Læsetid: 16 min.

Intet sted i verden stiger temperaturen så hurtigt som i Longyearbyen på Svalbard

I verdens nordligste by er gennemsnitstemperaturen allerede steget med fire grader siden 1971 – det er langt over de fleste computersimulerede scenarier. Det har ødelagt hjem, dyreliv og tilmed kirkegården. Svalbard er på én gang unik og et mikrokosmos over, hvad der sker i verden
Turister gør sig klar til en tur med Audun Saltes slædehunde.

Turister gør sig klar til en tur med Audun Saltes slædehunde.

Denis Sinyakov

31. juli 2019

SVALBARD – Folk slår sig ned i verdens nordligste by, Longyearbyen, af mange årsager. Nogle er bjergtaget af Svalbardøernes vildskab, et sneklædt landskab, som overgår selv de mest fantastiske billeder fra Narnia eller områderne nord for muren i Game of Thrones.

Andre drages af det sammentømrede samfund bestående af 2.300 personer, som er nødt til at hjælpe hinanden, fordi temperaturerne ofte ryger ned under 30 minusgrader, og den største by ligger over 800 kilometer væk.

Mange siger, at de har forelsket sig i det arktiske lys, som – selv i den dybeste mørke vinter – overrasker med lysskygger og himmelske lysglimt.

Men i mange tilfælde handler det også om pionerånd. Det har altid været tilfældet i denne gruppe af arktiske øer, som ligger halvvejs mellem Nordpolen og Norges fastland.

Historisk var de første indbyggere hvalfangere, som ankom for 400 år siden og bidrog til en nær udslettelse af grønlandshvalen. Siden kom kulminearbejderne, der gravede gruber, hældte brændsel i ovnene og sendte brændstoffer ud på verdenshavene.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Trond Meiring
  • Troels Holm
  • Christian Mondrup
  • Ejvind Larsen
  • Erik Karlsen
  • Ervin Lazar
  • Tommy Clausen
  • Johnny Christiansen
Viggo Okholm, Trond Meiring, Troels Holm, Christian Mondrup, Ejvind Larsen, Erik Karlsen, Ervin Lazar, Tommy Clausen og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Endnu en artikel i Information fuld af fusk.
"Siden 1971 er gennemsnitstemperaturen steget med fire grader, hvilket er fem gange så højt tempo som det globale gennemsnit"
Gedigent sludder.
Gennemsnitstemperaturen er nu årligt ca. 4 grader.
Stigningen siden 1971 er ca. 2 grader.
https://www.yr.no/place/Norway/Svalbard/Longyearbyen/climate.html
Altså det HALVE af den i artiklen nævnte temperaturstigning.
Det er jo IKKE en uvæsentlig detalje når der snakkes om temperaturstigning og klimaændring.
Hvornår mon Information lærer at fakta checke deres skribenter, så læserne kan få oplysning og ikke vildledning?

Johnny Winther Ronnenberg

"Gennemsnitstemperaturen er nu årligt ca. 4 grader.
Stigningen siden 1971 er ca. 2 grader."

Det er altså selvmod sigende sludder, hvad mente du reelt?

Jørgen Wind-Willassen,
Den side hos Yr, som du linker til viser ganske rigtigt, at månedstemperaturen kun er steget ca 2 grader siden 1970.

Men inden du går ud og beskylder andre for fusk og vildledning, skulle du måske lige lære selv at være lidt mere grundig. Artiklen taler om årstemperaturen. Og det er ingen selvfølge, at alle måneder stiger lige meget. Hvis du havde gjort dig den ulejlighed at kontrollere udviklingen i månedstemperaturen for januar i samme periode, vile du have kunnet konstatere, at januar er blevet 7-8 grader varmere siden 1970.
Det virker derfor overordentlig sandsynligt, at stigningen i årstemperatur lander på omkring 4 grader.

Hvis du har dine tal fra en anden kilde, der præcist angiver årstemperaturen, undskylder jeg så meget. Jeg har ikke selv ulejliget mig med at foretage en større søgning. Blot fulgt dit link.

Morten Lind, Viggo Okholm, erik pedersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Problemet i Wind-Willassens kommentar er, at han i det givne link kun tager den statistiske udvikling for gennemsnitstemperaturen i juni måned siden 1971.

Hvis man derimod søger for andre af årets måneder, især de køligere af dem, får man betydeligt større temperaturstigninger siden 1971 end blot de 2 grader, jvf. links på samme hjemmeside - for eksempel 7-8 graders stigning for januar måned.

Det harmonerer også med rapporter i fx. norske medier om de nu generelt, dramatisk varmere vintre på Svalbard - og ikke mindst dette fra Bergens universitet:
https://www.uib.no/matnat/124314/svalbard-er-blitt-4-grader-varmere-p%C3...

Morten Lind, Karsten Vedel Johansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

For forståelsens skyld skulle jeg måske lige pointere, at den graf, som Jørgen Wind-Willassen linker til, viser udviklingen i månedstemperaturen for juni måned fra 1970 til i dag.

UPS: Joen Elmbak og jeg røg i tasterne samtidig, men sjovt nok med præcis samme argumentation!

Morten Lind, Viggo Okholm, Torben Bruhn Andersen og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Karsten Vedel Johansen

Man ser på s. 2 i denne powerpointen http://www.geografisk.no/wp-content/uploads/2017/01/2017-01-NGS-Klimautv... en kurve med glidende gennemsnit for lufttemperaturen ved Svalbard Lufthavn i Longyearbyen fra slutningen av 1800-tallet til 2014, med udviklingen mod 2016 som er det da sidste året antydet. Af kurven ser man at denne lufttemperatur svinger betydelig fra år til år og gjorde det mere før end den gør nu i de sidste årtier. Forklaringen er oplagt at finde i at tilfrysningen af den store Adventfjorden, som Longyearbyen ligger ved en mindre sidebugt af, varierer fra år til år. Dette skyldes at isen med sne på, særlig i måneder med nysne, vil udgøre en stor hvid flade som reflekterer næsten al indkommende kortbølget stråling direkte ud igen og som særlig i de mange måneder hvor solen ikke er over horisonten udsender store mængder langbølget stråling døgnet rundt. Dette fører til kraftig nedkøling af jordoverfladen og dermed lufttemperaturen lige over den. Omvendt når isen er væk, da vil varmetabet om vinteren blive betydlig mindre fordi åbent hav er mørkt og absorberer næsten al indkommende kortbølget stråling samt udsender mindre langbølget. Særlig om foråret før isen er væk bliver totalvirkningen af dette stor, fordi solen da hurtigt lyser store dele af døgnet på disse høje breddegrader. I de senere år er denne islægning hurtigt blevet betydelig mindre. Dette forklarer at temperaturstigningen særlig siden 1971 er så ekstrem, og særlig om vinteren. Over længere tidsserier end den vi snakker om her vil det gennemsnitlige udsving blive mindre markant end i kortere tidsrum mellem topper og bunde, og det er selvfølgelig dem forskerne ser på når de skal vurdere klimaudviklingen. Islægningen har meget at gøre med dominerende vindretninger om vinteren og dermed med periodiske klimasvingninger over det nordlige Atlanterhav og Polhavet som man prøver at indikere med indekser som er kendt som AMOC og NAO. Disse har at gøre med periodiske forskelle i lufttryk mellem Atlanterhavets subtropiske højtryk ved Azorerne og de mere polnære områder ved Island og længere mod nord. Dette er forhold journalister som ikke er specialiseret som regel ikke forstår, som det fremgår af den noget rodede og uklare tekst fra universitetsnyhedssiden i Bergen, som det blev henvist til i de forrige indlæg her. De som er interesseret i noget klarere kan læse her: https://framsenteret.no/arkiv/kanarifuglen-paa-svalbard-5983321-146437/ , her: https://svalbardposten.no/leserinnlegg/feilsitering-og-misforstaelser-av... og her: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.3402/polar.v33.21349 . Specielt er udviklingen i temperaturene i permafrosten interessant, fordi man i dybe borehuller i denne finder afspejling af lange temperaturudsving i fortiden tusindvis af år tilbage (som ændringer i temperaturgradienten nedover i undergrunden). Disse viser nu overalt i Arktis men særlig i Alaska og på Svalbard at den pågående temperaturstigning er ekceptionel for de sidste mange tusen år og hastigt er i færd med at opvarme og optø de øvre delene af permafrosten.

Morten Lind, Troels Holm, Trond Meiring og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Karsten Vedel Johansen

Det er ellers ekstreme udsving som ikke kan forudses i klimamodellernes beregninger som giver mange af de samfundsmæssige virkninger. Aktuelt eksempel her fra Norge nu: https://www.nrk.no/sognogfjordane/situasjonen-i-jolster-er-framleis-uavk... . Jeg bor selv på et sted hvor lignende flomskred indtraf både i 2011 i pinsen og i 2013 på samme årstid. Se og lyt til de indlagte videoer. Det er vanskeligt hvis man ikke selv har oplevet det at forestille sig hvor voldsomt dette er når det sker. De som så TV fra tredje sidste etappe af årets Tour de France fik et indtryk. Folk og biler var bogstavelig talt kun sekunder fra at blive fejet i afgrunden af jord- og vandmasser som væltede frem. I 2013 så jeg ti-femten timeters træer komme kast i kast nedover den bratte fjeldside bag mit hus sammen med en strøm af jord, vand og vegetation. En stenblok på størrelse med et mindre udhus stoppet kun ti meter før et nabohus, takket være en klynge træer og terrengets form. Vejen gennem dalen var ødelagt af flom i elven tre forskellige steder i omkring en uge. En erfaren iagttager som kan læse terrengets formationer kan som jeg da, bagefter gå rundt og se hvor ekstreme og sjældne denslags begivenheder før vor nutid har været. Lagdelingen i jordsmonnet der hvor vand har gravet viser at det er langt ned til lignende lag med sten og grov grus.

De fleste af våre såkaldte ledere i verden er fortsat ikke engang fjernt i nærheden af at forstå hvad de menneskeskabte klimaforandringer nu betyder i praksis. De lever i en boble af pengestyrede og vanemæssige førvidenskabelige vrangforestillinger, som også næsten hele offentligheden ellers. De fatter heller ikke jordens dybe geologiske fortid (eller bare den historiske), som entydigt giver besked om at det som nu foregår er helt specielt selv set i et perspektiv af millioner af år.

Så vidt vi ved findes der ingen fortilfælde i hele klodens milliardårige udvikling, hvor atmosfærens indhold af CO2 har steget tilnærmelsesvis så hurtigt som nu. Selv under den største kendte artsudryddelseskatastrofe for 252 millioner år siden. Dengang brændte enorme spaltevulkaner øst for det nuværende Ural i Sibirien kolossale mængder af kul og olie af https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0012821X08007292 . Men udslippene gik mellem femten og tredive gange langsommere end nu. Det hele medførte over et par tusind år til at over halvfems pct. af livet i havet uddøde, og omkring halvfjerds pct. på land. På grund af havforsuring og opvarmning. Svovludslip bidrog også. En lignende begivenhed som nu udforskes findes omtalt her: http://www.geoforskning.no/nyheter/grunnforskning/1978-hvordan-lage-en-k... .

Morten Lind, Joen Elmbak, Troels Holm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Lidt matematik for begyndere.
Hvis en dataserie opgøres på månedsbasis og der ses en stigning på 2 grader i månedsgennemsnittet over en årrække, vil årsgennemsnittet også vise en stigning på 2 grader.
Det er korrekt at de enkelte måneder kan udvise større eller mindre gennemsnitlig stigning, f.eks -0,5 i nogle måneder og +4 i andre.
Dvs vintrene kan være blevet koldere og somrene varmere.
Det rokker dog IKKE ved, at gennemsnitstemperaturen som der omtales i artiklen, er steget med ca.2 grader og IKKE 4 grader som påstået i artiklen.

Jørgen Wind-willassen,
mener du for alvor, at hvis gennemsnitstemperaturen for juni måned stiger 2 grader over en 50 års periode, og gennemsnitstemperaturen for januar stiger 7-8 grader over samme periode, og de andre måneder stiger med noget der imellem, så bliver resultatet en stigning i hele årets gennemsnitstemperatur på ca. 2 grader?

Hvis det er, hvad du kalder matematik for begyndere, skulle du måske prøve med et kursus for lidt videregående.

Og hvordan forholder du dig til de øvrige links, der er bragt på banen, siden dit oprindelige indlæg? Er du slet ikke ineresseret i oplysninger, der rokker ved din ideologiske dagsorden?

Morten Lind, Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar