Baggrund
Læsetid: 8 min.

Nu handler det om at finde vejen til en økonomi for det fælles bedste

Med start i Østrig spredes modellen for en økonomi, hvor virksomhederne flytter fokus fra den økonomiske bundlinje til det, der er til gavn for fællesskabet og miljøet. Information har mødt initiativtageren Christian Felber
Virksomheden er en organisation, som påvirker trivslen i samfundet, ligesom den påvirker planeten. Men denne påvirkning måles ikke, og det er en blind plet i den nuværende økonomi, mener Christian Felber

Virksomheden er en organisation, som påvirker trivslen i samfundet, ligesom den påvirker planeten. Men denne påvirkning måles ikke, og det er en blind plet i den nuværende økonomi, mener Christian Felber

Niels Ole Sørensen

Udland
10. juli 2019

Hvis den nye regering med sit flertal i ryggen skal gennemføre den store grønne omstilling af dansk økonomi, får den brug for hjælp.

At efterleve Parisaftalen og bane vej for en bæredygtig økonomi indebærer at bevæge sig ud i ukendt terræn. En massiv implementering af ny grøn teknologi i alle sektorer skal til, men gør det langtfra alene.

Grundlæggende spilleregler og rammebetingelser for økonomien skal ændres, hvis erhvervsliv, finanssektor, institutioner og borgere skal begynde at agere på nye måder, der respekterer miljøet, mindsker uligheden og fremmer trivslen uden at rive tæppet væk under økonomien og velfærdsstaten.

Der er ingen andre lande at kopiere, ingen nationalt gennemførte omstillinger at tage bestik af. Det bliver et udfordrende pionerarbejde.

Men der er inspiration at hente. Der er tegnet billeder af en doughnut-økonomi, der er begyndende implementeringer af en cirkulær økonomi, der er skrevet bøger om the blue economy.

Og så er der Economy for the Common Good (ECG), en økonomi til det fælles bedste. Et efterhånden verdensomspændende projekt søsat tilbage i 2008 af den østrigske aktivist, forfatter og økonom Christian Felber.

En bevægelse som i dag samler over 100 lokale grupper i 36 lande og har opbakning fra omkring 2.000 virksomheder, civilsamfundsorganisationer og universiteter, hvoraf op mod 500 virksomheder konkret efterlever de centrale elementer i ECG-modellen.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der rådgiver EU, siger i en udtalelse om denne grønne og sociale økonomiske tænkning, at det er »en gennemførlig model«.

»ECG er en økonomisk model, der med stor succes kan bidrage til Europa 2020-strategien, navnlig ved at sætte gang i beskæftigelsen og forbedre kvaliteten af eksisterende arbejdspladser (…), fremme social innovation i civilsamfundet samt i virksomheder og politik (…), reducere CO2-udledninger, fremme vedvarende energi, øge energieffektiviteten og reducere energiforbruget (…) samt reducere den andel af befolkningen, der er udsat for fattigdom eller lider under social udstødelse,« hedder det i udvalgets udtalelse.

Nyt fokus for markedet

»Bemærkelsesværdigt nok er initiativet hidtil gået uden om Danmark. Men det er en open source-bevægelse, så hvis nogle får lyst til at sætte noget i gang på lokalt niveau, kan de bruge vores værktøjer,« siger Christian Felber i en samtale med Information.

Han deltog i årets folkemøde på Bornholm og håber, at arbejdet og tankerne bag ECG kan inspirere den nye danske regering.

Felber har beskrevet tankerne bag Economy for the Common Good i flere bøger.

Han kalder det en alternativ model til både kapitalisme og socialisme. Økonomien for det fælles bedste er en markedsøkonomi, hvor markedets aktører udskifter et ensidigt fokus på profitmaksimering og konkurrence med fokus på samarbejde og på, hvad der er bedst for fællesskabet.

Modellen har stærkt fokus på virksomhederne, fordi det i høj grad er deres ageren, der bestemmer markedets og økonomiens prioriteringer og retning.

»Virksomheden er en organisation, som påvirker trivslen i samfundet, ligesom den påvirker planeten. Men denne påvirkning måles ikke. Det er en blind plet i den nuværende økonomi, der hænger sammen med, at den økonomiske videnskab har droppet alle kvalitative og etiske aspekter. Adam Smith var moralfilosof, og for ham var der ingen adskillelse mellem forretning og etik, mellem økonomi og værdier. De neoklassiske økonomer har imidlertid droppet alle kvalitative og etiske aspekter, og derfor er det eneste mål for en virksomhed dens økonomiske succes, skønt økonomiske indikatorer reelt kun handler om midler, ikke om målet,« siger Christian Felber.

Statusopgørelsen

Det centrale redskab for ECG er the Common Good Balance Sheet, en virksomhedsstatus for det fælles bedste, der erstatter det normale fokus på økonomisk bundlinje med en matrix af hele 20 parametre, der kan synliggøre, om virksomheden bidrager til det fælles bedste.

