Baggrund
Læsetid: 5 min.

Joshua Wong: Kinas marionetdukke lyver, så demonstrationerne i Hongkong fortsætter

Joshua Wong er frontfigur i Hongkongs demokratikamp. Han undrer sig over bystyrets regeringschef, Carrie Lam, der har erklæret den kontroversielle lov om udlevering til Kina død, men ikke trukket den endeligt tilbage. Derfor fortsætter protesterne, siger Wong
Den blot 23-årige aktist Joshua Wong er blev en ledende figur i Hongkongs demokratikamp. Princippet om ’ét land, to systemer’, der er en slags politisk særstatus for Hongkong, er ved at blive brudt ned, siger Wong, der omdøber det til »ét land, halvandet system«.

Den blot 23-årige aktist Joshua Wong er blev en ledende figur i Hongkongs demokratikamp. Princippet om ’ét land, to systemer’, der er en slags politisk særstatus for Hongkong, er ved at blive brudt ned, siger Wong, der omdøber det til »ét land, halvandet system«.

Anthony Wallace

Udland
11. juli 2019

Hongkongs øverste politiske leder er lystløgner og en politisk marionetdukke styret af Kina.

»Carrie Lam er valgt af Beijing og ikke af folket i Hongkong, så hun lytter ikke til os‚« siger Joshua Wong om bystyrets regeringschef.

Trods sine blot 23 år er han en erfaren aktivist og om nogen symbolet på demokratibevægelsen i den tidligere britiske koloni. Og så er han fast besluttet på at fortsætte protesterne og de massedemonstrationer, der i en måneds tid har givet genlyd langt ud over det asiatiske finanscentrums grænser.

Carrie Lams forsøg på at gennemføre en lov om udlevering af personer i Hongkong til retsforfølgelse på det kinesiske fastland ramte en nerve af frygt, hvilket fik millioner på gaden og førte til besættelsen af hovedsædet for byens folkevalgte politikere.

I ugevis har Carrie Lam været tvunget i defensiven og kæmpet en uskøn kamp for at bevare kontrollen. Først forholdt hun sig tavs. Siden fulgte et løfte om at suspendere forslaget. Tirsdag gik hun videre og erklærede, at forslaget var begravet.

»Lovforslaget er dødt,« sagde hun på et pressemøde. Og indrømmede samtidig, at regeringens arbejde med og håndtering af lovforslaget har været en fiasko.

Men det er for sent. Joshua Wongs og store dele af protestbevægelsens tillid til regeringschefen er for længst opbrugt. Død er ikke en juridisk bindende term, og endnu har Carrie Lam ikke formelt trukket lovforslaget tilbage, lyder kritikken. Således er loven trods dødserklæringen reelt stadig i spil, for den kan genoplives, indtil forslagets tidsfrist udløber om et år, siger Joshua Wong.

»Det er en misledende fortælling, for lovforslaget findes stadig som en del af den lovgivende proces. Det er en latterlig løgn. Der er ingen garanti for, at regeringen ikke genstarter processen i løbet af de næste 12 måneder,« siger han.

Joshua Wong udlægger det sådan, at regeringen binder befolkningen løgne på ærmet med ordlege og tvetydig retorik. Først udtalte Carrie Lam, at lovforslaget var suspenderet. Derefter at det ville bortfalde. Så at det ville dø en naturlig død, til at det nu er dødt. Men hvorfor vælger hun så ikke at trække det helt tilbage, spørger han.

Nye protester på vej

Flere studentergrupper og medorganisatorer af de seneste ugers demonstrationer har allerede annonceret, at nye protester er på vej.

»Demokratibevægelsen vil fortsætte med at have momentum, så længe loven ikke er trukket tilbage. På længere sigt er det vigtigste, at borgerne i Hongkong kommer til at vælge deres ledere ved frie valg,« siger Joshua Wong.

Selv måtte han følge med fra en fængselscelle, da de første store massedemonstrationer imod loven fandt sted. Han havde fået en straf på to måneders fængsel for sin toneangivende rolle i protesterne i Hongkong for fem år siden under tilnavnet paraplybevægelsen. Dengang var den folkelige utilfredshed rettet imod ændringer i valgsystemet, der ville give kommunistpartiet i Kina ret til at indstille kandidater til posten som regeringschef.

De gule paraplyers mission om at sikre frie valg af regeringschefen mislykkedes. Carrie Lam blev valgt på samme udemokratiske manér som sine forgængere: udpeget af en valgkomité bestående af medlemmer, hvoraf hovedparten er tro mod styret i Beijing. Men selvom paraplybevægelsen fejlede på det politiske plan, blev demonstrationerne begyndelsen på en aktivistisk græsrodsbevægelse, der har vokset sig større lige siden.

Jerome Favre/Ritzau Scanpix

Flere af de mest engagerede aktivister er siden gået aktivt ind i politik. Det gælder også for Joshua Wong, der er medstifter af et politisk parti, der sigter mod at opnå demokratisk selvbestemmelse gennem folkeafstemninger og ikkevoldelige midler. Andre er gået skridtet videre og kræver uafhængighed fra Kina.

Sidste efterår førte det til, at Hongkong for første gang nogensinde nedlagde forbud mod en politisk organisation. Det gik ud over partiet Hong Kong National Party, der går ind for løsrivelse fra fastlandet. Myndighederne brugte en gammel lov om nationens sikkerhed og offentlig ro og orden til at forbyde partiet.

Frie valg til november?

Joshua Wong frygter, at det samme vil ske for andre politikere inklusive ham selv. Første prøve finder sted ved distriktsvalgene i november, hvor Hongkongs borgere – i modsætning til ved valget af regeringschefen Carrie Lam – traditionelt har kunnet stemme frit.

»Om jeg stiller op, afhænger af, om Hongkongs regering vil tillade, at jeg stiller op, hvilket ikke er sikkert under det nuværende politiske censurregime. Det politiske rum bliver stadig mindre,« siger Joshua Wong og forudser, at den prodemokratiske fløj får et godt valg som følge af den store utilfredshed med Carrie Lams regeringsførelse.

På det kinesiske fastland har centralregeringen fra begyndelsen forsøgt at holde sig i baggrunden og give udtryk for, at lovforslaget er udtænkt i Hongkong uden indblanding fra Beijing. Dækningen i statslige medier er blevet holdt på et minimum, og på sociale medier er protesterne blevet mål for styrets censur.

I de tilfælde, hvor kinesiske talspersoner og medier har været på banen, er der blevet tegnet et billede af, at demonstrationerne skyldes påvirkning udefra: at en gruppe unge borgere er blevet radikaliseret af fremmede kræfter. Tirsdag kunne man læse i en leder i dagbladet Quanqiu Shibao, at Hongkongs radikale opposition har knyttet sig til kræfter med USA i spidsen.

»Folk i Hongkong må forstå de strategiske risici, som de eksterne kræfter skaber ved at puste til situationen i Hongkong. Vi må ikke tillade amerikansk fjendtlighed over for Kina at finde vej til Hongkongs interne sager som en løftestang til at afbalancere ’et land’ og styrke ’to systemer’,« skriver avisen.

Princippet om ’ét land, to systemer’ er en slags politisk særstatus for Hongkong, der blev indført, efter briterne i 1997 overdrog området til Kinas kommunistiske ledelse. Siden har borgerne haft flere rettigheder og højere grad af politisk frihed, end tilfældet er i resten af Kina. Fundamentet for den aftale er dog blevet undermineret i et hastigt tempo, efter Xi Jinping kom til magten som partisekretær i Beijing, lyder det fra Joshua Wong.

Og så længe borgerne i Hongkong føler, at Kinas kommunistparti strammer grebet om deres rettigheder og friheder, vil demokratibevægelsen blive ved med at vokse, vurderer han.

»’Ét land, to systemer’ er brudt sammen og er nu nærmere ét land, halvandet system.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karl Aage Thomsen

Nej, det er da dyreklart så længe hunde er farligere end ulve. De må nemlig skydes hele året, hvis de angriber landmandens dyr på markerne, medens ulve kan flænse alle de dyr den har lyst til, for den er jo fredet af Pia Kjærsgaards kllimatosser. Godav do.