Læsetid: 8 min.

Danmark kan blive trukket ind i konflikten i Den Persiske Golf

Danske soldater kan blive sendt til Mellemøsten på ny, denne gang til søs. Eksperter vurderer, at Danmark allerede er eller vil blive bedt af amerikanerne om at bidrage til en international flådestyrke i Den Persiske Golf. Dermed kan Danmark blive trukket ind i præsident Trumps konflikt med det iranske styre
Iran har offentliggjort fotos af det beslaglagte britiske skib Stena Impero, omringet af iranske flådefartøjer.

Iran har offentliggjort fotos af det beslaglagte britiske skib Stena Impero, omringet af iranske flådefartøjer.

Hasan Shirvani

23. juli 2019

Danmark har allerede fået eller vil modtage en amerikansk anmodning om at sende militære styrker til Den Persiske Golf for at deltage i den internationale flådestyrke, som skal beskytte skibstrafikken mod iransk indblanding. Det vurderer flere eksperter over for Information.

Iranske skibe har i en stribe tilfælde forsøgt at stoppe skibe i det internationale farvand og har i mindst ét tilfælde indtaget og beslaglagt et britisk skib.

Hverken Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet vil be- eller afkræfte, om Danmark har modtaget en officiel anmodning fra USA, men regeringerne i både Holland og Norge har bekræftet, at de har modtaget en sådan. 

»Hvis Norge og Holland har fået en anmodning, så har vi også. Eller også får vi det,« siger Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Set fra Pentagon (USA's forsvarsministerium, red.) er det samme gruppe lande. Det er lande, som er velhavende, har rimeligt tidssvarende maritime kapaciteter og politisk vilje til at bruge dem i NATO-sammenhæng, også uden for NATO’s territorier.«

Henrik Ø. Breitenbauch bakkes op af bl.a. Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen og tidligere rådgiver i Forsvarsministeriet.

»Flere ting gør sig gældende: Hver eneste gang, USA har bedt om det, har Danmark stillet op. Derfor er det naturligt, at amerikanerne spørger Danmark, også fordi vi har skibe, der lige har været på øvelse med amerikanerne. Det andet er Danmarks position som søfartsnation: Et stræde som Hormuz skal være frit, ligesom Øresund er det. Derfor er dansk erhvervspolitik også sikkerhedspolitik,« siger Lars Bangert Struwe.

Samme vurdering kommer fra lektor på Aalborg Universitet Søren Schmidt.

»Jeg tror helt bestemt, at USA har spurgt Danmark om det,« siger han.

Ifølge en plan, USA præsenterede for sine allierede 9. juli, vil amerikanerne lede missionen og stå for efterretninger og overvågning. Under amerikansk ledelse skal krigsskibe fra en koalition af lande patruljere havet omkring Hormuzstrædet. Og de enkelte landes krigsskibe skal eskortere skibe, der er indregistreret i de pågældende lande.

USA’s fungerende forsvarsminister, Mark T. Esper, forsøgte allerede under et NATO-møde i Bruxelles i slutningen af juni at få alliancens europæiske medlemslande til at deltage i en mission. 

Ved mødet deltog Claus Hjort Frederiksen (V) som en af sine sidste handlinger som forsvarsminister, inden han på mødets anden dag, 27. juni, overdrog ministeriet til socialdemokraten Trine Bramsen.

Maskerede iranere indtager britisk skib

Spændingerne i Den Persiske Golf og den større konflikt mellem USA og Iran er taget til i de seneste måneder. Bl.a. nedskød Iran en amerikansk drone, der ifølge Revolutionsgarden (en magtfuld gren af ​​Irans væbnede styrker) befandt sig i iransk luftrum.

USA bekræftede efterfølgende, at en drone var blevet skudt ned, men sagde, at den befandt sig i internationalt luftrum. Dagen efter godkendte præsident Donald Trump et gengældelsesangreb på tre forskellige mål i Iran, men angrebet blev ifølge Trump afblæst, ti minutter før det skulle have fundet sted, grundet bekymringer for civile tab.

Den seneste eskalering fandt sted fredag, da det britiske olieskib Stena Impero blev beslaglagt af iranske soldater. På en video offentliggjort af Revolutionsgarden kan man se maskerede iranske soldater rappelle fra en helikopter og ned på dækket af olieeskibet, mens det er omringet af iranske speedbåde.

