Læsetid: 7 min.

Italien vil bygge en mur mod Slovenien for at dæmme op for en ny ’bølge af migranter’

Italiens højrenationale regering slår alarm over en fordobling i antallet af migranter, der ankommer til Italien via Balkan-ruten, samtidig med at EU-lande sender stadig flere afviste asylansøgere retur til Italien. Nu truer italienerne med at bygge en 243 km lang mur langs grænsen til Slovenien – præcis hvor man for 15 år siden fjernede en mur fra Den Kolde Krig
Fornylig var Salvini på besøg i Ungarn, hvor han sammen med den indvandrerfjendske premierminister Orbán besøgte det pigtrådshegn, ungarerne har opført ved grænsen mod Serbien.

Fornylig var Salvini på besøg i Ungarn, hvor han sammen med den indvandrerfjendske premierminister Orbán besøgte det pigtrådshegn, ungarerne har opført ved grænsen mod Serbien.

Ritzau/Scanpix

15. juli 2019

GORIZIA – Da først Mohammad Arslan var nået halvvejs op gennem Balkan begyndte færden at blive billig. For nu var der ikke andet for end bare at gå.

Indtil da havde det kostet ham 7.000 euro at nå fra hjemegnen i Punjab i Pakistan gennem Iran, Tyrkiet og frem til Grækenland, Nordmakedonien og Serbien i Europas sydøstlige hjørne. Transporten havde været dyr, og de personer, han kalder »guider«, tog sig vel betalt for at vise vej.

Den 24-årige købmandssøn havde været to år undervejs. Men fra Bosnien gik det hurtigt. Med rygsækken fyldt med mælk, hvidt brød og energidrikken Red Bull sluttede han sig til en gruppe på otte andre pakistanere. De begav sig af sted til fods og brugte GPS’en på deres mobiltelefoner til at finde vej.

»Vi begyndte bare at gå igennem skoven. Vi så flere dyr end mennesker,« fortæller Arslan. De kom igennem Bosnien, så Kroatien og derefter Slovenien. Og efter 12 dage nåede de for en uge siden frem til den italienske grænse. De kunne se landegrænsen angivet på deres telefoner, og foran dem lå en nedlagt grænsepost. »Vi kiggede til højre og til venstre. Vi så ikke nogen, så vi krydsede bare ind i Italien. Det var ret nemt. Intet på turen de sidste to år har været nemmere,« siger han.

Men at komme ind i Italien skal nu ikke længere være lige så nemt for dem, der følger Arslans rute. I hvert fald ikke, hvis det står til den italienske indenrigsminister Matteo Salvini og hans højrenationale regeringsparti Lega, som har meldt ud, at de er klar til at bygge en 243 km lang mur på grænsen mellem Italien og Slovenien for at holde migranter ude.

»Balkan-ruten er genåbnet,« siger Salvini til det italienske nyhedsbureau Ansa som begrundelse for sit ønske om at »lukke grænsen til Slovenien«.

Ifølge officielle italienske tal er der kommet 780 migranter til Italien via Slovenien i årets første fem måneder, og det er næsten dobbelt så mange som i hele 2018, hvor der kom 446.

Matteo Salvini har længe talt om, at Italien er ramt af en alvorlig migrantkrise, men da antallet af migranter, der kommer til Italien i både over Middelhavet er faldet drastisk, så fokuserer han nu på Balkan-ruten som en genopstået trussel.

»Hvis bølgen af migranter ikke stopper, så vil den ekstreme ondskab kræve ekstreme tiltag,« siger han.

Salvini selv taler om opførelsen af »fysiske barrierer ved grænsen«, mens hans partifælle Massimiliano Fedriga, der er guvernør i den nordøstlige italienske region Friuli-Venezia Giulia, der støder op mod Slovenien, direkte har talt om behovet for »en mur«.

Vinen smager ens

Men at opføre en mur netop her på grænsen mellem Italien og Slovenien har stor symbolsk betydning. Det var netop her, at den sidste mur, der havde delt Øst- og Vesteuropa under Den Kolde Krig, blev taget ned. Det skete først i 2004 – mere end et årti efter muren i Berlin – da det tidligere jugoslaviske Slovenien gjorde klar til at træde ind i EU.

»Vi har lige revet en mur ned. Og nu vil de allerede bygge en ny,« siger Ciril Princic, en slovensk vinbonde, hvis vinstokke står snorlige i det bakkede landskab lige akkurat op ad grænsen til Italien.

»Vinen smager ens på begge sider,« siger han på flydende italiensk. Princic ser det som en stor ulykke, hvis grænsen, der de seneste år blot har fremstået som en abstrakt, ubetydelig linje for de lokale i området nu igen kan blive til konkret virkelighed. »Det vil være en katastrofe, hvis de lukker grænsen igen. Vi er groet sammen og er afhængige af hinanden. Vi arbejder på tværs af grænsen, og vi sælger og køber frit til hinanden. Det ville være tåbeligt og et spild af ressourcer at dele os igen.«

Siden starten af juli er italiensk og slovensk politi som noget nyt begyndt at patruljere sammen i grænseområdet. Det begrundes med et »voksende antal illegale migranter«. Indtil videre skal de fælles patruljer fortsætte til slutningen af september, og hvis de ikke kan stoppe migrantstrømmen, siger Matteo Salvini, så vil Italien lukke grænsen.

Det vil voldsomt underminere EU’s schengensamarbejde og ideen om et område uden indre grænser og med fri bevægelighed.

Sloveniens premierminister Marjan Sarec har slået fast, at han ikke vil samarbejde med italienerne om opførslen af en mur eller et hegn på grænsen, som han siger, der ikke er behov for. »Der er ingen grund til det, det viser tallene tydeligt,« siger han om det fortsat forholdsvist lave antal migranter, der krydser grænsen.

En politisk overdrivelse

Opførelsen af en mur beskrives af kritikere som en stærk overreaktion.

»Det er en politisk overdrivelse, at vi er ved at blive ramt af en bølge af migranter her i området,« siger Mauro Perissini. Han er præsident for Il Mosaico, der er en samling af sociale kooperativer, som bl.a. står for driften af Nazareno, et modtagecenter for flygtninge og migranter i grænsebyen Gorizia. Det er her, at den nyligt ankomne pakistaner Mohammad Arslan nu opholder sig.

»Det er rigtigt, at der er sket en stigning i antallet af migranter, der kommer via Balkan-ruten, men i absolutte tal er det fortsat relativt få,« påpeger Perissini.

»At tale om opførslen af en mur er et politisk signal til de italienske vælgere om, at man fortsat er hård på migrantområdet. Og så er det et kraftigt signal til Slovenien om, at hvis de ikke gør deres arbejde og stopper migranterne, inden de når frem til den italienske grænse, ja, så er vi klar til simpelthen at bygge en mur,« siger Perissini.

Skifte fra vand til land

Siden Salvini kom til magten sidste sommer som indenrigsminister – og som leder af Lega hurtigt formåede at fremstå som den mest magtfulde politiker i den italienske regering – har han stået for en hård migrationsmodstand. Han har især slået hårdt ned på migration over Middelhavet, blandt andet har han lukket Italiens havne for ngo-skibe, der redder nødstedte flygtninge og migranter. Han betragter skibene som en »taxiservice«, som i ledtog med menneskesmuglere fragter illegale migranter til Italien.

Samtidig yder italienerne finansiel støtte, optræning og materiel til den libyske kystvagt, der har til opgave at forhindre migranter i at forlade libysk farvand og nå frem til Europa.

Denne politik har været medvirkende til, at antallet af migranter, der ankommer til Italien via søvejen, ifølge tal fra FN er faldet til 3.071 i de første seks måneder af 2019 sammenlignet med 23.370 i hele 2018 og 181.000 i 2016.

Som konsekvens af det fald har Salvini netop lukket migrantcentret Mineo på Sicilien, der på et tidspunkt var Europas største migrantcenter med flere end 4.000 beboere.

Salvini siger, at da antallet af ankomster over havet er faldet drastisk, vil Italien nu styrke kontrollen af grænserne på land. Fornylig var han på besøg i Ungarn, hvor han sammen med den indvandrerfjendske premierminister Viktor Orbán var ude og besigtige det pigtrådshegn, som ungarerne har opført ved grænsen mod Serbien.

»I Italien, Ungarn og Europa vil du kun komme ind, hvis vi giver dig lov!« skrev Salvini efterfølgende på Twitter.

Returmigranter

Den italienske regering betragter det også som et voksende problem, at andre EU-lande sender stadig flere migranter tilbage til Italien under den såkaldte Dublin-forordning, der foreskriver, at det EU-land, som migranterne først ankommer til – og det er oftest Italien eller Grækenland – har ansvaret for at behandle deres asylansøgning.

