Feature
Læsetid: 9 min.

33 år efter Tjernobyl strømmer hviderussiske børn fortsat på hospitalet

Tjernobyl-ulykken i 1986 gik værst ud over Hviderusland, hvor størstedelen af det radioaktive nedfald landede. I dag kalder regeringen det et lukket kapitel, selv om der ifølge lokale læger og miljøorganisationer stadig hver dag er nye børn og voksne, der bliver syge af radioaktivitet i mad og drikke
11-årige Maksim Pasjkevitj fra Grodno ligger til vandbehandling på Nadesjda Centret. Ifølge lægerne er han konstant utilpas som følge af belastning med radioaktive stoffer. Centret er kendt for sit topmoderne udstyr, mens behandlingen i andre dele af landet modtager kritik.

11-årige Maksim Pasjkevitj fra Grodno ligger til vandbehandling på Nadesjda Centret. Ifølge lægerne er han konstant utilpas som følge af belastning med radioaktive stoffer. Centret er kendt for sit topmoderne udstyr, mens behandlingen i andre dele af landet modtager kritik.

Emil Filtenborg

Udland
18. juli 2019

MINSK – 11-årige Maksim Pasjkevitj ligger med lukkede øjne i et moderne badekar med saltvand og ligner umiddelbart en, der nyder livet. Men han er i gang med en vandbehandling, der skal lindre de skader i halsen, som angiveligt skyldes radioaktiv stråling, og som gør ham konstant utilpas og giver problemer med at trække vejret. Det fortæller hans bedstemor, der er rejst med til rehabiliteringscentret fra deres nuværende hjemby Hrodna i det vestlige Hviderusland.

De får mange af hans slags her på Nadesjda Centret, en times kørsel fra Minsk, oplyser læge Jelena Belaja. I øjeblikket omkring 4.500 børn om året, hvoraf et lille antal er gengangere. Dertil findes der otte andre centre i Hviderusland for rehabilitering af syge børn påvirket af Tjernobyl-katastrofen i 1986.

Primært får de børn med tre typer problemer, forklarer lægen: Enten har de knogleproblemer, som gør knoglerne så svage, at de knækker selv ved at sparke til en fodbold. Eller de har problemer med vejrtrækningen eller med maven og et svækket immunsystem, der gør dem konstant syge.

»Det skyldes, at de er blevet udsat for radioaktivitet,« mener Jelena Belaja.

»Børnene spiser og drikker fødevarer, der er radioaktive, og det gør dem syge,« siger hun og nævner, at specielt det radioaktive stof strontium-90 er farligt, fordi det ligner kalk og derfor ophobes i knoglerne.

Vandbehandlingen skal hjælpe Maksim Pasjkevitj med at løsne op i kroppen. At han for en lægmand ikke ser syg ud, er ifølge lægerne på Nadesjda Centret et af problemerne med den radioaktive påvirkning i mave og hals: Det kan være svært at spotte, og derfor er der mange børn i de fattigere landsbyer, som aldrig kommer til læge og får behandling.

Præcis hvor mange hviderussiske børn, der fortsat bliver syge af radioaktiv stråling efter Tjernobyl-ulykken 26. marts 1986, er ikke kendt af offentligheden, siger Irina Sukhy fra organisationen EkoDom i Minsk, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling.

Ifølge hende hemmeligholder den hviderussiske regering data for, hvor forurenet der endnu er i de områder, hvor nedfaldet fra det havarerede ukrainske atomkraftværk var værst. Folk får at vide, at der ikke længere er fare på færde, og at atomkatastrofen er et lukket kapitel.

»Regeringen i Hviderusland forsøger at stoppe al forskning og omtale af problemerne med Tjernobyl. De ser det som et lukket kapitel, og det har de gjort i flere år. Forskere og journalister bliver chikaneret, så vi ved meget lidt om, hvordan det står til i områderne,« siger Irina Sukhy.

Katastrofen

Tjernobyl-værket ligger i Ukraine tæt på grænsen til Hviderusland, men det var Hviderusland, der blev hårdest ramt af katastrofen for 33 år siden. Efter kernenedsmeltning og eksplosion blæste 70 procent af nedfaldet ind over Hviderusland, hvoraf noget nåede helt til Norge.

Ifølge UNSCEAR, FN’s videnskabelige komité om effekter af radioaktiv stråling, døde 28 af oprydningsarbejderne i løbet af 1986 af såkaldt akut strålingssyndrom som følge af de enormt høje stråledoser, de blev udsat for. Yderligere 19 døde i årene frem til 2004 af samme årsag.

Der er til gengæld både usikkerhed og uenighed om, hvor mange der siden er blevet syge og er døde af strålingens langtidsvirkninger i form af bl.a. kræft, og hvor mange der stadig vil dø. Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, har forudsagt i alt 4.000 ekstra dødsfald som konsekvens af ulykken, mens forskere i en analyse lavet for Greenpeace forudser 93.000 dødsfald.

Nadesjda Centret har sit eget museum for ulykken. Biologen Lida Slutskaja viser på et kort, hvordan vinden førte skyer af radioaktivt materiale fra Tjernobyl ind over Hviderusland med retning mod Moskva. For at undgå en katastrofe over Moskva sprøjtede sovjetiske fly kemikalier på skyerne, som fik det til at regne ned over Hviderusland og de vestlige dele af Rusland. Hviderussisk jord blev på den måde ofret for at undgå en katastrofe i større russiske byer. En forklaring Moskva altid har benægtet. Men i 2007 blev den bekræftet af flere tidligere sovjetiske piloter, der havde deltaget i operationen.

Lida Slutskaja peger på et gammelt kort på væggen, hvor gul, pink og rød farve indikerer, hvor forurenet et område er. Rød er den værste og gul den mindst farlige. Hun udpeger Gomel, Tjetjersk, Mozyr, Hogniki og Retjitsa som de områder, der kommer flest børn fra. Alle disse områder er ifølge regeringen beboelige, og flere af de forurenede områder på det gamle kort er i dag erklæret rene.

»Områderne vil blive mere rene med tiden, da radioaktiviteten langsomt vil forsvinde, men jeg har lidt indtryk af, at det nogle gange handler mere om økonomisk hensyntagen end forskning,« siger Lida Slutskaja.

»Vi må bare vælge at tro på, at regeringen gør det rigtige,« siger hun og forklarer, at der gælder en række regler for ophold og for at producere fødevarer, når et område er kategoriseret som forurenet.

Hemmelighedsfuld regering

Hviderusland har gennem tiden betalt erstatning til tilskadekomne, hvis det er fundet bevist, at skaderne er sket som følge af katastrofen. Men det betyder også, at regeringen har et incitament til at afvise, at mange af de aktuelle sygdomstilfælde har noget med Tjernobyl at gøre, påpeger Irina Sukhy fra EkoDom.

Hun fremhæver især stoffet strontium-90 med en lang halveringstid på godt 28 år, der gør, at det stadig i dag kan forårsage skade. Det radioaktive stof kan gennem mad og drikke komme ind i kroppen, hvor det ophobes i knoglerne og forøger risikoen for kræft og andre strålingsrelaterede skader.

I 2016 testede en journalist fra Hviderusland et glas mælk fra en lokal gård med malkekvæg for radioaktivitet og fandt en koncentration af radioaktive isotoper ti gange højere end den tilladte grænseværdi. Gården er lokaliseret lige uden for den lukkede 30 kilometerzone rundt om Tjernobyl, der også strækker sig ind i Hviderusland. Efter artiklen var publiceret, blev journalisten sagsøgt af mælkeproducenten Milkavita for at så tvivl om virksomhedens produkt. Milkavita, der bl.a. eksporterer parmesanost til Rusland, vandt retssagen under stærke protester fra det hviderussiske journalistforbund.

»Vi har en situation, hvor regeringen vil gøre alt for at beskytte eksporten og benægter, at der er problemer med radioaktivitet. Vi taler om et rigtigt stort område af Hviderusland, som er påvirket og i dag er fuld af gårde, der producerer mælk, men også forskellige afgrøder. Som journalistens test viser, kan forurenet mælk finde vej til folk, der slet ikke lever i disse områder og måske gøre dem syge. Endda folk i andre lande, såsom Rusland,« mener Irina Sukhy.

»Antallet af kræfttilfælde er enormt højt i de berørte områder. Det viser selv regeringens statistikker, men regeringen nægter, at det har noget med radioaktivitet at gøre. De siger bare, at antallet af kræfttilfælde også stiger i resten af verden, så det er helt naturligt,« siger Irina Sukhy fra EkoDom og påpeger, at selv om folk i området ryger og drikker mere end i andre lande, så kan det ikke forklare den store forskel i forhold til resten af verden.

Ifølge Jan Haverkamp, Greenpeaces ekspert i atomenergi, er det vanskeligt at få overblik over konsekvenserne i Hviderusland, da det er svært at få adgang til data og at verificere dem. Problemets omfang i dette lokalområde er det svært at spå om, påpeger han.

»Vi skal huske at tage højde for en kultur med større alkoholindtag og megen rygning plus muligheden for, at generel fattigdom og anden forurening også kan spille ind,« siger Jan Haverkamp.

Den hyppigste kræftform efter Tjernobyl-ulykken er kræft i skjoldbruskkirtlen, forårsaget af indtag af radioaktivt iod-131. Det er en kræftform, der kan behandles med operation og sjældent er dødelig. Ifølge UNSCEAR’s seneste opgørelse fra 2018 blev der i årene 1991-2015 registreret 20.000 tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen blandt personer i Ukraine, Hviderusland og Rusland, som var under 18 år, da ulykken skete. En fjerdedel af disse tilfælde skyldes radioaktivitet, mener UNSCEAR.

En undersøgelse fra 2006 fra WHO’s ekspertorgan IARC har skønnet, at der i tiden frem til 2065 vil blive tale om 25.000 tilfælde af andre kræftformer end kræft i skjoldbruskkirtlen i den europæiske befolkning som følge af reaktorulykken. En 2016-analyse fra WHO undlader at sætte tal på, hvor mange kræfttilfælde, reaktorulykken har medført og fremover vil medføre – det undersøges stadig, fremgår det.

I dag studerer kun ganske få forskere konsekvenserne af Tjernobyl i Hviderusland. En af dem, der tidligere råbte vagt i gevær, er Jurij Bandazjevski, der var leder af det medicinske institut i byen Gomel. I 1999 blev han imidlertid anholdt for korruption og sad fængslet til 2005 – i dag bor han i eksil i Ukraine.

»Forskere og journalister er derfor bange for at sige noget,« siger Irina Sukhy.

»Bare tjek jeres bær og svampe«

400 kilometer fra Nadesjda Centret i byen Gomel, der er Hvideruslands næststørste by og et af de påvirkede områder, arbejder den lokale journalist Larysa Shchyrakova for det polske medie Belsat TV. Hun dækker Hviderusland for mediet, og det kommer ikke som nogen overraskelse for hende at høre, hvor svært det er at finde ud af, hvor mange børn og voksne, der er blevet syge som konsekvens af Tjernobyl-katastrofen. Larysa Shchyrakova har selv i årevis forgæves forsøgt at få myndighederne til at tage problemerne alvorligt.

»Propagandaen hernede er stærk og fortæller folk, at de store problemer med kræft ikke har noget med katastrofen at gøre. I bund og grund får vi at vide, at vi bare skal tage hen til et centralt anlæg og få tjekket vores svampe og bær, før vi spiser dem, og så er alt ellers godt,« forklarer journalisten, der flere gange har været tilbageholdt og chikaneret af de hviderussiske myndigheder for sit arbejde. Blandt andet har KGB i Gomel truet hende med, at hun kan miste forældremyndigheden over sit barn, hvis hun fortsætter sit arbejde.

»Folk kan godt se, at der er noget galt. Vi har mange kræfttilfælde, og vi har problemer med både børn og ældre. Vi har alle mange venner og familie, som har kræft eller er gået bort. Der er enorme køer til hospitalerne, men vi får bare at vide, at alt er godt, og vi skal bare leve vores liv,« siger Larysa Shchyrakova.

Debatten om de fortsatte påvirkninger af Tjernobyl-katastrofen er i særlig grad blevet undertrykt de seneste år. Det kan hænge sammen med et nyt atomanlæg, som Hviderusland er ved at opføre med hjælp fra Rusland. Anlægget ligger 70 kilometer fra centret i den nordvestlige del af landet og blot 40 kilometer fra Litauens hovedstad Vilnius. Kraftværket har mødt kritik fra blandt andet Litauen, IAEA og Greenpeace for problemer med sikkerheden.

Information ville gerne have spurgt den hviderussiske regering om dens syn på Tjernobyl-katastrofen, men man har ikke reageret på avisens henvendelser.

’Det er blevet bedre’

Generelt er Nadesjda Centret tilbageholdende med at lade besøgende journalister tage billeder eller snakke med ofrene fra Tjernobyl. En guide følger med rundt hele tiden og fortæller om det gode arbejde, der udføres på centret, angiveligt det mest moderne i Hviderusland og støttet af både staten og tyske donorer.

På centret forklarer lægen Jelena Belaja, at de børn, man modtager i dag, generelt set er mindre syge, end da centret åbnede for 25 år siden. Centret får for eksempel ikke børn med strålingsskader, der kræver operationer.

»Vi får først børnene, når de er kommet langt i deres sygdomsforløb og har mulighed for at komme sig,« siger Jelena Belaja og forklarer, at de mest syge børn holder til på de lokale hospitaler.

Også centerleder Viatjeslav Makusjinski fortæller, at det er blevet bedre.

– Når du ser, at regeringen erklærer områder for rene, hvad tænker du så?

»Vi skal huske på, at det kan være svært at erklære et område for helt rent. Der kan stadig være små områder, der ikke er rene, inde i et større område,« siger Viatjeslav Makusjinski.

– Kan du være tilfreds med regeringens beslutning, når du ser resultatet af, at børn spiser og drikker forurenet mad?

»Jeg tænker, at det hele er politik, som det er over hele verden og ikke kun i Hviderusland. Politik er altid en del af spørgsmålet, og jeg tror, at det vil ændre sig over tid. Vi ved ikke, hvordan det står til helt præcis med radioaktiviteten i disse områder. Det er et sort område for os, og det er kun få mennesker i regeringen, der kender til den egentlige tilstand. Sådan er det.«

Serie

25 år som diktator i Europa

Hviderusland holder som det sidste europæiske land fast i de stolte traditioner fra Sovjetunionen: Staten styrer økonomien, efterretningstjenesten hedder KGB, og præsidenten sidder så længe han vil. I anledning af præsident Aleksandr Lukasjenkos 25 år ved magten tegner vi et portræt af Europas sidste diktatur.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Annika Rasmussen

Læs den absolut fremragende bog "Den usynlige Ivan Isaenko". Den giver disse glemte børn en stemme.