»Matricen og statusopgørelsen bygger på fem fundamentale værdier, som vi ikke selv har opfundet, men som vi har hentet ud af gældende forfatninger: Menneskelig værdighed, solidaritet, social retfærdighed, bæredygtighed og demokrati. Det er også værdier, som var centrale i den økonomiske tænkning, indtil neoklassikerne ændrede det. Vi prøver nu at genforene økonomi og værdier,« siger Christian Felber.

I praksis omfatter statusopgørelsen et pointsystem, hvor virksomheden tildeles point på hvert af de fem værdiområder, f.eks. alt efter hvordan man lever op til værdien om miljømæssig bæredygtighed, hvad angår virksomhedens forsyningskæde, investeringsvalg, produktionssystem samt ved brugen og bortskaffelsen af virksomhedens produkt.

En virksomhed kan maksimalt opnå 1.000 point ved denne opgørelse, som skal supplere den økonomiske statusopgørelse målt i penge.

I ECG-modellen bliver denne etiske opgørelse en forpligtelse for virksomhederne, ligesom offentlig og revideret regnskabsaflæggelse er det i dag.

»Ansvarlige og miljøvenlige firmaer, som i dag frivilligt påtager sig ekstra omkostninger for at prioritere bæredygtighed, kan ende med højere priser og derfor konkurrencemæssige ulemper i forhold til virksomheder, der alene prioriterer økonomiske indikatorer. Men hvis vi gør det til et krav at inkludere etiske og miljømæssige parametre i regnskaberne, så vil de ansvarlige, bæredygtige og etiske produkter og tjenester ændre måden, markeder fungerer på i fremtiden. I stedet for at undergrave vore grundlæggende værdier vil vi fremme dem,« siger Christian Felber.

Mange er med

I dag har op mod 500 virksomheder frivilligt taget på sig at benytte the Common Good Balance Sheet, fortæller han. Blandt dem er også enkelte offentligt ejede virksomheder samt flere universiteter og højere læreanstalter.

– Hvis samfundets økonomi skal omstilles, er det jo ikke nok, at virksomhederne pålægges at foretage en sådan etisk statusopgørelse. Hvad skal drive dem til at gå efter det bedste resultat i opgørelsen? Det kan vel indebære øgede omkostninger.

Christian Felber henviser til en rundspørge til godt 200 europæiske virksomheder, der er begyndt at bruge ECG-statusopgørelsen, foretaget af forskere ved Universitetet i Valencia, hvor man har etableret den første lærestol i ECG-økonomi.

86 pct. rapporterede, at det har påvirket virksomhedens omdømme positivt, at man bruger ECG-værktøjet, mens 82 pct. har noteret større motivation og trivsel blandt medarbejderne. 95 pct. oplyser, at deres salg ikke er påvirket negativt af de offentliggjorte statusopgørelser, mens 26 pct. ligefrem noterer en positiv virkning på omsætningen.

»Men den politiske del af projektet om en økonomi for det fælles bedste handler om at ændre rammevilkårene, så det faktisk lønner sig. Det kan f.eks. være via differentierede afgifter, andre vilkår for långivning og for markedsadgang, nye prioriteringer ved offentlige indkøb etc.«

Han nævner som et eksempel, at man kan vælge at give større støtte til økologiske landbrug end til konventionelle. Og han nævner som eksempel fra virkeligheden, at Kina beder leverandører af biler til det kinesiske marked om at inkludere en andel af elbiler på mindst ti pct. – lever producenterne ikke op til det, pålægges de en strafafgift.

Folket skal sætte grænser for uligheden

Felber nævner også et eksempel fra byen Portland i den amerikanske stat Oregon. Her indførte bystyret sidste år en pligt for virksomhederne til at indberette størrelsen af de øverste cheflønninger og af middellønnen til de ansatte.

»Hvis uligheden overstiger en faktor 100 mellem højeste indkomst og middelindkomst, skal virksomheden betale en ekstra selskabsskat på ti pct. Hvis uligheden overstiger en faktor 250, skal man betale 25 pct. ekstra. Det nærmer sig det dobbelte af den normale selskabsskat.«

De indledende resultater viser, at 153 ud af de først granskede 337 virksomheder skulle betale ekstra skat for 2018 – det har foreløbig indbragt byen 2,4 millioner dollar.

En modelberegning for en sådan ulighedsskat indført i hele USA peger på, at de 500 største selskaber ville skulle lægge otte milliarder dollar årligt i ekstra selskabsskat – eller alternativt mindske gabet mellem lønningerne.

Christian Felber siger, at the Economy for the Common Good også handler om at styrke de demokratiske processer som middel til at ændre økonomien.

