Baggrund
Læsetid: 4 min.

EU-topmøde igen-igen-igen: 18 timer brugte de 28 statsledere på at nå frem til ingenting

De slog deres egen rekord i langtrukne nattemøder, men det hele endte uden en løsning, da EU-lederne for tredje gang forsøgte at finde ud af, hvem der skal lede unionen de næste fem år
Angela Merkel og Donald Tusk kom til EU-topmødet med en plan: Den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans skulle være kommissionsformand. Men så let skulle det ikke gå. Her er Timmermans fotograferet inden en tv-debat tilbage i maj.

Angela Merkel og Donald Tusk kom til EU-topmødet med en plan: Den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans skulle være kommissionsformand. Men så let skulle det ikke gå. Her er Timmermans fotograferet inden en tv-debat tilbage i maj.

ROBIN VAN LONKHUIJSEN

Udland
2. juli 2019

Angela Merkel og Donald Tusk havde tydeligvis forregnet sig.

Det forlyder i hvert fald, at en lille håndfuld EU-chefer – Merkel, Tusk, Emmanuel Macron, Pedro Sanchez og Mark Rutte – havde siddet i korridorerne under G20-mødet i Osaka og stykket et kompromis sammen om EU’s topposter:

Den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans skulle være kommissionsformand, og den tyske konservative Manfred Weber skulle være formand for Europa-Parlamentet. De to var jo begge spidskandidater, så på den måde ville spidskandidatprocessen blive knæsat, og det ville glæde parlamentet.

Så kunne de konservative få posten som EU’s udenrigschef, og de liberale kunne få posten som formand for Rådet, og så måske en fransk kvinde som ECB-formand. Voila.

Med den plan i lommen fløj Merkel og Tusk tilbage til Bruxelles for at deltage i den konservative EPP-families traditionelle formøde inden det ekstraordinære EU-topmøde søndag aften. Men her gik det helt galt.

EPP-pingerne var rasende over Osaka-planen, ja, flere regeringschefer undsagde ligefrem kansler Merkel offentligt, da de ankom til topmødet:

»EPP er ikke blevet enige om den pakke, der er blevet forhandlet i Osaka,« sagde irske Leo Varadkar på den røde løber.

Og den bulgarske premierminister, Bojko Borisov, var endnu mere direkte:

»Merkel er formand for CDU. Ikke EPP.«

Topmødet var knap begyndt, og der var allerede problemer.

’En historisk fejltagelse’

Donald Tusk reagerede prompte. Han udskød topmødemiddagen, så EPP kunne få styr på sig selv, og de næste godt tre timer var der møder på kryds og tværs.

Først klokken 21 tog statscheferne hul på mødet med en omgang ærtesuppe og søtunge. Der gik dog ikke mere end et par timer, så måtte Tusk igen afbryde forhandlingerne – uenighederne var for store. Måske nægtede EPP at opgive kommissionsformandsposten. Måske nægtede Visegradlandende at acceptere Frans Timmermans.

I hvert fald brugte Tusk næsten fem (!) timer fra midnat til solopgang på at holde møder med samtlige statschefer enkeltvis.

Forhandlinger på film

I de sene nattetimer søndag fik offentligheden et herligt lille indblik i diplomatiets dunkle krinkelkroge: Det skte via en underlig håndholdt og smågrynet liveoptagelse på den bulgarske premierministers Bojko Borisovs facebookside, som af uvisse årsager blev optaget fra hans midnatsmøde med den socialdemokratiske spidskandidat Frans Timmermans.

De to herrer sidder i hvert sit dybe lædermøbel med hver sin tykke mave stikkende frem, og de taler sammen via en engelsk tolk.

»Der tegner sig et kompromis i horisonten«, siger Borrisiov og åbner håndfladerne mod loftet.

»Weber tager parlamentet, og du tager Kommissionen.«

Timmermans smiler, det lyder da godt. Men så begyndte bulgareren at opliste alle de ting, han godt kunne tænke sig: Det er noget med en gasstation, der gerne må ligge i Bulgarien, et medlemskab af Schengen og et problem med EU’s anti-korruptionsarbejde …

Og Timmermans, der i årevis har talt for mere »transparens« i EU, vender sig så imod kameraet:

»Jeg er ikke sikker på, at vi skal optage alt det her,« siger han og smiler og vender sig så mod kamerat.

Så slutter optagelsen.

Ifølge Financial Times testede han nye EPP-navne som mulige kandidater til kommsionsformandsposten: Brexit-forhandler Michel Barnier, chef for Verdensbanken Kristalina Georgieva og premierminister Leo Varadkar. Ingen af de tre er som bekendt spidskandidater.

Imens løb Frans Timmermans fra møde til møde i Bruxelles: Med Andrej Babis fra Tjekkiet, med Bojko Borisov fra Bulgarien og med den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, som ellers meget tydeligt har sagt, at han ikke vil have Timmermans.

»Timmermans er ikke en kompromiskandidat,« sagde polakken, da han ankom til topmødet søndag.

»Han forstår helt sikkert ikke Centraleuropas problemer.«

Det ville være »en historisk fejltagelse« at gøre Timmermans til formand tilføjede Viktor Orbán.

Det er Timmermans’ store problem. Som næstformand i EU-Kommissionen har han tordnet så meget imod Polen og Ungarns problemer med retssikkerheden, at han har fået sig en masse fjender. Han bliver set som »Tysklands mand«, som Søren Riishøj, lektor emeritus fra SDU, siger.

»Regeringen og den højrenationale presse i Polen har ført noget nær en kampagne rettet mod Timmermans. Det gælder også i Ungarn – næsten som kampagnen imod George Soros. At lade ham blive kommissær ses som en provokation; som det gamle EU’s krig mod de nye lande fra øst,« siger Søren Riishøj.

18 timer

Tilbage i Rådet var journalisterne for længst begyndt at poste billeder af kolleger, der sov hen over skrivebordene, da Tusk indså, at de tre alternative EPP-kandidater ikke kunne mønstre et flertal. Og så kunne de 28 statsledere da lige så godt få sig en omgang morgenmad og fortsætte forhandlingerne i plenum med Timmermans’ kandidatur i centrum.

Imens løb rygterne i pressen: Vestager som udenrigschef, nej, Vestager som første viceformand i Kommissionen, nej, Vestager helt ude. Charles Michel som rådsformand, nej, som udenrigschef, nej, helt ude. Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, var i spil. Ingen nævnte Thorning eller Løkke.

Hele morgenen blev der forhandlet »både ude i garderoben og helt inde ved bordet«, som Mette Frederiksen en kende overrasket konstaterede om den hektiske aktivitet ved sit første EU-topmøde nogensinde. Det skulle også vise sig at blive det længste nogensinde.

For lige da alle troede, at en aftale stod for døren (hvorfor ellers blive ved så længe?), stoppede de.

Mandag ved middagstid var det slut. Nu skulle alle have »en lille lur«, som Mark Rutte sagde på vej ud, og så kunne man fortsætte tirsdag morgen klokken 11.

I alt 18 timer – fra klokken 18 søndag aften til klokken 12 mandag morgen – brugte de 28 statsledere på forhandlingerne, og det er to timere længere end den hidtidige topmøderekord, som blev sat under den græske gældskrise i juni 2015.

På vej ud fik Macron lige kaldt det hele »en fiasko« og brokket sig over, at EU var så ineffektivt.

Og Merkel fortalte, at hun faktisk ikke anede, hvad de skulle gøre, når de gik i gang igen.

Som hun sagde til de tyske journalister:

»Hvis vi vidste, hvad der vil ændre sig til i morgen, så havde vi fortsat i dag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Nej, alt er en proces og en bevægelse henimod en løsning. Hold nu op med denne perverse uformåen i forhold til at forstå, hvordan verden bevæger sig.

Troels Brøgger

Proces....som er ude af kontrol. Hold nu op med den perverse klamren til et udemokratisk monster af E-Uformåenhed. Nedlæg lortet og lad os starte på RIGTIGT europæisk samarbejde! Mellem frie selvstændige nationer.

Jes Balle Hansen , Michael Friis, Carsten Mortensen, Per Torbensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jakob Lykkebo Østergaard

@Troels Brøgger
Sidst vi havde et rigtigt europæisk samarbejde mellem frie selvstændige nationer, foregik forhandlingerne mellem skyttegrave og bunkere. Jeg tror ikke der er nogen, der mener at EU i sin nuværende form er perfekt - langt fra - men jeg kan simpelthen ikke se for mig, at noget bedre samarbejde ville opstå af sig selv, givet den politiske situation i Europa i øjeblikket. Sådan et samarbejde var jo kun reelt som følge af en verdenskrig i første omgang.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen, Torben Hansen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jamen det gør de da mere end gerne. De får sikkert 1.600 skattefrie kroner i diæter hver time.

Gasstation mig her, og Schengen-medlemskab mig dér. Jeg tror ikke det spiller nogen rolle i EU's udvælgelse af dygtige folk til vigtige topposter..

Der er mange som har kaldt statschefernes kreds for et 2. kammer, et modererende og kontinuitetsøgende politisk organ, der kan sætte det reformvillige Europa-parlament på plads. Og modererende ser udvælgelsen af især kommissionsformand ud til at være.

For skal man finde en rød tråd i de mange meldinger om hvem og hvad - og især kontinuiteten fra de tidligere udvælgelser, så kan formanden reelt kun komme fra 5 lande. Af forskellige opgørelser f.eks. Oxfams, fungerer 5 lande som skattely indenfor EU. Her finder vi først og fremmest Jean-Claude Junckers Luxembourg. Næste land på listen er............godt gættet Frans Timmermans Holland.

Så skulle man være så heldig at sidde med en 100 krone-seddel om 5 år, når den næste kommissionsformand skal vælges, så vil mit tip være, at sætter dem på en irer, en cypriot eller en malteser.....

Torben Lindegaard

Der er altså et eller andet helt forkert i, at formandsskabet for EU Parlamentet indgår i stats- & regeringsledernes kabale.

EU Parlamentet burde frit kunne vælge sin egen formand.

Stats- & regeringslederne har gevaldigt travlt med at nedgøre EU Parlamentet -
lige fra den tvungne flytning fra Brussels til Strasbourg 1 uge hver måned til valg af formand.

Karsten Lundsby, Torben Skov, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man sætter sig i en rundkreds og drejer en flaske. Hvor svært kan det være?

Troels Brøgger

@Jakob Lykkebo Østergaard
Først et citat fra en artikel i Politiken idag 3. juli. Den handler om troværdigheden af EU administrationen. Emnet er sprøjtemidler.
"Ifølge Christel Shaldemose er det problematisk, fordi EFSA ikke selv har ressourcer til at kontrollere mange kemikalier, og det er senere kommet frem, at de dokumenter, der ligger til grund for frikendelse af stoffet havde passager, der var direkte afskrevet fra kemikaliegiganten Monsanto, der producerer Roundup."
Hyggeligt ikke ?
Det der LAMME krigsargument bliver skamredet af EU tilhængere ustandseligt! Kom nu videre!!

Karsten Lundsby og Jakob Lykkebo Østergaard anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Der er jo rigtigt at der er fravær af krig i øjeblikket i Europa. Men fred ? Gule veste i Frankrig, optøjer i Grækenland, optøjer i Spanien, højredrejninger i Ungarn, Polen mm.
EU´s fastlåsning af staternes økonomi og deraf følgende socialt betingede optøjer. Fat nu mod! Det KAN lade sig gøre at skabe noget bedre. Husk lige på at EU er startet som en handelsforanstaltning, og såden er er ikke egnet til demokratisk statsdannelse.

Jakob Lykkebo Østergaard

Troels Brøgger
Jeg har absolut sympati for din holdning, jeg har desværre bare ikke din optimisme længere når det gælder nedrivning og opbygning af et nyt europæisk samarbejde. Jeg tror desværre heller ikke at højredrejningen i Europa går væk af sig selv, som følge af EU's kollaps. Ja, socialt betingede optøjer er følger af, at folk føler sig pressede, men presset går altså ikke væk fordi fastlåsningen fra EU's side forsvinder. Det er stadig en global økonomi, med et globalt pres.
Den linje Grækenland kørte med sin økonomi kunne de jo ikke blive ved med meget længere uden et meget værre kollaps end hvad de oplevede. Og nej, jeg er bestemt ikke glad for den umyndiggørelse af det græske folkestyre, som vi så.

Nu kan jeg ikke læse den artikel fra Politiken, som du citerer, men udfra citatet, så vil min umiddelbare reaktion være, at EFSA burde have (eller i hvert fald kunne få) bedre forudsætninger for at modsvare Monsanto, end 28(27) individuelle stater kan. Men nej, det er da helt klart ikke hyggeligt, det er skammeligt.

Jeg kunne godt tænke mig, at dem der advokerer for et nyt, bedre, europæisk samarbejde giver et link til nogen, der kommer med et forslag på hvordan sådan et skulle se ud. Hvordan kommer det i stand og hvor ligger suveræniteterne? Hvordan bekæmper man tax-haven lande indenfor Europa og hvordan står vi imod gigantkoncerner som Amazon, Monsanto osv.?
Jeg vil da gerne have optimismen tilbage.

Troels Brøgger

@Jakob Lykkebo Østergaard
Desværre behøver jeg ikke at gå længere end til dagens avis for at føje endnu en absurditet til billedet. Her er citat fra indledningen af dagens leder:
" Valget af EU-ledere er et demokratisk nederlag for Europa
Efter europaparlamentsvalget så vi konturerne af et nyt og bedre EU. Mere åben debat, en ny parlamentarisme og mere folkelig legitimitet. Men efter tre lukkede topmøder i Bruxelles vaklede statslederne tirsdag aften ud i sommernatten og annoncerede, at – voilà – nu har de skam selv udpeget lederen af vores stolte kontinent: En tysker ingen aner, hvad mener. Vi blev narret. Og det er en demokratisk skandale.
Ursula von der Leyen står til at skulle være EU-kommissionsformand og skulle udpege EU-kommissærer, stå i spidsen for al EU-lovgivning og de næste fem år mødes med alverdens statsledere på EU-borgernes vegne."

Med hensyn spørgsmålet om beskatning af de multinationales beskatning kan j oplyse at det meget tit har været EU domstolen der har standset enkeltlandenes forsøg på at indrive skatter under henvisning til traktatens krav om fri bevægelighed for kapital.
M.h.t. de multinationale:
Margrete Vestager var den eneste af de tidligere kommissærer som konsekvent afviste at tage mod lobbyister. Hun turde og at pålægge virksomheder store bøder for konkurrenceforvridning. Hun ville jo i et ordentligt system være selvskreven som kommisionsformand ikke ? Det blev hun bare ikke.
Nogen gange er man bare nødt til at gå i gang med møgarbejdet Jakob, også selvom det indebærer ubehageligheder og risiko. Her er møgarbejdet at melde sig ud af et halvkorrupt foretagende og finde modet til at stå ved demokratiske værdier og hæderlighed.