Læsetid: 9 min.

Kampskrift for De Gule Veste: »Alternativet til at være i systemet er at blive revolutionær«

Den 29-årige advokat, journalist og aktivist Juan Branco har skrevet et 312 sider langt anklageskrift mod præsident Macron og den franske elite. Bogen er på én gang blevet en bestseller med 100.000 solgte eksemplarer og et kampskrift for De Gule Veste
Det stigende politiske konfliktniveau i Frankrig og den manglende systemkritik er et tegn på, at Marine Le Pen vinder det næste præsidentvalg i 2022, mener advokat, journalist og aktivist Juan Branco.

Det stigende politiske konfliktniveau i Frankrig og den manglende systemkritik er et tegn på, at Marine Le Pen vinder det næste præsidentvalg i 2022, mener advokat, journalist og aktivist Juan Branco.

Antoine Doyen

27. juli 2019

Det er de franske milliardærer og medieejere, der har båret Emmanuel Macron til magten, og dét er forklaringen på, hvorfor Frankrigs præsident i sine første to år som præsident primært har tilgodeset interesserne for en lille lukket elite i Paris og taget demokratiet som gidsel.

Det er i sin essens hovedanklagen i den 312 sider politiske analyse, Crépuscule eller ’Tusmørke’, der med undertitlen ’Macron og oligarkerne’ er blevet både en bestseller med 100.000 solgte eksemplarer og et kampskrift for De Gule Veste, der har protesteret mod præsidenten i mere end et år.

»Franske mangemilliardærer opkøber medierne for at påvirke landets politikere. Hvorfor skulle de ellers tabe penge på medierne, med mindre det er fordi, at ejerskabet køber dem indflydelse hos den politiske magt, som deres formuer afhænger af?« siger Juan Branco.

I sin bog tegner han et portræt af Frankrigs magtstrukturer og Emmanuel Macrons vej til magten.

Han er blevet stærkt kritiseret for ikke at dokumentere alle sine påstande, men for Juan Branco at se handler det om selve det system, han beskriver:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Espen Bøgh
  • Steen K Petersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Toke Kåre Wagener
  • Johnny Christiansen
  • Carsten Mortensen
  • Bjørn Pedersen
Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Espen Bøgh, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen, Toke Kåre Wagener, Johnny Christiansen, Carsten Mortensen og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Det er svært at forstå for en dansker, men vi må iagttage hvad der sker i Frankrig og tackle vores, på dette tidspunkt i historien, ret malplacerede danske misundelsesangst, den, selvfølgelig, psykologisk begrundede og ganske smitsomme angst for at virke misundelig på eliten. Hvad vi gør når vi har tacklet denne hæmmende og egentlig moralsk uklædelige angst må enhver gøre op med sig selv. Dem der lever i armod har brug for at vi der kan *samler os* og *tænker*.

Jeg husker første gang jeg oplevede 100.000 demonstranter i Paris. Det foregik fredeligt og det foregik i skridtgang. Det var før De Gule Veste. Franskmændenes engagement er imponerende. De har set rigtigt denne gang. De har set lyset, men også de skal tage sig i agt for hysteriet.

Niels Duus Nielsen og Toke Kåre Wagener anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Europa burde have mere direkte demokrati a la den schweiziske model.

Meget meget mere, eller tilhøre demokratiet, som nu, eliten/kapitalen

Sus johnsen, birgitte andersen, Per Torbensen, Torben Strømgaard Hansen, Erik Winberg, jens christian jacobsen, arne tørsleff, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"De har set rigtigt denne gang. De har set lyset, men også de skal tage sig i agt for hysteriet."

Men de er lige som englænderne. Det kan godt enes om hvad de ikke vil men ikke enes om hvad de vil.

Morten Hjerl-Hansen

Mig bekendt er det ikke sket i historisk tid at en regering i et oplyst og såkaldt fredeligt land har beslaglagt 99 procent af de 100 rigestes formuer ved et oplyst og såkaldt fredeligt lovindgreb. Jeg kan ikke se argumentet for at en sådan manøvre er uforenelig med frihed. Derimod er det ganske uforeneligt med vores nuværende frihedsidealer. Og dem er der skal vi sige en del af.

Nils Bøjden

"Mig bekendt er det ikke sket i historisk tid at en regering i et oplyst og såkaldt fredeligt land har beslaglagt 99 procent af de 100 rigestes formuer ved et oplyst og såkaldt fredeligt lovindgreb. "

Rige laver også risiko spredning. Mon ikke en stor del af formuen er uden for lovgiveres klør og placeret i andre lande?

Niels Duus Nielsen, birgitte andersen, jens christian jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Normannerne i England synes muligvis selv de var oplyste og fredelige. Morten Hjerl-Hansen, men det synes 'Robin Hood' og hans livegne så ikke. Anyway, problemet ligger i at man kun eks. her kan 'beslaglægge' de 99% danske formuer. Så bliver de 1% største formuer i verden meget sure, for solidaritet er en faglig dyd, og så bliver det ikke morsomt at være lillemor Danmark. Og slet ikke fredeligt alligevel.

Morten Hjerl-Hansen

Niels Bøjden, tak for høvisk og intelligent modspil. Det er under 10 procent af den formue vi taler om der er gemt væk på den måde du beskriver og på tilsvarende måder. De resterende 90 procent har skattevæsenerne rundt omkring i verden fuldkommen tjek på.

PS Dette ikke rettet imod Niels Bøjden, tvært imod, men til horderne af skabsrevolutionære der ikke *tænker*: Jeg er udmærket klar over at denne realiserbare, jordnære og tudsegamle idé appellerer særligt til fantaster og radikale revolutionære. Jeg må så skuffe begge disse grupper med at den kan gennemføres uden revolution. En stat, en kommune og enhver offentlig myndighed er tvunget til at markere hvor skabet skal stå. Det kaldes på godt dansk at skride ind. En stat skal være stærk. Det er vi i øvrigt enige om her på Information. En stat skal ikke smide marshmallows foran mennesker men være filosofisk indstillet på at frihed og frihedsidealer er to vidt forskellige ting og handle derefter.

Vi må udvide rettighederne for statsløse for jeg føler stærk trang til selv at blive statsløs når jeg bor i en rig verden der ikke kender stort til hverken psykiatri, varme hænder eller velfærd.

Lad os sammen udforske spændingsfeltet mellem økonomi og følelser.

Misundelsesangst: Angsten for at virke misundelig.

Nærmisundelse: Når vores politiske holdninger stammer fra misundelse rettet mod vores nære og kæres relative rigdom.

Morten Hjerl-Hansen

Venstrefløjen forsvarer og opretholder dermed nationaløkonomiske pseudodilemmaer i akkurat samme grad som liberalisterne: "Hvis vi alle sammen havde en million på bankkontoen ville alle tage orlov i et år" og "Hvis vi alle sammen havde en million på bankkontoen ville priserne stige og inflationen med". Vrøvl! Her blander vi også følelser ind i realiteter som har med mennesker, menneskelig værdighed og menneskelig retfærdighed at gøre. Den slags kaldes perversion. Hele vores økonomiske tænkning er perverteret. Det er fordi vi ikke skelner skarpt mellem frihed og frihedsidealer. Vi skal *tænke*.

Det er frihedens *essens* vi skal diskutere og ikke flove derivater som absolut eller relativ ytringsfrihed. Frihedens *essens* er hvad vi vil bruge friheden til.

Frihedsidealerne er tåbelige alle til hobe. De er ikke andet end drømme og ønsker og levn fra oplysningstiden og vi husker hvad Kierkegaard sagde om drømme og ønsker: at de ikke er en hujende fis værd.

Villy Sørensen skrev at frihed uden nødvendighed ikke findes. Fint nok. Skolepligt til 50-års alderen!

William Shakespeare skrev at vi er gjort af drømmestof. Men hans hoved var så fyldt af renæssanceideer at det er helt utroligt.

Jeg tror der forestår et psykoanalytisk folkeligt arbejde med at få renset lidt ud i frihedsidealerne i folks hoveder. Friheden trænger til et stævnemøde med ligheden. Fremfor at holde dem adskilte bør vi spørge: Er de ikke to sider af samme sag, nemlig retfærdighed?

Nils Bøjden

"Det er under 10 procent af den formue vi taler om der er gemt væk på den måde du beskriver og på tilsvarende måder. "

Ikke gemt væk. Placeret i andre lande med anden lovgivning. SÅ hvis eet land nationaliserer kan den kun nationalisere de værdier der findes i eget land. Dette har intet med skattely at gøre, Vi har i Danmark stort set kun en større kapitalsamling, og det er handelsflåden som er kæmpestor grundet det danske skibsregisters effektivitet og skattesystm. Men i det øjeblik den nationaliseres falder værdien til 0 i løbet af kort tid. Langt de største produktionssystemer genererer større kapital til staten der hvor de er end hvis de var nationaliseret (Bare se på Venezuela hvor olieindustrien blev brugt som politisk belønningssystem) Og staten er elendig til at være bank, da dens potentielle system til risikovurdering og start til virksomheder i mange tilfælde vil være i direkte modstrid med de interesser de politiske ejere så vil have. Derved vil vi få et banksystem som er ineffektivt og korrumperet.At så nogle af vores store banker har bevist at de skal under voldsomt mere overvågning er en anden diskussion.

birgitte andersen, Morten Hjerl-Hansen og Ole Schwander anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Der er nu nok en anden vej, Nils, end at spise folket af med nationaløkonomisk specialviden og fagjargon. Jeg er på folkets side og jeg tør stille de dumme spørgsmål. Selve ideen om at en undersøgelse af forholdet mellem økonomi og følelser de facto skulle være uvidenskabelig virker latterlig på mig. Følelser har været på videnskabsmændenes bord siden Freud og de er kommet for at blive.

Den massive folkelige interesse for Juan Marcos kampskrift viser med al ønskelig tydelighed at folket er parat til at lægge et tænkearbejde i at blive mere oplyste om deres stilling i forhold til eliten.

Det er en menneskeret at folk der har evnerne stiller de dumme spørgsmål til nationaløkonomerne. Nationaløkonomiens sprog er elitært; et magtmiddel for elitens særinteresser. Vi skal *beskrive* og *tænke*.

Jeg er på folkets side. Jeg anerkender at hvis folket ikke kan følge med i den økonomiske videnskab, nationaløkonomi blev som bekendt introduceret et fag på universiteterne omkring 1910, har de ret til indsigt og svar.

Sproget omkring nationaløkonomi fylder mig med filosofisk Wittgensteiniansk væmmelse. Der er for meget sprogrod.

At falde i den økonomiske spidsfindighedsgryde: Når vi ignorerer at nationaløkonomien ikke er en eksakt videnskab og bevæger os ud af tangenter hvor vi ikke forholder os til *substansen i folkelige argumenter*.

Jeg forsøger blot at analysere, adskille, de følelser der er bundet op i økonomi. Din argumentation i dit seneste indlæg overbeviser mig ikke, men slører billedet.

Nils Bøjden

"Der er nu nok en anden vej, Nils, end at spise folket af med nationaløkonomisk specialviden og fagjargon. Jeg er på folkets side og jeg tør stille de dumme spørgsmål. "

Nu har jeg teenage børn og har opdraget dem med modellen "Der findes ikke dumme spørgsmål, men der findes utroligt mange tåbelige svar", og det er begyndt at virke. De stiller spørgsmål ved de ting de ser i dagligdagen om hvorvidt det er korrekt, rimeligt, sandfærdigt eller i orden. Så jeg fortsætter med modellen: "der findes ikke dumme spørgsmål"

Niels Duus Nielsen, birgitte andersen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

"Det er de franske milliardærer og medieejere, der har båret Emmanuel Macron til magten, og dét er forklaringen på, hvorfor Frankrigs præsident i sine første to år som præsident primært har tilgodeset interesserne for en lille lukket elite i Paris og taget demokratiet som gidsel"

Sikke en gang sludder. Nogen har interesse i at forvanske virkeligheden. Bedrøveligt.

Morten Hjerl-Hansen

Du er en guttermand Nils. Dig kan jeg godt lide.

Hvad angår min folkelige analyse har jeg tabt tråden. De børn de børn. Ja, det er dem vi må tænke på.

Crepuscule er tusmørket, fordi det er oligarkerne som forhandler sig frem til hvem der skal styre landet i skyggen af demokratiet. Branco siger også at det ikke er nyt, men forværret de sidste 20 år. Macron kom ikke til magten fordi han var blændende intelligent. Han dumpede 3. gange gennem det uddannelsessystem som Branco også fulgte. Han blev ført til magten fordi han gerne ville have magt, var en god taler og ikke havde nogen vision for Frankrig. Han var manipulerbar. Macron har ingen nære personlige venner afslører flere medier. Han har oligarske forbindelser som har inkluderet ham med et bestem mål for øje.

Da de Gule vestes protester var på deres højeste, ringede oligarkerne til Macron og beordrede panisk at nu måtte han give dem noget. De var reelt bange for at Macron skulle falde. Han gav ikke en forhøjelse af minimumslønne(som viderebragte af mange medier) men et off. Tilskudet til de lavestlønnede som ikke havde en ægtefælde som tjente over minimumslønnen. Altså skattepenge så virksomheder ikke skal hæve lønnen, og som så må spares andre steder. Det betyder at lærere, sygepersonale, brandfolk, skadestuer og andre strejker.
I Frankrig er lønne meget meget lav og samtidig har dividenden udbetalt for aktier slået rekord, ligesom de rigeste med Macron er blevet rekord mere rige de sidste to år.

Til gengæld gav han hurtigt en god lønforhøjelse til politiet som han var bange for vil svigte til fordel for de gule veste. Politiet har et kæmpe problem med selvmord i styrken. Flere er stået frem og fortalt at hierakiet slår hårdt ned hvis de lufter modvilje imod de ulovlige og grove metoder de anvender imod demonstranter. En fagforeningsformand er blevet sat under anklage(og frataget sin stilling) for at afsløre de mange selvmord og at politifolk anklager for pedofili går fri. Retsag om et år, et år uden indkomst.(En særlig anklager kan i Frankrig sætte sager igen på ordre fra indenrigsminister/Macron).

Jo, der er sårede hos politiet. Men mange af dem skyldes deres fald når de angriber eller rykker tilbage. De fleste er småskader og ingen af dem har fået skudt øjne i stykker(26), smadrede kæber(35), kraniebrud(53), døde(2), brækkede hænder og arme fordi der bevist er blevet sigtet og skudt på dem. Tal kan skjule mange ting.

Valgsystemet i Frankrig gør at et parti med 24% tilslutning kan få flertal i vedtagelse af love. Det udnytter Macron til fulde, og forhandler meget sjældent med de andre partier. Nogle love bliver vedtaget kl.6 om morgenen, annonceret et par timer i forvejen. Macron har ingen vilje til kompromis. Han privatiserer alt hvad han kan og, hokus pokus, hans financielle støtter får opkøbt eller bliver sat som direktører som afvikler eller sælger til udenlandske investorer.
Sagen om franske el selskab Alstom blev solgt til Genneral Electric, da Macron fra minister, som er en korruption-spionfilm værdig, men som betyder tusinde af folk sat på gaden. En anden sag som bliver optrævlet er salget af motorvejene. Nu er det lufthavnens tur.

De Gule veste med Juan Branco har fået sat en ny dagsorden, fået nye uafhængige medier til at blomstre. For Frankrig har en dårlig placering, både hvad angår pressefrihed, tillid til store medier, korruption og meget mere.

Niels Duus Nielsen, birgitte andersen, Ole Arne Sejersen, Erik Winberg og Per Torbensen anbefalede denne kommentar