Læsetid: 6 min.

Det er den finansielle integration, der driver EU’s økonomiske ubalancer

Forskelle i landenes lønudvikling er ofte i centrum, når de økonomiske ubalancer i EU skal forklares. I virkeligheden spiller kapitalbevægelser på tværs af landegrænser en meget større rolle
Fra et kapitalperspektiv er det oplagt at spørge, hvordan låntagningen i en række sydeuropæiske lande kunne vokse så massivt i løbet af blot nogle få år? Og hvorfor kunne ingen se, at der var alvorlige makroøkonomiske ubalancer under opsejling, som ville blive ualmindeligt svære at håndtere?

Fra et kapitalperspektiv er det oplagt at spørge, hvordan låntagningen i en række sydeuropæiske lande kunne vokse så massivt i løbet af blot nogle få år? Og hvorfor kunne ingen se, at der var alvorlige makroøkonomiske ubalancer under opsejling, som ville blive ualmindeligt svære at håndtere?

Aris Messinis

1. august 2019

Den gængse fortælling om de store makroøkonomiske ubalancer i EU er forførende simpel. Handelsoverskuddene i de nordeuropæiske lande – og de tilsvarende handelsunderskud i de sydeuropæiske – skyldes slet og ret ansvarlig lønpolitik i nord og en uansvarlig lønfest i syd.

I det ræsonnement gøres årsagen til ubalancerne til genstand for svimlende reduktion: Betalingsbalancen reduceres til kun at have med handel at gøre, og handelsbalancen reduceres til et spørgsmål om konkurrenceevne, som igen reduceres til alene et spørgsmål om forskellig lønudvikling.

I virkeligheden er det en slags camoufleret mikroøkonomisk analyse. To virksomheder med forskellig udvikling i lønomkostninger sættes over for hinanden til forklaring af deres respektive konkurrenceevne – hvorefter den sammenligning uden synderlig refleksion over kompleksiteten ’skaleres op’ til at fungere som forklaring på europæisk makroøkonomisk niveau.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Michael Larsen
  • Christian Estrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Frisendal
  • Michael Hullevad
  • Hans Ditlev Nissen
  • Poul Erik Riis
Alvin Jensen, Michael Larsen, Christian Estrup, Eva Schwanenflügel, Thomas Frisendal, Michael Hullevad, Hans Ditlev Nissen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Hullevad

Problemet er først og fremmest EURO og kravene om besparelser. Det er +25 år siden at EU´s cheføkonom Bernard Connoly advarede J.Delors mod at indføre EURO uden en økonomisk union.
Hans bog: The Rotten Hearth of Europe afslørede for meget, han blev afskediget. Når det hele braser sammen vil der ske en udjævning! Sådan er det bare.

Definitionen af de økonomiske balancer har desværre en fejl:
1: Handelsbalancen drejer sig kun om varer men ofte inkluderes tjenesteydelser som søfart. Strengt taget er det så balancen på handel og tjenesteydelser. Oveni kommer så balancen på indkomster fra udenlandske investeringer og renteindtægter og løbende overførsler.Tilsammen udgør de to poster balancen på løbende poster (engelsk: current balance) og hedder altså ikke handelsbalancen, der kun er en delstørrelse.
Det er i orden ikke at gå ned i alle vanskelighederne ved definitionerne, og hvordan de langsomt flytter på sig med udviklingen i bevægelserne, men jeg vil lige udbygge lidt. De finansielle poster på kapitalbalancen drejer sig om de kapitalstrømninger, der finder sted, både kort- og langsigtet kapital. I princippet, som det siges, skal balancen på de finansielle poster udligne en negativ eller positiv balance på de løbende poster med modsat fortegn, for at betalingsbalancen kan gå i nul, men det er mere indviklet end som så. Hvis der ikke er balance, sker der nettoindstrømning eller udstrømning af valuta, men som penge og kredit hænger sammen nutildags er det umuligt at skelne flows, der søger afkast, fra dem, der balancerer. Heller ikke hvis man definerer sidstnævnte som centralbankpenge bliver det meget nemmere. I Eurozonen har man mekanismen ELA (Emergency Liquidity Assistance), der bruges til at opretholde kontobalancerne, som svarer til denne her bottom-line effekt.- Vigtigt at gøre sig klart, at kapitalbalancen kun drejer sig om nye strømninger, ikke om de samlede beholdninger.
Men man kan naturligvis også legitimt spørge, hvorfor det er så vigtigt at de enkelte lande balancerer over for hinanden rent finansielt, når man indfører et penge- og kapitalmarked. Det reelle i det er, som artiklen også gør opmærksom på, at en forskellig udvikling i landenes økonomier har fundet sted på grund af alle de finansielle mekanismer, der åbnede sig, og uddybede, snarere end udlignede forskellene.