Læsetid: 6 min.

Alexis Tsipras ville gøre oprør, men nu straffer de græske vælgere ham for at bøje sig

Alexis Tsipras og hans venstrefløjsparti Syriza kom til magten i Grækenland med løfter om et opgør mod nyliberalismen og EU’s sparepolitik, men nu vil han blive straffet af vælgerne for at have bøjet sig for de kræfter, han ville bekæmpe
De sparekrav, som EU har stillet til Grækenland siden 2010, har gjort ondt på grækerne: Blandt andet er pensioner og andre velfærdsydelser reduceret med 70 procent. Den samlede græske økonomi er skrumpet med 25 procent og arbejdsløsheden har været oppe på 25 procent – det dobbelte blandt unge. På billedet ses en hjemløs i det centrale Athen.

 

De sparekrav, som EU har stillet til Grækenland siden 2010, har gjort ondt på grækerne: Blandt andet er pensioner og andre velfærdsydelser reduceret med 70 procent. Den samlede græske økonomi er skrumpet med 25 procent og arbejdsløsheden har været oppe på 25 procent – det dobbelte blandt unge. På billedet ses en hjemløs i det centrale Athen.

 

Louisa Gouliamaki

6. juli 2019

»Håbet er på vej,« lovede Alexis Tsipras sine økonomisk hårdt trængte landsmænd, da han blev valgt som Grækenlands premierminister i 2015.

Men fire år senere er det en bølge af vrede i befolkningen over brudte løfter, der ifølge meningsmålinger vil smide den 44-årige ud af embedet, når grækerne går til valg søndag.

Tsipras fremstår i dag næsten uigenkendelig fra den unge venstreradikale leder, der førte sit parti Syriza til sejr på sit oprør mod de smertelige sparetiltag og nedskæringer, der var blevet påført Grækenland til gengæld for redningspakker i milliardklassen fra EU.

Den græske økonomi var i knæ, men Tsipras lovede at rive de aftaler med kreditorerne itu, som han mente havde gjort grækerne til slaver. Det var slut med nedskæringer og privatiseringer for at betale af på statsgælden. Og han var klar til at hive sit land ud af eurosamarbejdet, hvis store dele af landets gæld ikke blev sløjfet.

Men inden for få måneder ved magten forvandlede den tidligere kommunist sig pludselig til en pragmatiker. Han droppede sin trodsige retorik. Og han ignorerede ovenikøbet folkets stemme ved en folkeafstemning, som han selv havde taget initiativ til.

Her sagde befolkningen i overvældende grad nej til de sparekrav, som den såkaldte trojka bestående af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond krævede.

Tsipras valgte imidlertid at underskrive en ny aftale om en økonomisk hjælpepakke med kreditorerne, og i stedet for de lovede lønstigninger, højere pensioner og skattelettelser, så gennemførte han endnu en runde hårde sparetiltag og skattestigninger påført af Bruxelles.

Græsk gældskrise I

  • Oktober 2009: Grækenlands regering erkender, at landet er ved at drukne i gæld med et statsunderskud på 12,5 procent af BNP. Landets gæld lyder på 2.232 mia. kr., og den græske kreditværdighed nedgraderes.
  • Februar 2010: Grækenland indfører skrappe nedskæringer i de følgende måneder med bl.a. fastfrysning af løn til offentligt ansatte, ringere pensionsordninger, skattestigninger og højere benzinpriser.
  • April 2010: Grækenland anmoder om en økonomisk hjælpepakke på 825 mia. kr. fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, den såkaldte trojka. Yderligere budgetnedskæringer følger.
  • Juni-juli 2011: Voldsomme gadekampe i Athen, da folk protesterer mod en ny spareplan, som alligevel vedtages af regeringen, og landet modtager endnu en hjælpepakke fra eurolandene på i alt 1.185 mia. kr.
  • Maj 2013: Arbejdsløsheden i Grækenland når op på 26,8 procent – og er helt oppe på 64,2 procent for aldersgruppen 15-24 år.
  • Januar 2015: Partiet Syriza vinder parlamentsvalget, og Alexis Tsipras bliver premierminister.

Enden på en æra

For mange grækere ses Tsipras nu som manden, der føjede de kreditorer, han havde lovet at kæmpe imod.

