Læsetid: 6 min.

Euroen er i problemer, og det skyldes hverken italienske populister eller dovne grækere

Det er ikke finanspolitisk uansvarlighed, der ligger til grund for euroens problemer, men derimod systematiske, makroøkonomiske ubalancer mellem medlemslandene. De reformer, der skulle bringe euroen på ret kurs, har nu ligget brak i et år
Det er ikke finanspolitisk uansvarlighed, der ligger til grund for euroens problemer, men derimod systematiske, makroøkonomiske ubalancer mellem medlemslandene. De reformer, der skulle bringe euroen på ret kurs, har nu ligget brak i et år

Sofie Holm Larsen

16. juli 2019

Mens Europas politiske elite kæmper for at konstituere en ny ledelse af de centrale institutioner – fra kommissionen til Den Europæiske Centralbank – rasler skeletterne i skabet.

Sidste forår var retorikken skæbnesvanger og dyster: Det var altafgørende, lød det, at afgørende reformer af Europas økonomiske og monetære union (ØMU) blev vedtaget på EU-topmødet i juni. Ellers kunne euroen igen komme under pres – f.eks. foranlediget af en stadigt dybere italiensk statsgældskrise – og i sidste ende kunne det europæiske projekt i bredere forstand komme i alvorlige problemer.

Siden da er et år gået og status er: ingen væsentlige reformer af ØMU’en er vedtaget, ingen grundlæggende problemer er løst. Det største problem er imidlertid, at kommissionen – og langt størstedelen af EU-landenes statsledere – tager udgangspunkt i en overfladisk analyse af, hvad problemet er og derfor i øjeblikket ikke er tilnærmelsesvist i nærheden af at kunne løse det.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Andersen
  • Johnny Christiansen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Jørn Vilvig
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Caspar Christiansen
  • Christian Estrup
  • Michael Friis
  • Henrik Günther
  • Michael Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Werner Gass
  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Pietro Cini
  • Thomas Tanghus
  • Peder Pedersen
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
Alvin Jensen, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Johnny Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Jørn Vilvig, Jens Thaarup Nyberg, Caspar Christiansen, Christian Estrup, Michael Friis, Henrik Günther, Michael Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Katrine Damm, Christian Mondrup, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Pietro Cini, Thomas Tanghus, Peder Pedersen , Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Virkelig god artikel.
Glæder mig til næste afsnit i optrevlingen af EURO-krisen.

Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Katrine Damm, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Thomas Tanghus og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

ØMU'en og den fælles mønt er en oplagt god ide, HVIS de deltagende lande er rimeligt ens. Det er de bare ikke i EU og derfor har vi balladen. Der er en voldsom forskel på nord/syd og øst/vest i EU.

Hvis man skulle lave det her ordenligt så lavede man de strukturelle reformer/ensretninger først og derefter indførte ØMU'en så den fungerede. Men denne vej har vist sig politisk umulig.

I stedet har man sat vognen foran hesten og indført ØMU'en først, i håb om, at reformer og ensretning ville komme hen ad vejen.

Nu har vi så balladen fordi reformerne ikke kom. Spørgsmålet er nu om man kan tvinge reformerne ned i halsen på de lande, som stritter ud til siderne, eller om man helt eller delvist må opgive ØMU'en.

Kan man køre 'Nødvendighedens politik' eller knækker filmen?

Alvin Jensen, Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Claus Nielsen, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Stater skal ikke låne.
Når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld, af indlysende grunde, ikke ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun, at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod efter lånemanøvren bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm. er de kendte værktøjer.

Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og grænser for hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing staten har lagt til side. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

Jesper Pedersen

Gigant katastrofe, at lande ikke kan opnå højere produktivitet gennem devalueringer - Ingen af de sydeuropæiske lande kan følge med Tysklands über-høje produktivitet

Se bare på, i øvrigt meget produktive, Sverige, hvor en krone nu kun koster 70 danske øre - I 1980 kostede den 140 øre.

Alvin Jensen, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Det hele bygger på en konkurrence nationerne imellem. Der er reelt intet samarbejde. Tyskerne drager fordel af at Euroen er svagere end DMen ville have været netop på grund af de andre lande ligger med røven i vandskorpen og derfor ser de ikke nogen grund til at ændre disse forhold.

Der er desværre ikke noget der tyder på at magten i EU har flyttet sig efter valget. Vi kan vente os mere af samme skuffe selv om vi har brug for en helt anden økonomi hvis vi skal løse de problemer vi står overfor.

Alvin Jensen, Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En suveræn stat kan lave sin egen valuta så er der ingen FINANSIEL begrænsning. Vi køber f.eks. dyre militærfly uden at blinke. Vi skal ikke først til at indkræve skatter for at betale. Vi er ikke bundet til guldstandarden. At tro at statens budget er det samme som et husholdningsbudget er lige så naivt som at banken kun låner de penge ud som står på kundernes kontoer.

Begrænsningen er nogle andre som f.eks. inflationen, som man af gode grunde ønsker at holde i skak. Det gjorde man tidligere ved hjælp af renten. Gik det for hurtigt kunne man gøre det dyrere at låne penge, og omvendt kunne man ved at sænke renten sætte fut i fejemøjet. Det redskab dur bare ikke mere - for renten er omtrent 0, hvis den ikke ligefrem er negativ. En anden interessant observation er at selvom man har sænket renten og ydermere pumpet penge ind gennem QE (Quantitive Easing) fra centralbanken i EU så har det heller ikke virket efter hensigten. Bankerne har i stedet lånt ud til boligbobler og spekulation.

Der hvor jeg vil hen er at staten eller det offentlige kan sagtens selvfinansiere, ja det er faktisk nødvendigt at de gør det for at løse bl.a. klimaproblemerne. Bankerne skaber jo hele tiden penge, de så kalde fiat-penge, men de går hovedsageligt til føromtalte udlån, så det drejer sig reelt om at få styr på hvad der lånes ud til og hvor meget. Dvs. man skal have bedre kontrol med bankernes udlån eller være bedre til det - om muligheden er der men ikke bliver brugt ved jeg ikke.

Dog er det VIGTIGT at staten undlader at optage lån i udenlansk valuta - det er bedre at udskrive statsobligationer eller trykke pengene. Det kan nemlig gå hen og blive meget dyrt.

Hvis vi har teknologien og vi har ressourcerne til at skabe en "New Green Deal" så har vi også mulighed for at finansiere det. Vi kan sætte det på finansloven og budgettere med det som vi gør med alt andet offentligt finansieret f.eks militæret. Vi behøver ikke opfinde nye ordninger for at staten skal have råd til at gå i gang med grønne projekter. Det vi skal bekymre os om er om vi kan skaffe ressourcerne til dette og så ellers sende pengene i den rigtige retning.

Dog er vi begrænset af finanspagten i - Thorning-regeringens fortjeneste. Ja, formodentlig støttet af et stort flertal i folketinget. Den danske befolkning ønsker åbenbart at fortsætte den neoliberale økonomiske politik styret fra EU. Så selv om vi ikke er tilsluttet Euroen så ved de hvor de har os. EU er desværre bare på vej i forkert retning og de vil meget hellere bilde folk ind at de bliver nød til at betale endnu højere skatter og afgifter på grund af klimatruslen end ændre den økonomiske politik som går ud på at fylde velhavernes lommer.

Alvin Jensen, Tommy Clausen, Mikael Velschow-Rasmussen, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Jan Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Michael Friis

EU og Euroen lever videre fordi mange ikke kan overskue alternativet og drømme om et andet samfund bliver stemplet populistiske.
Der er altid et alternativt. Men EU skal nok gå helt galt før det sker. Kan EU overleve, at Euroen falder fra hinanden. Jeg er lykkelig over at Danmark ikke er med, trods det klart vil kunne mærkes i ikke Euro lande, den dag Euro kollapser.

Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Nille Torsen, Claus Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er intet galt med populisme. "Det modsatte af populisme er ikke demokrati, det er elitisme"
fra "Det populistiske manifest"
https://butik.information.dk/products/det-populistiske-manifest

populism: the political doctrine that supports the rights and powers of the common people in their struggle with the privileged elite

elitism: the notion that power must be relegated to the hands of a few, and kept away from the hoi polloi. (de mange, folket)

elitism: populism is to be concerned with the interests of ordinary people. elitism is to be concerned with the interests of the elite.

https://www.synonyms.com/antonyms/populism

Alvin Jensen, Claus Nielsen, Jan Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Men vil netop ikke finanspolitisk lempelser i Tyskland + de nordiske lande, der både har relativt gode offentlige finanser, mens også makroøkonomiske fordele - i form af overskud på handelsbalancerne, løse ØMU'ens umiddelbare problemer . Og dermed skævridningen af EU.

Vi burde således sætte nogle arbejder i gang heroppe nordpå (og køre med underskud på de offentlige budgetter i en periode). Det kunne være noget nødvendig infrastruktur ibm. klimaomstillingerne, f.eks. højhastighedstoge og forskning. De sydlige lande kunne så indirekte få mere gang i hjulene, og forbedre deres store underskud på deres handelsbalancer i et hug.

Alvin Jensen og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Pia Nielsen, så længe en stat kun køber varer indenlandsk, og kan få landets borgere til at acceptere landets egen valuta som betalingsmiddel (om ikke andet i det omfang, pengene skal bruges til at betale skatter med), så fungerer det, som du skriver. Men det rækker altså ikke ret langt!

Eftersom en amerikansk virksomhed som Lockheed Martin ikke kan betale deres arbejdere eller leverandører i danske kroner, så henvender de sig til den danske Nationalbank for at få ombyttet de danske kr. med USD. Da den danske Nationalbank ikke kan udstede USD, så er de nødt til at låne eller købe dem. Og hvis ingen vil have DKK, fordi den danske seddelpresse bare kører løs - så stopper festen lige der. Det samme gælder for mulighederne for at importere metaller, komponenter og alt andet, som dansk industri er afhængig af for at kunne producere varer til hjemmemarkedet og til export. Ligesom statens muligheder for at købe fx scannere hos Siemens til kræftbehandling stopper.

Uanset hvor "suveræn" en stat er kan den ikke bare trykke penge ad libitum - og det kan banker heller ikke. Ja, i første omgang "laver en bank penge", når den yder et udlån. Men låntager bruger jo pengene til et eller andet, dvs. betaler en leverandør. Og leverandøren vil gerne have pengene ind på sin bankkonto. I den transaktion får leverandørens bank en fordring på kundens bank. Det er også OK - men kun indtil leverandørens bank ikke længere tror på, at kundens bank kan betale (sådan - rigtig betale, i den yderste konsekvens med penge, som står i Nationalbanken). Hvis den tillid forsvinder, så forsvinder bankens evne til at "lave penge" - og så går banken konkurs, for så skal alle interbanklånene indfries. Det var det, der skete i finanskrisen.

Du har kun forstået de indledende 25% af af systemet. Derfor er dine konklusioner hen hen i vejret - du argumenterer præcis ligesom Baron von Münchhausen!

Nils Bøjden

"Vi burde således sætte nogle arbejder i gang heroppe nordpå (og køre med underskud på de offentlige budgetter i en periode)"

Nej. Det vil få lønningerne til at eksplodere ukontrolleret til skade for alle. Sidst det skete var under Fogh hvor staten pludselig var lønførende hvilket var en af grundene til at der forsvandt 200.000 stillinger i produktionssektoren. Staten skal til at bygge når der er nedgang i det private erhvervsliv.