Læsetid: 4 min.

I en kongreshøring siger Mueller meget lidt nyt. Men demokraterne trækker det længste strå

En usikker og tydeligt aldrende Robert Mueller gjorde ikke et imponerende indtryk, da han onsdag skulle svare på lovgivernes skarpe spørgsmål om den såkaldte Russiagate. Af og til tabte han tråden og bad ofte om at få simple spørgsmål gentaget. Men Mueller indfriede til dels demokraternes forventning om at få spredt budskabet om Trumps kritisable adfærd
I Muellers tre timer lange vidnesbyrd i Kongressen satte han i særdeleshed fokus på Trumps bestræbelser på at få ham afskediget.

I Muellers tre timer lange vidnesbyrd i Kongressen satte han i særdeleshed fokus på Trumps bestræbelser på at få ham afskediget.

Michael A. Weinstein

25. juli 2019

Justitsministeriets tidligere særlige anklager, Robert Mueller, havde sat sig et mål inden retsudvalgets høring i Repræsentanternes Hus onsdag morgen. Han ville holde sig til sin rapports ordlyd.

Men det fortsæt holdt ikke særligt lang tid. Det lykkedes den første udspørger, den demokratiske udvalgsformand Jerold Nadler, at få Mueller til at sige:

»Præsidenten blev ikke frikendt for at være skyldig i de handlinger, han angiveligt begik.«

Mueller henviste hermed til de mange eksempler i hans rapport, som illustrerer præsident Donald Trumps bestræbelser på at lægge hindringer i vejen for den særlige anklager og FBI’s undersøgelse af en mulig kriminel sammensværgelse mellem Trump-kampagnen og russiske regeringsagenter.

Formålet skal have været at undergrave Hillary Clintons sejrschance.

Både i den 448 sider lange rapport og under en pressekonference i maj, da Mueller trådte tilbage fra sin stilling, fremhævede han, at et regulativ fra Justitsministeriet finder det forfatningsstridigt for anklagere at rejse tiltale mod en siddende præsident.

Det skridt kan først tages, når præsidenten har overstået sin embedsperiode.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump blev ikke erklæret hverken skyldig eller uskyldig. I USA er man så ikke helt uskyldig, hvis ikke man kendes skyldig. De er sgu mærkelige de USAnere og også lidt pinlige.

Hele den undersøgelse ville ikke holde vand i en retsstat. Kafkas Processen ligner en visit i skovbørnehaven ved siden af denne politisk initierede 'investigation' af en demokratisk fejlvalgt præsident. Han blev ikke kendt skyldig i hovedanklagen, men heller ikke kendt uskyldig i at forsøge at stoppe den undersøgelse, han ikke blev kendt skyldig i.

Det lover ikke godt for fremtidige demokratiske præsidentvalg i Nordamerika. Taberne vil køre proces i hele præsidentperioden. Det virker lidt uintelligent og selvdestruktivt.

Karsten Lundsby, flemming kjær, Niels Duus Nielsen, Ole Gerstrøm, Per Torbensen, Stig Bøg, Frank Hansen og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Mueller gør jo sig selv totalt til grin. Som tidligere leder af FBI må han da for fanden kunne sige, om Trump er skyldig - og i hvad - i stedet for alt det ævl og kævl, som kun gør farcen større. Fake news, som NYT, Wahington Post, CNN osv., osv. lalleglade hopper med på?

Morten Balling

@Ole Schwander

Du kan kalde det fake news til det sner grønne grise, men det ændrer ikke på at USA nu har en præsident russerne hjalp til magten, uden at den amerikanske befolkning fattede en bjælde. Den var sgu ikke gået under den kolde krig eller McCarthy.

Mueller lader til at være en mand som følger reglerne slavisk. Ergo kan han ikke sige om han mener Trump er skyldig i noget som helst, med mindre han har beviserne, og selv hvis han har det skal sagen stadig forbi en dommer.

Hvis der er nogen som er til grin er det demokraterne, som virker fuldstændigt handlingslammede. De føler sig dagligt stødt over den måde Trump bid for bid nedbryder det system the Founding Fathers opstillede, og som har fungeret relativt godt lige siden. Så kom Trump, og nu sidder demokraterne og tuder over at de ikke kan gøre noget. Well, hvis de ikke får fingeren ud snart, så kan de vinke farvel til deres højt elskede system. Hvis Trump ustraffet kommer til at danne præcedens for kommende præsidenter, så er de fucked, for at bruge et godt gammelt amerikansk udtryk.

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Kan man forestille sig at hele meningen med undersøgelsen fra demokraternes side har været TV-øjeblikke på TV-øjeblikke. Deres egne kanaler NBC og CNN har i det uendelige kørt TV-øjeblikke -Trump og Rusland bombshell. Trump og Rusland bombshell.

Altså går hele affæren ud på, udover naturligvis at sværte Trump, at snyde vælgerne og få Mueller-undersøgelsen til at tage hele sendefladen fra kyst til kyst i flere år fremfor noget andet. F.eks. at den ligeså aldrende mangemillionær demokraternes nuværende leder Nancy Pelosi kører videre med sammen program som det Hillery Clinton flikkede sammen: Status Quo for Amerika, tvunget ned med floskler som "mere demokrati", "bedre jobs" og "mere retfærdighed". Ingenting på ingenting.

Nu, da det er slut med Mueller og hans fucking lorte-rapport, vil jeg slå over på kanalen The Squad med mine nye forbilleder, der uden floskler, men med politiske programmer der bygger på at forskellene i deres lokale samfund ikke går mellem republikanere og demokrater, men mellem eliten og alm. mennesker, og derfor må slås - både med Trump og Pelosi: Ilhan Omar, Rashida Tlaib, AOC og Ayanna Pressley...

Og lad det endelig The Squad blive The five Horsewoman: Ilhan Omar, Rashida Tlaib, AOC, Ayanna Pressley og.......Megan Rapinoe.

Helle Walther

Måske skulle demokraterne udskifte deres leder til noget mere handlekraftigt og yngre. At Trump ødelægger USA og alt det der er bygget op under Obama, at han lyver og manipulerer, taler som et barn , selv en femårig formulerer sig bedre end han gør. Ham og Boris Johnsson, uha uha

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Forbløffende. Muller var kapslent fuldstændig ind i forbud og retningslinjer fra Trump administrationen. Det var således givet, at Muller ikke kunne udtale sig ud over det, der allerede stod i rapporten. Muller var selvfølgelig nødt til konstant at refere til det skrevne, da enhver nok så lille unøjagtighed kunne give ham retslige problemer. Kravet om at skulle citere 400 sider jura korrekt, kan nok få en til at virke usikker.
Alligevel kunne Jerrold Nadler fra første færd få Muller til at bekræfte, at intet i rapporten peger på Trumps uskyld.
Et toppunkt for mig var, da et republikansk medlem gav Muller mulighed for klart at sige, at det kun er fordi Trump er beskytte af sit embede, at han undgår anklager for at lægge hindringer for retfærdigheden.
Ellers gjorde demokraterne det eneste de kunne, at få Muller til at oplæse passager fra rapporten. Underholdningsmæssigt ret tamt. Republikanerne kunne frit komme med alverdens agreb og insinuationer, og håbe på, at de kunne få Muller til at udtale sig ud over de restriktioner, der var pålagt ham tjenstligt.
En i det store hele latterlig proces, der ikke tjener hverken retssystemerne eller demokratiet.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Siger Muller ikke ret tydeligt at Trump vil kunne anklages, den dag han ikke længere er præsident?

Så med andre ord, Muller har ikke juridisk ret til at anklage en siddende præsident, men den dag han ikke længere er præsident vil han kunne anklages. Det vil Muller vel kun sige, hvis han mener der er så kraftig beviser, at man ville anklage enhver anden, der ikke nyder den beskyttelse at være præsident, hvordan kan det udlægges på anden måde, end at FBI såfremt det ikke drejede sig om en siddende præsident, ville have indledt retsag imod Trump.

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

@ Helle Walther - også min tanke. Hvorfor ikke Joe Kennedy lll? Men han er måske for ung endnu. Men fyldt med karisma imo.

Ole Schwander

Russerne blander sig jo i alt - som regel uden det store held. Hvorvidt en eventuel hackning (højst sandsynligt) har bragt Trup til magten er vist temmeligt tvivlsomt. Russerne blandede sig jo også både økonomisk og moralsk i afstemningerne om EEC i 1972 - uden hævede øjenbryn fra os modstandere. Stod de også bag indbruddet i Watergate ..?

Ib Gram-Jensen

Mueller erklærede, at "The Russian Government interfered in the 2016 presidential election in sweeping and systematic fashion". Problemet med diskussioner som i kommentarsporet her er, at hvem som helst kan præsentere en udlægning af tingene, som det passer med deres forhåndsopfattelse og finde en eller flere af de modstridende fremstillinger, der findes, som "dokumenterer" den. Og derfor er diskussionen også omsonst.