’Væk fra kødgryderne’ – sådan beskrives de danske kvinders indtog på arbejdsmarkedet i 1900-tallet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Ideen om, at kvinder hører til i hjemmet, og at deres ypperste opgave er at føde børn, betragtes i vores del af verden af de fleste som en bedaget kliché.
I dag handler ligestillingskampen om ulige løn, mænd der ikke tager barsel, og visse miljøers manglende accept af trans- og homoseksuelles rettigheder. Levn fra et patriarkalsk orienteret samfund, som de fleste mennesker i Vesten har accepteret, hører fortiden til. Eller hvad?
Hvis man spørger den hollandske sociolog og psykoanalytiker Abram de Swaan, findes der stadig en stor gruppe af mennesker i Vesten, for hvem modstanden mod kvinders frigørelse ikke bare er et privat synspunkt, men selve drivkraften i kampen for, hvad de ser som det ideelle samfund.
Disse mennesker hører til på den yderste højrefløj. I religiøse bevægelser som den ortodokse katolicisme og i sekulære, aktivistiske grupper som den i Frankrig opståede Les Identitaires – men også i de ’mainstream-populistiske’ partier som Tysklands Alternative für Deutschland og vores eget danske folkeparti.
De ellers meget forskellige grupper af religiøse fundamentalister og sekulære højrefløjsekstremister ser nemlig overraskende ens på forholdet mellem kønnene, mener de Swaan, der går så langt som til at sige, at den ekstreme vestlige højrefløjs opfattelse af kvinder og deres plads i samfundet er at sammenligne med jihadisters.
En ligning, der skal gå op
Da jeg taler med de Swaan i telefonen, uddyber han tesen fra sin bog Against Women; The Worldwide War by Rightists and Jihadists against Liberation, der netop er udkommet i Holland og senere på året publiceres på fransk og engelsk.
»De ekstreme islamister og de ekstreme, vestlige højrenationalister spejler på mange måder hinanden, idet de begge har en ide om det ’rene’ samfund, som er frit for ’fremmede’ elementer, dvs. mennesker fra anderledes kulturer og med et andet livssyn end dem selv,« siger den 77-årige professor i sociologi og tidligere udøvende psykoterapeut, som har undervist på universiteter i Holland, Frankrig og USA og forsker i blandt andet højrenationalistiske og ortodokse, religiøse bevægelser.
»Forestillingen om en ydre fjende bliver oversat til, at man som mand må være på vagt og mobilisere sig for at beskytte sit samfund, mens kvinderne skal sikre dets overlevelse ved at føde børn. Ideen om den ydre trussel er essentiel i undertrykkelsen af kvinder. Det er en næsten matematisk ligning, der skal gå op: Manden må beskytte kvinden mod fjenden, så hun kan føde børn og opretholde samfundet.«
Som researchmateriale til sin bog har Abram de Swaan studeret populistiske skrifter af ekstremister som Anders Breivik og Abu Bakr Naji samt analyseret en stor mængde højrenationalistiske fora på nettet.
Hvor det er oppe i tiden at kritisere ekstremkonservative, muslimske grupper for at være kvindeundertrykkende, er der mindre fokus på vestlige højrepopulisters tendens til det samme, mener de Swaan.
»Længslen efter traditionelle kønsrollemønstre går igen som et kernepunkt fra jihadistiske grupper i Mellemøsten til ekstreme, sekulære højrenationalister fra USA til Skandinavien. Tag for eksempel Anders Breivik. I hans manifest er der en meget striks skelnen mellem ’ludere’ eller ’nemme kvinder’ og ideen om kvinden, der venter som jomfru på den rette mand og derefter står ved hans side og tager sig af familien.«
Hos Breivik er feminismen ikke en selvstændig bevægelse opfundet af kvinder, men derimod udsprunget af den kulturelle marxisme som en modstand mod det vestlige folks kultur – en tese, der er kendt i højreekstremistiske miljøer.
»Da marxisterne indså, at klassekampen ikke ville sejre, besluttede de at skabe feminismen, som på pervers vis kunne underminere og true vestlig maskulinitet. Den samme tanke går igen hos højreekstremistiske grupper som for eksempel Pegida og tyske neo-nazister. Når man besøger de ekstreme højrenationalisters fora på nettet, befinder man sig med det samme i en pøl af hadefulde udtalelser om kvinder,« fortæller Abram de Swaan.
Et eksempel er en meningsudveksling i chatforummet Holla Forums, hvor to engelsksprogede mænd diskuterer, hvordan man nemmest kommer i seng med en kvinde.
»Næsten alle kvinder vil have børn, og når de bliver 30, indser de, at tiden er ved at rinde ud. Du vil være overrasket over at opdage, hvor godt livet er for en single fyr omkring de 30 ... fucking ludere,« lyder en af mange kvindenedsættende kommentarer.
Mainstreampopulisterne taler i kodesprog
Men hvor går grænsen for, hvilke højrenationalistiske grupper der kan kategoriseres som ’ekstreme’, og hvilke der anses for stuerene?
De Swaan medgiver, at der er stor variation i de nutidige højrenationalistiske bevægelser, og at det heller ikke er alle såkaldte populister, der er højreorienterede.
I Danmark har vi i de seneste par år været vidner til fremkomsten af flere nye højrefløjspartier, hvis medlemmer nok vil føle sig krænkede af at blive sammenlignet med massemordere som Anders Breivik eller jihadistiske krigere.
Det er da også netop sidstnævnte – ofte bredt omtalt som ’den muslimske mand’ – der på den yderste højrefløj konstrueres som både vestlige kvinder og mænds værste fjende, siger Abram de Swaan:
»De sekulære højrenationalistiske partier bryster sig ofte af at være imod islam, fordi det er en religion, der undertrykker kvinder. Det kan de sige med nogen ret, for der er meget i islam, der kan opfattes som fjendtligt mod kvinder. Men sagen er, at teksterne i Koranen kan læses som kvindeundertrykkende, lige så vel som teksterne i Bibelen kan det. Tag for eksempel Paulus’ første brev til Timoteus i Det Nye Testamente, hvor han siger, at ’kvinder ikke bør prædike men lytte i stilhed’. I den konservatisme judaisme og katolicisme bliver kvinder stadig forment adgang til præsterummet. Muslimer, kristne og jøder er alle ’people of the book’, og det er meget svært at tyde disse teksters præcise mening. De er blevet læst i 2.000 år og kan fortolkes til at betyde næsten hvad som helst.«
Når en politiker som for eksempel Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti siger, at »der er brug for at bakke op om de muslimske piger og kvinder, så de ved, at i Danmark betragter vi mænd og kvinder som værende lige meget værd«, skal det tages med et gevaldigt stort gran salt, mener de Swaan.
For ser man mainstreampopulisternes udtalelser efter i krogene, gemmer der sig ofte et kvindesyn, der ligger foruroligende tæt op ad netop det ekstremkonservative Islams.
»Partier som disse taler ofte i kodesprog, fordi det i vores del af verden ikke er på mode at have et nedsættende kvindesyn. De vestlige højrepopulisters nedsættende kvindesyn viser sig i udtalelser, der sjældent er eksplicitte, men i stedet forklædt som humor. Tag Donald Trump, som i den grad flirter med højrenationalisme. F.eks. kan han finde på at sige ’jeg elsker kvinder’ uden at skelne mellem forskellige kvinder – han elsker bare dem alle sammen på samme måde. Det minder om kommentarer som ’jeg elsker afrikanere, de har sådan en dejlig rytmesans’ – meningsløse bemærkninger, som er ekstremt nedsættende. Denne tone er typisk for højrenationalistiske politikere,« siger Abram de Swaan.
En sådan ’trumpsk’ bemærkning lod Martin Henriksen falde i 2017 i forbindelse med en diskussion om danske, muslimske kvinder og dating-appen Tinder.
»Vi vil ikke tolerere, at smukke, unge kvinder ikke får lov at vise sig frem på Tinder. Hvor er vi henne, hvis vi i et frit, demokratisk og frisindet land som Danmark ikke må se disse tiltalende, unge Fatimaer og Nafisaer? Hvis vi ikke må se billeder af dem ved stranden eller i en stram top eller måske i gang med at … Nå, jeg synes i hvert fald, det er vigtigt at tage debatten,« lød det fra den tidligere integrationsordfører, hvis partis principprogram ellers er ganske frit for ligestillingspolitik.
Stigmatisering af den hjemmegående mor
En stor del af den højrepopulistiske ’kønskamp’ finder i dag sit udtryk i forbindelse med bevægelser for transkønnede og homoseksuelle, som underminerer den traditionelle opfattelse af to køn og adskillelsen af dem, mener de Swaan.
En tendens, som især er tydelig hos det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland. Her er man imod, at homoseksuelle par kan gifte sig og ønsker at nedlægge kønsforskningsstudierne på de tyske universiteter.
»De fleste af os er opdraget som enten drenge eller piger, og det har givet os en temmelig fast idé om, hvad vores liv går ud på. Nu er der alle disse ’midt imellem-mennesker’, som underminerer den hellige orden, hvor manden beskytter kvinden, og kvinder adlyder og tager sig af manden. Det er oprørende for højrenationalisterne,« siger de Swaan.
Når det kommer til familiepolitik, er Alternative für Deutschland også mere klar i spyttet end for eksempel Dansk Folkeparti, som nok skriver i deres partiprogram, at »familien er kernen i samfundet«, men ellers ikke fælder mange ord om, hvordan familierne bør se ud. I AfD ønsker man »familier, der består af far, mor og børn«, en »samfundsmæssig værdidiskussion for traditionelle kønsroller« og et ’opgør med stigmatiseringen af den hjemmegående mor«.
Partiet, som kun tæller 13 pct. kvindelige medlemmer, er i øvrigt modstander af fri abort – en faktor, der i høj grad har været medvirkende til, at kvinder i de seneste 70 år har brugt stadig mindre tid ved de berygtede kødgryder.
»Det er vigtigt at understrege, at nogle kvinder selvfølgelig er enige med disse mænd om, at kvinder bør blive i hjemmet. Mange feminister har tendens til at se ned på kvinder, der vælger at være hjemmegående husmødre, og det er ikke en god strategi. For det første er der ikke noget galt med husligt arbejde. Og hvis man gerne vil mobilisere sine søstre, er det en dårlig idé at skyde dem i skoene, at de ødelægger deres liv ved at blive hjemme med deres børn,« siger Abram de Swaan.
Han indskyder med et grin, at han er ked af, hvis det virker, som om han mansplainer, men afslutter så samtalen mere alvorligt:
»Hvis disse partier kommer til magten, vil de formodentlig forsøge at indføre traditionelle kønsroller. Den afgørende kamp vil handle om adgangen til fri abort og transkønnede og homoseksuelles rettigheder.«
Øhhhh .... blev Martin Henriksen genvalgt
Henrik - MH optræder i flere forklædninger, og de optræder som trojanske heste i SD, Venstre, Kons. og LA, Stram Røv og Nye Tarvelige.
Hvad er det højreekstremistiske ved at indrette en arbejdsdeling mellem mænd og kvinder hvor mænd står for det fysiske forsvar og kvinder for omsorgen for den næste generation?
Når den næste store krig bryder ud, og der skal ofres millioner på slagmarkerne, er det da bedre at det er mænd der dør end kvinder, da kun kvinderne kan genføde de tabte liv (de nødvendige dråber sæd kan en enkelt eller to raske gutter sikkert præstere).
Der er blot tale om en optimal overlevelsesstrategi for det pågældende Land og Folk, og den går vel igen i alle lande?
Henrik, verden er slet ikke binær på den måde. Det er en fantasi fra det 20. århundrede og før....
Din krigs metafor er dybt søgt og på ingen måde relevant.
Det er ikke nogen ny opdagelse.
Jeg har i hvertfald, i al beskedenhed, påpeget det samme de seneste 10-20 år.
/O
Og det samme kan i øvrigt siges om synet på homoseksuelle - som ofte deler samme skæbne som kvinderne i patriarkalske kulturer. De vestlige populistiske og islamofobiske partier har ofte ført et påtaget forsvar for LGBT-rettigheder for netop at skabe en dialektisk konfrontation med Islamisterne. Men store dele af selvsamme politiske miljø nærer en dyb foragt for moderniteten og frisindet. Krarup, Langballe - behøver jeg sige mere?
Jeg har altid opfattet den opposition som falsk og beregnet.
/O
Henrik Brøndum, tænker at dit argument er ret banalt. Er din våde fantasi ikke fra dengang, vi var strejfende nomader? Men ligegyldig hvilken primitiv stereotyp du forsøger at presse ned over mennesker, er det graden af (kulturel) tvang, der er det essentielle.
Henrik Brøndum
"Hvad er det højreekstremistiske ved at indrette en arbejdsdeling mellem mænd og kvinder hvor mænd står for det fysiske forsvar og kvinder for omsorgen for den næste generation?"
Om det er højreekstremistisk eller ej, så er det er det i alt fald ubetænkt ikke at tage de enkeltes evner og vilje i betragtning, når der tildeles roller i samfundet.
Abram De Swaan begår mange gængse fejl, som man ofte kritiserer højrefløjen for i deres analyser af Islam og muslimer i andre dele af verden. Hans empiri består af de mest rabiate, ekstreme og forstyrrede - for ikke at sige, terroristiske - eksempler, som man kan finde. Terrorister såsom Breivik eller rabiate internet fællesskaber, hvor man hverken kan påregne tonen eller udsagnene for at være symptomatiske for generelle holdninger.
Herefter stilles alt fra AfD til Dansk Folkeparti (!) til ansvar for analysere baseret på ovenstående terrorist og anonyme internet fællesskaber.
Det svarer helt 1:1 til når højrefløjen synonymiserer mellem salafister og helt gængse muslimer. Det er ikke nogen særligt uddybende eller fyldig analyse, når den ender med at kollapse de interne forskelle mellem Breivik og Dansk Folkeparti, synes jeg. Så er der i stedet tale om en kampagne, der skal dæmonisere højrefløjen på samme vis som højrefløjen ofte har dæmoniseret muslimer.
Forfatteren drager parellel mellem salafistisk islamismes kvindesyn og højrenationalisternes. Det er ikke entydigt forkert, men han glemmer igen at differentierer mellem deres politiske projekter. Det identitære højre har ikke et politisk projekt som sådan, da deres holdninger består af post-politiske kulturelle synspunkter ang. mandens 'retmæssige' rolle, dæmonisering af kvinder etc. På den måde ligner højrenationalismen ikke primært den radikale islamisme, men faktisk den moderne, borgerlige feminisme: Her har vi også et post-politisk projekt, der afviser materiel forandring til fordel for spørgsmål om repræsentation, diskurs og kulturelle idéer om 'kvindens plads og ret'.
Både feminister og højrenationalister udøver en sekterisk identitetspolitik, der opsplitter mennesket, i stedet for at samle det i et kollektivt tilhørsforhold. Her kunne feminismen og højrenationalismen ikke være særlig meget længere fra radikal islam: Her deler man nok visse kulturelle anskuelser med eksempelvis Breivik (Men Dansk Folkeparti? please .. ) men man har gang i et langt mere omfattende, autentisk politisk projekt, der søger en materiel og kulturel nyordning af verdenen, samt en omformning af menneskets tilhørsforhold til en kollektiv underkastelse under Gud i det religiøse fællesskab.
Radikal islam har for så vidt et konservativt, revolutionært projekt, der stadig er samlende. Feminister og højrenationalister fører istedet en sekterisk, hyperindividualistisk post-politik, der afviser fællesskab til fordel for individ og identitet.
Henrik Brøndum - En enkelt kvinde kan i løbet af sin reproduktive periode nå at føde over 10 børn, så dit argument er noget forbandet vås.
Et klokkeklart eksempel på højrefløjens grumme angreb på kvinders rettigheder ses i nutidens USA: En række stater har indført love, der sidestiller abort med mord, så læger (og andre), der udfører abort kan retsforfølges for mord. Lovene er på vej gennem det føderale retssystem, men med Trumps seneste udnævelser til højesteret er det usikkert om højesteret vil dømme lovene forfatningsstridige ... og det er i øvrigt helt vildt, at det er højesteret, der skal stå for den helt grundlæggende beskyttelse af kvindens ret til at ikke kun at være en fødemaskine!
Tjek hjemmesiderne 4chan og 8chan ud. Her flokkes højreradikale til, fordi de kan skrive og poste under anonymitet- Her trives alt fra kvindehad til racisme. For mange af os er det slet ikke en nyhed, at højrefløjen har et forkvaklet kvindesyn. Det beviser de over hele verden dagligt, hvis man gider lytte og følge lidt med.
Gustav Alexander, din kritik er misforstået, for de Swaans sammenligning går på et bestemt ideologisk forhold: opfattelsen af kvinder og deres plads i samfundet, med deraf følgende modstand mod kvindernes frigørelse. At han finder lighedspunkter dér betyder ikke, at han ikke kan se forskel på deres projekter og praksis, og han medgiver ifølge artiklen også udtrykkeligt, "at der er stor variation i de nutidige højrenationalistiske bevægelser"; så han kan nok også godt se, at der er forskel på Breivik og Dansk Folkeparti.
I øvrigt er det noget af en generalisering, at "feminister" - sammen med højrenationalister - over én bank fører "en sekterisk, hyperindividualistisk post-politik, der afviser fællesskab til fordel for individ og identitet" (med mindre naturligvis man definerer feminister som personer, der fører en sådan politik frem for for eksempel modstandere af mandsdominans i samfundet og/eller diskrimination af kvinder og/eller påtvungne kønsroller). Nationalister med deres insisteren på det kollektive, identitetsdefinerende og forpligtende tilhørsforhold til nationen kan næppe kaldes hyperindividualister, og ligesom "nationen" på den måde både samler og ekskluderer, gør radikal Islam det med den rette tro som kollektivt tilhørsforhold og udgrænsende de vantro.
@Christian de Coninck Lucas
Jeg læser at vi er uenige, men jeg synes ikke du fremfører et argument som jeg kan kommentere?
@Rikke Nielsen
Jeg er ikke sikker på det er mit argument. Våde fantasier kunne jeg aldrig drømme om at afvise, men jeg mener ikke de er relevante for debatten, uanset om de er friske eller tussegamle.
Jeg mener heller ikke, jeg forsøger at presse en sterotyp ned over nogen - men mere, at jeg redegør for en logik der ligger bag det synspunkt der tillægges de højreradikale. Så vidt jeg kan se, har der endnu ikke været en høreradikal på banen og påtaget sig synspunktet?
Enig i at kulturel tvang kan forekomme, og kan være uacceptabel.
@Jens Thaarup Nyberg
"Om det er højreekstremistisk eller ej, så er det er det i alt fald ubetænkt ikke at tage de enkeltes evner og vilje i betragtning, når der tildeles roller i samfundet."
Enig! Der findes både individuelle og kollektive pligter og rettigheder. Det er et kunststykke at afveje dem.
@Morten Poulsen
Som nævnt ovenfor er jeg ikke sikker på det er mit argument, men lad det ligge.
Jeg forstår ikke dit argument? På den ene side kan en kvinde bare føde 10 børn hvis mange kvinder er gået tabt på slagmarken (min deduktion), på den anden side skal en eller anden instans (og ikke USA's Højesteret) sikre "den helt grundlæggende beskyttelse af kvindens ret til at ikke kun at være en fødemaskine!"
Ang. Henrik Brøndums omdiskuterede vilkårs-tese : 'Hvad er det højreekstremistiske ved at indrette en arbejdsdeling mellem mænd og kvinder hvor mænd står for det fysiske forsvar og kvinder for omsorgen for den næste generation?' ..... så kan enhver jo gå til sin lokale feministgruppe og spørge om de vil implementere den omvendte ordning. Jooooo... måske, men lige så fodslæbende som Kamela Harris-darlingen's støtte til Trumps Asap-eventyr :D
@odd bjertnes
Kan "man" bare gå til sin lokale feministgruppe? Er det ikke klogest at være en deling?
Henrik Brøndum - Første afsnit i mit indlæg var en reaktion følgende i dit indlæg: "Når den næste store krig bryder ud, og der skal ofres millioner på slagmarkerne, er det da bedre at det er mænd der dør end kvinder, da kun kvinderne kan genføde de tabte liv (de nødvendige dråber sæd kan en enkelt eller to raske gutter sikkert præstere)."
Det lød da som et argument?
Det andet afsnit var ikke møntet på dig, men nærmere et konkret eksempel på højre-ekstremisme med politisk magt i et højt udviklet samfund.
Ib Gram-Jensen,
Hans kritik går ganske vidst på et bestemt ideologisk forhold, som jeg netop kritiserer, da han ikke selv præsterer at sætte det i en bredere kontekst. Det er jo så det, som mit indlæg var et forsøg på. Naturligvis er manden tvunget til at indrømme, at der er varians på højerpopulistiske bevægelser, men han trækker en linje direkte fra ultra konservativt islams kønssyn og til Dansk Folkepartis. Det er en useriøs skræmmekampagne (Venstrefløjen ynder vidst her at anklage højrefløjen for at føre en 'politics of fear' - men hvad gør borgerlige centrum-venstre akademikere så iøvrigt selv?)
Min karakteristik af feminismen og højrenationalismen som politiske projekter er såmænd ikke så umulige, som du får dem til at lyde. Det er faktisk en lidt gammel kritik, som man ser reproduceret hos eksempelvis Slavoj Zizek, Ajaz Ahmad, Ellen Meiksins Wood og andre helt lødige stemmer på den yderste, marxistiske venstrefløj.
Den moderne højrenationalist fører et personligt-individuelt politisk projekt, der ikke samler folk under nationen, men gør nationen til en udvidet identitetsmarkør. Du må huske på, at bevægelsen - ligesom den borgerlige, antimarxistiske feminisme - er fyldt med selvhjælp og idéer om hvordan man "som mand" eller "som kvinde" skal navigere i, hvad der opfattes som et enten kvindefjendsk el misandrisk samfund. Hverken feminist eller højrenationalist ønsker et fundamentalt opgør med det eksisterende. Ser du måske mange feminister i dag, der ønsker et fundamentalt opgør med den kapitalistiske produktionsform? Eller handler det ikke mere om, hvordan 'problematiske' kønslige antagelser reproduceres i kulturelle udtryk, hvordan sproget er med til at forme vores opfattelser af mænd/kvinder osv? Det er jo - ganske som højrenationalismen - et post-politisk projekt, da det netop afviser den materielle kamp.
Henrik Brøndum skrev: "Når den næste store krig bryder ud, og der skal ofres millioner på slagmarkerne, er det da bedre at det er mænd der dør end kvinder, da kun kvinderne kan genføde de tabte liv."
Ikke ubetinget. Det gælder under patriarkalske modeller som de højreradikale eller islamistiske. Her kæmper manden for sin familie, for sin eget afkom... og ja, det er hans afkom for konen var jomfru ved ægteskabets begyndelse og utroskab er forbudt.
I en model som vores, hvor manden ingen ejerskab har til kvinder, hvor det blot er hans tur, og den tur definitivt er forbi når han drager i krig og pigerne bliver hjemme med overklassens friske sønner (som jo nok skal smutte uden om), ja i den model er mandens, kvindernes og samfundets interesser helt forskellige.
Gustav Alexander,
Du begår så - for nu at være sarkastisk - den gængse fejl at kritisere, hvad de Waal ikke ytrer sig om, men som du selv tolker frem i rummet omkring det, han ytrer sig om. Han beskæftiger sig med forskellige gruppers syn på opfattelsen af kvinder og deres plads i samfundet, ikke deres politiske projekter, som du anklager ham for at glemme at differentiere, hvorefter du så erklærer, at "Det identitære højre har ikke et politisk projekt som sådan", men derimod et post-politisk.
Jeg forstår på dine indlæg, at et argument for, at projekterne er ikke- eller post-politiske er, at "Hverken feminist eller højrenationalist ønsker et fundamentalt opgør med det eksisterende." Det argument hviler på en meget snæver definition af "politisk" ifølge hvilken socialdemokrati, liberalisme, konservatisme eller fascisme/nazisme er politiske projekter, da ingen af dem jo ønsker et (i materiel, modsat retorisk, forstand) fundamentalt opgør med den kapitalistiske produktionsform. Så det skel mellem politisk og ikke- eller postpolitisk forekommer mig ikke at give megen mening.
Det gør det efter min mening heller ikke at henvise til, at (borgerlig eller al?) feminisme ligesom højrenationalismen "afviser den materielle kamp". Et højrenationalistisk projekt indebærer, hvis det realiseres, meget håndgribelige tiltag såsom at flygtninge og immigranter holdes ude, eller udvises, at der diskrimineres mod grupper, der er udgrænsede af "nationen", og i yderste konsekvens at de udsættes for etnisk udrensning eller udryddelse. Og selv om man måske kan finde identitære grupper, der holder sig til det rent private, vil "nationen" som identitetsmarkør postulere et fællesskab og nationalismen er dermed ikke "hyperindividualistisk" - højrenationalismen vil (i sin nogenlunde normale udgave i hvert fald) netop fremhæve den nationale identitet som noget givet og forpligtende, som den enkelte ikke kan vælge fra eller til.
Så jeg er stadig ikke overbevist af din kritik og mener fortsat, at du begår den samme fejl, som du kritiserer de Swaan for - at skære forskellige standpunkter eller "projekter" over én kam - uden i øvrigt heller at levere nogen overbevisende argumentation for, at den religiøse fundamentalisme - med alle dens forskellige varianter og grader - modsat er politisk og kun samlende, ikke også splittende/udgrænsende.
Gustav Alexander,
citater fra Generation Identitær Danmarks hjemmeside, 1. 8. 2019:
"Generation Identitær er en patriotisk ungdomsbevægelse med afdelinger i mange europæiske lande.
Vi arbejder imod masseindvandring og multikulturalisme og for at de europæiske kulturer skal være ledende i Europa."
"Igennem opsigtsvækkende aktioner og kreativ kommunikation, ønsker vi at skabe debat om masseindvandring og multikuluralisme, som i dag er den største trussel mod de europæiske kulturer.
Vi er en ungdomsbevægelse, som erkender at borgernes krydser i stemmeboksene i høj grad påvirkes af de kulturværdier, der hersker i samfundet. Det er dem vi arbejder for at ændre. Vi vil vække Europa fra åndløshed, hedonisme og meningsløst forbrug og i stedet genfinde identitet, kultur og traditioner."
Dette citeres bestemt ikke for at anbefale bevægelsen. Men er dette projekt hyperindividuallistisk? Eller ikke- eller post-politik?
Og så er der intet helt nyt under solen, med skyldigt forbehold for både større og mindre forskelle mellem de forskellige bevægelser og synspunkter. Citat fra National-Socialisten 2. nov. 1935 (Alex Quaade & Ole Ravn: Højre om! Temaer og tendenser i den anti-parlamentariske debat 1930-39, p. 157:):
"Spørgsmålet er: Skal skolen opdrage os til grækere eller romere som i gamle dage? Til franskmænd eller jøder? Eller til marxister? Nej! Skolen i Danmark skal selvfølgelig opdrage os til danskere. Det kan der da ikke være tvivl om blandt tænkende mennesker. Derfor, væk med alle overflødige udenlandske dikkedarer, fremmedsnobberiets dage er talte, når nationalsocialismen sætter ind med sin store prægende idé i den danske skole. Hvad vil vi sætte i stedet for romersk humanisme, fransk slaphed og jødisk liberalisme? Vi vil sætte dansk ånd og dansk tankegang i stedet. Vor idé skal være endesejren efter den frigørelsesproces for alt fremmed, folket ubevidst har famlet med lige siden reformationen brød romeråget. Vi vender tilbage til den nordiske idé, der fødtes af vort folk, da dets civilisation for mange århundreder siden bredte sig over et fordærvet Europa."