Læsetid: 2 min.

Afrika har fået endnu en frihandelszone, nu skal den bare føres ud i livet

Efter weekendens topmøde står kun Eritrea uden for afrikansk frihandelszone, der kan blive verdens største, hvis den realiseres fuldt ud. Eksperter tvivler på, at det vil lykkes
Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, underskriver den nye, store afrikanske handelsaftale, AfCFTA. Nigeria står for 17 procent af Afrikas bruttonationalprodukt, og uden Vestafrikas økonomiske stormagt ville frihandelszonen være »amputeret«.

Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, underskriver den nye, store afrikanske handelsaftale, AfCFTA. Nigeria står for 17 procent af Afrikas bruttonationalprodukt, og uden Vestafrikas økonomiske stormagt ville frihandelszonen være »amputeret«.

Ritzau Scanpix

9. juli 2019

NIAMEY – Der var begejstret applaus søndag under den Afrikanske Unions (AU) topmøde i Nigers hovedstad, Niamey, da Benins præsident, Patrice Talon, og Nigerias Muhammadu Buhari satte deres underskrifter på den nye, store afrikanske handelsaftale, AfCFTA.

Hermed er 54 af 55 AU-lande tiltrådt, hvoraf 27 har ratificeret aftalen, der dækker det mægtige afrikanske kontinent og dets omkring 1,3 milliarder borgere. Kun mangler små seks millioner mennesker i Eritrea, der som det eneste land ikke har skrevet under.

Særligt Nigerias underskrift var velkomment for AU. Landet står for 17 pct. af Afrikas bruttonationalprodukt, og uden Vestafrikas økonomiske stormagt ville frihandelszonen være »amputeret«, som Nigers præsident Mahamadou Issoufou udtrykte det over for al-Jazeera.

Egyptens præsident, Fattah al-Sisi, talte som AU-formand optimistisk og festligt om kontinentets fremtid og kaldte frihandelsaftalen for en »historisk milepæl«.

Imens rykkede kommentatorer ud med anderledes knubbede ord om fremtidsudsigterne for aftalen.

Over for Africanews konkluderede Alioune Diouf, en anset senegalesisk ekspert i international handel, at »frihandelszonen ikke kan blive en succes«.

Nul respekt for nuværende zoner

Som begrundelse gav han, at der i forvejen eksisterer fire store regionale frihandelszoner i Afrika, og ingen af dem fungerer. Den største er den 19 lande store COMESA-zone i det sydlige og østlige Afrika.

»Når ingen i Afrika respekterer de eksisterende frihandelszoner, hvordan forestiller man sig så, at man vil respektere en zone for hele kontinentet, der vil komme til at gavne udenlandske firmaer etableret i Afrika snarere end lokale afrikanske,« sagde han.

Diouf vurderer, at de fleste afrikanske lande er for svage økonomisk og handelsmæssigt til at deltage i en frihandelszone.

Bliver zonen endelig virkelighed, vil den gavne dynamiske lande som de nordafrikanske, der vil få en konkurrencefordel ved lettere adgang til de øvrige landes markeder – altså et Afrika, der vil være lige så skævt, som det er i dag, eller værre.

Mekanismer

Men i AU’s optik bliver aftalen »operationel« fra juli 2020, når de første grundlæggende mekanismer er på plads, blandt andet en panafrikansk betalingsplatform og kontrolinstanser til at overvåge handel og kontrollere, om landene begynder at fjerne handelshindringerne. Der skal også være enighed om regler for varers oprindelse.

På Niamey-mødet blev det også besluttet, at et kommende generalsekretariat for frihandelszonen skal ligge i Ghana.

Ved den afsluttende pressekonference søndag med Nigers præsident, Mahamadou Issoufou, og AU-kommissionens præsident, Moussa Faki Mahamat, fra Tchad, betonede sidstnævnte to af de store udfordringer, Afrika står over for, nemlig jammerlig infrastruktur og krig og ufred, særligt i Sahel-regionen:

»Handel kræver infrastruktur, der kun er mulig, hvis der er fred og stabilitet,« sagde Mahamat.

Uanset om aftalen letter eller ikke, gav topmødet i Niger et synligt og håndfast resultat i form af et kolossalt ansigtsløft for Niamey, der i mødets anledning fik lagt asfalt og fortove på gader og veje.

En splinterny moderne international lufthavn åbnede for tre uger siden samtidig med et par femstjernede hoteller, der gav tag over hovedet til topmødets 4.500 deltagere, herunder 32 statsoverhoveder og 100 ministre.

Exit limousiner

Ifølge Africanews har herlighederne kostet den nette sum af 518 millioner dollar (godt 3,4 milliarder kroner), betalt af Niger, verdens fattigste land, og private investorer.

Mandag var det hverdag igen. Væk er flokke af limousiner, kæmpe firhjulstrækkere, hylende sirener og spærrede gader.

Tilbage er Niameys biler og motorcykler i den anarkistiske trafik og de tusindvis af fattige, halte og forkrøblede, der tigger videre for at overleve.

Nigers hovedstad, Niamey, er i disse dage fyldt med bevæbnede soldater, som forhindrer byens almindelige borgere i at komme for tæt på det store kongrespalads ved Niger-floden, hvor Afrikas ledere er samlet i forbindelse med et topmøde i Den Afrikanske Union (AU).
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu