Læsetid: 3 min.

Boris svinger øksen og kupper partiet

Den nye premierminister gentager løftet om Brexit senest den 31. oktober. Højrefløjen kupper Det Konservative Parti med den største regeringsrokade i historien, og Johnson beder sit kabinet gøre klar til et hårdt Brexit
Her ses Boris Johnsons til hans første optræden i underhuset torsdag.

Her ses Boris Johnsons til hans første optræden i underhuset torsdag.

Ritzau/Scanpix

26. juli 2019

LONDON – I sin første optræden i underhuset torsdag gav Boris Johnson de ca. tre millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien, en »absolut garanti« for, at deres rettigheder til at bo og arbejde i landet ikke vil blive berørt af Brexit – ligegyldigt hvad. Om disse borgere vælger at tro ham, er en anden sag.

Immigration fyldte en del i Johnsons oplæg. Han lovede bl.a. at indføre et nyt pointbaseret immigrationssystem med inspiration fra det australske.

Derudover vil han droppe ideen om et irsk backstop – konstruktionen, der skal sikre fortsat gnidningsløs transport af varer mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland.

Noget sådant har været et ufravigeligt krav fra den nationalistiske højrefløj, der ser ud til fuldstændig at have overtaget kontrollen med det konservative parti.

Højrefløjen kupper partiet

»Dette er afslutningen på Det Konservative Parti, som vi kender det. Vores parti er blevet kapret af højrefløjen, der er The Brexit Party i forklædning,« sagde den moderate tidligere konservative parlamentariker Nick Boles torsdag til BBC med henvisning til det nye britiske højrefløjsparti, der er stiftet af den tidligere UKIP-leder Nigel Farage.

Det er måske endnu lidt tidligt at skrive partiets nekrolog, men der er ingen tvivl om, at Boris Johnsons valg af et rabiat regeringskabinet på mange måder er historisk. 17 ud af 22 kabinetsministre er skiftet ud.

Det er truffet tydeligt politiserede valg på afgørende poster.

Priti Patel, den nye indenrigsminister, er glødende Brexit-tilhænger og fortaler for genindførsel af dødstraf. Finansminister Sajid Javid er en overløben Brexit-modstander og Thatcher-discipel, og udenrigsminister Dominic Raab har beskrevet sig selv som »bestemt ikke feminist«.

Ikke umiddelbart det mest progressive kabinet. Derudover bad Boris Johnson Michael Gove, der er blevet en slags vicepremierminister, om at gøre klar til et hårdt Brexit.

Mørkets fyrste er hyret ind

Store dele af holdet omkring Boris Johnson er identisk med de folk, der i 2016 sikrede Brexit med den kontroversielle Vote Leave-kampagne.

Billeder fra 10 Downing Street har fanget den særlige rådgiver Dominic Cummings helt tæt på den nye premierminister og i fuld gang på tasterne på telefonen. Præcis som det var tilfældet dengang, da hans mildt sagt kontroversielle metoder fejede tæppet væk under det, alle troede var en sikker sejr for fløjen af Brexit-modstandere.

The master of the dark arts er på spil igen. Denne gang befinder han sig bare inde i 10 Downing Street. Det er for kritikere af Cummings – og dem er der mange af – en mareridtslignende situation.

Torsdag morgen samledes kabinettet så for første gang.

Selv om premierminister Johnson i sin tale til folket foran sin nye embedsbolig onsdag understregede, at regeringen vil udrulle en række indenrigspolitiske tiltag – fra skattelettelser til forbedring af sundhedssystemet – så har fokus på dagens regeringsmøde utvivlsomt drejet sig om Brexit, eller måske snarere Brexit og den formodentlig forestående valgkamp.

Det lyder måske absurd at tale om valg dagen efter, at en ny regering er blevet dannet. Men dette er ikke en normal regering. Dette er en forsamling af Boris-tro soldater, der adlyder ordrer.

Udrensningen i partiets top onsdag aften havde en fællesnævner: Alle, der røg ud, havde kritiseret Boris Johnson eller støttet op om Jeremy Hunt, der som bekendt også forsvandt ved samme lejlighed.

Hvem styrer showet?