I slutningen af videoen ser man det britiske skib, efter det er tvunget i havn ved den iranske havn Bandar Abbas. Skibet og dets 23 medlemmer af besætningen er fortsat i Bandar Abbas.

På en anden optagelse, en lydfil offentliggjort af et britisk sikkerhedsfirma, kan man høre en britisk fregats forgæves forsøg på at overtale iranerne til at stoppe og undlade at »forbryde sig med Folkeretten«. Det britiske krigsskib var for langt væk fra Stena Impero til at gribe ind fysisk.

Iranerne insisterede på at inspicere skibet »af sikkerhedsårsager«, fremgår det af optagelsen.

En talsmand for Vogternes Råd (magtfuld politisk institution i Iran) sagde dog lørdag, at skibet blev opbragt for at gøre gengæld. Britiske styrker beslaglagde for to uger siden et iransk olieskib ud for Gibraltarstrædet. Briterne mistænkte skibet, Grace 1, for at fragte olie til Syrien i strid med sanktioner.

»Iran svarer igen på det økonomiske pres, især forbuddet mod oliesalg, ved at minde verden om dens skrøbelighed i Golfen,« skriver Alistair Burt, tidligere britisk viceudenrigsminister for Mellemøsten, i The Guardian.

Omkring en tredjedel af den olie, der på verdensplan transporteres til søs, bliver sejlet gennem Hormuzstrædet. Prisen på råolie steg med godt to procent efter tilbageholdelsen af Stena Impero fredag.

Storbritannien fraråder lige nu britiske skibe at sejle ind i Hormuzstrædet. Samtidig har Storbritannien klaget til FN’s Sikkerhedsråd samt FN’s generalsekretær, António Guterres, over iranernes »ulovlige indblanding«. Dermed ligger der nu også en udenrigspolitisk krise oven i den bunke af politiske hovedbrud, som venter den kommende britiske premierminister.

Lars Bangert Struwe antager, at også Storbritannien allerede nu ligger inde med en amerikansk anmodning om at deltage i den internationale flådestyrke.

»På grund af the special relationship mellem USA og Storbritannien vil de altid være de første, USA spørger,« vurderer han.

Samtidig er USA’s ønske om at få de europæiske lande til at bidrage næppe blevet mindre efter beslaglæggelsen af Stena Impero, vurderer Henrik Ø. Breitenbauch.

»Alt andet lige forhøjer det bare behovet for en militær mission, der beskytter den civile skibsfart,« siger han.

Hormuzstrædet

  • Strædet, der er 39 km bredt på sit smalleste sted, forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten, hvorfra man kan sejle ud på åbent hav i Det Indiske Ocean.
  • En femtedel af verdens olie bliver sejlet gennem strædet, der ifølge U.S. Energy Information Administration er verdens vigtigste flaskehals for olietransport.
  • Danske rederiers skibe på både dansk og udenlandsk flag sejler i snit 80 gange om måneden igennem Hormuzstrædet.

Kilder: U.S. Energy Information, Foreign Affairs, The Guardian

Flådenationen Danmark

Foruden sit forsøg på at samle en international flådestyrke presser USA også ifølge Politiken og internationale medier Danmark og andre EU lande for at sende tropper til Nordsyrien for at erstatte de tropper, som Donald Trump har sagt, at han vil trække hjem. 2.000 amerikanske soldater er udstationeret i Syriens kurdiske region. Tyskland har allerede afvist en anmodning om at øge sit bidrag i Syrien.

Statsminister Mette Frederiksen har altså overtaget regeringsmagten i Danmark på et tidspunkt, hvor USA formentlig har henvendt sig med mindst to ønsker, vurderer de eksperter, Information har talt med. Anmodningen om krigsskibe til Den Persiske Golf er væsentligt sværere for Danmark at sige nej til.

Målt på handelsskibe er Danmark er den femtestørste søfartsnation i verden – større end både USA, Storbritannien og Tyskland.

»Så der er Danmark nok i højere grad nødt til at være lydhør på grund af vores stærke flådeinteresser,« siger Sten Rynning, professor på Syddansk Universitet.

»Det er langt mere oplagt at deltage i, fordi der er nogle danske interesser. Og det kan måske være med til at lægge en dæmper på, hvad der sker dernede,« siger Lars Bangert Struwe.

Derimod har Danmark ikke nogen oplagt egeninteresse i at sende soldater fra Jægerkorpset til Syrien, siger Sten Rynning:

»Anmodningen om at sende at sende specialtropper til Syrien er mere noget, man ville imødekomme for at vise sig som en god allieret.«

Sten Rynning vurderer ligeledes, at Danmark har fået eller vil modtage en anmodning om at bidrage til den internationale flådestyrke.

Den internationale rederiorganisation Bimco, der bl.a. repræsenterer de danske selskaber Mærsk, Torm og Norden, bakker ifølge Politiken op om at sende militære styrker til området, men organisationen vil ikke blande sig i, hvorvidt Danmark skal deltage.

Fregat

Hvis Danmark siger ja, bliver der sandsynligvis tale om at sende en af Danmarks tre fregatter eller eventuelt et mindre inspektionsskib, vurderer Lars Bangert Struwe.

»Det er de to umiddelbare muligheder, vi har, hvis vi skal have en tilstedeværelse. Det må være det, regeringen om meget kort tid skal overveje – hvis ikke den allerede gør det,« siger Lars Bangert Struwe.

Både han og Niels-Ole Mannerup, der har en fortid som kaptajnløjtnant i Søværnet og i dag er sekretariatschef i Atlantsammenslutningen, vurderer, at en fregat, et cirka 139 meter langt krigsskib med plads til 165 mand, er det mest sandsynlige valg.

»Hvis vi skal vise noget slagkraft, er det mest oplagt at sende en fregat,« siger Niels-Ole Mannerup. Der vil i så fald gå mindst to uger, før et dansk krigsskib kan nå til Den Persiske Golf.

USA’s forsvarsministerium vil ikke bekræfte, at man har sendt en anmodning til Danmark. Det amerikanske udenrigsministerium er ikke vendt tilbage efter Informations henvendelse.

Tidslinje: Krisen ved Hormuzstrædet

  • 15. juli 2015: Efter flere års forhandlinger underskriver Iran, USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og EU den såkaldte Joint Comprehensive Plan of Action – bedre kendt som atomaftalen med Iran. 
  • 8. maj 2018: Trump trækker USA ud af aftalen trods protester fra både hans forsvarsminister og europæiske allierede. Aftalens øvrige parter siger, at de fortsat vil følge aftalen trods USA’s udtræden.
  • August-oktober 2018: USA indfører ad flere omgange sanktioner, der har til formål at presse den iranske økonomi. Der er både tale om nye sanktioner og genindførsel af gamle sanktioner, der blev ophævet som en del af atomaftalen.
  • 13. maj 2019: Fire olieskibe bliver angrebet i Hormuzstrædet. Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, giver Iran skylden. Iran afviser.
  • 13. juni 2019: To olieskibe bliver angrebet i Omanbugten. Et af skibene står i brand.
  • 17. juni 2019: Iran melder ud, at det er ti dage fra at overskride atomaftalens grænse for uranberigelse på 3,67 pct. Landets diplomater siger, at Iran stadig gerne vil forhandle.
  • 20. juni 2019: Iran skyder en amerikansk drone ned. Dronen befandt sig ifølge Iran i landets luftrum. USA bekræfter, at en drone er blevet skudt ned, men hævder, at den befandt sig i internationalt luftrum.
  • 21. juni 2019: Donald Trump godkender et angreb på tre forskellige mål i Iran som gengældelse for nedskydningen af den amerikanske drone. Han afblæser angrebet i sidste øjeblik på grund af risiko for civile drab, og fordi det ikke er »proportionelt«.
  • 5. juli 2019: Den britiske flåde beslaglægger olieskibet Grace 1 ved Gibraltarstrædet under mistanke om, at det var i færd med at fragte olie til Syrien i strid med EU's sanktioner.
  • 8. juli 2019: Det Internationale Atomagentur (IAEA) bekræfter, at Iran har overskredet 3,67-procentsgrænsen for uranberigelse.
  • 19. juli 2019: Iran beslaglægger det britiske olieskib Stena Impero og bekræfter senere, at det sker som gengældelse for Storbritanniens beslaglæggelse af Grace 1 ved Gibraltarstrædet to uger forinden.

Kilder: New York Times, Vox, The Guardian og flere andre internationale nyhedsmedier.

Skulle det komme til deciderede konfrontationer i Hormuzstrædet, vil konflikten vil være det deprimerende resultat af et ensidigt amerikansk brud på den aftale om kontrol med Irans atomprogram, som præsident Barack Obama fik på plads i 2015, skriver Lasse Ellegaard. Her ses præsident Donald Trump, mens han taler til pressen om Iran.
Læs også
Donald Trump fremviser en underskrift på et papir den 24. juni, der pålagde yderligere økonomiske sanktioner mod Iran. Og situationen ser kun ud til at eskalere.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Tryggestad

Mon ikke en frigivelse af det iranske skib der - uden et FN-vedtag og efter amerikansk pres - blev kapret af UK ved Gibraltar, ville løse denne konflikt på en fredelig måde?
Og forhindre at også Danmark bliver draget ind i denne Trumpske US/Iran-konflikt?

Forhåbentligt vil den danske regering sammen med EU denne gang afslå denne "invitation" til en ny militær ekspedition/evt. katastrofe i Midtøsten.

På høje tid at verdenssamfundet viser Trump & Co. det røde kort.

Birte Pedersen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jens Bryndum, Holger Madsen, Anina Weber, Flemming Berger, Troels Brøgger, Torben Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Mads Kjærgård, David Zennaro, Carsten Svendsen, Randi Christiansen, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Annemette Due, Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Leo Nygaard, Erik Pedersen, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Morten Voss, Tommy Clausen, Poul Simonsen, Jan Weber Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Lars Løfgren, Viggo Okholm, Torben Skov, Poul Anker Sørensen, René Arestrup, Søren Bro, Charlotte Bæk, Pietro Cini, Espen Bøgh og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Propaganda-krigen er allerede i gang: Iran bedriver en form for lovløs pirateri i Hormuz-strædet. Inden længe vil det sikkert også hedde sig, at iranerne har taget gidsler eller slået uskyldige søfolk ihjel. Digt selv videre.
Præstestyret i Teheran er af den slags, de færreste ønsker at blåstemple, men de er næppe en flok idioter. Hvad skulle iranerne opnå ved en direkte konfrontation med USA?
Og ja, selvfølgelig kommer forespørgslen. Hvis ikke den allerede er afsendt. Måske bliver den ligefrem overbragt personligt af et højtstående medlem af den amerikanske administration - for at smigre og for at lægge maksimalt pres på.
DK bliver bedt om at stille op i en koalition af villige, hvorefter den danske regering - og et flertal i Folketinget - klapper hælene sammen og siger javel! Simpelthen fordi vi - ud fra en ren sikkerhedspolitisk betragtning - ikke har råd til andet.
Vi kan ikke sige nej til amerikanerne, selvom vi burde.
Derfor - netop derfor - forstår jeg ikke modstanden mod et øget militært samarbejde i EU.

Peter Andreasen, Tue Romanow, Torben Jensen, Anders Graae, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Tomas Hoch, Werner Gass, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Morten Voss, Poul Brath, Jan Weber Fritsbøger, olivier goulin, Karsten Lundsby, Torben Skov og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar

Jeg håber da, at den nuværende regering ikke er så tåbelige som krigsforbryderen Fogh.

Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Holger Madsen, Anina Weber, Flemming Berger, Jens Bryndum, Torben Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Dennis Tomsen, Randi Christiansen, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Eva Kjeldsen, Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Morten Voss, Tommy Clausen, Hanne Pedersen, Poul Simonsen, Jan Weber Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Claus Sølvsten, Lars Løfgren, Karsten Lundsby og John Poulsen anbefalede denne kommentar

René Arestrup
Hvordan vi end vender og drejer det, så kan vi ikke undvære USA's a-våben. Det vil tage lang tid at opbygge en styrke i EU og hvem skal gøre det?

René Arestrup

@Stig Bøg
Jeg kan sagtens få øje på alle udfordringerne.
Men det første skridt er nu en gang erkendelse og vilje.

Niels Jakobs

Ja Jørgen, men det er dermed også ligegyldigt med A- våben i ayatollahernes hænder? Skulle DK uden viderr kunne acceptere at Iran blokerer internationalt stræde for trafik?
Hvad tror du ellers USA' s politik måtte dreje sig om? Berige sig Irans olie? Ja men der er rigelig olie i verden.
At styrte det religiøse diktatur, forsvare Israel og øvrige Mellenøst mod Hamas og terror ?
Det formoder jeg er tilfældet.
Det bør være et JA til at deltage i international beskyttelse af HORMUZ strædets internationale status.
Krigsfaren formindskes ved bred deltagelse af flere nationer i det 40km brede stræde. Desuden er det i høj grad europæisk interesse , at undgå et A-våben udrustet muslimsk diktatur. Jeg forestiller mig optimistisk en mulighed for at Trump kunne være blevet ramt af af fornuft og argumenter I denne sag, og at Iran faktisk også er lydhør overfor rimelighed og ret, hvor en diplomatisk fra EU er vigtig. Nordkorea situationen skal ikke gentage sig med Iran, er rationalet velsagtens.
I øvrigt havde det her været ret smart om EU kunne have ageret i en fælles front her og med fælles styrker , for Iran er jo EU nærområde og kan rammes i dag af dets raketter...

Stig Bøg. Europa har a-våben. Frankrig og England har hvert sit arsenal, som mig bekendt ikke er underlagt USA.

René Arestrup

@Niels Jakobs
For mig at se, handler det overhovedet ikke om 'Hormuz-strædets internationale status', men om snævre amerikanske interesser.
Trump trak - helt ensidigt - USA ud af atomaftalen med Iran, med et postulat om at iranerne ikke overholdt aftalen. Resten af aftaleparterne - EU, Rusland og Kina - har valgt at fastholde aftalen og indtager dermed en diametralt modsat position.
Så hvad er det egentlig amerikanerne har gang i?
Hvis du spørger Trumps sikkerhedsrådgiver, John Bolton, ja så er det at omstyrte regimet i Teheran, sikkert for at vinde en kontrol, USA ikke har i dag.
Det betyder altså endnu en fuld skala krig i Mellemøsten. Og denne gang af et omfang, vi ikke har set tidligere. Hele regionen bliver destabiliseret i et uforudsigeligt kaos og nye, massive flygtningestrømme vil søge mod Europa.
Skal DK virkelig medvirke til det?

Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jens Bryndum, Anina Weber, Torben Jensen, Klaus Brusgaard, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Ribens, Anders Graae, Ib Gram-Jensen, Mads Kjærgård, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Werner Gass, John Andersen, Erik Pedersen, Pietro Cini, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Morten Voss, Søren Bro, Janus Agerbo, Poul Simonsen, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Bjarne Tingkær, Claus Sølvsten, Torben Skov, Viggo Okholm, Charlotte Bæk og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Torben Skov
UK forlader EU , og jeg har ingen tro på, at Macron vil overlade nøglerne til Force de frappe til et EU.

Viggo Okholm

Man kan diskutere vores syn på Iran, men deres styre er vel i grunden ikke værre end mange andre nationers? Hele idiotien her skyldes en galning og hans håndlangere i USA,som vi desværre er i alliance med. Amerikanerne har valgt ham og for F....skal vi lide for det og mange andre?
Hvorfor skal resten af Nato og Europa følge deres boykot og restriktioner? Hvis de selv vil kan vi ikke gøre noget,men hvorfor skal vi trækkes med? Al den ide om trusler og våben i en verden,som er på vej mod klimakatastrofen. Nej jeg forstår de tikke og jeg håber virkelig vi siger nej.

Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jens Bryndum, Anina Weber, Peter Beck-Lauritzen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Werner Gass, John Andersen, Leo Nygaard, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Søren Bro, Poul Simonsen, Jan Weber Fritsbøger, Hans Larsen, Torben Skov og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Selvfølge skal Danmark beskytte sine interesser. Dansk shipping eksporterer for 10 gange mere end Danmarks samlede forsvarsbudget, så mon ikke det er passende, at sende en enkelt fregat med 100 ansatte til en sådan koalition, for at sikre skibe under dansk flag deres frie bevægelighed i internationalt farvand.

Allan Petersen

Det bedste er næsten at de radikale kommer til, at forsvare udsendelsen af forsvarets kapaciteter, som de normalvis taler om er spild af penge.

EU skal da ikke have nøglerne. EU er en mellemstatslig organisation. Nato har heller ikke nøglerne til USAs atomvåben.

Torben Skov
Er EU`s og nationale franske interesser altid de samme nu og i al fremtid? Et troværdigt A-forsvar for EU er nødvendigt, det viser Libyen, Irak og Korea.

Omlægning af energiproduktion, vi har teknologien. Eltog og busser og lad olieforbrugende skibe, biler og fly betale det olien kommer til at koste, men ingen tåbelig krig for at bevare adgangen til en ødelæggende energikilde.

