Interview
Læsetid: 9 min.

»Kina er ved at blive som Sovjetunionen«

Uden et frit Hongkong mister Kina et intellektuelt åndehul og det sidste sted i landet, hvor kinesisk historieskrivning er baseret på fakta, advarer forlæggeren Bao Pu. Ingen trykkerier i Hongkong tør i dag trykke hans udgivelser, og kun en lille håndfuld boghandlere tør sælge dem
Kina har ret beset ødelagt det økonomiske grundlag for uaængige udgivelser i Hongkong. Der er kun en lille håndfuld boghandlere tilbage, der tør sælge vores bøger, fortæller forlæggeren Bao Pu.

Kina har ret beset ødelagt det økonomiske grundlag for uaængige udgivelser i Hongkong. Der er kun en lille håndfuld boghandlere tilbage, der tør sælge vores bøger, fortæller forlæggeren Bao Pu.

Ritzau/Scanpix

Udland
27. juli 2019

Demonstrationerne har stået på i over en måned. Menneskemængder så langt øjet rækker har gang på gang overtaget Hongkongs gader. Som regel i fredelig protest.

Andre gange i voldsomme sammenstød med urobetjente væbnet med knipler og tåregas.

I front står en generation af unge, der ser mod det kinesiske fastland med foragt for et styre, de finder forkasteligt, og med en fornemmelse af ikke at have historien på deres side.

»Protesterne er drevet af identitetspolitik. De unge i Hongkong føler ikke, at deres liv har noget som helst med fastlandet at gøre,« lyder vurderingen fra en af dem, der var med, da håbet om demokrati blev slukket i Kina for 30 år siden. Som 22-årig stod Bao Pu blandt demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads, da den kinesiske hær blev sat ind.

Ligesom mange andre fra dengang havnede han siden i Hongkong.

Millionbyen ved Perleflodsdeltaet har altid opsamlet dem, der måtte flygte, eller som ikke passede ind i det kommunistiske Kina.

En tiltrækningskraft, der overlevede overdragelsen fra britisk til kinesisk kontrol i 1997. Og som gør Hongkong til noget ganske særligt i Kina.

For selv om bystaten blev indlemmet i Folkerepublikken, beholdt de godt syv millioner borgere en bred vifte af rettigheder inden for den aftale, der bliver kaldt Hongkongs miniforfatning, og som danner grundlaget for konceptet ’et land, to systemer’.

På papiret er udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål de eneste områder overladt til centralregeringen i Beijing.

Hongkongs borgerrettigheder er ifølge aftalen fredet frem til 2047.

Godt halvvejs inde i den periode er vreden og frustrationerne i byens gader udtryk for en anden virkelighed. Frygten for at ende som en hvilken som helst anden kinesisk by er reel.

Den er ikke opstået fra den ene dag til den anden, men langsomt over tid.

Et godt sted at starte, hvis man ønsker at forstå karakteren af det skred, der er sket, er i Hongkongs før så fri forlægger-, trykkeri- og bogbranche.

»Hongkong er det eneste sted i Kina, hvor man kan trykke og publicere frit uden for den kinesiske censur,« forklarer Bao Pu. Problemet er bare, at det ikke længere rigtig er tilfældet.

Vendepunktet

I 2005 åbnede han forlaget New Century Press i Hongkong.

Specialet har fra starten været kinesisk historie og politiske biografier. Typisk af den slags, der ikke er tilladt inde på fastlandet – og med kinesiske turister som målgruppen.

De første år gik forretningen strålende. Antallet af tilrejsende kinesere skød i de år dramatisk i vejret, og de besøgende var langt fra kun interesserede i shopping og sightseeing.

De kulørte politiske magasiner og udgivelser var et tilløbsstykke. Jo tættere de gik på persongalleriet i toppen af kommunistpartiet, desto større var interessen.

»OL i Beijing i 2008 blev et vendepunkt. På grund af den internationale bevågenhed var der i årene op til de olympiske lege en større grad af frihed i Kina. Det ændrede sig allerede året efter. 20-året for massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 førte til udgivelsen af et stort antal bøger om det emne og fik en masse opmærksomhed, så i 2010 startede den kinesiske regering et officielt initiativ med det formål at begrænse den slags udgivelser fra at finde vej fra Hongkong til fastlandet. I starten gik det ud på at stoppe turister fra at tage bøger med ind over grænsen, men da Xi Jinping kom til magten, blev tiltaget intensiveret markant,« fortæller Bao Pu.

Xi Jinping blev partichef i efteråret 2012 og præsident i Folkerepublikken et halvt år senere. Under hans ledelse har kommunistpartiet strammet kontrollen med civilsamfundet og slår nu endnu hårdere ned på systemkritikere end tidligere.

Det har også fået konsekvenser for Hongkongs presse- og trykkefrihed.

I efteråret 2015 forsvandt fem personer med tilknytning til en kinakritisk boghandel i Hongkong. Den var kendt for at sælge bøger, der kredsede om rygter, affærer og intriger i det øverste lag af Kinas magthierarki. ’Xi Jinpings kollaps i 2017’ hed en af publikationerne.