»Et eksempel: Borgerne skal have lov til at foreslå grænser for ulighed i indkomst. De kan foreslå lige, hvad de vil – fra total lighed til total ulighed – men vores test viser, at ni ud af ti forslag peger på, at uligheden mellem højeste og laveste løn efter borgernes mening ikke bør overstige en faktor ti.«

Til sammenligning er den faktiske ulighed i Østrig på en faktor 1.150, i Tyskland 6.000 og i USA hele 350.000.

»Dette er et klart eksempel på, at politikerne i praksis sanktionerer en situation, der er milevidt fra de værdier, borgerne udtrykker.«

Barriererne

Trods den støt voksende interesse for at bane vej for en ny økonomi til det fælles bedste lægger den østrigske initiativtager ikke skjul på, at betydelige barrierer vanskeliggør en omstilling.

»Den mainstream-økonomiske videnskab er måske den mest magtfulde barriere. Vi tænker alle ubevidst som økonomer, påvirkede som vi er af den økonomiske videnskab. Dertil er måden, vi er vant til at træffe demokratiske beslutninger på, en barriere. Vi delegerer alle beslutninger til regering og parlament i stedet for selv at tage flere af beslutningerne selv. Vi foreslår, at man f.eks. inddrager borgere i en deltagerstyret beslutningsproces omkring, hvilke hensyn og værdier der skal karakterisere et nyt velfærdsmål til erstatning for BNP.«

»En tredje barriere er de magtrelationer, der er knyttet til eksistensen af en meget rig klasse. Jeg har ikke noget problem med millionærer, men jeg har et stort problem med milliardærer, som har en alt for stærk indflydelse på det politiske system, resulterende i hvad nogle kalder et postdemokrati.«

»Det er for at modvirke det, at vi bl.a. foreslår processer, hvor borgerne bliver bedt om at sætte grænser for ulighed og for økonomisk og finansiel magt.«

Socialdemokrater rykker

Der er mange eksperimenter i gang for at finde vej til en ny bæredygtig økonomi.

Visionerne for en økonomi til det fælles bedste, ECG, og for f.eks. en doughnut-økonomi som beskrevet af den britiske økonom Kate Raworth skal ikke ses som konkurrerende modeller, men som to ud af flere supplerende bud på nye mål for økonomien og nye veje dertil.

Felber og Raworth har faktisk i fællesskab lavet en oversigt, der holder disse to visioner op ved siden af hinanden.

Og mens folk som dem bygger videre på tankerne og på den sociale bevægelse, og virksomhederne eksperimenterer med de nye modeller, begynder også det politiske niveau så småt at justere optikken, værktøjerne og rammebetingelserne.

I Tyskland har Flensborgs overborgmester og mulige kandidat til den ledige formandspost i det socialdemokratiske SPD, Simone Lange, i juni sagt, at »den videre udvikling af den sociale markedsøkonomi er ECG, og SPD gør klogt i omsider at diskutere dette bredt.«

Og i New Zealand har landets socialdemokratiske premierminister Jacinda Ardern netop præsenteret nationens første Trivselsbudget, som helt i tråd med ECG’s statusopgørelse måler på New Zealands udvikling via hele 61 indikatorer.

Trivselsbudgettet fokuserer på menneskers velfærd, herunder miljøets bæredygtighed, frem for bare økonomi, og Jacinda Ardern ser budgettet som grundlaget for »en fundamentalt anderledes tilgang til beslutningstagen for regeringen.«

»Vi forankrer den opfattelse, at beslutningstagen ikke bare handler om vækst for vækstens skyld, men om hvordan vort folk har det. Hvordan er deres overordnede trivsel og deres mentale sundhed? Hvordan går det med vores miljø? Det er de faktorer, der vil give os et sandt mål for vor succes,« siger premierministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Nu sker der endelig noget.

Eva Schwanenflügel

Ja, man da må håbe at 'nyheden' efterhånden når til Slotsholmen..

Jan Fritsbøger

det er præcis det der kan redde verden, at fokus flyttes fra penge og til mennesker og miljø,
nu mangler vi bare at definitionen på succes også flyttes fra penge og til trivsel og bæredygtighed, som det er nu ser mange op til de mest grådige og vil være som dem, hvilket er aldeles ødelæggende for trivslen og miljøet.

Niels Jakobs

Hvem er så den kommissær som kan pointgive og dermed udskrive skattebilletten til vore virksomheder? Og stille dem ringere i den globale konkurrence? Retssikkerhed er da vist her i minus..

Bæredygtighed og minimalisering af et produkts klimaaftryk er det væsentligste nu og fremover, ikke ulighed lokalt.
Jeg tror mere på produkt "pant" som producenten først må punge ud med , men som tilbagebetales ved varens cyklus ende ud i et genbrug af en større eller mindre grad. Livslængden giver rente af panten, som producenten har ude og svømme, så at en reparation er rentabel.
Opstartende virksomheder må hjælpes og der er også mange problemer omkring produkt innovation overfor reparation og genbrug, men der må energiklasse rating måske i sving.