Læsetid: 5 min.

Demokraterne beder til, at Mueller vil kalde Trump en lovovertræder. Det sker næppe

Når den tidligere særlige anklager Robert Mueller onsdag skal til høring i Repræsentanternes Hus, vil Republikanerne have lettere spil end Demokraterne. Trumps partifæller skal blot have Mueller til at gentage sin konklusion om, at han ikke fandt beviser på en sammensværgelse med Rusland under den amerikanske valgkamp
Onsdag skal den tidligere særlige anklager Robert Mueller til høring i Repræsentanternes Hus. Her vil demokraterne forsøge at få ham til at indrømme, at Trump har brudt loven.

Onsdag skal den tidligere særlige anklager Robert Mueller til høring i Repræsentanternes Hus. Her vil demokraterne forsøge at få ham til at indrømme, at Trump har brudt loven.

Doug Mills

23. juli 2019

Det bliver op ad bakke for Demokraterne, når de onsdag formiddag amerikansk tid i Repræsentanternes Hus skal prøve at få tidligere særanklager, Robert Mueller, til at kalde præsident Donald Trumps bestræbelser på at lægge hindringer i vejen for undersøgelsen af hans valgkampagnes forbindelser til Rusland i 2016 for en strafbar lovovertrædelse.

Meget tyder faktisk på, at de republikanske udvalgsmedlemmer vil have lettere spil end demokraterne, mener Tom Patterson, professor i statskundskab og medier på Harvard Universitys Kennedy School of Government.

»Republikanerne skal bare have Mueller til at bekræfte konklusionen i rapporten, at han ikke var i stand til at finde beviser for en sammensværgelse mellem Trump-kampagnen og Rusland,« siger Patterson.

»Det er republikanernes trumfkort.«

Ifølge Patterson bliver det derimod en drøj opgave for demokraterne at få Mueller til at sige: – Ja, det er korrekt, at jeg ville have sigtet Trump for ulovligt at have obstrueret mine undersøgelser, hvis han ikke havde været præsident og bare en almindelig borger.

»Det kan demokraterne næppe få den forsigtige og ordknappe Mueller til at indrømme,« vurderer Harvard-professoren.

Og uden den indrømmelse fra Muellers side risikerer den fem timer lange høring at blive et kæmpe flop for det mindretal af demokratiske lovgivere, der stadig håber på at stille Trump for en rigsret i USA’s kongres.

Sparket til hjørne

Efter planen skal Mueller først afhøres i tre timer i retsudvalget, der bliver ledet af demokraten Jerold Nadler fra New York. Denne seance vil fokusere på anden del af Mueller-rapporten, hvori indicier og beviser på præsidentens forsøg på at stoppe den særlige anklagers undersøgelse fremlægges.

Det er i denne del af rapporten, at Mueller konstaterer, at han er nødt til at sparke spørgsmålet om eventuelle lovovertrædelser til hjørne, fordi et regulativ udarbejdet i Justitsministeriet i 1990’erne konstaterer, at en præsident ikke kan blive retsforfulgt, mens han er ved magten. Det kan derimod ske efter hans aftrædelse.

Efter frokost onsdag møder Mueller op til høring i efterretningsudvalget, hvis formand er demokraten Adam Schiff fra Californien.

Her vil fokus ligge på den første del af Muellers rapport, hvori den særlige anklager minutiøst gennemgår hver eneste kontakt eller forsøg på kontakt, der fandt sted mellem repræsentanter for Trump-kampagnen og folk, der angiveligt skulle stå i forbindelse med russiske agenter.

I denne første del af den 448 sider lange rapport konkluderer Mueller, at der ikke er tilstrækkelige beviser for en sammensværgelse af kriminel karakter mellem Trump-kampagnen og russiske agenter.

Det er under den anden høring, at de republikanske udvalgsmedlemmer forventes at stille spørgsmål, hvor Muellers formelle bekræftelse af manglen på beviser angiveligt kan blive gengivet som lydbidder på Trump-loyale tv-kanaler som Fox News.

Høringer i USA’s Kongres er normalt en lejlighed for lovgiverne til at krydse sværd med den siddende regerings repræsentanter med henblik på at sikre demokratisk kontrol af den udøvende magt. Men siden fjernsynets fremkomst i 1950’erne har kongreshøringer udviklet sig til en kappestrid mellem politikere og regeringsmedlemmer om at skabe et uforglemmeligt øjeblik, der foreviges i en lydbid.

»Høringerne minder på mange måder om tv-debatter under primærvalg, hvor det for kandidaterne gælder om at skabe en mindeværdig ordudveksling, der vil blive gengivet på aftennyhederne,« siger professor Patterson.

Men ligesom under tv-debatter i en valgkamp lærer seerne trods alt mere om emnerne, når de følger en kongreshøring direkte eller ser forskudte uddrag.

Offentliggørelsen af Mueller-rapporten.

Kevin Dietsch

Få læsere

Efter offentliggørelsen af Mueller-rapporten i april har den store udfordring for demokraterne været, at så få amerikanere har læst de mange sider. Rapporten er som bogudgivelse blevet solgt i omtrent 500.000 eksemplarer. Hertil skal lægges et ukendt antal downloads af pdf-filen fra Justitsministeriets hjemmeside.

»Et markant flertal af den amerikanske befolkning er ubekendt med rapportens konklusioner; det er vores udgangspunkt. Derfor er det vigtigt at få Mueller til at gentage sine konklusioner – især dem, der vedrører præsidentens mulige lovovertrædelser,« siger Hakeem Jeffries, demokratisk medlem af retsudvalget, til The New York Times.

Harvard-professor Patterson har valgt at tage udfordringen op. I løbet af nogle få uger har han på egen hånd udarbejdet og offentliggjort en forkortet version af Mueller-rapportens anden del – altså de kapitler, der omhandler Trumps angivelige forsøg på at stoppe særanklagerens undersøgelser.

Som e-bog på Amazon.com kan den forkortede udgave på 131 sider læses i løbet af halvanden time.

»Det er ikke et projekt, man går i gang med for at tjene penge. Det er sjældent, at amerikanerne har mulighed for at læse et så velskrevet dokument om vores regering som denne rapport. Og det ville være synd, hvis dens længde afskrækker nogle fra at læse den. Det var min tanke,« siger Patterson.

Ingen bølgegang

Robert Mueller møder ikke frivilligt op til høringerne onsdag. Lige fra den dag i maj han holdt en pressekonference i Justitsministeriet og trådte tilbage som særlig anklager, har han afvist indbydelsen med begrundelsen om, at rapporten er skrevet på en sådan måde, at den taler for sig selv. Kun en stævning fra de to kongresudvalg har overtalt Mueller til at deltage.

Hverken demokrater eller republikanere forventer, at Mueller vil fremlægge nye opsigtsvækkende beviser eller indicier. Formentligt vil han i sine svar følge rapportens formuleringer tæt.

»Hans eneste formål er at skabe så lidt bølgegang som muligt,« vurderer Patterson, der har fulgt høringer i Kongressen siden rigsretssagen mod Richard Nixon i 1970’erne.

Muligheden for en rigsretssag mod Donald Trump synes at være dalet drastisk siden offentliggørelsen af Muellers rapport i april.

I en nylig meningsmåling fra NBC/Wall Street Journal støtter kun 21 pct. af de adspurgte ideen. Halvdelen svarede, at det er på tide at lægge den såkaldte Russiagate på hylden.

I de demokratiske rækker i Kongressen findes der på nuværende tidspunkt heller ikke tilstrækkelig støtte.

I sidste uge blev der i Repræsentanternes Hus afholdt en afstemning om, hvorvidt der skulle anlægges en rigsretssag mod præsidenten i forbindelse med hans opfordring til fire kvindelige lovgivere om at vende tilbage til de lande, de stammer fra. Kun 95 ud af 241 demokrater stemte ja til forslaget. Kammeret består af i alt 435 medlemmer.

Forkvinden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, har gang på gang advaret sit parti mod at starte en rigsretssag, med mindre der foreligger solid folkelig opbakning, og det republikanske flertal i Senatet kan overbevises til at medvirke.

Pelosi og andre demokratiske partiledere mener dog, at høringerne med Mueller kan benyttes til at svække præsident Trumps kampagne for genvalg i 2020 ved at afsløre »korruption, løgne og diverse misgerninger«, skriver websitet Politico.

»Det næste præsidentvalg bliver et skæbnevalg for vort land. Denne præsident og hans regering udgør en eksistentiel trussel mod vort demokrati og det land, vi kender,« skal Pelosi have fremhævet for nylig under et privat møde med demokratiske lovgivere.

Kan Muellers intervention ændre hans rapports status i den brede befolkning efter de to måneders bearbejdelse af dens resultater, som Trumps folk har iscenesat? Det er spørgsmålet.
Læs også
Det er et frygtelig dilemma for Demokraterne: De kan ikke vinde en rigsretssag mod Trump, men de lader ham været hævet over loven, hvis de lader være med at indlede den, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • Morten Wieth
Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

Mon det går så nemt, republikanerne kan jo ikke allesammen være lige døve og blinde (det kan hævne sig). Trump er både adfærdsmæssigt og retorisk utilregnelig , grænsende til noget meget værre. Det hans parti siger ja til, er de også ansvarlige for fremover. De fejl Trump laver nu forsvinder ikke, fordi han forsvinder, som præsident. Ting tager tid at rette op. Obama brugte 8 år på at rydde op efter Bush og en del lykkedes ikke . Jeg er meget utryg ved Trump I USA og evt. Boris Johnsson i London og Putin i Rusland. Det er en grim cocktail.
Og med Ursula von der Leyden, får Boris kamp til sit uregerlige hår.

Karsten Lundsby og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Demokraternes leder Nancy Pelosi lader som om hun er stiv af skræk for at, den konkurrerende elites præsident Trump også vinder næste gang. Han udgør ligefrem en eksistentiel trussel......

Samtidigt skriver Trump-nørden Mitch McConnell på Twitter:
Leader McConnell@senatemajldr
I am glad the administration and Speaker Pelosi have reached a two-year funding agreement that secures the resources we need to continue rebuilding our armed forces. The next step is for the House and the Senate to pass this agreement so that President Trump can sign it into law.

Den eksistentielle trussel Trump skal bare have nogle flere penge til militær og overvågning, er
Pelosi´s konklusion.

Åh gud! Lad amerikanerne starte et nyt parti.........