En af de fem forsvandt i Thailand, en anden i Hongkong, mens tre blev pågrebet på det kinesiske fastland.

I lang tid benægtede de kinesiske myndigheder at kende noget til boghandlernes skæbne. Efterfølgende dukkede de op på kinesisk tv, hvor de læste op af såkaldte tilståelser.

En af dem, Lam Wing-kee, blev efter otte måneder sendt tilbage til Hongkong med ordre om at returnere med informationer om alle boghandlens kunder. Tilbage i Hongkong indkaldte han i stedet til et pressemøde.

»Det kan også ske for dig, hvis jeg ikke taler ud om det,« forklarede han og gav en detaljeret beretning om forløbet og den falske tilståelse, han var blevet sat til at fremsige på tv.

En af de fem er fortsat tilbageholdt i Kina. Tidligere i år valgte Lam Wing-kee at flytte til Taiwan som en direkte konsekvens af det lovforslag, der denne gang har udløst de massive folkelige protester i Hongkong.

Forslaget ville have gjort det muligt at udlevere borgere og andre på besøg eller gennemrejse i Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

Protesterne har været de største i Hongkongs historie. Tilliden til bystyrets regering er styrtdykket.

Hårdt presset måtte den dybt upopulære regeringschef, Carrie Lam, først suspendere forslaget og siden love, at det ikke ville blive genoptaget. Men hun har ikke trukket det formelt tilbage, så demonstrationerne fortsætter.

Boghandlerne forsvinder

For Lam Wing-kee, Bao Pu og andre i deres branche er udfaldet afgørende.

»Det kinesiske retssystem er kendt for brugen af politisk motiverede domme, men uden en udleveringslov har Kina ikke nogen juridisk mulighed for at komme efter os. Selvfølgelig er der stadig de illegale måder som kidnapning. Den risiko er jeg villig til at løbe. Jeg vidste godt, at det var et risikofyldt erhverv, da jeg startede med det,« siger Bao Pu.

Han har adskillige gange fået uanmeldt besøg af personer fra fastlandet, der har forsøgt at tale ham fra at udgive de mest sensitive titler. Det har ikke stoppet ham.

Hvad der derimod har ramt ham og hans muligheder for at udgive, er det økonomiske pres, Kina har lagt på hele branchen.

Det kinesiske bogmarked er en voksende milliardindustri, hvor de fleste bogkæder og større forlag allerede er til stede. Det er også det sted i verden, hvor der bliver trykt flest bøger.

Fakta: Bao Pu og de forbudte bøger

  • I 2009 kunne Bao Pu udgive en af de mest omtalte og kontroversielle politiske bøger om kinesisk politik nogensinde. Den hedder Prisoner of the State: The Secret Journal of Premier Zhao Ziyang og er baseret på hemmelige optagelser foretaget af Kinas tidligere politiske leder Zhao Ziyang, mens han sad i husarrest. Zhao Ziyang var generalsekretær i kommunistpartiet under protesterne på Den Himmelske Freds Plads i foråret 1989. Han var reformvenlig og gik ind for en fredelig løsning og dialog med demonstranterne. Han tabte den interne magtkamp og sad efterfølgende i husarrest frem til sin død i 2005.
     
  • En af Zhao Ziyangs nærmeste rådgivere var Bao Pus far, Bao Tong. Han er i dag 90 år og bosat i Beijing, hvor han er under overvågning af kinesisk politi på grund af sin mangeårige kritik af kommunistpartiets styre.
     
  • Efter massakren på og ved Den Himmelske Freds Plads i 1989 flygtede Bao Pu til USA, hvor han blev amerikansk statsborger og studerede økonomi på Princeton Universitet. Før han åbnede forlaget New Century Press i Hongkong, arbejdede han blandt andet for Human Rights Watch og bliver i dag anset som en veteran blandt Hongkongs menneskerettighedsaktivister. Ud over Zhao Ziyangs politiske memoirer har forlaget udgivet kendte titler som The Origins of the Cultural Revolutionog Mao’s Great Famine.

Trusler om udelukkelse – eller alene frygten for det – har gjort det svært at afsætte udgivelser af den slags, Bao Pu har specialiseret sig i.

»Kina har ret beset ødelagt det økonomiske grundlag for uafhængige udgivelser i Hongkong. Der er kun en lille håndfuld boghandlere tilbage, der tør sælge vores bøger. I år er der ingen trykkerier i Hongkong, der er villige til at trykke vores udgivelser, så det må vi få gjort andre steder. Vi plejede at udgive en ny bog hver måned, men i år bliver det nok til tre styk. Jeg regner ikke med, at vi kommer ud med et overskud, så vi gør det, fordi det er vigtigt,« siger han.

Salget og udviklingen i den politiske og kinakritiske del af bogbranchen er ikke det eneste parameter, der peger i samme retning.

Ifølge World Press Freedom Index, der udgives årligt af Reporters Without Borders, ligger Hongkong placeret som nummer 73 ud af indeksets 180 lande og regioner.

Stadig langt bedre end Kinas bundplacering som nummer 177, men et stort fald fra pladsen som nummer 18, der var placeringen i 2002, hvor indekset blev indført.

»De konventionelle medier som aviser og tv-stationer er hovedsageligt kontrolleret eller under indflydelse fra fastlandet. Der er kun enkelte medier, som går imod den trend. Til gengæld er de enormt opsatte på at være imod alt kinesisk, så der er næsten ikke plads til en neutral og balanceret tilgang. Mediebilledet er meget polariseret,« lyder det fra Bao Pu.

Værn af historien

– Det er forståeligt, at borgerne i Hongkong er bekymrede over udviklingen, men hvad betyder det for Kina, hvis Hongkong bliver som resten af Kina?

»Kina er ved at miste et unikt sted. Et sted hvor Kinas historie stadig findes. Politiske meninger kan ændre sig over tid, men historisk fakta er fakta, og siden 1949, hvor kommunisterne overtog magten på fastlandet, har Hongkong været stedet, hvor historien blev bevaret og publiceret. Sådan har det været indtil Xi Jinpings æra. Så Kina er ved at blive, som Sovjetunionen var engang, hvor litteratur og fakta ikke kunne publiceres på russisk, og hvor vigtige biografier først kunne trykkes og udgives mange år senere. På samme vis er der snart ikke noget sted, hvor historien kan skrives på kinesisk,« forklarer han.

Taiwan fremstår som det eneste alternativ på sigt, men vil næppe kunne løfte opgaven med at udgive de bøger, der ikke kan udgives i Kina.

»Man kan pege på Taiwan som et alternativ, men Taiwan oplever en endnu større identitetsspaltning i forholdet til Kina end tilfældet er i Hongkong,« vurderer han.

»Samtidig ser vi en tendens til, at folk er mindre interesserede i genren og i historisk fakta om Kina. Der er selvfølgelig undtagelser, men mange unge er ganske enkelt ikke interesserede. I Hongkong skyldes det nok, at de unge simpelthen ikke ser sig selv som kinesiske, mens det på fastlandet handler om uvidenhed, og at folk simpelthen mangler et historisk perspektiv.«

– Men har det ændret sig? Er den manglende interesse i Kina mere udtalt nu end for 15 eller 20 år siden?

»Jeg vil mene, at interessen var langt større i 1980’erne. Ikke kun i kinesisk historie, men også i forhold til en fascination af europæisk og amerikansk historie. Det ser jeg ikke i samme omfang mere, selv om de har adgang til udgivelserne. Det seriøse er blevet skubbet i baggrunden af underholdning. De ved ikke, hvad god litteratur er, og de får ikke viden fra litteraturen og de tidløse ideer, der stammer derfra,« siger Bao Pu.

En løsning på konflikten i Hongkongs gader har han svært ved at få øje på.

»I den nærmeste fremtid tror jeg, at Hongkongs friheder vil blive bevaret, og at vi kan beholde en form for status quo. Men det betyder ikke, at man fra det kinesiske fastland vil stoppe med at forsøge at infiltrere Hongkong og øge sin indflydelse. Og samtidig vil identitetssammenstødet ikke blive mindre, så vi går en turbulent fremtid i møde,« siger forlæggeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Og hvem var mon de maskerede bøller i hvide t shirts, som tæskede løs på almindelige mennesker? Another false flag operation?

Thomas Bindesbøll

@ Randi,

Tjae, det er ikke godt at vide. Men en simpel analyse vil nok pege i retning af både de gerontratiske magthavere i Beijing og/eller dertil knyttede mafia-"forretnings-folk", der tjener godt på at Hongkong ikke får lov til at forblive et mere frit sted, end hovedland Kina.

Disse kynikeres rationale er, at kapitalisme er godt, og demokrati er en fare. Uanset at Beijings kyniske og voldsudøvende magthavere kalder sig selv for "kommunister" . Det er så hyklerisk som det kan være.

Randi Christiansen, Erik Karlsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg tror magthaverne i Moskva/Rusland er bekymrede for de kræfter, der planlægger liberale Maidan-uroligheder, egentlig irrationelt , når man ved, hvor frit livet i Rusland generelt er. Besøg en af de store boghandlere, og du vil se, at sammenligningen med Kina er helt ude af proportion. Realiteten mht bogudbudet er, at det er større og mere vedkommende, mener jeg, i Rusland end det er ii Danmark, for ikke at tale om USA.

Måske ser vi her den måde det diktatoriske Kina og vesten kan mødes i fremtiden.

I det underholdningsprægede vesten læser ingen længere bøger, og selv politikere rekruteres fra underholdningsbranchen. Samtidigt bliver skolefag som historie, geografi og mange sprog inferiøre, mens (internet-)kommunikation får al opmærksomhed. Og vi når til et sted i historien, hvor vi er nogle overvågede individer, som konformt underholder os selv.

I Kina når de hertil uden modernitetens krav på frihed, mens tværtimod med ransagninger og politistave som midler.