Og især middelklassen, der er ramt af høje skattestigninger, ser nu ud til at ville straffe ham ved valget ved i stedet at pege på det konservative parti Nyt Demokrati og dets leder Kyriakos Mitsotakis, som har store chancer for at blive landets nye premierminister.

Det tyder dermed også på, at det er ved at være enden på en æra for Syriza, der sammen med Tsipras oprindeligt gav store dele af den europæiske venstrefløj håb ved at tilføre energi til ideen om, at det er muligt at udfordre den EU-dikterede sparepolitik og den nyliberalisme, som den såkaldte trojka står for.

Men Tsipras er nu endt med at fremstå mere vellidt blandt dem, han ønskede at bekæmpe.

Mens han i starten i mange nordeuropæiske hovedstæder i vid udstrækning blev set som blot en ansvarsløs politiker, der forsøgte at tørre grækernes gæld af på resten af Europa, så ses han nu mere som den ansvarlige politiker, der tog ansvar og blev en troværdig partner, som sikrede græsk økonomisk disciplin. Hans regering har skabt et budgetoverskud, som landets kreditorer tidligere kun kunne have drømt om.

Han har genoprettet tilliden til Grækenland på udebanen, men har dermed undermineret tilliden til sig selv på den græske hjemmebane.

Selv om det nu går bedre for økonomien, så lider grækerne fortsat økonomisk. Siden 2010 har Grækenlands kriseramte økonomis overlevelse været afhængig af EU’s massive låneprogrammer. Med den finansielle støtte er også fulgt EU-krav om besparelser, og landet er blevet underlagt strengere kontrol og monitorering.

Det har gjort ondt. Lønniveauet er siden 2010 faldet med næsten 20 procent, mens pensioner og andre velfærdsydelser er reduceret med 70 procent. Den samlede græske økonomi er skrumpet med 25 procent og arbejdsløsheden har været oppe på 25 procent – det dobbelte blandt unge.

Og selv om landet nu oplever en moderat vækst, og arbejdsløsheden er faldet, så har Grækenland fortsat den største arbejdsløshedsrate i Europa, og har samtidig den største statsgæld i forhold til BNP.

Ifølge finanstjenesten Bloomberg er de græske banker tynget af dårlige lån for i alt 80 mia. euro. Og omkring fire mio. skatteydere – svarende til 37 procent af befolkningen – har en skattegæld på 104 mia. euro, hvilket er tre gange så meget, som før krisen startede i 2010.

Græsk gældskrise II

  • Juni 2015: Grækenland er truet af statsbankerot. Tsipras anklager kreditorer for afpresning og sender en spare- og reformpakke, som kreditorerne vil have Grækenland til at acceptere, til folkeafstemning. Der indføres kapitalkontrol, hvilket betyder, at grækere kun kan hæve 60 euro om dagen.
  • Juli 2015: Ved en folkeafstemning siger 61,3 procent af græske vælgere nej til at låne flere penge af trojkaen mod at indføre yderligere omfattende nedskæringer.
  • August 2015: Grækenland godkender ny hjælpepakke på lige under 650 mia. kr. fra trojkaen, der indeholder strengere reformkrav, end dem som vælgerne stemte nej til.
  • Maj 2016: Den 13. sparepakke – denne på 40 mia. kr. – godkendes af parlamentet.
  • Juni 2018: EU erklærer Grækenlands gældskrise afsluttet, og eurozonens ministre giver landet gældssanering, hvilket bl.a. betyder, at landet kan udsætte tilbagebetaling af landets milliardgæld i ti år. Samtidig får Grækenland en økonomisk indsprøjtning på 112 mia. kr.
  • August 2018: Det tredje og sidste låneprogram udløber, og Grækenlands økonomi skal igen stå på egne økonomiske ben.
  • April 2019: Det statslige budgetoverskud i Grækenland overstiger nu EU-gennemsnittet.

Svidende nederlag

Tsipras udskrev valget, da Syriza led et svidende nederlag til det konservative Nyt Demokrati ved valget til Europa-Parlamentet i maj. Tsipras havde fremstillet valget som en tillidsafstemning til regeringen, og selv om Syriza trods alt fik 24 procent af stemmerne, så var det næsten ti procentpoint mindre en Nyt Demokratis 33,3 procent.

Tsipras blev især straffet af vælgerne for den fortsat hårdt trængte økonomiske situation, men også for en kontroversiel navneaftale med nabolandet Nordmakedonien.

Ifølge de seneste meningsmålinger forud for søndagens valg fører Nyt Demokrati over Syriza med ni procentpoint.

Alt peger derfor på, at den Nyt Demokratis leder Mitsotakis bliver ny premierminister.

Den 51-årige er uddannet ved Harvard og Stanford i USA og er en tidligere bankmand, der har været ansat hos konsulentfirmaet McKinsey. Han var reformminister fra 2013 til 2015 i en tidligere Nyt Demokrati-regering, og som minister fik han under pres fra Grækenlands kreditorer blandt andet til opgave at eliminere 15.000 statstjenestemandsstillinger.

Mitsotakis står for en liberaløkonomisk reformagenda med privatiseringer og nedskæringer i de statslige udgifter, og han har lovet skattelettelser og en større indsats for at tiltrække udenlandske investeringer.

Han kommer fra en stærkt politisk familie; hans far, Constantinos Mitsotakis, var premierminister fra 1990 til 1993, og hans søster, Dora Bakoyiannis, er tidligere udenrigsminister og var Athens første kvindelige borgmester – byens nuværende borgmester er Mitsotakis’ nevø.

»Jeg ønsker et land, der først og fremmest er meget optimistisk om sin lyse fremtid,« siger Mitsotakis til Reuters. »Jeg har høje ambitioner, og vi er klar til et stort spring fremad.«

En bølge af strejker og demonstrationer ramte Grækenland onsdag og torsdag i denne uge.
Læs også
Alexis Tsipras popularitet har været for nedadgående. Ikke desto mindre håber han at blive husket for at have bragt sit land ud af krisen: »Jeg formåede at hive landet op af den sump, hvor de, der havde fået det til at gå fallit, havde efterladt det.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

For min skyld kan de græske lallehoveder gøre lige, hvad de vil indenrigspolitisk -
bare vi andre ikke skal betale for det.

Højdepunktet af lal var den omtalte folkeafstemning i 2015.
Temaet var, om grækerne skulle overholde de låneaftaler, som landet selv havde skrevet under på. Det mente grækerne ikke, at landet skulle.

Fint nok - der er ingen magt på jord, der kan tvinge en selvstændig nation til at honorere indgåede finansielle forpligtelser; men hvad havde grækerne mon forestillet sig vedrørende den fortsatte lånoptagelse i udlandet ??

Det virkede som om grækerne troede, at man kunne sløjfe den allerede optagne gæld -
og så ellers bare låne videre !!

Birte Pedersen, Christian De Thurah og Gert Romme anbefalede denne kommentar

På nogen områder ligner græsk politik den italienske.

Den politiske gruppe der nu står til at vinde valget i Grækenland, er faktisk den gruppe, der bevidst satte græsk økonomi ud af kraft gennem omfattende korruption, skattelettelser samt offentlige ansættelser uden ret og pligt til at arbejde for pengene. til politiske venner.

Claus Nielsen, Birte Pedersen, David Joelsen, Erik Pedersen, Katrine Damm, Thomas Tanghus og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

De græske vælgere vil straffe Syriza for at give efter. At give efter betød nemlig besparelser og beskæringer og neoliberalisme. Nu vil de så vælge et parti, der netop med stor entusiasme står for endnu flere besparelser, beskæringer og neoliberalisme. Jeg forstår godt utilfredsheden. Og den folkeafstemning var en rigtig dårlig ide. Men derfor behøver man jo ikke skyde sig selv i foden. Syriza har også gjort mange gode ting for almindelige mennesker. Nyt Demokrati lover skattelettelser - vi ved godt, hvem de i hvert fald IKKE kommer til gode, især i et land, hvor husholdningerne er så afhængige af overførselsindkomster som f.eks. pension. Og så et parti med så mange skeletter i skabet i forhold til det, der skabte problemerne til at begynde med.

