Læsetid: 4 min.

Amerikansk pres fremtvinger svær europæisk dobbeltstrategi i striden med Iran

USA udstiller det europæiske dilemma ved at opfordre Europa til en fælles mission i Hormuzstrædet, men både Tyskland og Frankrig afviser USA’s »maksimale pres«, der truer med at eskalere konflikten med Iran. Danmark bør gå med i en europæisk dobbeltstrategi med afstandtagen til USA og samtidig sikring mod iranske overgreb, mener professor Ole Wæver
Siden den iranske revolutionsgardes angivelige kapring af det britiske tankskib Stena Impero den 19. juli har strædet for alvor været et brændpunkt i det konfliktfulde geopolitiske spil i regionen.

Siden den iranske revolutionsgardes angivelige kapring af det britiske tankskib Stena Impero den 19. juli har strædet for alvor været et brændpunkt i det konfliktfulde geopolitiske spil i regionen.

Imago/Ritzau Scanpix

1. august 2019

Efter flere ugers tovtrækning lagde USA tirsdag åbent pres på især Tyskland og Frankrig ved at bede dem og Storbritannien om at bidrage med tropper til beskyttelse af handelsskibe i Hormuzstrædet, hvor en tredjedel af den globale olietransport til søs foregår.

Siden den iranske revolutionsgardes angivelige kapring af det britiske tankskib Stena Impero den 19. juli har strædet for alvor været et brændpunkt i det konfliktfulde geopolitiske spil i regionen – og i spillet om atomaftalen med Iran fra 2015.

»Vi har formelt bedt Tyskland om sammen med Frankrig og Storbritannien at indgå i et forsøg på at bekæmpe de iranske aggressioner i Hormuzstrædet,« lød det tirsdag fra den amerikanske ambassade i Berlin.

»Medlemmer af den tyske regering har klart krævet, at navigationsfriheden skal beskyttes … nu er vores spørgsmål: Hvem skal beskytte den?«

Britisk træk mod USA

Det spørgsmål rammer ikke bare ned i tysk udenrigspolitik, der fortsat skyr militær aktivisme og dårligt har maritime ressourcer til den slags missioner. Det rammer også ned i den europæiske splittelse i Iran-spørgsmålet.

Fra den tyske vicekansler Olaf Scholz (SPD) lød det onsdag, at forbundsregeringen fortsat afviser at løbe den risiko at blive trukket med ind i en amerikansk militær konflikt mod Iran.

»I så fald ville skibsfarten for alvor være i fare,« tilføjede Scholz.

Også fra fransk side vendes tommelfingeren indtil videre nedad i forhold til at sende militære styrker i en amerikansk ledet mission – trods den franske tradition med pragmatisk at tilslutte sig militæraktioner uden FN-mandat.

Fra den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian hed det i sidste uge, at Frankrig »søger det modsatte af det amerikanske initiativ«, som han ser som et »maksimalt pres på Iran«.

Ligesom Tyskland er Frankrig derimod klar til at deltage i en maritim europæisk beskyttelsesmission af observerende karakter og uafhængigt af USA, hvormed der fortsat vil være mulighed for at redde den synkende atomaftale med Iran.

Konflikten i Hormuzstrædet

  • Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med Det Indiske Ocean og er dermed en hovedpulsåre for olie. Siden USA trak sig ud af atomaftalen fra 2015, har Iran flere gange truet med at blokere strædet.
     
  • 4. juli tilbageholdt Storbritannien et iransk tankskib, fordi det trods EU-sanktioner angiveligt skal have transporteret iransk olie til Syrien.
     
  • 19. juli kaprede den iranske revolutionsgarde den britiske olietanker Stena Impero i Hormuzstrædet, angiveligt fordi skibet skal have forbrudt sig mod internationale søfartsregler.

Det europæiske spil er ikke blevet mindre kompliceret af, at Storbritannien for bare ti dage siden gik i spidsen for en »ikkekonfronterende mission« i Hormuzstrædet med tydelig afstandtagen til den amerikanske Sentinel-mission.

Men under Boris Johnsons ny regering kigger Storbritannien nu mere mod USA. I avisen Times udtalte den ny udenrigsminister Dominic Raab i søndags, at »vi ønsker en europæisk ledet mission, men den vil ikke kunne fungere uden amerikansk hjælp«.

I lyset af truslen om et hårdt Brexit søger Storbritannien således også i Iran-spørgsmålet at skabe et bedre forhold til Washington med det mål at stable en fordelagtig handelsaftale med USA på benene, mener Judy Dempsey fra forskningsinstituttet Carnegie i Bruxelles ifølge Deutsche Welle – en i hendes øjne nærmest umulig balancegang mellem Johnsons ønske om et tæt forhold til Trump og hans »europæiske« ønske om at holde fast i atomaftalen med Iran.

Europæisk dobbeltstrategi

Ifølge Ole Wæver, professor i international politik og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (CRIC) ved KU, er det et reelt problem, at Europa måske ikke er i stand til at opstille en tilstrækkelig integreret og efterretningsfunderet mission uden om USA. Og at EU-landene omvendt ikke kan deltage i den amerikanske Sentinel-mission uden det risikerer at blive tolket som en støtte til den amerikanske Iran-politik.

»Det er en virkelig svær balancegang: både at gå skarpt imod den amerikanske sanktionslinje for at redde atomaftalen og samtidig sikre frie handelsveje i Hormuzstrædet, for det duer ikke, at iranerne kan sidde på det her nåleøje og gøre, hvad der passer dem,« siger han.

»Men balancegangen er stadig det rigtige for europæerne – bl.a. ved at holde fast i, at selv om iranerne siden hen har beriget mere uran end tilladt og faktisk har stået bag de her operationer i Hormuzstrædet, så var det oprindeligt USA, der saboterede atomaftalen. Det er amerikanerne, der har sendt os ud på den forkerte vej.«

Ole Wæver påpeger desuden, at den iranske politik – med revolutionsgarden som oplagt eksempel – er fragmenteret og styret af forskellige aktører.

»Derfor kan det virke stabiliserende at lukke ned for den option i Hormuzstrædet.«

Pro- og antiiransk

Set med danske briller er det rigtige i Ole Wævers øjne at insistere på en europæisk mission.

»Hvis vi stiller os bag den amerikanske mission, så vil det være umuligt at forklare nogle som helst iranere, at vi ikke bakker op om den mere eskalerende amerikanske linje,« siger han.

»Det skal kombineres med, at vi meget demonstrativt skruer op for tiltagene til at modvirke de amerikanske sanktioner mod Iran – at vi altså foretager proiranske tiltag samtidig med, at vi foretager antiiranske indgreb.«

Fra et britisk ledet møde i Bahrain onsdag blev der – som forventet på forhånd – ikke offentliggjort konkrete løsningsforslag før redaktionens afslutning. Der foreligger heller ikke videre detaljer om den amerikanske Sentinel-operation.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere en eventuel operation i Hormuzstrædet yderligere. Socialdemokratiets udenrigsordfører Annette Lind er på ferie og henviser til Udenrigsministeriet. De Radikales udenrigsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn, Martin Lidegaard, ønsker heller ikke at kommentere på nuværende tidspunkt, da det er »for ukonkret«, hvad en eventuel amerikansk opfordring vil gå ud på.

Et eventuelt dansk bidrag til en operation i Den Persiske Golf vil have til formål at sikre fri sejlads i Hormuzstrædet og vil være »helt afkoblet den amerikanske bilaterale pressionsstrategi over for Iran«, forsikrer Jeppe Kofod. Iranerne vil formentlig opfatte det anderledes, siger eksperter.
Læs også
Både USA og Storbritannien har anmodet flere lande om at medvirke i en maritim mission ud for Iran. Her er det amerikanske soldater ombord på USS John P. Murtha, der iagttager et hurtigtgående iransk fartøj i Hormuzstrædet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"Ifølge Ole Wæver, professor i international politik og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (CRIC) ved KU, er det et reelt problem, at Europa måske ikke er i stand til at opstille en tilstrækkelig integreret og efterretningsfunderet mission uden om USA."
citat fra artiklen

Det er helt udenfor skiven, at europæiske lande helt selv skulle kunne opstille en effektiv overvågnings- & redningstjeneste i Hormuzstrædet, Den persiske Golf & Omanbugten.

Som minimum skal Nato inddrages, hvilket alene kan ske med USA's billigelse -
og så er vi lige vidt.

Det er godt nok et problem, som Ole Wæver fremhæver.

Bo Holm Jacobsen

Et tankskib (Grace 1) sejler gennem et stræde (Gibraltar) og bliver beslaglagt. Senere beslaglægger Iran (Revolutionsgarden?) et britisk tankskib i Hormuz-strædet. End ikke et medie som Information kæder tilsyneladende løsningen af det andet problem sammen med det første.
Jeg foreslår som en billig løsning, at vi køber olien på Grace 1 og slipper det løs. Så kan Iranerne købe laste på det britiske skib og slippe det løs, og alle er vel en slags glade?

Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Søren Bro og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Forhåbentlig vejer europæiske overvejelser tungere end amerikanske, eller skal den danske stjerne i EU-flaget flyttes over i Stars&Stripes?

Torben Jensen, Erik Fuglsang og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Hvis der skal en europæisk flådeindsats til i Hormuz-strædet, så skal det være under to virkelig klare - og klart kommunikerede - betingelser:

1: Det er en REN politimæssig opgave fra EU's side. Fuldstændigt uafhængigt af USA. Der er IKKE tale om en militær trussel mod Iran.
2: EU skal stå på mål for den gamle uran-berigelsesaftale med Iran, som USA brød på trods af at Iran overholdt alle betingelser.

Og hvem EU handler med, skal altså ikke bestemmes af USA!

Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Løsning af konflikter i internationalt farvand er en opgave for FN.

Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Karsten Lundsby, Oluf Dragsbo, Carsten Wienholtz, Søren Bro, Torben Skov og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Europa eller bare EU bliver aldrig nogen sinde enige om nogen som helst militær indsats -
ej heller fælles patruljering af Hormuzstrædet.
Det kan man mene alt muligt om; men om vi hulker eller synger - vi bliver aldrig enige.

Så hvis der skal patruljeres i Hormuzstrædet, så bliver det under amerikansk ledelse -
med eller uden europæisk deltagelse.

Vi andre kan tilslutte os eller lade være, som vi nu hver især vælger at agere.

Touhami Bennour

Det er noget i mennesketsnatur at flygte fra nabo og søge langtvæk, som det er tilfældet her til USA, langtvæk og stærk. Man har det samme problem i Nord Afrika, i mange år har man kempet for at slutte sammen de "Magreb lande" Algeriet, Maroco og Tunesien i en Magreb union forgæves, og de bliver det aldrig.

Michael Friis

Danmark kan deltage under EU jvf forsvarsforbeholdet. Heldigt.
Men vi har jo NATO samarbejdet.
FN - og EU - er for tunge og langsomme.

Michael Friis

Danmark kan IKKE deltage under EU jvf forsvarsforbeholdet. Heldigt.
Men vi har jo NATO samarbejdet.
FN - og EU - er for tunge og langsomme.

Touhami Bennour

Lige før "Muren fald"da DDR var der endnu, sagde francois Mitterand (den tidligere Franske president,) "at jeg elsker Tyskland så meget at jeg vil hellere se mange af det". Det sagde han det i DDR. Jeg husker, jeg læste det i "le monde" dengang.