Læsetid: 8 min.

Endnu en flygtet prinsesse fra Dubai og to andre udvalgte historier fra verden

Emiren af Dubai tordner i et digt mod sin hustru, der har taget flugten til London med parrets børn. I Sudan har de sluttet en slags fred. Og i Mexico er de begyndt at sende asylansøgere retur til deres hjemlande
Prinsesse Haya Bint Al Hussein med sin mand Mohammed bin Rashid Al Maktoum, premierminister af De Forenede Arabiske Emirater og de facto leder af Dubai, og deres datter Sheikha Al Jalila Bint Mohammed Al Maktoum.

Prinsesse Haya Bint Al Hussein med sin mand Mohammed bin Rashid Al Maktoum, premierminister af De Forenede Arabiske Emirater og de facto leder af Dubai, og deres datter Sheikha Al Jalila Bint Mohammed Al Maktoum.

Ammar Abd Rabbo

6. juli 2019

Her er tre vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Prinsesse Haya af Jordan er ikke den første til at flygte fra emiren af Dubai

Saftige historier om kongelige affærer i Mellemøsten kommer sjældent uden for paladsets mure, og det hører absolut til sjældenhederne, at en prinsesse flygter fra en emir. Men ikke desto mindre er det netop sket. Igen.

Mellemøstens mest glamourøse prinsesse, Haya bint al Hussein, er flygtet fra sin mand, den magtfulde sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum, premierminister af De Forenede Arabiske Emirater og de facto leder af Dubai.

»O, min skat, der er ikke mere at sige. Din stilhed har slidt mig ned,« begræder sheik Al Maktoum i et digt, der blev offentliggjort på hans hjemmeside forleden, men som nu er taget ned.

»Du har ikke længere et sted inde i mig. Jeg er ligeglad med, om du er i live eller død.«

Dramaet mellem de to royale har stået på i længere tid, men først nu er historien om flugten blevet tilgængelig for offentligheden.

Prinsesse Haya – datter til Jordans afdøde kong Hussein og halvsøster til Jordans nuværende, kong Abdullah II – flygtede angiveligt allerede for seks måneder siden til London med parrets børn på syv og 11 år. Ifølge flere vestlige medier søger prinsessen asyl i Storbritannien og skulle allerede have taget de indledende skridt i sin ansøgning om skilsmisse.

Ikke den første

Prinsessens flugt har efter sigende ført til et anstrengt forhold mellem Jordan og De Forenede Arabiske Emirater. Mere end en kvart million jordanere arbejder i Dubai, Abu Dhabi og Sharjah.

De penge, der sendes tilbage til Jordan, er afgørende for den jordanske økonomi. Og mange frygter, at sheik Al Maktoum nu vil straffe den jordanske kongefamilie, hvis ikke prinsessen vender hjem til hans palads igen.

I mellemtiden frygter Storbritannien også en diplomatisk hovedpine, hvis emiren kræver hende hjemsendt. De Forenede Arabiske Emirater har massive investeringer i Storbritannien.

Ingen kender endnu den præcise årsag til prinsesse Hayas flugt til London. Medier og tabloidaviser spekulerer i, at sheik Al Maktoum – som i den arabiske verden er kendt som en stor digter – skulle have en sadistisk side.

Prinsesse Haya er nemlig ikke den første, der flygter fra sheik Al Maktoums harem. Hans døtre Shamsa Al Maktoum og Latifa Al Maktoum har tidligere forsøgt at flygte, og især sidstnævntes flugtforsøg blev dramatisk.

Prinsesse Latifa, som Dubais sheik Al Maktoum har med en anden af sine seks koner, flygtede i 2018 med en tidligere fransk spion på en yacht. En måned senere blev yachten, Nostromo, opsnappet lige ud for Goa i Indien af amerikansktrænede kommandosoldater fra De Forenede Arabiske Emirater, som bragte prinsessen tilbage til Dubai, hvor hun stadig befinder sig.

Dengang anklagede prinsesse Latifa Al Maktoum sin fader for at mishandle hende og for at have myrdet sin marokkanske kone, »fordi hun snakkede for meget«.

Ikke ’mand’ nok

Så bombastisk i sine anklager har prinsesse Haya af Jordan ikke været siden flugten til London. Hendes tavshed og nu afsløringen af flugtskandalen har imidlertid affødt en masse fantastiske konspirationsteorier.

En af konspirationsteorierne omhandler den seneste krise mellem Iran og Golfen.

I længere tid har Saudi-Arabien, Emiraterne, USA og Israel dannet fælles front mod Iran og Houthi-bevægelsen i Yemen. Men de seneste uger har Emiraterne trukket i land. Sheikerne har skruet ned for retorikken over for Teheran og trukket styrker tilbage fra Yemen.

Ifølge konspirationsteorien har israelerne og deres allierede valgt at afsløre historien om prinsessens flugt som straf mod Emiraterne og for at afsløre, at den ellers så magtfulde emiratiske sheik Al Maktoum ikke er ’mand’ nok til at styre sine kvinder.

»O, jeg har en lidelse, som ingen medicin kan helbrede,« skrev sheiken i et nyt digt forleden.

»Ingen ekspert i urter kan hjælpe!«

  • USA sender asylansøgere tilbage til Mexico, som sender dem videre hjem

Jose Luis Gonzalez

For første gang hjemsendte de mexicanske myndigheder tirsdag en række af de asylansøgere, der af de amerikanske myndigheder er blevet sendt tilbage til asyllejrene i Mexico.

Indtil videre har man hjemsendt 69 personer, der har haft et ønske om at vende hjem, hvoraf 40 er sendt retur til Honduras, 22 til Guatemala og syv til El Salvador.

I en erklæring beskrev Mexicos udenrigsministerium det som begyndelsen på et »midlertidigt program for frivillig tilbagevenden« for migranter i det nordlige Mexico, der ønsker at vende retur til deres respektive hjemlande, skriver nyhedsbureauet AP.

Asyllejrene i Mexico har mødt voldsom kritik for deres horrible forhold med meget lidt plads. Og pladsen er blevet særligt trang, efter den mexicanske præsident Andrés Manuel López Obrador lovede USA at gøre mere for at holde migranterne på den mexicanske side af grænsen for at undgå øgede toldsatser fra amerikanerne.

For nylig har Mexico valgt at indgå en udvidelse af aftalen med Washington, så endnu flere mexicanske grænsebyer nu skal tage imod asylansøgere som en del af præsident Trumps politiske program, Remain in Mexico, hvor folk bliver sendt tilbage over grænsen, mens de får deres asylsag behandlet i USA.

Alt i alt er godt 17.000 asylansøgere af USA blevet sendt tilbage til lejrene i Mexico under programmet – der indtil videre har omfattet byerne Juarez, Tijuana og Mexicali – hvor folk kan se frem til at tilbringe adskillige måneder eller sågar endnu længere tid på at få deres asylsag behandlet.

Migrationslejrene har blandt andet modtaget massiv kritik af den uafhængige humanitære organisation Læger Uden Grænser, da mange af byerne omkring grænsen er »meget farlige steder«.

De peger især på byen Nuevo Laredo, som med den forestående udvidelse også skal til at modtage asylansøgere. Her bliver »flygtninge og asylsøgere ofte udvekslet til kriminelle grupper og udsat for vold – herunder afpresning, tortur, voldtægt og mord,« som organisationen skriver.

Ligeledes nævnes byer som Juarez og Tijuana også som farlige steder, ligesom stort set alle andre byer, der skal til at huse asylansøgere på vegne af det amerikanske præsidents politiske program.

Drikker toiletvand

Tirsdag kunne nyhedsbureauet Reuters fortælle om en delegation fra USA, der har været i den texanske by El Paso mandag i indeværende uge for at se nærmere på forholdene i byens lejr.

Herfra forlyder det, at delegationen fik besked på at aflevere deres telefoner forud for turen. Den demokratiske repræsentant Joaquin Castro formåede alligevel at få sin telefon med ind, hvorfra han optog en video af en kvinde i en meget trang celle.

Ifølge delegationen fortæller flere af asylansøgerne, at de har været tilbageholdt i lejren i El Paso i 50 dage, hvor flere er adskilt fra deres børn og blevet nægtet at få et bad i op til 15 dage, ligesom flere også er blevet nægtet adgang til medicin.