Birte Pedersen, Erik Pedersen, Arne Lund, Torben Skov, Katrine Damm og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Hovedparten af grækerne er politisk umodne. De løber efter den, der lover skattelettelser og stillinger i det offentlige. Hver gang de borgerlige har haft magten i Grækenland, så er gælden eksploderet Mon troikaen af EU, Centralbanken og IMF vil gå med til det, eller vil de holde fast i den kurs som Syriza trods alt har fulgt, og som har betydet, at gælden er blevet markant mindre.
Der har været mange tragedier i forb. m. nedbringelse af gælden - og som regel er det gået ud over de fattigste, mens de rige har kunnet sno sig udenom. Mén det er også vigtigt at fastholde, at gælden er noget grækerne har påført sig selv ved at forbruge mere end de havde - uden tanke for at de også skal have noget at spise i næste uge og sidst på måneden..
Grækerne har et sorgløst forhold til penge, skat vil de ikke betale - her er de langt mere aggressiv end Labil Alliance. De forstår ikke, at skat er det, der binder et samfund sammen.
PS: Jeg har boet i Grækenland i lidt over et års tid, så jeg kender grækernes forhold til penge og skat.

Claus Nielsen, Birte Pedersen, Gert Romme og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Hvis man læser La Repubblica, kan man se, at de rige aktieejere allerede har valgt deres kandidat, og det blev desværre ikke Alexis Tsipras.

For på Aten-børsen er aktiernes værdi simpelt hen øget med omkring 45%. Hvilket betyder, at aktieejerne både anser at deres kandidat, Kyriakos Mitsotakis, vinder, samt at det fører til "gode tider" for de virkelig velbjergede.

Videre gik obligationsrenterne også ned. Den renten på 10-årige obligationer faldt fra 4,4% til omkring 2%.

Og det er ikke blot de rige grækere, der allerede fejrer sejren, for Grækenland flyder over med udenlandske investorer i disse dage, der er kommet for at gøre en god forretning, medens tid er. Til gengæld må man nok sige, at det, der er godt for de rige - altså de store gevinster, skal betales af alle andre i det græske samfund.

Og det græske centrum-højre vil meget hurtigt komme i problemer med EU og Den Europæiske Centralbank, når de starter på "festlighederne". Og også her må almindelige borgere betale for de riges fordele, for kapitalen flytter jo blot bort med pengene til skatte-snylterlande ligesom sidst.

Men det kan jo også ende med, at Grækenland tvinges til at genindfører den gamle Drachma-valuta, man forlod i 2002. Og også her vender den tunge ende ned, så de socialt dårlige stillede må til lommerne, for nogen skal jo betale for spekulanterne gaver til sig selv.

Birte Pedersen, Arne Lund og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jes Enevoldsen

Tsipras fortjener bestemt ikke tilled, men han har trods alt brugt de få EUR der har været til rådighed i den sidste tid til at tilgodese de svageste. Det kommer Mitsotakis ikke til!

Nedskrivelse af gæld er jo historisk ikke noget ny (Tyskland 1953). Grækerne har har jo ikke fået noget foræret. De har selv betalt deres krise. De lån, de har fået bevilget, blev jo blot brugt til at betale de tyske og franske banker, som var i risikozonen. Pengene opholdte sig i Gækenland lige så lang tid som det tager at trykke på en computer-knap.
Arne Lund, det er en misforståelse, at gælden er blevet mindre. Den nåede tværtimod maximum på 181% af BNP sidste år. - Formålet var som nævnt at redde de truede banker, ikke at hjælpe grækerne. Tyskerne tjente godt 1 mia. EUR på transaktioner, hvilket de også har anerkendt.
Torben Lindegaard, Finansminister Varoufakis troede selvfølgelig ikke, at man blot kunne låne videre i udlandet efter et brud. Han har en plan B.
Er grækerne "lallende" og "umodne". For mig var de meget modne da de valgte Tsipras første gang. Mere mere end amerikanerne, da de valgte Trump eller da danskerne valgte Lars Lykke.

Grækerne kan ikke løbe fra at deres produktivitet er den laveste i Euroland. Derfor var den eneste mulighed for en anden vej, end denkredigorene ville, at forlade Euroen. Hvilket Euroen nok ikke havde overlevet, det havde så ikke været nogen ulykke, ud over tyske og franske bankers åbenlyse insolvens. Vi vil nok oplefe franske tilstande i Grækenland når den neolibrale politik slår igennem.
Tripas glemte en ting, hvis man vil ændre samfundet og beholde magten skal man forkæle middelklassen. Middelklassen er troløs.