Læsetid: 9 min.

EU’s nye fantastiske fem er gamle kendinge i Bruxelles, men ikke for omverdenen

De fem politikere, som nu står til at bestride EU’s topposter de næste år, var ukendte for den brede offentlighed, indtil de sent tirsdag aften blev præsenteret som en færdigforhandlet pakke af EU’s 28 statsledere. Fælles for alle er dog, at de er velkendte i Bruxelles
Ursula von der Leyen, der er nomineret til posten som formand for EU-Kommissionen, sammen med den nyvalgte formand for Europa-Parlamentet David Sassoli.

Ursula von der Leyen, der er nomineret til posten som formand for EU-Kommissionen, sammen med den nyvalgte formand for Europa-Parlamentet David Sassoli.

Vincent Kessler

4. juli 2019

Ursula von der Leyen

Nomineret til posten som formand for EU-Kommissionen

60-årige tyske Ursula von der Leyen er født og opvokset i Bruxelles, hvor hun gik på den europæiske skole frem til 1971. Hendes far, Ernst Albrecht, arbejdede i sin tid som kabinetchef for den tyske kommissær Hans von der Groeben.

Ritzau Scanpix

Hun studerede ifølge Financial Times først økonomi i Tyskland og siden hen for en periode på London School of Economics, men hun færdiggjorde aldrig økonomistudierne, og besluttede sig i stedet for at studere medicin og blive dr.med. med speciale i gynækologi.

I 2013 blev hun forbundsrepublikkens første kvindelige forsvarsminister, og hun har ifølge The New York Times tidligere bestridt poster som familieminister samt arbejdet i flere af Angela Merkels ministerier.

Tirsdag blev hun så af EU’s stats- og regeringschefer udpeget som deres bud på den nye formand for EU-Kommissionen.

Til den tyske avis Die Zeit sagde hun tilbage i 2015, at hendes mål er et »mere integreret Europa«, og at hun har et ønske om, at hendes børnebørn skal bo i Europas Forenede Stater, ligesom hun tidligere har luftet tankerne om en fælles europæisk hær – med andre ord står EU-Kommissionen til at få en formand, der vil have mere EU og mindre nationalstat.

Som forsvarsminister har Ursula von der Leyen hævet Tysklands militærudgifter, som USA’s præsident Trump ønsker det, men der er dog ifølge Financial Times stadig et godt stykke op til de to procent af BNP, som den amerikanske præsident tidligere har dikteret.

Derudover har hun også flere gange lagt sig ud med den tyske hær – som i 2017, hvor hun udtalte, at hæren »havde et attitudeproblem« og havde »svagheder i ledelsen«, efter det kom frem, at en højreorienteret officer i den tyske hær havde planlagt angreb rettet mod højtstående politikere i landet. Ligesom hun også har fået kritik for ikke at have formået at opgradere den tyske hær, der materielt trænger til en kærlig hånd.

Derudover har hun blandt andet plagieret dele af sin ph.d., og som familieminister stod hun bag en internetcensurlov, hvorefter hun i Tyskland blev døbt »Zensursula«.

Familien som institution har været en central del af hendes politiske virke: Hun startede som familieminister i Merkels regering, hvor hun kæmpede for flere vuggestuepladser, mere forældreorlov, kvindekvoter i bestyrelser, kunstig befrugtning og homoægteskaber.

Hun har været en drivende kraft i CDU’s værdipolitiske venstredrejning. Selv har hun syv børn.

Hun blev engang anset som mulig arvtager til Angela Merkel, men det er ikke alt, hvad Ursula von der Leyen har stået i spidsen for, der har været lige populært i Tyskland, og det har formentligt sat en stopper for hendes muligheder som partileder og kanslerkandidat.

På samme baggrund er der også flere kritikere, der kritiserer stats- og regeringschefernes udnævnelse af Ursula von der Leyen til posten som formand for EU-Kommissionen.

Charles Michel

Formand for Det Europæiske Råd

Det er Belgiens yngste regeringschef i mere end 150 år, der nu er udset til at stå i spidsen for Det Europæiske Råd. Liberalisten – der var leder af det liberale, franskorienterede parti Mouvement Réformateur indtil 2014, hvor han blevet betroet posten som ministerpræsident – beskrives af Financial Times som en økonomisk reformist, og så er han uddannet jurist.

Julien Warnand

Han er søn af den liberale politiker Louis Michel, der også brugte dele af sin karriere i EU-Kommissionen.

At være blandt de yngste politikere er ikke uvant for den nu 43-årige Charles Michel, der ifølge The New York Times allerede som 18-årig opnåede titlen som byrådsmedlem og som 23-årig blev det yngste medlem af det belgiske parlament. Som bare 38-årig blev han premierminister i Belgien.

Det var også Charles Michel, der stod i spidsen for Belgien i et af landets største tragedier i nyere tid, da terrorister i marts 2016 angreb et metrotog i Bruxelles samt i byens lufthavn.

Med posten som formand for Det Europæiske Råd – en post, der også går under betegnelsen EU-præsident – vil Charles Michels hovedopgave bestå i at styre topmøderne, finde løsninger og kompromiser, men han skal også stå i spidsen for Rådet, der udstikker den politiske linje fremadrettet.

Det sker i en tid med store interne uenigheder i EU. Men det er ikke nogen uvant opgave for den unge toppolitiker at få stridende parter til at samarbejde, da han i hjemlandet har stået i spidsen for en noget uortodoks koalitionsregering bestående af liberale, konservative og et stort flamsk separatistparti.

Koalitionen gik dog i opløsning sidste år, efter separatisterne skruede op for en hårdere retorik over for migranter og trak sig ud af regeringen.

Det er især Charles Michels kompromissøgende, diskrete og diplomatiske sprog, der har banet vejen for de politiske resultater, han har gennemført. De evner er nærmest uundværlige i EU-regi, når han i de kommende år skal forsøge at få de 28 regeringsledere i EU til at nå til enighed, når de mødes i Det Europæiske Råd.

Christine Lagarde

Chef for Den Europæiske Centralbank

Som kommende chef for Den Europæiske Centralbank i Frankfurt har de 28 EU-landes stats- og regeringschefer udset sig den 63-årige franske direktør for Den Internationale Valutafond, IMF, Christine Lagarde, der også er tidligere fransk finansminister.

Pedro Pardo

Det var dog de færreste, der havde den franske direktør som favorit til jobbet, der mest af alt består i en bureaukratisk rolle, hvor hun får ansvaret for at fastholde euroens købekraft, rentefastsættelse for lån til de 19 nationer, der er omfattet af euroen, samt at fastholde en prisstabilitet i euroområdet.

Ifølge Financial Times lå det mere i kortene, at hun skulle overtage Jean-Claude Junckers post som kommissionsformand med tanke på hendes erfaringer fra det franske parlament, men på den anden side vurderes det, at hendes fire år som fransk finansminister i en periode, hvor finanskrisen var på sit højeste, har været med til at bane vejen til posten som chef for Den Europæiske Centralbank.

Christine Lagarde er uddannet jurist og har ingen formel uddannelse inden for økonomi.

Op gennem 00’erne varetog hun flere topposter under Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy, hvoraf tiden som finansminister må siges at være den største.

I 2011 blev hun ifølge The New York Times viklet ind i en korruptionsundersøgelse af en fransk forretningsmand.

Selv om Lagarde hverken var direkte involveret eller mistænkt i sagen fandt det franske retsvæsen i 2016, at hun skulle dømmes for forsømmelighed i sagen, omend retten ikke pålagde hende en straf.

Før jobbet som direktør for IMF i Washington D.C. var hun bestyrelsesformand for advokatfirmaet Baker McKenzie.

Af politiske iagttagere betragtes hun som en energisk, men hård forhandler. Og det er næppe nogen dårlig kvalitet, når hun skal forhandle store pengepolitiske aftaler og økonomiske beslutninger, der vedrører flere hundrede millioner EU-borgere.

Hun vil i givet fald blive den første kvinde siden 1999 i spidsen for Den Europæiske Centralbank.

Josep Borrell

Nomineret som EU’s udenrigschef

Den 72-årige socialist og hidtidige spanske udenrigsminister er som tidligere formand for Europa-Parlamentet fra 2004 til 2007 bestemt ikke noget ubeskrevet blad i Bruxelles.

Han blev sågar tidligere i år valgt til Europa-Parlamentet, men valgte at afstå sin plads for at passe hvervet som udenrigsminister hjemme i Spanien. En post, han blev betroet sidste år, efter Pedro Sanchez kom til magten som premierminister i Spanien.

Javier Soriano

Som EU’s udenrigschef skal Borrell som den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik stå i spidsen for de diplomatiske forhold – herunder også i forhold til lande uden for EU, som eksempelvis den spændte situation mellem Serbien og Kosovo – for ikke at tale om de øvrige Balkan-lande, der higer efter at blive en del af unionen.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at Spanien – der også selv har konflikter med separatister i Catalonien og Baskerlandet – fortsat ikke anerkender Kosovo som selvstændig stat, ligesom EU-landene Cypern, Grækenland, Rumænien og Slovakiet heller ikke gør det, hvilket i sig selv er med til at sætte en stopper for den lille – af Danmark anerkendte – balkanstats EU-drømme.

Borrell er uddannet flymekaniker, matematiker og økonom.

Han arbejdede tilbage i 1970’erne som ingeniør hos det spanske olieselskab Cepsa, men har også undervist i matematik i ti år på Universitetet i Madrid, inden han blev valgt som byrådsmedlem i en forstad til Madrid.

I socialistpartiet steg Borrell ifølge The New York Times hurtigt i graderne og blev i 1986 valgt ind i det spanske parlament.

Josep Borrells politiske karriere har ikke været uden bump på vejen, hvor især to korruptionssager har forfulgt den spanske socialist:

Første gang var tilbage i slutningen af 90’erne, kort efter han i 1998 var blevet valgt som leder af socialisterne, hvor han blev tvunget til at fratræde sin post grundet en finansiel korruptionsskandale, der involverede to af hans tidligere medarbejdere, mens han var midlertidig finansminister.

Anden gang var ifølge The New York Times som præsident for Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze tilbage i 2012.

I 2017 gjorde han politisk comeback som en af de mest fremtrædende modstandere af en catalonsk løsrivelse fra Spanien.

Udenrigschefen skal høres i Europa-Parlamentet og godkendes sammen med resten af den nye EU-Kommission.

David Sassoli

Formand for Europa-Parlamentet

Den 63-årige italienske socialdemokrat David Maria Sassoli var hverken blandt favoritter eller boblere, da kampen om EU-topposter begyndte for en måned siden.

Han annoncerede først sit kandidatur tirsdag aften efter det langtrukne møde mellem EU’s 28 statsledere var slut.

Vincent Kessler

Tidligere på dagen havde den bulgarske socialdemokrat Sergei Stanishev været nævnt som kandidat for at bringe geografisk balance til fordelingen af topposter, men ifølge Financial Times var han for splittende en figur i sit eget parti.

I stedet pegede socialdemokraterne på den tidligere tv-journalist fra Firenze som deres kandidat til formand for Europa-Parlamentet.

David Sassoli har siddet i Europa-Parlamentet siden 2009 for italienske PD, der er næststørste parti i gruppen, og i 98 pct. af afstemningerne har han ifølge Votewatch stemt med sin gruppe. To gange har han været valgt til næstformand i parlamentet.

Ifølge EUobserver har han tidligere gjort sig bemærket ved at arbejde for mere gennemsigtighed i parlamentets økonomi og for at mindske parlamentets CO2-aftryk, hver gang de rejser frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg.

Da afstemningerne gik i gang onsdag, var han blot syv stemmer fra at vinde i første runde, hvilket på den ene side viser, at jobbet allerede var klappet af på forhånd som led i den pakke, EU-statsledere tirsdag havde forhandlet sig frem til med de tre største grupper i parlamentet: konservative EPP, socialdemokratiske S&D og liberale Renew Europe.

På den anden side afslører det knebne nederlag, at det er et skrøbeligt nyt flertal, de har skrabet sammen i parlamentet.

Den italienske partileder Matteo Salvini kaldte det »respektløst« at sætte en venstreorienteret i spidsen og beordrede sine parlamentarikere fra Lega til at stemme imod deres landsmand.

Men i anden omgang lykkedes det, og nu kan David Sassoli se frem til to et halvt år som formand, inden han overgiver formandsposten til Manfred Weber fra EPP – igen et led i aftalen om fordeling af magten.

I sin tiltrædelsestale opfordrede han sine kolleger i parlamentet, i EU-Kommissionen og i Det Europæiske Råd til at udvise »mere mod i svaret på de europæiske borgeres trængsler«.

Ligesom han lovede at kæmpe for at »forstærke de procedurer«, der kan sætte parlamentet i centrum for udviklingen af »ægte europæisk demokrati«.

Som prioriteter for Europa-Parlamentets arbejde de kommende år nævnte han:

»Ungdomsarbejdsløshed, migration, klimaforandringer, den digitale revolution, den nye globale verdensorden, blot for at nævne nogle få områder, hvor der er brug for nye ideer og mod.«

En af de første vigtige opgaver bliver at stemme Ursula von der Leyen og den nye EU-Kommission igennem.

Kilder: Financial Times, The New York Times, Politico.eu, EUobserver

Efter europaparlamentsvalget så vi konturerne af et nyt og bedre EU. Mere åben debat, en ny parlamentarisme og mere folkelig legitimitet. Men efter tre lukkede topmøder i Bruxelles vaklede statslederne tirsdag aften ud i sommernatten og annoncerede, at – voilà – nu har de skam selv udpeget lederen af vores stolte kontinent: En tysker ingen aner, hvad mener. Vi blev narret. Og det er en demokratisk skandale
Læs også
Ursula von der Leyen kommer fra en stilling som tysk forsvarsminister.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Pedersen

"Fantastiske fem"
Der er godt nok ikke meget fantastisk over de gamle korrupte krikker man, af nød blev tvunget til at hive ud af stalden