Antallet af disse migranter, der sendes retur til Italien, er næsten tredoblet de seneste fem år, og mange af dem kommer her til det nordøstlige Italien. Ifølge det italienske indenrigsministerium blev 6.574 migranter sendt tilbage til Italien i 2018. Men det er dog stadig en ganske lille andel af de over 46.000 migranter, som EU-lande i 2018 ønskede at sende retur til Italien.

Ifølge indenrigsministeriet er der hidtil i 2019 flere af disse returmigranter, som ankommer til Italien fra andre EU-lande mod nord, end der rent faktisk ankommer nye migranter via Middelhavet.

Pakistaneren Zafar Iqball er en af dem, som er ankommet til Italien fra nord. Han er dog ikke kommet hertil under Dublin-forordningen, men illegalt uden dokumenter efter hans asylansøgning blev afvist i Tyskland. »Min eneste chance var at komme her til Italien. Jeg havde hørt, at det var lettere her,« siger 39-årige Iqball, der har opholdt sig i modtagecentret Nazareno i 16 måneder.

Han nåede at bo fem år i den tyske by Bremen, hvor han arbejdede i et køkken i tre af årene, inden han fik besked på, at hans asylansøgning var afvist. Han havde 30 dage til at forlade Tyskland.

Nu venter han svar fra de italienske myndigheder på, om han må blive i landet. I mellemtiden modtager han som alle andre migranter, der får deres asylansøgning prøvet af myndighederne i Italien, 2,5 euro om dagen i lommepenge fra staten. Men lige så snart migranter får en midlertidig opholdstilladelse, som de ofte kan få allerede efter få uger, har de mulighed for at forlade modtagecentrene og søge arbejde.

Og ifølge Francesco Isoldi, lederen af modtagecentret Nazareno, er det udsigten til muligheden for at kunne komme hurtigt i arbejde, som er den overvejende grund til, at migranter søger til Italien via Balkan-ruten. Det er mindretal, siger han, der har et legitimt asylkrav. Eksempelvis er det omkring to tredjedele af alle afghanske migranter, der får asyl i Italien – der ankom 35 afghanere til Nazareno i juni måned. I samme måned ankom 145 pakistanere, hvoraf ganske få kan forvente at få tilkendt asyl.

»De er hos os, mens de venter på den midlertidige opholdstilladelse. Så snart de har den, så forsvinder de for at finde arbejde,« siger Isoldi.

Mohammad Arslan satser da også på, at hans ophold i Nazareno ikke skal vare længe. »Jeg håber, at jeg hurtigt kan komme videre og finde arbejde,« siger han. »Forhåbentligt skal jeg være her så kort tid som muligt.«

Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, har fjernet op mod 40 procent af det økonomiske grundlag for landets modtagecentre for migranter og flygtninge
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Christian Mondrup, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Det er simpelt hen til at hulke over, hvis Italien sætter spærring op midt i Eurozonen og Schengen området.

Men vi danskere har ingen ret til brok - vi er ikke med i Euro'en og vi har en undtagelse overfor det retslige samarbejde .... så det må de selv rode med nede i EU, som vi gerne formulerer det.

Touhami Bennour

Ligesom dengang var verden delt i "Øst-Vest" ( kommunisme/kapitalisme) Er der en ny deling af Verden I "demokratisk- Reaktionær". Demokratiet bliver den modstander reaktionære skal bekempe. USA skal spille den rolle at bekempe demokratiet som dengang gjorde mod kommunismen. EU bliver på en eller anden måde påvirket af den konflikt .

Jesper Pedersen

"fordobling i antallet af migranter, der ankommer til Italien via Balkan-ruten"
Det kan ikke passe - Mutti-Merkel har da løst det problem, eller er der noget, jeg har misforstået?

Torben Lindegaard

@Jesper Pedersen

Fordoblingen er i forhold til 2018 -
der indtil nu i 2019 kommet 780 asylansøgere over grænsen til Italien fra Slovenien.

Det er i øvrigt Erdogan, der imod betaling har løst problemerne med Balkan-ruten.
Det er selvfølgelig helt fint at EU er med til at betale for de syriske, irakiske, afghanske etc. flygtninge & migranters ophold i Tyrkiet - no problemo.

En flodbølge af 780 forhutlede flygtninge! Gud fader bevares! Man søger vist med lys og lygte efter problemer.

Mærkelig trend i tiden mur- og dæmningsbyggeri. Jeg føler mig sært underholdt.

"Hele den liberale verdens omgang med Flygtningekonventionen er med den amerikanske forsker Stephen D.Krasners udtryk blevet 'organiseret hykleri' " (citeret fra Rune Lykkebergs "Vesten mod Vesten, s.412)