Carsten Wienholtz, Jens Bryndum, Anina Weber, Flemming Berger, Lars Løfgren, Alvin Jensen, Werner Gass, Søren Bro og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Ok. Nu skal vi altså være en del af optrapningen af krisen mellem USA og Iran. Hvem kunne have forudset det?

Vi havde ellers en god aftale med iranerne, der blev hyldet af vores ledere, dog ikke af republikanerne i USA, der tilsyneladende af racistiske grunde ikke kunne acceptere en aftale indgået af Obama. Det var ikke en skjult afsky for Obama, den blev skrevet i de fineste aviser.

Så kommer Trump til. Der om noget hadede Obama og lancerede hele birth certificate-kampagnen. Alle påstår han lyver og han skider på alle internationale aftaler og traktater. Han gør det først med Paris-aftalen om begrænsninger af udledning af drivhusgasser, så gør han det med atomaftalen med iran. Skider på den. Og helt åbenlyst, så hans såkaldte base forstår det og de liberale medier med, gør han alt for at provokere iranerne og prøver at frembringe en grund til at gøre det alle republikanere altid har sagt de ville, når det gælder Iran, angribe dem.

Det sker lige foran os. Løgneren, som vores medier påstår har samarbejdet fordækt med Putin, provokerer ensidigt iranerne til krig og kaos - gad vide hvad de britiske ambassadører har skrevet hjem til London om iranerne. Og alligevel så ender det med at vi skal sejle rundt ved fucking Hormuzstrædet i ofte op til 50 grader, og eskalere kaosset yderligere. De arabiske golfstaters ledere, som alle ambassadører må have beskrevet i psykiatriens sprog, må grine på vej hen til deres banker.

så'n går det..........

Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Anina Weber, Klaus Brusgaard, Anders Graae, David Zennaro, Carsten Svendsen, Thomas Tanghus, Lars Løfgren, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Søren Bro, Hans Larsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Går det nu pludselig hen og bli'r indiskutabelt at "vi" skal ha' al den olie vi kan få?
Grøn omstilling sker ikke på en studs, men en af farerne ved olieafhængigheden bli'r da åbenlys i disse dage, så modstanden bør tabe terrain.
Hensigter om udnyttelse af andre energikilder end olie ændrer ikke den nuværende konflikt, men de kunne påvirke graden af involvering? og påvirke en besindelse hos skibsfarten og dens aktører?

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Werner Gass og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Klart dobbeltspil fra engelsk side, der skal trække EU med ind Amerika og England ny verdenshavs paradigme for trafikken til hav, - hvor de frit kan drive mistænksomhedspolitik som sandhedspolitik udenom FN og alle andre internationale organer, og dermed retfærdiggøre deres egne og eget statspirateri imod dem de vil mistænke - uden at fremlægge et eneste bevis for rigtigheden af påstandene.

Hverken EU eller andre lande må denne gang lade være med at lade sig trække rundt ved næsen af vestens selvretfærdige geopolitik på verdenshavene, på amerikansk og engelsk foranledning, og slet ikke udenom internationale organer som FN.

Jens Bryndum, Anina Weber, Lars Løfgren, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, John Andersen, Werner Gass og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Der er ingen grund til at sejle danske skibe ind i Hovmods-strædet. Vi kan da bare blæse Trump et stykke og købe olien hos Venezuela. De har masser. Så kunne vi også more os over at se Trump skifte hudfarve fra rødorange til dyb purpur :-)

Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Anina Weber, Troels Brøgger, Torben K L Jensen, Alvin Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Stig Bøg 23. juli, 2019 - 06:47

Og her gik jeg og kroede mig i troen på at være den største EU-aficionado på disse sider.

Men A-våben til EU !!!!!!!!!! - NEJ, NEJ, NEJ

EU militært samarbejde - YES.
Men ikke engang et fælles forsvar á la "The United States Armed Forces" eller "Bundeswehr" er realistisk - eller ønskeligt.

Men der er fornuft i, at forsøge en samordning af de mange våbensystemer de 27 lande anvender, og forsøge sig med en vis arbejdsdeling de enkelte landes forsvar imellem, så vi ikke alle i 27 lande skal have alle militære kapaciteter.

Som det er nu disponerer EU ikke over nogen militær kapacitet overhovedet -
og det er vel OK.

René Arestrup

Mig bekendt har iranerne ikke lukket Hormuz-strædet. De har udført en lille 'gengældelses-aktion' over for briterne, som - på direkte foranledning af amerikanerne - kaprede et iransk tankskib ud for Gibraltar.
Og igen, regimet i Teheran fremstår ganske vist ikke i noget særligt flatterende lys, men jeg tvivler trods alt på, at Iran er ledet af en flok komplette idioter. De ved da godt, at i samme øjeblik de blot overvejer at lukke Hormuz-strædet, er de på vej ned ad en slidske, som, ultimativt, vil betyde deres eget endeligt.
Regimet forsøger derimod at vride sig fri af de sanktioner, landet er underlagt som en konsekvens af atomprogrammet. Og det så ud til at gå godt - lige indtil USA valgte at træde ud af atomaftalen.
USA har med andre ord valgt en direkte og meget konfrontatorisk linje over for Iran - uden tvivl inspireret af Benjamin Netanyahu og regimet i Saudiarabien.
Det er altså i denne højspændte situation, at Folketinget nu skal tage stilling til om Danmark skal sende et krigsskib til den Persiske Golf - officielt for at sikre fri sejlads gennem Hormuz-strædet, men reelt for at deltage i det militære pres, der er orkestreret fra Washington.
Er det klogt?

Anders Graae, Erik Fuglsang, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jens Bryndum, Anina Weber, Torben Jensen, Flemming Berger, olivier goulin, Peter Knap, Lars Løfgren, Carsten Svendsen, Annemette Due, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard
I 1960 og 64 sprængte henholdsvis Frankrig og Kina deres første atombombe. De havde længe været utilfredse med afhængigheden af de to supermagter. Skal EU være uafhængig af USA, skal det ikke gemme sig under den amerikanske atomparaply. EU kan naturligvis fortsætte med at være amerikansk vasal.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Først og fremmest bør der vel lægges vægt på, hvis koalition det er, er det USA's koalition, så bør vi takke nej, USA har tydeligt vist, at de ikke ønsker en konstruktiv dialog, men kun ønsker konfrontation. Er det derimod UK der samler koalitionen, så er jeg personligt mere posetiv stemt overfor anmodningen. UK har ikke som USA forkastet den aftale, som blev indgået med Iran, de har heller ikke, officelt, bakket op om de santioner som USA har geninført og udviddet imod Iran, og for den sags skyld alle der handler med Iran.

Skibstrafikken, den civile skal kunne bevæge sig frit, det gælder dog både igennem Hormuz strædet og Gibraltar strædet.

Torben Lindegaard

@Stig Bøg

Charles de Gaulle havde et yderst anspændt forhold til USA, UK & Nato -
i 1967 blev Nato's europæiske overkommando, SHAPE, smidt ud af Paris, efter at alle amerikanske flybaser i Frankrig var blevet krævet tilbageleveret.
Det var ved den lejlighed præsident Lyndon B. Johnson spurgte, om de også skulle flytte de amerikanske soldaterkirkegårde ud af Frankrig.

Jeg kan sagtens følge din tanke om EU's uafhængighed af USA - og jeg er helt med på en samordning af EU-medlemslandenes militære kapaciteter; men det er så dér det stopper for mig.

Arne Albatros Olsen

Hvis man bliver ved med at presse et dyr, et menneske eller en hel stat op i et hjørne, vil det uundgåeligt blive nødt til at lave et udfald for at komme ud af den pressede situation.

Det er helt klart USA's taktik for at fremprovokere en konflikt /krig med Iran for at fremtvinge et regimeskift. Noget tyder på, at der kun er kort tid tilbage, hvis ikke trykket lettes.

Og jeg spørger migselv , hvor dumme kan de være.

For hvis de havde blevet i den aftale der var indgået vedr. Iran's atomudvikling, havde droppet alle sanktioner, så landet kunne komme økomomisk på benene igen og trives, ville en sådan fremgang være den bedste garant for gradvise ændringer i det iranske samfund.

Hvor dum kan man være ?

Carsten Wienholtz, Jens Bryndum, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Jan Bisp Zarghami og Søren Bro anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Der kommenteres som om vi har et valg, når Don Corle….øh når præsident Trump kommer med et tilbud? Så kan vi naturligvis ikke sige nej.

Michael Friis

Venskaber forgår og genopstår. I 1980erne var Israel et meget vigtig våbeneksportør til Iran, dvs under Khomeini.
Politik er ikke altid smukt og af og til skal man vælge side. Det er en udfordring ved de store "blokke" man blive tvunget til "at blive" blandt sin flok trods egne interesser eller fornuft.

Søren Tomas

"Masse ødelæggelse våben" ja de løj sidste gang.....

Anina Weber, Troels Brøgger, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Sindssygen har taget overhånd i de ledende lag. SINDSSYGEN.

Vi må sige nej, nej og atter nej til at deltage i dette eskalerende militære vanvid, som verdenssamfundet burde have lært ikke kan vindes i og med og især fordi, det er atommagter, som strides. Det er jo et VANVID, som begynder at ligne det slutspil, som beskrives i johannes åbenbaringen. SÅ HOLD DOG OP. Vi, befolkningen må protestere mod disse modbydelige overgreb på vore liv.

Tue Romanow, Anders Skot-Hansen, Anina Weber, Troels Brøgger, Carsten Munk, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Søren Bro, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Kjeld Jensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg er enig i, at præstestyret i Iran ikke ledes af idioter. Men jeg er lidt i tvivl om, de har ret meget kontrol over revolutionsgarden. Og de kan godt have en ide om en rask lille krig omkring Hormuz-strædet.

Eva Schwanenflügel

@ David Zennaro

Ja, Revolutionsgarden agerer tilsyneladende meget på egen hånd.
Det så vi herhjemme med nedlukningen af alle broer og store gennemfartsveje, da en lille forening af iranske modstandsfolk blev truet her i Danmark.

Der er to regeringer i Iran. Den demokratiske, og så Revolutionsgarden med præstestyret som allerøverst.

Med den amerikanske regerings sanktioner bliver de reaktionære kræfter i Iran styrkede.

Eva Schwanenflügel

Det er ganske tragisk, for Iran er et land med en fantastusk historie, og uendelige muligheder for udvikling. Den udvikling bliver tilbageholdt af præstestyret.

Men den bliver i særdeleshed fastlåst og eskaleret af den amerikanske administration, der pt udelukkende er interesserede i krig.

Men Trump er valgt også for sin modstand mod krig, så han ville få store vanskeligheder ved at retfærdiggøre en ny krig i Mellemøsten.

Hans eventuelle genvalg afhænger faktisk af om han formår at holde USA udenfor store væbnede konflikter.

Derfor ser vi briterne anmode om bistand.

Carsten Wienholtz, Poul Kristensen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Breaking: Danmark indfører sanktioner USA og Trump! Sanktionerne gælder Insulin fra Novo Nordisk.

"The human cost of insulin in America - At 36 years old, she has already sold all of her possessions twice to afford the insulin her body needs every day."
https://www.bbc.com/news/world-us-canada-47491964

Nåh, nej. Det er bare kapitalisme............

Randi Christiansen, Jens Bryndum, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Koalitionen af idioter. Skal vi være med i den ? ...elleeeer koalitionen af røvslikkere, hvad med den ? eller koalitionen af kujoner der ikke tør tænke selv måske ? OG nej, vi har IKKE brug for USA's atomvåben heller, det var den gang det var de to religioner kapitalisme og kommunisme der stod overfor hinanden. Er der nogen der er klar over at USA har 800 baser rundt omkring på kloden sammenlignet med de 30-40 stykker russere og kinesere har ? Hvem er det der prøver at udøve verdensherredømme ? VAR det ikke på tide at vi satte vores lille fod ned som det hedder på damerikansk.

Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, olivier goulin, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Der er en stor risiko at krisen med Iran kan udvikle sig til en verdens krig. Trump er stadig hoved aktør i konflikten, men han siger samtidig at USA er ikke interessiret i konflikten da landet er nu selvforsynet med olie. Nemlig USA er ved at blive exportør af olie. Jeg tror han har en kynisk kalkyle med USA´s olie, der gør USA udenfor risiko i tilfælde af krig.

Danmark ER trukket ind i konflikten i Den Persiske Golf .(

"BRUSSELS (Reuters) - France, Italy and DENMARK gave initial support for a British plan for a European-led naval mission to ensure safe shipping through the Strait of Hormuz, proposed after Iran’s seizure of a British-flagged tanker, three senior EU diplomats said on Tuesday." https://www.reuters.com/article/us-mideast-iran-europe-exclusive/exclusi...