Ifølge den demokratiske repræsentant Alexandria Ocasio-Cortez, der også har besøgt lejrene, har flere kvinder sågar fået besked af personalet på at drikke vand fra toiletterne.

Siden januar og frem til juni har man i alt registreret omkring 104.000 uregelmæssige indvandrere i Mexico, hvoraf godt 76.000 er blevet hjemsendt.

  • Sudan: Militærrådet og protestbevægelsen er måske blevet enige

Marwan Ali

Den gode nyhed er, at både Sudans militære og civile ledere nu officielt har meddelt, at der er blevet indgået en aftale om at fordele magten, indtil der bliver udskrevet valg.

Desuden understregede parterne efter forhandlingerne, at de begge vil arbejde på at afslutte det dødvande, der har præget landet, siden Omar al-Bashirs afgang i april.

»Vi håber, at det bliver begyndelsen på en ny æra«, sagde Omar al-Degair, leder af den koalition der har forhandlet med militæret.

Den dårlige nyhed er imidlertid selve aftalen. Den er åben for fortolkninger, fyldt med løse hensigtserklæringer, og kan blive umulig at implementere i virkeligheden. Dele af aftalen omhandler for eksempel et roterende præsidentembede.

»De to parter enedes om at oprette et råd med et roterende militært og civilt præsidentembede i en periode på tre år eller lidt mere,« sagde den afrikanske unions mægler Mohamed Hassan Lebatt fredag.

Helt konkret betyder det, at militæret skal lede landet i de første 18 måneder, hvorefter magten overdrages til en civil regering i de næste 18 måneder. Først efter de 36 måneder (eller mere) regner parterne med at afholde et demokratisk valg.

Spørgsmålet er, om Sudans civile ledere der har siddet til forhandling med militærrådet kan overbevise den mistroiske protestbevægelse på gaden om fordelene ved den nyindgåede aftale. De civile ledere er måske ikke selv helt overbeviste om deres egen kunnen.

»Det bliver en svær opgave, men vi vil forsøge at overbevise vores folk om at det bliver en succes«, sagde veteranpolitikeren Siddig Yousif der har siddet ved forhandlingsbordet til BBC.

»Nogle vil vinde mere tid«

Aftalen blev fejret med gadefest i flere sudanesiske byer, herunder hovedstaden Khartoum hvor demonstranter brød ud i jubel. Men noget tyder på at mange almene sudanesere endnu ikke har forstået aftalens indhold.

Den sudanesiske journalist Yousra Elbagir rapporterer, at fraværet af internet i landet betyder, at mange mennesker endnu ikke kender detaljerne i aftalen. Blandt andet er der ikke mange der har forstået, at militæret får lov at regere de første 18 måneder hvor alt kan ske.

»Husk at mange af dem ude på gaderne kun er opmærksomme på, hvad der blev annonceret i pressen (takket være internet blackoutet) og ikke detaljerne om sammensætningen af præsidentrådet eller at militærrådet får lov at vælge deres »præsident« først«, skriver hun på sin Twitter.

Lektor ved Afrikastudier, Stig Jensen, forholder sig også skeptisk til aftalen.

»Overordnet set er det en positiv udvikling. Hvis de altså er blevet enige!«, siger han til Information.

»Men en overgangsperiode med et roterende præsidentembede lyder som om at nogle aktører forsøger at købe sig tid«, siger Jensen med reference til militærrådet.

Timingen af aftalen er heller ikke tilfældig, forklarer lektoren.

Den Afrikanske Union – som er hovedarkitekt og mægler bag aftalen i Sudan – holder i disse dage topmøde i Niamey, Niger. Og formanden for Den Afrikanske Union er ingen ringere end selveste Abdel Fattah al-Sisi, Egypten nuværende diktator.

»Al-Sisi og den afrikanske union forsøger at vise at de kan! Men inde i Sudan er så meget mistillid mellem parterne at det ikke bliver nemt at implementere den«, siger Stig Jensen.

Alan Boswell, senior forsker ved International Crisis Group kommer med samme konklusion på sin Twitter:

»Store nyheder ud af Khartoum, Sudan. Men det er ikke slut. Militærrådet forhandler tydeligvis ikke i god tro, og blot løbet tør for manøvrerum for nu. Presset skal fortsætte i dage, uger, år fremover«.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu