Læsetid: 4 min.

Hongkong-protester har med storm på regeringsbygninger nået et foreløbigt klimaks

Demonstranter stormede mandag lovgivernes bygninger på årsdagen for overdragelsen til Kina. Uafhængige lovgivere forsøgte forgæves at lægge sig imellem. De frygter, hvad angrebet kan få af konsekvenser
En person sprøjter maling over Hongkongs våbenskjold, efter at demonstranter brød ind i parlamentet, på årsdagen for Hongkongs overdragelse til Kina i går. 

En person sprøjter maling over Hongkongs våbenskjold, efter at demonstranter brød ind i parlamentet, på årsdagen for Hongkongs overdragelse til Kina i går. 

Tyrone Siu

2. juli 2019

HONGKONG: Prodemokratiske demonstranter har mandag aften stormet den bygning, der huser Hongkongs lovgivende råd. Hundreder – måske tusinder – af antiregeringsdemonstranter omringede det lovgivende råd i den delvist selvstyrende by, mens en håndfuld vrede demonstranter i timevis hamrede pæle mod glasmurene ved indgangen.

Demonstranterne blokerede også en række hovedveje i løbet af en omfattende prodemokratisk protest i anledning af årsdagen for Kinas overtagelse af Hongkong.

Den forhenværende britiske koloni er i løbet af den seneste måned blevet rystet af historiske protester, hvor demonstranter har krævet annullering af en lov, der tillader, at borgere i Hongkong kan blive udleveret til kinesiske myndigheder i hovedlandet.

Adskillige fuldt udrustede enheder fra uropolitiet var oprindeligt på plads i lovgiverbygningen og holdt øje med, at glasmurene ikke brød sammen. Indimellem sprøjtede de peberspray ud på demonstranterne gennem de sprækker, der blev lavet i glasset.

På et tidspunkt forsøgte en håndfuld prodemokratiske demonstranter og uafhængige lovgivere at lægge sig imellem politiet og de demonstranter, der forsøgte at storme bygningen, og opfordrede gemytterne til at falde ned.

Det kom til håndgemæng mellem parterne, og angrebene på bygningen fortsatte.

»De ville ganske enkelt ikke lytte,« siger Lam Cheuk-ting, en af de lovgivere, der havde forsøgt at lægge sig imellem.

»Bevægelsen er overordnet fredelig, men nogle af de unge er overvældede af en stærk følelse af hjælpeløshed, og de er ophidsede.«

Politiet bad arrangørerne af en protestmarch om at overveje at flytte den eller korte den ned, men den begyndte som planlagt lige før klokken 15, hvor tusinder af demonstranter begyndte at snegle sig gennem byen.

Arrangørerne, paraplygruppen Civil Human Rights Front, afviste at ændre demonstrationens slutdestination. De demonstranter, der fortsætter videre og væk fra den godkendte rute, kan potentielt blive retsforfulgt for ulovlig forsamling under Hongkongs lovgivning.

Politiet har tidligere udsendt en meddelelse om, at de »fuldt og helt« respekterer folkets ret til at »forsamle sig, gå gennem gaderne og udtrykke deres meninger på fredelig og ordentlig vis«, men at der i områderne Admiralty og Wan Chai er »alvorlige sikkerhedstrusler«, og at befolkningen opfordres til at overveje nøje, om de vil tilslutte sig den offentlige march.

Det er uklart, om antallet af demonstranter nåede op på de af arrangørerne anslåede to millioner, som deltog i en protest mod udleveringsloven.

’Det her er en fælde’

Politiet opførte sig relativt behersket mandag på trods af de ødelæggelser, lovgiverbygningen blev påført, fordi politiet for nylig har været hårdt kritiseret for overdreven brug af magt i forbindelse med en mindre demonstration den 12. juni.

Senere på aftenen trak de sig tilbage, mens demonstranter stormede ind i lovgiverbygningen og skrev graffiti på væggene i lovgiversalen.

Politiet kunne nemt have forhindret det i at ske, siger den prodemokratiske lovgiver Fernando Cheung inde i lovgiversalen til flere medier.

»Det her er en fælde. Jeg er ked af, at folk er faldet i det,« siger Fernando Cheung, der frygter for, hvad indbruddet og hærværket kan betyde for støtten til demonstrationerne i den brede offentlighed.

Kina gentog sin holdning om modstand mod, hvad de kalder »udenlandsk indblanding« i Hongkong.

Fra Beijing siger talsperson for Kinas udenrigsministerium, Geng Shuang, at Storbritanniens rettigheder over og forpligtelser i forhold til Hongkong var slut med den fælles udmelding om Kinas overtagelse af bystaten i 1997.

»Storbritannien har intet såkaldt ansvar for Hongkong. Hongkongs anliggende er alene et internt spørgsmål for Kina. Intet andet land har ret til at blande sig,« siger Geng i en briefing.

»På det seneste har Storbritannien gentagne gange gestikuleret om Hongkong og skamløst blandet sig. Vi er utrolig utilfredse med dette og arge modstandere.«

Tidligere på dagen forsøgte den øverste leder i Hongkong, Carrie Lam, at dæmpe den ophidsede stemning, mens en officiel ceremoni som markering af 22-årsdagen for overdragelsen af Hongkong fandt sted i et konferencecenter i Wan Chai.

I sin tale henviste Lam til demonstrationerne og sagde, at de fik hende til at indse »nødvendigheden af en korrekt forståelse af offentlighedens følelser«. Hun sagde:

»Jeg er også fuldt ud klar over, at selv om vi har gode hensigter, er vi stadig nødt til at være åbne og faciliterende.«

Ceremonien blev holdt inden døre.

Protesterne er de seneste udtryk for stigende frygt for, at Kina stækker byens friheder og kultur med hjælp fra den del af finanseliten, der er pro-Beijing.

Selvom Hongkong blev leveret tilbage til Kina i 1997, bliver Hongkong stadig administreret separat under en model, der er kendt som »ét land, to systemer«.

Byen har rettigheder og friheder, som er uhørt i det autokratiske hovedland, men mange indbyggere frygter, at Beijing allerede er i færd med at afvikle den aftale.

Mandagens massedemonstration var den fjerde af sin slags mod udleveringsloven på fem uger.

Protesterne udsprang oprindeligt af Lams forsøg på at gennemføre den foreslåede lov, men er i mellemtiden vokset til en bredere bevægelse mod hendes administration og mod Beijing.

© The Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Trods sin unge alder er Joshua Wong en garvet aktivist. Allerede som 15-årig blev han frontfigur for en kampagne, der pressede myndighederne til at skrinlægge en plan om at indføre pensa fra det kinesiske hovedland i Hongkongs skoler. Og allerede inden han fyldte 18 år, var han med i de forreste række under paraplybevægelsens aktioner i 2014.
Læs også
Hongkongerne nu erfaret, at den eneste taktik, de kan benytte sig af, hvis de skal gøre sig noget håb om i hvert fald at modstå Beijings vilje, er gennem åben protest.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu