Læsetid: 6 min.

James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system

Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
James Lovelock, manden bag Gaia-teorien, fyldte 100 år i juli. Her er han fotograferet nær sit hjem i Dorset kort før fødselsdagen.

James Lovelock, manden bag Gaia-teorien, fyldte 100 år i juli. Her er han fotograferet nær sit hjem i Dorset kort før fødselsdagen.

David Stock

3. august 2019

Hvordan kan man afgøre, om der er liv på Jorden uden at skulle sætte en fod på vores smukke blå planet?

Det var sådan, James Lovelock tænkte, da han i slutningen af 1960’erne var ansat som konsulent på NASA’s Jet Propulsion laboratorium i Californien. NASA var dengang ved at forberede landingen af et ubemandet fartøj på Mars, som blandt andet skulle lede efter spor af liv.

Svaret, Lovelock kom frem til, var, at man på lang afstand kan afgøre, om der er liv ved at se på sammensætningen af jordklodens atmosfære: Foruden kvælstof består atmosfæren omkring Jorden af aktive stoffer som metan og ilt, der konstant fornyes, og som derfor viser, at atmosfæren nødvendigvis er i samspil med noget biologi nedenunder.

I modsætning består Mars’ atmosfære udelukkende af CO2, og dermed er der ingen tegn på, at der skulle være et biologisk system, der konstant producerer metan eller ilt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Holm
  • Ejvind Larsen
Troels Holm og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael W Pedersen

Er der ikke noget om at Thorium er løsningen? men ikke bliver brugt da Thorium ikke anvendes til militære formål! sig navnet reaktor så bliver vi døve blinde og stumme, tag jer sammen dem der kan og skab en debat der fører til løsninger der hjælper Jordens borger. Fgd

Lovelock er en velskrivende, inspirerende og provokerende forfatter.

Men pas på! Lovelock er både en fremragende forsker og en fantasifuld filosof. Efter de dybt saglige forklaringer kan der pludselig komme en lille filosofisk sløjfe, hvor han giver efter for fristelsen til at antyde hensigter og formål bag hele historien. Han lader døren stå åben for tolkninger af teleologisk og antropomorfistisk tilsnit. Som f. eks. når han bruger formuleringen "Gaias hævn".

"Gaia" er en fin term for en klodes samlede økosystemer, men som et væsen eller et guddommeligt princip med egen agenda og hævnplaner bliver det ren mystik eller religion.

Det er det, som har fået mange i videnskabernes verden til at vende sig fra ham.

Selv undskylder han sig med, at det blot er en pædagogisk metafor. Men samtidig med at Gaia-teorien er modtaget med begejstring i alternative og spirituelle kredse, er den ofte ved at løbe løbsk fra sin egen skaber, Lovelock.

Men læs endelig hans (lidt nyere) mesterværk: "Jordens tider". Det er en helt vidunderlig bog om livets og økosystemernes opståen og udvikling. Med genialt overblik forklarer han levende om sammenhængene mellem fysik, kemi, geografi og biologi gennem hele Jordens historie, så selv den ikke-akademiske læser forstår, hvor både enkelt og kompliceret, det er.

Også her skal man til sidst have de kritiske briller frem. Den dybe naturfaglighed bliver også her kastet overbord i visse passager, hvor guruen og filosoffen Lovelock forklarer om sine visioner for ufarlig atomkraft i små decentrale, demokratisk styrede enheder, kolonisering og opdyrkning af Mars samt nogle syrede visioner om en ikke-menneskelig intelligens.

Men manden er jo over 100 år, så disse fejltrin skal være ham tilgivet i lyset af den seriøse indsigt, han også tilbyder. Ingen er fuldkommen.

jan henrik wegener

Nej, hvorfor passe sådan på?
Man kan vel bare prøve at tænke selv og følge ham så langt man kan.
Hvis man anerkender at levende væsener kan udvise intelligens, er det rimeligt at spørge hvorfor ikke det også kunne gælde systemer af levende væsener.
Nogle biologer beskriver også os, de flercellede, som noget der ligner systemer af samarbejdende mindre organismer så hvorfor ikke?

Jan Henrik Wegener,
Fordi jeg ikke kan forstå ordet intelligens brugt om andet end et fænomen, som opstår i levende væseners nervesystem, når det bliver tilstrækkeligt komplekst. Kan nogen forklare mig, hvor Gaias nervesystem sidder? Jeg kender ingen intelligens uden hjerner.
Energistrømme, stofkredsløb, feed-back mekanismer, ligevægte, ja! Det kræver ikke noget subjekt.

Men jeg skriver ikke for at kritisere nogens tro. Jeg påpeger blot nogen modstridende formuleringer, som opstår i Lovelocks værk, når han på en gang vil være videnskabsmand og poetisk filosof.

jan henrik wegener

Troels Holm: Når Du skriver at "jeg kan ikke forstå det anderledes" har du angivet en bergrænsning i din forestillingsevne. Eller har du mere tvingende grunde?

Morten Balling

@Troels Holm

Personligt foretrækker jeg udtrykket "Moder Naturs jernnæve" frem for "Gaia's hævn", men de dækker det samme. Når jeg bruger udtrykket skal det ikke forstås bogstaveligt, selvom konsekvensen er ligeså grum.

Hvad folk lægger i det er hverken Lovelock eller jeg herre over. Faktum er at Gaia teorien, selvom den har en bismag af new age, er relativt anerkendt, og at mange af de ting Lovelock gjorde opmærksom på bliver mere og mere aktuelle.

I biologien ved vi stadig ikke hvad liv er, selvom vi i store træk kan beskrive kemien i en levende celle. Jeremy England har fat i en spændende hypotese, men den forklarer mere hvordan liv opstår end den afgrænser hvad liv er. Det er også tankevækkende at liv har eksisteret i en eller anden form siden "den tidligste celle", på trods af diverse "udfordringer" undervejs.

Randi og jeg plejer at være ret enige om at alting i Universet er forbundet, selvom vi ikke er enige om hvorfor. Det flugter alligevel ret godt med Lovelock og Gaia. Og videnskab bliver sgu lidt tør, hvis man ikke må flette lidt fantasifulde metaforer ind undervejs ;)

Carsten Svendsen

Troels Holm, hvis du springer ud fra en høj bygning, vil du, når du når jorden blive udsat for tyngdekraften og anslagsenergiens hævn! :o)

Jeg ved ikke, hvor Jesper Løvenbalk Hansen har haft sine øjne, da han researchede og skrev artiklen.
Forlaget Hovedland har, siden vi i 1987 udgav Lovelocks gennembrudsværk Gaia- et nyt syn på jordens liv, udgivet 4 titler af Lovelocks, herunder Jordens tider, hvori Lovelock ændrede sit optimistiske syn på Gaias mulighed for at tilpasse sig og respondere på de menneskeskabte udfordringer. Den sidste bog, vi har udgivet, er Gaias forsvindende ansigt - en sidste advarsel i 2010. og genudgivet i juni i år. Måske lidt tåbeligt eller urban-provinsielt at overse, hvad Hovedland har udgiver og fremdeles udgiver.