Boris Johnsons keder sig hurtigt og har det allerbedst, når han er Boris på slap line og kan performe for et publikum, der elsker ham.

Hvad der end kommer til at ske de næste måneder, er der god sandsynlighed for, at Dominic Cummings står bag. Han har givetvis allerede en hemmelig plan med i lommen. Hvis det handler om at vinde med alle midler, er det godt set af Boris Johnson.

Men sejren vil komme med en pris og med meget høj risiko.

Den konservative mindretalsregering har med hjælp fra nordirske DUP et flertal på (kun) to mandater. Næste uge er der suppleringsvalg i Wales, som de konservative forventes at tabe, og så er vi nede på et flertal på en enkelt stemme.

Den one nation-fløj i partiet, som nu er blevet kørt ud på et sidespor, havde i forvejen ikke meget til overs for Boris Johnson. Et oprør ligger i kortene.

Denne regering, der kan blive den kortest siddende i historien, er reelt sat op til at begynde en valgkamp fra første fløjt. De har sikret sig en dygtig strateg og en folkeforfører som premierminister. Det er slet ikke umuligt, at de kan lykkes med deres forehavende, som er at sikre Brexit, lammetæve Jeremy Corbyn og sikre Boris Johnson en ny valgperiode.

Men indsatsen er godt nok stor. Nogle ville sige, at det er selve Storbritanniens fremtid, der står på spil.

Boris Johnson virker mærkeligt rolig ved udsigten til de opgaver, der venter ham. Om det er et godt tegn for Storbritannien eller ej, skal vi snart finde ud af.
Læs også
»Arbejdet begynder nu,« sagde briternes nye premierminister Boris Johnson, før han vendte sig om og gik gennem den sorte dør i 10 Downing Street.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Jesper Eskelund
  • David Zennaro
  • Christian Mondrup
  • Torben Lindegaard
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, Jesper Eskelund, David Zennaro, Christian Mondrup, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er fint nok, at Boris Johnson nu nagler flaget til masten vedrørende udtrædelsesdatoen.

Lad os få dem ud -
og så må vi hjælpe de fiskere, der ikke længere kan fiske i britisk farvand -
og der er sikkert andre eksempler.

Men handlen vil selvfølgelig fortsætte -
vi vi stadigvæk eksportere bacon og medicin til UK og importere skotsk whisky og biler.

Anders Reinholdt, arne tørsleff og Anne Henk Johnson anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Han bliver en dyr dreng for det britiske samfund, men han er jo osse en slags klon mellem
Paludan, Klodshans og Trump.

Jørgen Mathiasen

UK har nu en højre-regering. Den har for en sikkerheds skyld startet en fortælling, som skal give EU skylden for en britisk udtræden af EU uden en aftale, men den bærer selv det fulde ansvar for at realisere alle de løfter, den vandt afstemningen i 2016 med.

Sandsynligheden taler for et parlamentarisk sammenbrud for samme højrefløj: Johnson er allerede gået i gang med nye valgløfter. Han kan blive den PM, som har siddet kortest nemlig i nogle få måneder. Men britiske vælgere er ikke særligt kloge, og derfor kan han også vinde et valg. Og så kan Johnson blive PM for et nyt land, som hverken er UK eller Storbritannien, og som kun består af England og Wales.

Lars F. Jensen

Nej @Torben Lindegaard, vi vil næppe købe ret mange biler samlet i England efter en No Deal Brexit.
EU har en WTO toldsats på 10% overfor alle 3. lande. Open/Vauxhall Astra samles pt. i Ellesmere Port lige syd for Liverpool. Når den pålægges 10% told ind i EU27, vil denne Opel model næppe være konkurrencedygtig mod en VW Golf eller en fx en Skoda Octavia eller en tilsvarende anden bil samlet indenfor EU27.
Honda har allerede besluttet at lukke og slukke helt for bilproduktionen i Swindon fra 2021.

Vi vil ganske sikkert eksportere medicin, hvis medicinen også godkendes af UK. Bacon/skinke har UK annonceret nedsatte toldsatser på overfor alle 3. lande inkl EU27, , så her vil vi sikkert også fortsat sælge, hvis vi da ikke får højere priser for gris i Asien så længe de har afrikansk svine pest i KIna.
Men UK vil få store problemer med sin landbrugseksport fx lam fra Wales til EU, hvor EU har typiske toldsatser på godt over 50% fra 3. lande. Det vil stoppe eksporten helt fra Wales, men give plads til Irsk eksport af lam på de fastlands europæiske markeder. Også oksekød fra UK vil blive hårdt ramt.

Fisk der landes i UK - skaldyr, makrel, sild - bliver i høj grad eksporteret som fersk fisk til EU27 landene. Her er transporttiden til udsalgsstedet ganske afgørende for friskhed og holdbarhed. Forsinkelser ved grænsekontrol fx i Calais bekymrer i UK fiskekredse. Ligeledes er toldsatser på 12% eller mere. UK importerer mest hvis fisk (torsk, kuller, sej mfl) til fish og chips.

Men mere afgørende er, at EU slet ikke vil forhandle handel og toldsatser for fisk uden at UK tilslutter sig EU's fælles fiskeripolitik - CFP - for alle delte farvande. Man kan ikke leve af fiskeri uden markedsadgang - sådan er det jo.

Lars :)

Jens Thaarup Nyberg, Anders Reinholdt og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"UK har nu en højre-regering. Den har for en sikkerheds skyld startet en fortælling, som skal give EU skylden for en britisk udtræden af EU uden en aftale, men den bærer selv det fulde ansvar for at realisere alle de løfter, den vandt afstemningen i 2016 med."

Enig. De anvender psykopatens argumentation "Det er din egen skyld at jeg slår dig. Du kunne bare have gjort som jeg siger du skal"

Bjørn Pedersen

@Arne Albatros Olsen
Arh, jeg tror ikke at du vil finde ministre med navne som Javid og Patel i en Paludan-regering...

Johnson er måske Trump agtig mht. at spiller skuespil og lader som om han ved hvad han laver, men "nationalisme" -mærkatet passer ikke på ham.

Jørgen Mathiasen

Johnson er i færd med at give sin befolkning det indtryk, at det sidste ord beklageligvis er sagt, hvis UK må forlade EU uden en aftale. Eksempelvis kommer UK ikke til at betale den regning, lander står med ved sin udtræden. Det er naturligvis forkert. UKs handelsforhold til EU hører ikke op, lige så lidt som sikkerheds- og transportsystemerne hører op med at være af betydning for UK, og derfor er det kun et tidsspørgsmål inden nye forhandlinger starter.
UK er og bliver den lille i forhold til EU.

Nils Bøjden

" UK er og bliver den lille i forhold til EU."

UK satser på at blive USA forpost med de reducerede sociale kontrakter, elendige fødevare standarder og privatiseringer af NHS det vil føre med sig.

De britiske "toryer" er af kollektiv idioti, der startede med David Camerons udskrivning af valget om BREXIT, der endte med et JA til BREXIT.

Denne kollektive tilstand af idioti er fortsat lige siden, med henholdsvis gentagne afstemninger i parlamentet om "de skal forlade EU uden en aftale", - hvilket de har stemt imod i fere omgange, men også gentagne afstemninger om, "de skal forlade EU uden en aftale, hvilket de ligeledes også har stemt imod adskillige gange.

Det rablende vanvid har medført en udskiftning af premierministeren Theresa May, der havde en aftale på hånden med EU om udtræden af EU, som Toryerne tilsyneladende ikke var tilfreds med, og hvor partiet i stedet har valgt Boris Johnson som ny premierminister i England.

Løfterne er talrige og luftige om Englands nye storhed udenfor EU, - en sand politisk populist og drømmer om egne evner, og hvor sandheder ikke er helt så sande som de bliver affyret, og affyret lige så hurtigt som en seksløber, - men som også løber tom med samme hurtighed som den kan affyres.

En kollektiv tilstand i engelsk politik - det nok bliver en brat opvågnen til når virkeligheden skal erkendes en skønne dag.

Nils Bøjden

"De britiske "toryer" er af kollektiv idioti, der startede med David Camerons udskrivning af valget om BREXIT, der endte med et JA til BREXIT."

Det er så demokratiets vilkår. Kaos er opstået grundet Mays aktivering af Artikel 50 uden nogen som helst ide, model, retning og parlamentarisk støtte for udmeldelsen.