger, siger Leonardo Rodriguez.

Gadebørn

Tidligere udgjorde piger under tyve procent af Venezuelas gadebørn. I dag er de flere end drengene. De bliver ikke længere hjemme for at hjælpe til med husholdning og mindre søskende. For at de yngre i familien skal kunne spise sig mætte, forlader pigerne hjemmet og bosætter sig på gaden.

Leonardo Rodriguez oplever, at de piger, som kommer til Casas Don Bosco, ofte er blevet udsat for overgreb og seksuel udnyttelse. En del af dem havner i en ond cirkel af ikkeplanlagte graviditeter og fattigdom, hvilket baner vej for nye overgreb. I Caracas er unge mødre, som bor på gaden med spæde eller små børn, et stadig mere almindeligt syn.

I kølvandet på Venezuelas mangel på fornødenheder og ufrivillige teenagermødre bliver sovesalene på landets børnehjem stadig tættere belagt. På børnehjemmet Fundana i Caracas er optaget af børn fra 2017 til 2018 steget fra omkring to om måneden til seks om ugen, oplyser Fundana-assistent María Alejandra Zambrano.

»Førhen tog vi oftest imod børn via mellemledsorganisationer, som havde samlet dem op, typisk fordi de var ofre for vold, overgreb eller vanrøgt. Nu kommer forældre i stedet frivilligt og overlader os deres søn eller datter, så de ikke skal sulte,« siger hun.

Reproduktiv sundhed

I det seneste år er Venezuela blevet plaget af gentagne og landsomfattende strømnedbrud, voldsomme protester og rekordstor udvandring.

»Og krisen i landet har gjort, at familieplanlægning for længst er forsvundet fra den politiske dagsorden,« siger Gabriela Rojas fra Plafam.

Reproduktiv sundhed prioriteres heller ikke højt i den humanitære hjælp fra udlandet. Udenlandsk bistand består overvejende af de mest nødvendige typer medicin og fødevarepakker, der går til de statslige lægehuse. Plafam modtager intet.

I stedet afhænger kvinders ret til selvbestemmelse over egne kroppe af idealistiske kræfter. I februar lancerede Safe2Chooses aktivister i Venezuela en ny hjemmeside med oplysninger om den løbende uddeling af abortpiller. Fem nye aktivister har sluttet sig til, blandt andet to universitetsprofessorer, og dagligt får tjenesten snesevis af forespørgsler via hjemmesiden. Pillerne sendes fra en anonym person i Schweiz for en symbolsk sum, oplyser dens administrator.

Verónica fortæller, at hun agter at rejse gennem Venezuela på cykel og undervise i seksualoplysning i de mest marginaliserede samfund. Før hun cykler ud i den buldrende trafik i Caracas, pointerer hun, at hendes egen abort ikke skal tilskrives den økonomiske krise.

»Uanset om økonomien er god eller dårlig, bør abort være være et frit valg. Da jeg fortalte min veninde om aborten, spurgte hun, om jeg ville få brug for en psykolog og den slags. Jeg sagde nej, for jeg har det ikke skidt med mig selv. Jeg traf selv beslutningen, det lykkedes mig at komme ud på den anden side, og nu føler jeg mig stærk igen.«

Verónica er ikke den 19-årige piges rigtige navn. Hendes rigtige navn holdes skjult, fordi hendes abort var ulovlig, og fordi hendes familie ikke ved besked.

© Linnea Fehrm og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
David Zennaro, Johnny Christiansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu